Skip to main content

Full text of "Danmarks gamle folkeviser;"

See other formats


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark"  you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countiies.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


Google 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 

som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 

der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikkc-konnnerdolt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  m;iskl- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  dot  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hja^lper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gcnnom  hele  teksten  i  denne  bog  på  interncttct  på  |http :  //hooks .  google  ■  com| 


^^^H\mø^^&' 


^/f/«f^^ 


ifnS^^^k 


^^«5b^^^^^^ .^-. 


■'t^*^^;!««;: 


(^^^« 


^/VI^^A^ 


■9^M^^^mOa, 


DANMARKS 


GAMLE  FOLKEVISER, 


UDGIVNE 


AF 


SVEND  GRUNDTVIG. 


ANDEN  DEL. 


KJOBENHAVN. 


MED     OKFKNLir.     UNDERST  i)  TTELSE 

FORLAGT  AF  SAMFUNDET  TU.  DEN  DANSKE  LITERATURS  FREMME. 

THIELES    BOGTRYKKERI. 

1856. 


Indhold  af  ^^en  Del. 


Nr.  Sido 

33.  Gennand  Gladensvcnd  (A— F) (Vedel,  II,  2.     Abr.  25) 1. 

34.  Hr.  Tønne  af  Alsø  (A— B) (Abr.  45) 18. 

35.  Peder  Gadmandsøn  og  Dværgene  (A— B) 30. 

36.  Jomfraen  i  Bjærget  (A— D) 33. 

37.  Jomfraen  og  Dværgekongen  (A— G) 37. 

38.  Agnete  og  Havmanden  (A— D)  *)....     (Abr.  50) 48. 

39.  Nøkkens  Svig  (A— C)    .     . (Syv,  91.     Abr.  49) 57. 

40.  Harpens  Kraft  (A— F) (Abr.  53) 63. 

41.  Rosmer  (A— C) (Vedel,  II,  6-8.     Abr.  31-33) 72. 

42.  Havfraens  Spaadom  (A— B) (Vedel,  II,  24.    Abr.  69) 89. 

43.  Hr.  Luno  og  Havfraen 92. 

44.  Hr.  Hylleland  henter  sin  Jomfrn  (A— D) 94. 

45.  Hr.  Bøsmer  i  Elvehjem 102. 

46.  Elvehøj  (A— B) (Vedel,  II,  9.    Abr.  34) 105. 

47.  Elvesknd  (A— G)  •*) (Syv,  87.     Abr.  35) 409. 

48.  Hr.  Magnus  og  Bjærgtrolden  (A — B) 120. 

49.  Malfred  og  Magnus  (A-B) (Abr.  217) 122. 

50.  Hellig-Olavs  Væddefart  (A  -C) (Vedel,  II,  14.    Abr.  57) 134. 

51.  HeUig-Olav  og  Troldene (Vedel,  II,  15.     Abr.  58) 140. 

52.  Trolden  og  Bondens  Hustru  (A— D)    .     .     .     (Vedel,  II,  1.    Abr.  23) 142. 

53.  Ungersvendens  Klage  (A— B) 149. 

54.  Varalven  (A— C) 152. 

55.  Jomfruen  i  Ulveham * 156. 

56.  Jomfraen  i  Fugleham  (A— F) (Vedel,  H,  10.     Syv,  57.    Lævn.  II,    2.     Abr.   36-38)  158. 

57.  Nattergalen (Abr.  39) 168. 

58.  Jomfruen  i  Hindeham     .     .     .     .     • 174. 

59.  Jomfraen  i  Ormeham 177. 

60.  Valravnen  (A— F) (Vedel,  II,  3.     Abr.  26) 179. 

61.  Bavn  fører  Runer 189. 

62.  Blak  og  Ravn  hin  hrane (Abr.  52) 190. 

^3.  Bedeblak 202. 

64.  Dalby-Bjørn  (A-B) (Vedel,  H,  4.    Abr.  24) 206. 

65.  Lindormen  (A— B) (Syv,  34.    Abr.  40) 211. 

66.  Jomfraen  i  Linden  (A— C) 214. 

67.  Ridderen  i  ^jorteham  (A— E) (Syv,  51.    Abr.  41) 219. 

68.  Ridderen  i  Fugleham  (A— G) 226. 

69.  E^æmpeme  paa  Dovrefjæld (Syv,  89.     Abr.  48) 286. 

70.  Ungen  Svejdal  (A— E)  ........    (Syv,  24.    Abr.  42) 238. 

71.  Bradefærden  til  Hedenland  (A— E) 254. 


•}    Opskrr.  B— F  i  Tillæggel,  S.  669.  *•)    Opskrr.  I-I  i  Tillæggel,  S.  663. 


IV 

Nr.  Side 

72.  Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore  (A— E)      .     .     (Abr.  54-55) 263. 

73.  Ridderens  Runeslag  (A— B) (Trag.  9.     Abr.  117) 285. 

74.  Tidemand  og  Blidelille  (A— B) 290. 

75.  Det  tvungne  Samtykke  (A— D) (Lævn.  I,  3.     Abr.  149) 293. 

76.  Ridder  Stigs  Bryllup  (A— L) (Abr.  46) 301. 

77.  Venderland-Grevens  Søn  (A— B) 318. 

78.  Hr.  Peder  og  Mettelille  (A— C) (Syv,  60.     Abr.  47) 825. 

79.  Kongesønnens  Runer  (A — C) 332. 

80.  Ungersvends  Runer  (A— B) 335. 

81.  Søvnerunerne  (A — B) 337. 

82.  Ribold  og  Guldborg  (A—T)  *) (Syv,  88.     Abr.  148) 338. 

83.  Hildebrand  og  Hilde  (A— G)  •*) (Syv,  32.     Lævn.  Il,  20.     Ahr.  154) 390. 

84.  Hustni  og  Mands  Moder  (A— I) (Syv,  90.     Abr.  43) 404. 

85.  Hustru  og  Slegfred 418. 

86.  Flores  og  Margrete  (A— L) (Syv,  85.     Abr.  201) 423. 

87.  Karl  og  Margrete  (A— C) 449. 

88.  Kong  Apollon  af  Tyre  (A— C) 464. 

89.  Moderen  under  Mulde  (A— O)  ***)    ....     (Syv,  78.     Abr.  28) 470. 

90.  Fæstemanden  i  Graven  (A— B) (Lævn.  I,  11.     Abr.  29) 492. 

91.  Hedebys  Gjenganger     .     '. (Vedel,  II,  5.     Abr.  i7) •     .     .     .  498. 

92.  Hr.  Morten  af  Fuglsang (Abr.  30) 501. 

93.  Dødningens  Bistand 502. 

94.  Livsvandet  (A— B) ....     (Syv,  35.     Abr.  51) 504. 

95.  Den  talende  Strængcleg  (A— G) 507. 

96.  Jesusbamet,  Stefan  og  Herodes " 518 

97.  Jesus  og  Jomfru  Maria  (A — C) 525. 

98.  Maria  Magdalena  (A~B) 530. 

99.  Den  blinde  Mand  ved  Jesu  Kors • 536. 

100.  Den  hellige  Jakob.  Himmerig  og  Helvede  (A— C)     (Nyer.  og  Rasm.  I,  11) 539. 

101.  Liden  Karen  —  St   Katharina  (A— G)  .     .     .     (Abr.   165) 543. 

102.  Jomfru  Thorelille 552. 

103.  St  Jørgen  og  Dragen  (A— C) •     •     •  554. 

104.  Engelens  Budskab  (A— C) 568. 

105.  Den  rige  Mands  Sjæl (Nyer.  og  Rasm.  I,  44) 572. 

106.  Sjælen  for  Himmerigs  Dør 574. 

107.  Barnesjælen  (A— C) 574. 

108.  Ildprøven  (A— F) (Lævn.  I,  8.     Abr.  150) 577. 

109.  Møen  paa  Baalct  (A— C) 585. 

110.  Den  myrdede  Hustru 590.f 

111.  Helbredelsen  (A— B) 592. 

112.  Helligbrøden  (A— G) •     .     .     (Syv,  82.     Abr.   147) 595. 

113.  Sakarias •     .     .  /.  605. 

114.  Henrik  af  Brunsvig  (A—B) 608. 

Tillæg  og  Rettelser  til  Istc  og  2den  Dclf) 634. 


••« 


•)    Opskrr.  UYXY  i  Tillægget,  S.  675.  ♦*)    Opskr.  H  i  Tillægget,  S.  680. 

)    Opskr.  P  i  Tillægget,  S.  681. 
t)    Heri  Nr.  13,  Opskrr.  GB:  S    641   (foruden  do  forhen  anførte:   38,  EFj  47,  HI:  82,  UYXY;  83,  fl;  89'.  P) 


I 


Forord. 


D, 


le  to  ferste  Dele  af  "Danmarks  gamle  Folkeviser",  som  nu  foreligge  Almenheden,  omfatte 
vel  kun  det  mindste  Antal  af  disse;  men  om  end  det  meget,  der  endnu  staar  tilbage,  i  andre 
Retninger,  navnlig  i  poetisk  Henseende,  kan  være  af  lige  Betydning  med  den  Række  af  Viser, 
som  disse  to  ferste  Bind  indeholde,  saa  bliver  det  dog  altid  denne ^  der  yder  det  storste  viden- 
skabelige Udbytte. 

Ferste  Del  af  nærværende  Udgave  indeholdt  den  Række  af  vore  ældste  Sange,  som  man 
bar  kaldt  "de  egenlige  Kæmpeviser",  nærmest  vel  fordi  der  i  dem  optræder  ikke  "Riddere",  men 
"Kæmper"  eller  "Heilede".  Endskjendt  det  om  nogle  af  dem  ikke  kan  bevises,  saa  tor  det  dog 
antages  om  dem  alle,  at  de  oprindelig  tilhøre  Oldtiden:  de  besynge  de  forhistoriske,  mythiske  Helte^ 
nogle  af  dem  endog  selve  Guderne.  Flertil  slutte  sig  de  i  denne  anden  Del  indeholdte  Tryllcviser, 
med  Tillæg  af  de  halvt  eller  helt  hedenske  Vidunderviser;  thi  som  Helhed  betragtet  har  ogsaa 
denne  anden  Viserække  sin  Rod  i  Hedenold. 

De  i  ferste  og  anden  Del  indeholdte  Viser  udgjere  saaledes  tilsammen  den  ene  af  de  to 
store  Hovedkredse,  hvori  vor  Middelalders  Folkeviser  dele  sig,  og  denne  ferste  Kreds  kan  under 
eet  benævnes  den  mythiske;  medens  den  anden,  i  Modsætning  hertil,  som  Helhed  maa  betegnes 
som  den  historiske.  I  den  ferste  Kreds  have  vi  Oldtidens  Sagn  og  Oldtidens  Tro,  saaledes  som 
disse  havde  bevaret  sig  hos  Folket  ind  i  vor  Middelalder.  I  den  anden  have  vi  Middelalderens 
Skildring  af  sig  selv,  af  Livet  og  Begivenhederne  i  den  virkelige  Verden,  hvad  enten  vi  nu  se  os 
istand  til  at  paavise  den  enkelte,  for  enhver  Vise  til  Grund  liggende,  Kjendsgjerning ,  eller  ikke.*) 

Vi  skulle  da  her  kaste  et  Blik  ud  over  den  ferste,  nu  afsluttede  Kreds,  der  her  under  eet 
er  benævnet  den   mythiske.      For   at   hævde   denne   Benævnelse    maa   da   ferst   bemærkes,    at  Ordet 


*)  Naar  vore  Folkeviser  her  deles  i  to  store  Grupper:  den  mythiske  og  den  historiske,  saa  maa  dog  herved 
bemærkes,  at  der  ogsaa  findes  Spor  til  en  tredje;  men  da  denne  aldrig  har  naaet  nogen  synderlig 
Udvikling  og  kun  omfaUer  forholdsvis  faa  Viser ,  saa  er  den  her  skudt  tilside,  hvor  del  gjaldt  om  at 
antyde  Hovedsynspunkterne  for  Betragtningen  af  vor  hele  Folkevisedigtning.  Denne  tredje  Kreds  besiaar 
af  saadanne  Viser,  hvis  Grundlag  hverken  er  el  fra  Oldtiden  nedarvet  Sagn  eller  en  i  Middelalderen 
foregaaet  Begivenhed,  roen  et  (hjemmegjort  eller  udenfra  tilfort)  opfundet  Æmnc.  Disse  Viser  maa 
betegnes  dels  som  Æventyr-Viser  og  dels  som  Roman-Viser;  men  det  Liv,  som  de  stræbe  at  afbilde, 
er  dog  væsenlig  Middelalderens  virkelige  Liv,  og  de  blive  derfor  som  Helhed  nærmest  at  henfere  under 
den  anden  af  de  ovenfor  opstillede  Huvedkrcdse. 


VI 

Mythe  her  maa  tages  i  sin  udstrakte  Betydning:  som  Betegnelse  for  den  hele  Kreds  af  et  Folks 
primitive  Forestillinger,  hvori  dets  Opfattelse  af  hele  Tilværelsen,  af  Naturens  som  af  Menneskets 
Liv,  fremtræder.  Hvad  en  senere  Anskuelse  sondrer  i  det  naturlige  og  det  overnaturlige,  det  smelter 
for  denne  ældre,  mythiske  Anskuelse  sammen:  alle  Yttringer  af  Naturens  Liv  tillægges  personlige 
Væsener;  alle  Menneskets  Ideer  og  Lidenskaber  opfattes  som  Indskydelser  og  Paalæg,  venlige  eller 
uvenlige  Indvirkninger  af  de  udenfor  eller  over  Mennesket  staaende  personlige  Magter.  Hvad  man 
nu  vilde  betegne  som  det  overnaturlige,  viser  sig  da  for  den  mythiske  Anskuelse  netop  som  del 
sande  naturlige,  som  det  under  visse  ubrydelige  Love  regelbundne.  Et  slaaende  Exempel  herpaa 
frembyder  Rækken  af  de  Viser,  der  behandle  det  ogsaa  i  Folkeæventyrene  gjennemgaaende  Æmne 
om  Menneskers  Forvandling  og  paafelgende  Forlosning ;  i  det  disse ,  som  forhen  bemærket  QI,  S.  208), 
derved  vise  deres  heje  Ælde,  deres  rent  hedenske  Natur,  at  de  Spor  af  Kristendom,  som  man  nu 
kan  Gnde  i  dem,  aldrig  berere  deres  egenlige  Væsen:  selve  Handlingen;  men  denne  gaar  overalt  for 
sig  efter  —  om  man  saa  ter  sige  —  det  overnaturliges  egne  Naturlove. 

Den  nu  afsluttede  Kreds  af  mythiske  Kvad  aabnes  med  Visen  om  Thor  afHavsgaard  Q), 
det  folkelige  Sidestykke  til  det  eddiske  Hamarsheimt,  den  eneste  af  vore  Folkeviser,  i  hvilken  Nordens 
gamle  Guder  ligefrem  optræde  som  de  handlende  Personer.  *}  Herefter  burde  have  fulgt  Visen  om 
ungen  Svejdal  C^O},  hvis  fulde  mythiske  Karakter  ferst  senere  er  bleven  erkjendt,  hvorom  udforlig 
er  handlet  i  Tillægget  til  dette  andet  Bind  (S.  667  ff.}.  I  denne  Vise  har  det  danske  Folk  Uge  til 
vore  Dage  med  en  forbavsende  Troskab  bevaret  en  af  vore  hedenske  Fædres  Tros-Myther ,  som  i 
Edda  flndes  spaltet  i  de  to  Kvad  Gr()galdr  og  Fjolsvinnsmål ,  hvis  oprindelige  Sammenhæng  denne 
vor  danske  Vise  tjener  til  at  oplyse.  Derefter  burde  da  Visen  om  Svend  Vonved  (18)  have 
fulgt,  dels  paa  Grund  af  sit  Slægtskab  med  Svejdalsvisen ,  og  dels  paa  Grund  af  de  mange  Spor, 
den  endnu  bærer  af,  oprindelig  at  have  hert  hjemme  imellem  Gudesagnene,  hvorom  kan  ses  Tillægget 
til  anden  Del  (S.  648}.  Med  disse  to  Undtagelser  turde  Ordenen  i  de  hidtil  meddelte  Viser  være 
nogenledes  forsvarlig  og  rigtig.  Efter  Gudesagnets  Viser  felge  Heltesagnets:  ferst  de  Rester, 
vi  besidde  af  den  store,  for  alle  gotbiske  Folk  fælles.  Sagnkreds  om  Volsunger  og  Niflunger,  hvortil 
hore  de  tre  Viser  af  nordisk  Oprindelse:  om  Sivard  Snarensvend  (^3),  svarende  til  det  eddiske 
Kvad  Gripisspå,  Sivard  og  Brynild  (^3},  svarende  til  Sigurdarkvifla  t)ridja,  og  Frændehævn  (4}, 
svarende  til  AtlakviSa  og  Atlamål;  —  samt  en  fjerde  Vise,  der  maa  være  kommen  til  os  senderfra, 
nemlig  Grimilds  Hævn  (5').  Herpaa  felge  de  Viser,  der  besynge  Sagnene  om  Kong  Diderik  af 
Bern,  der  her,  som  i  Tydskland,  ere  knyttede  til  de  nysnævnte  fællesgothiske  Vulsungsagn;  og  af 
dem  have  vi  syv:  om  Samson  (^6},  om  Kong  Diderik  og  hans  Kæmper  (7),  K.  Diderik  i  Birtings- 
land  (8},    K.  Diderik  og  Leven  (^9},    Ulv  van  Jærn  (^^3*    ^^^  skallede  Munk  (iS)   og  om  Greve 


*)  Det  turde  ikke  være  upassende  her  at  henlede  Opmærksomheden  paa  den  KJendsgjerning ,  at  Nordens 
Guder  ogsaa  optræde  som  handlende  Personer  i  et  sjællandsk  Folkeæventyr,  meddelt  i  Gamle  danske 
Minder  i  Folkemunde  (1854),  Nr.  2:  ''Den  fattige  Mand  og  hans  Hjælpere".  Navnene,  som  nu  fattes 
i  Ævenlyrety  have  udentvivl  været  Odin,  Bæner  og  Loke,  samt  JeUen  Skryfbner;  thi  saaledes  flnde  vi 
dem  i  et  tilsvarende  færeisk  Kvad:  "Loka-tåttur",  i  Lyngbyes  Færoiske  Kvæder,  S.  500.  Indholdet  af 
dette  Kvad,  hvortil  intet  tilsvarende  vides  bevaret  paa  islandsk,  er  med  Rette  ar  Karl  SImrock  i  hans 
Deutshe  Mythulogie  mit  Einschluss  der  nordischen  (S.  127)  anerkjendt  som  en  ægte  nordisk  Mythe,  der 
oprindelig  har  været  jævnbyrdig  med  dem,  der  indeholdes  i  de  eddiske  Sange;  om  den  end  nu  kun 
foreligger  i  nyere  og  tildels  forvanskede  Skikkelser. 


i 


VU 

Genselin  ^16}.  Det  er  disse  Viser,  der,  ifelge  Vilkinasagas  Vidnesbyrd,  alt  i  13de  Aarhundrede 
vare  gængse  i  Danmark  og  Sverig,  og  hvis  nedertydske  Forbilleder  afgave  en  væsenlig  Kilde  til 
nysnævnte  Saga.  Vi  have  desuden  nogle  Viser,  der  her  i  Samlingen,  ligesom  i  Traditionen,  ere 
knyttede  til  Diderikskredsen ,  endskjendt  de  vel  oprindelig  intet  have  haft  med  den  al  gjere;  disse  ere 
Viserne  om  Orm  Ungersvend  (11},  der  efter  alt  Udseende  er  et  oprindelig  nordisk  Kvad,  de  tre 
om  Raadengaard  og  Memering  (12.  13.  14.}  og  endelig  den  i  sin  Oprindelse  særdeles  dunkle  Vise 
om  Kong  Diderik  og  Holger  Danske  (17}.  Efter  disse  felge  i  Samlingen  den  forhen  omtalte  Vise 
om  Svend  Vonved  (18},  der  ogsaa  tildels,  med  Urette,  er  bleven  knyttet  til  Diderikskredsen.  Her- 
efter komme  vi  til  en  Række  af  Viser,  der  dels  besynge  Personer  og  Sagn,  som  vi  ogsaa  anden- 
stedsfra  kjende  som  tilhorende  Nordens,  og  i  Særdeleshed  Danmarks,  Oldtid:  Viserne  om  Hjelmer 
og  Angentyr  (19},  Hagbard  og  Signe  (20},  Kong  Snede  (21},  Regner  Lodbrog  (22.  23.  24}, 
Grimmer  og  Hjelmer  (26}  og  Hromund  Gréipsson  (27.  28};  —  dels  baade  ifalge  deres  Form  maa 
tilhore  samme  Stadium  i  Digtningens  Udvikling  og  ifalge  deres  Æmne  maa  antages  at  have  hjemme 
i  Nordens  Hedenold,  endskjendt  vi  nu  ej  andensteds  kunne  paavise  de  i  dem  forekommende  Sagn 
og  Personer:  Viserne  om  Hævnersværdet  (25},  Gralver  Kongesen  (29},  Svend  Felding  (31.  32} 
og  endelig  den  om  Holger  Danske  og  Burmand  (30},  hvilken  sidste  formodenlig,  ligesom  Grimilds 
Vise ,  Dideriksviserne  og  den  ene  om  Raadengaard  og  Memering  (13} ,  samt  Visen  om  Kong  Apollon 
(88}  og  den  nærværende  Del  afsluttende  Vise  om  Henrik  af  Brunsvig  (114},  er  indvandret  til  os 
fra  nederlandsk  eller  nedertydsk  Tradition. 

Fra  Gude-  og  Kæmpe-Viserne  gaa  vi  da  med  dette  andet  Bind  over  til  Trylleviserne. 
I  Spidsen  for  disse  have  vi  Jetten  i  Ørnehain  i  Germand  Gladensvends  Vise  (33},  derpaa  Viserne 
om  Dværge  (34-37},  om  Nakker,  Havmænd,  Havjetter,  Havfruer  og  Havtrolde  (38-44}, 
af  hvilke  den  sidste:  om  Hr.  Hylleland,  svarer  til  den  islandske  Saga  om  Ulugi  GrfSarfostri;  end- 
videre Viserne  om  Elvefolk  (45-47},  om  Bjærgtrolde  (48-53},  om  Omskabelser:  til  Fugl 
(Falk,  Due,  Ravn},  Hind,  Hest,  Ulv,  Bjarn,  Orm,  Lindorm  og  Lind  (54-66},  om  Hamskifte 
(67.  68},  om  Runer  (69.  71-81},  om  Dadnævnelse  (82.  83},  om  Forgjarelse  og  Trold- 
dom (84-88},  om  Gjenfærd  (89-93},  hvortil  slutte  sig  de  endnu  rent  hedenske  Vidunder- 
viser:  om  Livsvandet  (94}  og  den  talende  Strengeleg  (95}.  Herefter  aabnes  Rækken  af  de 
kristelige  Vidunderviser  med  de  Gre  til  selve  Frelserens  Historie  henharende:  om  Stefan 
og  Herodes  (96},  Jesus  og  Maria  (97^,  Magdalena  (98}  og  den  blinde  ved  Korset  (99};  hvorpaa 
Legenderne  om  St.  Jakob  (100}.  St.  Karen  (101},  Jomfru  Thorelille  (102},  St.  Jargen  (103}  og 
Engelens  Budskab  (104};  dernæst  de  apokalyptiske  Viser:  om  den  rige  Mands  Sjæl  (105},  Sjælen 
for  Himmerigs  Dar  (106}  og  Barnesjælen  (107};  derpaa  Legenderne  om  Gudsdomme  i  Ildpraven 
(108},  Maen  paa  Baalet  (109}  og  den  myrdede  Hustru  (110};  samt  Mirakelviserne:  om  Helbredelsen 
(111),  Helligbraden  (112),  Sakarias  (113)  og  endelig  Henrik  af  Brunsvig  (114}. 

Dette  er  den  Række  af  Viser,  om  hvilken  ovenfor  blev  sagt,  at  den  sluttede  sig  sammen 
til  en  egen  Kreds,  der  under  eet  kunde  betegnes  som  den  mythiske.  Denne  Betegnelse  vil  vistnok 
ubetinget  anerkjendes  for  de  faa  Visers  Vedkommende,  som  ligefrem  svare  til  endnu  i  rent  hedensk 
Form  bevarede  mythiske  Oldkvad;  og  da  det  dog  nu  er  almindelig  anerkjendt,  at  Folkenes  heroiske 
Oldsagn:  Gothernes  om  V6lsunger  og  Niflunger,  Nordboernes  om  Skjoldunger  og  Ynglinger,  Tydskernes 
om  Diderik  af  Bern,  Kelternes  om  Arthur,  lige  saa  fuldt  som  Grækernes  om  Theseus,  Persens  og 
Herakles,  væsenlig  maa  opfattes  som  en  Række  af  mythiske  Halvgude-Sagn ,  saa  vil  den  her  valgte 
Betegnelse  vel  ej  heller  synes  paafaldende  med  Hensyn   til   de   evrige   i   farste   Del  indeh  oldte  Viser. 


VIII 

Ogsaa  Viserne  om  Jetter  og  Dværge,  Havfolk  og  Elvefolk,  Omskabeiser  og  Hamskifte,  Runer  og 
Trolddom  ville  vel,  efter  den  udstrakte  Brug,  der  i  den  senere  Tid  —  navnlig  af  og  efter  Jakob 
Grimm  —  er  gjort  af  Folkenes  Viser,  Sagn  og  Æventyr  til  Oplysning  af  deres  hedenske  Old- 
tids Tro  og  Tænkemaade,  af  alle  sagkyndige  kjendes  berettigede  til  at  indbefattes  under  den 
valgte  Fællesbenævnelse.  Derimod  turde  det  ved  ferste  Øjekast  synes  noget  besynderligt,  om  ikke 
endog  afgjort  urimeligt,  naar  her  under  Begrebet  mythiske  —  hvorved  da  udelukkende  bliver  at 
tænke  paa  hedenske  —  ogsaa  de  Viser  ere  henførte,  der  behandle  kristelige  Sagn.  En 
nærmere  Betragtning  vil  imidlertid  visb,  at  den  valgte  Benævnelse  ogsaa  her  er  paa  sin  Plads,  og  al 
disse  Viser  hore  med  til  denne  Klasse:  afrunde  og  slutte  den  ved  at  fere  os  midt  ind  i  den  af 
Navn  kristnede  Middelalder,  i  hvis  hele  ejendommelige  Forestillingsmaade  vi  dog  paa  ethvert  Punkt 
ville  opdage  Blandingen  af  det  gamle  med  det  nye:  af  det  natipnale  Hedenskab  med  den  udenfra 
modtagne  kristne  Lære.  Det  er  alt  tidligere  (af  Finn  Magnuscn  og  Jakob  Grimm)  erkjendt,  at  den 
i  Nordens  Sagn  og  Viser  saa  beremte  ''St.  Olav  med  det  rode  Skæg^',  som  forvandler  Troldene  til 
Sten,  i  Grunden  er  Troldes  og  Thursers  gamle  Fjende:  Thor;  og  dette  Faktum  er  langtfra  at  være 
enestaaende.  Man  behever  kun  lidt  nejere  at  undersege  de  kristelige  Hajtider  og  deres  Festlig- 
holdelse, de  i  den  romerske  som  i  den  græske  Kirke  vedtagne  eller  dog  taalte  Kirkeskikke  og  de 
baade  autoriserede  og  ikke  autoriserede  Legender  om  Kirkens  Helgene,  for  at  overbevise  sig  om, 
hvor  stor  en  Andel  det  gamle  Hedenskab  i  Syden  som  i  Norden  har  vidst  at  vedligeholde  i  denne 
saakaldt  kristelige  Gudsdyrkelse.  Dette  samme  Forhold  træder  os  da  ogsaa  imode  i  de  danske 
Folkeviser,  der  behandle  kristelige  Motiver  eller  knytte  sig  til  kristelige  Navne.  Det  blev  ovenfor 
antydet,  hvorledes  alle  vore  Omskabelsesviser  vide  at  hjælpe  sig  med  den  rent  hedenske  Betragtnings- 
maade  af  Tingenes  og  Begivenhedernes  indbyrdes  Forhold,  deres  Aarsag  og  Virkning;  men  ogsaa  i 
dem  fremtræde  Spor  af  den  omtalte  Blanding:  af  en  Bestræbelse  for  at  paatrykke  dem  et  kristeligt 
Stempel,  ved  at  lade  Afgjerelsen  ske  ved  umiddelbar  guddommelig  Medvirkning;  men  disse  Forseg 
ere  overalt  strandede  paa  Æmnets  poetiske,  i  den  ældre  hedenske  Anskuelse  rodfæstede,  Natur;  de 
kristelige  Motiver  slaa  som  erkesløse  Paahæng:  de  formaa  ikke  at  gribe  ind  i  Afgjerelsen,  som 
foregaar  uafhængig  af  dem.  Men  allerskarpest  træder  den  omtalte  Blanding  frem:  paa  den  ene 
Side  i  de  rent  hedenske  Gndeviser,  som  naar  Jomfru  Fredensborg  eller  Fridlevsborg  (Freja)  ikke 
vil  gives  til  Tossegreven  (Thursedrotten) ,  men  siger  til  Thor  og  Loke,  at  hun  vil  have  "en  kristen 
Mand" ;  eller  naar  Svejdal  (Svipdag ,  der  egenlig  er  Odins  andet  Jeg)  ikke  vil  ægte  Jomfruen  af  Hevens- 
land  (Menglad  af  Hyfjaberg),  fer  hun  ''tager  ved  den  kristelige  Tro";  —  og  paa  den  anden 
Side  i  de  Viser,  der  af  Navn  behandle  Afsnit  af  selve  Frelserens  Liv;  thi  endikke  i  dem  savne  vi 
de  mest  afgjorte  Spor  af  Hedenskab:  Den  hellige  Stefan,  som  Visen  besynger,  er  i  Grunden  slet 
ikke  ham,  om  hvem  den  hellige  Skrift  mælder;  men  det  er  Freyr,  af  hvem  man  ventede  et  godt 
Nytaar,  og  som  man  derfor  vedblev  at  dyrke  under  Stefans  Navn.  Den  blinde  Mand,  som  gjennem- 
stinger  Herren  paa  Korset,  er  i  Grunden  hverken  den  i  Skriften  omtalte  Krigsmand  eller  den  hellige 
Longinus;  men  det  er  Hiider,  der  gjennemstinger  Balder.  Det  kan  da  herefter  ikke  undre  nogen, 
at  den  hellige  Jorgen,  som  fælder  Dragen  og  frelser  Prindsessen,  i  Grunden  slet  intet  har  tilfælles 
med  den  store  Martyr  Georgius;  men  er  en  rent  hedensk  Gud  eller  Halvgud,  hvad  enten  vi  nu  i 
ham  ville  se  den  græske  Persens  eller  den  nordiske  Sigurd  Fafnersbane.  Og  nu  den  hellige  Jomfru 
Thorelille  —  hende  kjender  Kirken  slet  ikke;  men  vi  gjenkjende  i  hende,  saa  godt  som  i  Tosse- 
grevens Brud,  den  gamle  Thor.  Om  da  end  nogle  af  de  her  medtagne  Viser  ikke  have  noget 
ligefrem    hedensk    Præg,    saa    maa    det   dog   indrømmes,    at   naar  den   lille   Række,    vi    besidde    af 


k 


kristelige  Legende  viser,   skulde  felges  ad  i  denne  Samling,   saa  blev  der  ingen  anden  Plads  for  dem 
end  den,  sum  nu  er  dem  anvist. 

Ligesom  det  i  Forordet  til  ferste  Del  blev  fremhævet,  hvilken  Betydning  vore  Folkeviser  — 
saavel  som  de  andre  hos  os  bevarede  Rester  af  Fortidens  Digtning  og  Tro  —  kunne  have  for 
Hævdelsen  af  Danmarks  og  det  danske  Folks  Delagtighed  i  den  gamle  nordiske  Kultur, 
saaledes  kan  ogsaa  her  forelobig  henvises  til  nogle  at  de  Vidnesbyrd,  som  de  i  denne  anden  Del 
optagne  Viser  i  saa  Henseende  yde.  Det  vigtigste  af  disse,  nemlig  Svejdalsvisens ,  er  alt  ovenfor 
fremhævet,  ligesom  der  ogsaa  er  henvist  til  de  i  Tillægget  til  denne  Del  meddelte  Bemærkninger  til 
Svend  Vonveds  Vise.  De  vigtigste  hedenske  Minder  i  de  kristelige  Viser  bleve  ligeledes  nævnede. 
Hertil  kan  da  fejes  Gjenlyden  af  det  eddiske  Kvad  om  Helge  Hundingsbane  i  vor  Vise  om  Aage  og 
Else  (90) ;  den  til  en  islandsk  Saga  svarende  Vise  om  Hr.  Hylleland  (44) ;  den  med  Eddakvadene 
neje  samstemmende  Fortælling  om  Meen,  som  sidder  i  ni  Nætter  paa  jordfast  Sten,  for  saaledes  at 
vende  de  paa  hende  kastede  Runers  Magt  imod  ham,  der  ristede  og  kastede  dem  (79);  Hexen,  der 
vinder  Reb  af  Sand  (84,  1^  19),  hvorved  vi  erholde  en  nærmere  Forklaring  eller  dog  en  videre 
Udvikling  af  Stedet  i  Harbar3sljé3 ,  18:  "l)ær  or  sandi  sima  undu",  samt  endnu  Udtryk  som  "Middel- 
hjem'* (89}  for  den  jordiske  Verden,  modsat  den  hinsidige,  fra  hvilken  den  dede  Moder  beder  sig 
Lov  af  Jesum  Christ  at  gaa,  for  at  besoge  sine  forladte  Bern.  Saadanne  Træk,  som  endnu  kunde 
furoges  med  flere  lignende'  og  hvortil  ogsaa  de  felgende  Viser  ville  afgive  Sidestykker  —  saasom 
Udtrykket:  Svige  den  Christ  over  Gjellebro,  hinanden  agter  at  svige!  —  de  tjene  til  at  vise,  hvor 
neje  det  danske  Folks  nationale  Digtning  og  Tro  ha&nger  sammen  med  den,  hvis  ældste  og  ægteste 
Udtryk  ere  os  bevarede  i  Islands  Literatur,  og  hvor  gyldigt  et  Krav  det  danske  Folk  derfor  har  paa 
lige  Delagtighed  i  denne  med  sine  nordiske  Frænder. 


Udgiveren  maa  atter  her  benytte  Lejligheden  til  at  aflægge  sin  Tak  til  de  mange,  der  paa 
forskjellig  Maade  have  bidraget  til  at  fremme  og  lette  Udførelsen  af  dette  omfattende  Arbejde.  Nogle 
af  disse:  de  Herrer  Professorer  N.  Eoyen^  Kcdl-Rasmusseti^  G.  Stephens  og  /.  L.  Ussing  ere  paa 
vedkommende  Steder  (II,  304.  407.  523)  særskilt  navngivne.  Udg.  maa  dog  her  særlig  gjentage 
sin  Tak  til  Hr.  Professor  George  Stephens  for  den  opoiTrende  Beredvillighed,  hvormed  han  ved« 
blivende  har  stillet  ikke  blot  sin  rige  Samling  af  Beger  og  Flyveblade,  men  ogsaa  sit  udstrakte 
Kjendskab  til  Middelalderens  Literatur,  til  Udg.'s  Raadighed,  hvad  da  især  er  kommet  Udg.  tilgode 
ved  Behandlingen  af  de  med  kristelige  Legender  i  Forbindelse  staaende  Viser.  Udg.  har  ikke  Udtryk 
for  den  Taknemmelighed,  han  er  saavel  Hr.  Professor  Stephens  som  Hr.  Bibliotheks-Amanuensis 
Magistor  G.  O.  Eyltén-Cavallius  i  Stokholm  skyldig  for  den  udmærkede  Tillid  og  VeKilje,  de  have  viist, 
ved  at  betro  ham  hele  deres  til  Trykken  udarbejdede  fortrinlige  Samling  af  Sverigs  Folkeviser,  der  i  en 
overordenlig  Grad  har  beriget  denne  Udgave  med  Midler  til  Jævnferelse,  som  ville  findes  benyttede 
i  rigt  Maal  i  den  største  Del  af  denne  Udgavens  anden  Del  (fra  S.  102,  hvor  den  nævnte  Sadiling 
ferste  Gang  er  benyttet  og  omtalt),  samt,  for  det  tidligere  udkomnes  Vedkommende,  i  Tillæggene 
til  denne  Del.  —  Udgiveren  maa  dernæst  udtale  sin  agtelsesfuldc  Taknemmelighed  mod  Hr.  Cand. 
philol.  Sophus  Bugge  i  Christiania,  der  har  viist  Cdg.  og  Benytterne  af  denne  Samling  den  fortrinlige 
Tjeneste,    følgende   Opfordringen  i  Forordet  til  1ste  Del  (S.  VIII),  nejagtig  at  gjennemgaa  det  hidtil 

• 

udkomne  (Nr.  1-71)  og  at  meddele  Udg.  alle  de  Berigtigelser  og  Bemærkninger,   hvortil  han  derved 


X 

har  fundet  Anledning.  Værdien  af  en  saadan  Samvirken  vil  enhver  Videnskabsroand  vide  at  erkjende; 
og  det  sjældne  i  den  Selvfornægtelse,  den  kræver  af  den,  der  saaledes  gaar  ind  i  en  andens 
Arbejde,  bliver  endnu  sjældnere  og  mere  paaskjannelsesværdigt,  naar  det  —  som  her  —  er  en 
baade  personlig  og  politisk  fremmed,  en  saadan  Bistand  rækkes.  Hr.  Bugges  Bemærkninger  ville 
findes  meOdelte  i  Tillæggene  til  denne  Del,  og  Læseren  vil  deri  finde  mange  vigtige  Forbedringer, 
blandt  hvilke  da  særlig  maa  fremhæves  den  forhen  omtalte  højst  mærkelige  Opdagelse  af  Svejdals- 
visens  Forhold  til  Eddakvadene ,  hvilken  væsenlig  skyldes  Hr.  Bugge.  —  Hr.  Pastor  Fl  U.  Hcxmmera^ 
hamb  har  fremdeles  tilladt  Udg.  at  benytte  sine  for  sterste  Delen  endnu  utrykte  færoiske  Folkeviser, 
og  Islænderen  Hr.  Student  G.  Vigfuaaon  har  haft  den  Godhed  at  meddele  nogle  interessante 
Bemærkninger  til  Svend  Vonveds  Vise.  —  Der  er  saaledes  fra  alle  Dele  af  Skandinavien  tilflydt 
Udgiveren  rig  Bistand  til  Udfareisen  af  dette  Værk,  der  da  ej  heller  ene  vil  komme  Danmarks 
Literatur  tilgode,  men,  som  Udg.  vover  at  haabe,  vil  blive  en  vigtig  Kilde  for  Studiet  af  det  hele 
Nordens  fælles  poetiske  Eje.  —  Udg.  har  endvidere  efter  Slutningen  af  Iste  Del  modtaget  en  Række 
af  Viseoptegnelser  efter  Folkemunde  i  forskjellige  Egne  af  Danmark,  og  har  da  for  disse  at  aflægge 
sin  Tak  —  foruden  til  de  alt  tidligere  nævnte:  Froken  F.  Carlsen <f  samt  de  Herrer  Nik,  Chr. 
Christensen^  F.  Dyrlund ^  V,  Fausboll^  A,  K.  Grejbe^  /•  X.  Knudsen  o^  A,  Levinsen^  der  yderligere 
have  beriget  Samlingen  —  endnu  til  falgende  nye  Medarbejdere  til  det  samme  Formaal:  Hr.  Stud. 
theol.  P.  /.  Bertelsen  fra  Ballum,  Hr.  Gand.  C.  C.  Binzer  i  Rjabenhavn,  Frøken  CaroUne  Brockdorff 
i  Hirschholm,  Hr.  Bibliotheks-Amanuensis  /.  C  C.  Brosbell,  Hr.  N.  J.  Buch  fra  Seest  ved 
Kolding ,  Elev  af  Rødding-Højskole ,  Hr.  Nis  H.  Callesen  af  Lerskov  ved  Aabenraa ,  Elev  af  Rødding- 
Højskole,  Hr.  Stud.  art.  N  P,  Christensen  fra  Vejle-Amt,  Jomfru  N  Dyrlund  i  Tudse  ved  Holbek, 
Hr.  Lærer  Morten  Eskesen  i  Bevt»oft,  Haderslev-Amt,  Frøken  Harme  Fenger  paa  Nørre- Vosborg  ved 
Ringkjøbing,  Hr.  Landmand  Lars  Frederiksen  i  Ryslinge  i  Fyn,  Jomfru  Vilhelmine  Holst  i  Kjøben- 
havn.  Baronesse  EUsa  Krag- Juel- Wind  paa  Stensballegaard  ved  Horsens,  Hr.  Siuåeni  Niels  Lindberg 
fra  Falster,  Fru  Anna  Christiane  Ludvigsen,  født  Lautrup,  i  Døstrup-Sogn,  Ribe-Amt,  Fru  Pastorinde 
EUne  Møller  i  Dalby  i  Fyn,  Hr.  /.  A,  N.  Okholm  fra  Vestervested ,  Haderslev- Amt,  Elev  af 
Rødding  -  Højskole ,  Hr.  Prokurator  Olsen  i  Randers,  Hr.  Gaardmand  Dines  Outzen  i  Toftlund, 
Haderslev  -  Amt ,  Hr.  Lærer  A.  C.  Paulsen  i  Dalby  i  Fyn,  Frøken  Nanna  Beedtz  paa  Bisgaard  ved 
Horsens,  Hr.  Gaardmand  Bunde  Befslund  i  Bovlund,  Haderslev- Amt,  Hr.  Mathias  B^slund  i  Gestrup, 
Haderslev-Amt,  Frøken  Johanne  Børdam  i  Ondløse  ved  Holbek,  Hr.  Student  H  6.  A.  /Stande 
fra  Ribe  og  Hr.  Gand.  philol.  Voltelen  i  Kjøbenhavn.  —  Udgiveren  behøver  næppe  at  tilføje,  at 
han  fremdeles  vil  være  særdeles  taknemmelig  for  enhver  Meddelelse  til  Samlingen  af  Danmarks  gamle 
Folkeviser,  hvad  enten  denne  maatte  bestaa  i  Optegnelsen  af  Viser  efter  Folkemunde,  Flj-veblade 
eller  ældre  Haandskrifter  (thi  ogsaa  af  saadanne  er  det  troligt  at  der  findes  endnu  flere  end  de 
Udg.  hidtil  bekjendte),  eller  endelig  i  Berigtigtigelser  og  Tillæg  til  de  Viserne  ledsagende  Indledninger 
og  Anmærkninger. 


XI 

Udgiveren  har  troet,  at  det  ikke  vilde  være  uden  Interesse,  nu  da  en  betydningsfuld  Kreds 
af  Folkeviserne  er  afsluttet,  at  erholde  en 

statistisk  Oversigt  ønr  de  i  \^  »g  fi^  Del  Meddelte  Viser. 

De  to  ferste  Dele  indeholde  114  Viser  i  413  Opskrifter*),  hvilket  i  Gjennemsnit  giver  3^ 
Opskrift  for  hver  Vise. 

De  413  Opskrifter  ere  saaledes  fordelte  paa  de  114  Viser,  at 


1  Opskrift     have  28  Viser. 

2  Opskrifter  —  23     — 

3  _  _  25     — 

4  -  _  s    _ 

5  —  —  6    — 

6  —        _  8    — 


7  Opskrifter  have  7  Viser. 

8  —  _    2  — 

9  —  _    2  — 
11         _  _    3  _ 

15         —  har    1  Vise. 

23         —  ~     1  — 


1 38. 


Af  de   114  Viser  ere  forhen  trykte  68,  forhen  utrykte  46.**) 

Af  de  413  Opskrifter  meddeles  efter  trykte  Kilder  69,  efter  utrykte  Kilder  344.***) 

De  trykte  Kilder  ere 

A.  De  ældre  trykte  Samlinger: 

a.  Vedels  hundrede  Viser 22  Opskrifter.^ 

(IB.  2  C.  5  C.  7H.   9  G.   10  G.   HD.   18  D.    19  D.  21  D.  30  D. 

31  C.  33  F.  41  C.  42  B.  50  A.  51.  52D.  56  E.  60  F.  64  B,  91.) 

b.  Tragica 4         — 

(3  D.  4  C.  20 1.  73  B.) 

c.  Syvs  hundrede  Viser 12       . — 

(10  F.   22  A.  26  C.   39  C.  47  B.  67  E.   82  G.    83  F.    84  H.    89  B. 

94  A.  112  F.) 

B.  Flyveblade : 

o.    fra  17de  Aarhundrede 5  Opskrifter.^ 

(6  B.  6  C.  15,  20  H.  98  A.) 

b,  fra  18de  Aarhundrede 15        — 

(38 A.  40E.  57.  58.  69.  72  D.  83  G.  97  B.  99.  100  A.  102.  104 A. 

105.  106.  107  B.) 

c.  fra  19de  Aarhundrede 1  Opskrift. 

(48  A.) 


l2L 


^)  Heri  medregnede  de  i  Tillæg  til  2den  Del  meddelte;   derimod  ikke  medregnede:    13  EF,   af  hvilke   den 

ferste  er  færaisk,  den  anden  islandsk. 
**)  "Forhen  trykte"  kaldes  her  kun  de  Viser,  der  Ondes  i  nogen  af  de  tidligere  Udgaver  (Vedel,  Tragica, 
Syv,  Lævningeme,  Abr.,  Nyerap  og  Rasm.);  ikke  saadanne,  af  hvilke  en  Opskrift  kan  findes  trykt  i  en 
anden  Bog,  et  Tidsskrift  eller  et  Flyveblad,  som  Tilfældet  er  med  18  af  de  som  "forben  utrykte"  beteg- 
nede Viser  (48.  58.  66.  74.  95.  96.  97.  98.  99.  102.  104.  106.  107). 
**«)  Ved  "Kilde"  forsUas  her  den  for  Textaftrykket  til  Grund  lagte  Optegnelse.  Selv  om  en  saadan  forhen 
bar  været  benyttet  eller  endog  aftrykt  (men  da  rigtignok  aldrig  nejagtig  aftrykt)  i  en  tidligere  Udgave, 
maa  den  dog  her,  hvor  den  meddeles  umiddelbart  efter  Kilden  (og  desuden  for  ferste  Gang  i  et  tro 
Aftryk),  betegnes  som  hentet  f^a  en  "utrykt  Kilde". 


>   10. 


xu 

c  Forskjellige  Beger  og  Tidsskrifter: 

CL    fra  17de  Aarhundrede 1  Opskrift. 

(40  F,  i  det  svenske  Tidsskrift  "Runa''.) 

b.  fra  18de  Aarhundrede 3  Opskrifter. 

(96.    97  A,    i    Pontoppidans    "  Everriculum " ;     89  L,    i    "Dansk 
Literalurjournal".) 

c.  fra  19de  Aarhundrede 6        — 

(101  D,  hos  Abr.;  95£,  i  "Tilskueren";  97  G,  i  Thieles  Folkesagn; 
38  £.  82  T.  100  B,  i  Rasks  "Morskabslæsning".) 


De  utrykte  Kilder  ere 

A.   Haandskrifter  (ialt  255  Opskrifter): 

a,  fra  15de  Aarhundrede:  Linkupings  Haandskrift  (67  A.) 1, 

b.  fra  16de  Aarhundrede: 

a.    Karen  Brahes  Foliohaandskrift 57  Opskrr. 

(3A.  4A.  7D.  9  C.  11  B.  12  A,  13  A.  16  A.  17  A.  18  C.  20  C. 
22  B.  23  B.  25.  26  A.  27  A.  29  B.  30  A.  31  A.  32  A.  33  A. 
37  C.  39  A.  40  A.  43.  44  A.  45.  47  A.  52  A.  54  A.  55.  56  A. 
59.  62.  66  A.  67  B.  68  A.  70  A.  71  A.  72  A.  73  A.  74  A. 
75  C.  76  D.  76  E.  77  A.  79  C.  82  A.  83  A.  85.  86  A.  87  A. 
88  A.  89  A.  108  A.  111  A.  114  A.) 

/}.  Svanings  Haandskrift 35   — 

(IA.  5A.  5B.  9B.  10  A.  IOC.  11 A.  11  C.  12  B.  14.  16  B. 
17  B.  20  A.  20  D.  20  E.  26  B.  29  E.  29  F.  30  B.  32  B.  36  A. 
37  A.  40  B.  42  A.  50  B.  53  A.  56  C.  60  B.  60  D.  75  A.  86  F. 
•  861.  88  B.  111  B.  112  B.) 


y.    Rentzels  Haandskrift 19      — 

(7  B.  7  E.  8.  9  D.  9  E.  10  B.  16  C.  18  B.  19  B.  19  C.  21  B.  21  C. 
27  B.  30  C.  37  B.  64  A.  103  A.  112  A.  113.) 

d.    Sten  Billes  Haandskrift 9 

(9  A.  10  E.  21  A.  41  B.  46  A.  60  A.  80  A.  84  A.  86  B.) 

s.    Hjærtebogen 3      — 

(33  C.  78  A.  86  H.) 

C.    Anna  Munks  Haandskrift 8       — 

(3  C.  7  A.  23  A.  33  B.  60  E.  65  A.  70  B.  86  L.) 

tj.    Langebeks  Foliohaandskrift 19      — 

(2  A.  4  B.  18  A.  20  B.  33  E.  36  D.  39  B.  41  A.  46  B.  52  B.  60  C. 
66  B.  74  B.  76  B.  79  B.  84  B.  86  D.  90  B.  108  D.) 


150. 


XIII 


c,     fra  17de  Aarhundrede: 


a. 


§■ 


£. 


C 


^. 


i. 


X. 


X. 


V. 


t 


o. 


fll. 


Anna  Basses  Haandskrift 

(7F.  19  A.  28.  29  D.  32  C.  36  B   50  C.  68  E.  75  D.  841.  92.  93.) 

Sophia  Sandbergs  Haandskrift 

(2  B.   7  C.   7  G.  9  F.  24.   52  C.   68  D.   72  B.  76  F.  82  B.  108  B. 
112  E.) 

Anna  Urops  Haandskrift ,     . 

(29  A.  53  B.  56  F.  67  C.  78  B.  83  B.  86  C.  87  B.) 

Anna  Krabbes  Haandskrift 

(20  K.  75  B.  1 12  G.) 

Ghristence  Juels  Haandskrift 

(34  B.  40  C.  44  C.  71  D.  76  A.  82  F.  83  C.  86  K.) 

Rgl.  BibL's  Brudstykker 

(6A.  49  B.) 

Karen  Brahes  Kvarthaandskrifl 

(34  A.  70  D.) 

Vibeke  Bilds  Kvarthaandskrifl 

(83  D.) 

Kirsten  Basses  Haandskrift 

(20  F.  68  F,  72  E.  76  C.  82  H.  86  G.  87  C.  114  B.) 

Grundtvigs  Kvarthaandskrifl 

(54  C.  61.  78  C.  84  G.) 

Det  sterre  stokholmske  Haandskrift 

(33  D.  56  B.  79  A.  82  E.  112  C.) 

Det  mindre  stokholmske  Haandskrift 

(36  C.  44  D.  112  D.) 

Odense  Stiflsbibliotheks  Haandskrift 

(23  C.  35  A.  71  E.  88  C.) 

Magdalena  Barnewitz'  Haandskrift 

(10  D.  29  C.   31  B.   35  B.  64  B.   56  D.   66  C.  68  B.  70  C.  82  C. 
86  E.  90  A.  103  B.  108  E.) 

Grevinde  Christianes  Haandskrift 

(20  G.  82  D.  84  F.) 

Anna  Juels  Haandskrift 

(40  D.  49  A.  71  B.) 

Dorothea  Thotts  Haandskrift 

(3B.  44  B.  71  C.  72  C.  77  B.  80  B.  83  E.  108  F.) 


12  Opskrr. 


12      — 


8      — 


3      — 


8      - 


2      — 


2      — 


1      — 


8      — 


4      — 


5      — 


3      — 


4      — 


14      — 


>100. 


3      — 


3      — 


8      — 


d,    fra  18de  Aarhundrede: 

a.    Reenbergs  Haandskrift 1  Opskr. 

(68  C.) 

^.     Grev  Holsteins  Haandskrift 3  Opskrr. 

(63.  67  D.  108  C.) 


I 


I 


XIV 

B,   Optegnelser  efter  Nutidens  Tradition: 

a.    fra  Sjælland 41  Opskrr. 

(37  D.  37  E.  37  F.  38  B.  47  C.  47  E.  47  F.  65  B.  70  E.  76  I.  76  L. 

81  A.  81  B.  82 1.  82  Q.  82  R.  82  S.  84  C.  89  C.  89  D.  89  E.  89  F. 
89  G.  89  H.  891.  89  K.  94  B.  95  A.  95  F.  95  G.  100  C.  101  A. 
101  E.  101  F.  103  C.  104  C.  107  A.  107  C.  109  A.  109  B.  110.) 

h,    fra  Lolland,  Falster  og  Man 3      — 

(resp.  101  B.  95  C.  95  B.) 

c.  fra  Fyn   ....     * 4      — 

(38  D.  82  P.  82  V.  82  X.) 

d,  fra  Nørrejylland 23      —     U9. 

(11  E.  13  B.  13  C.  13  G.  37  G.  47  D.  47  G.  48  B.  82  K.  82  L.  82  M. 

82  N.  82  D.  82  y.  84  D.  84  E.  89  M.  89  N.  89  0.  89  P.  95  D. 
101  C.  101  G.) 

c.    fra  Senderjylland 8      — 

(13  H.  38  C.  38  F.  47  H.  47  I.  76  H.  83  H.  104  B.) 

/.     fra  Færøerne 8      — 

(3  E.  12  C.  13  D.  20  L.  68  G.  76  G.  98  B.  109  C.) 

g,    med  ubekjendt  Hjemsted 2      — 

(76  K.  82  O.) 

Levende  bevarede  i  Folkets  Tradition  endnu  ind  i  19de  Aarhundrede  vides  af  de  114  Viser 
altsaa  kun  29. 

(3*.   11.   12*.   13.  20*.   37.  38.  47.  48.  65.   68*.  70.  76.  81.  82.  83.  84.  89.  94.  95.  97. 
98*    100.  101.  103.  104.  107.  109.  110.)*) 


Foruden   de  413   Opskrifter  ere   endvidere   helt  aftrykte   i   Noterne  28  Visetexter;    hvortil 
kommer  de  to  i  det  foregaaende  ikke  medregnede  Opskrr.  13  EV,  altsaa  30,  nemlig: 

Aftryk  af  Vedels  Udgave:     13    (5  Ab.  5Bb.  7  Bb.  8  b.  11Gb.  16  Gb.  17  Bb.  26  Bd.  27  Bb.  32  Bb. 

41  Ab.  41  Bb.  46  Bd.) 

—  -  Syvs        —  7  (23  Ae.  56  Be.  65  Ab.  69  c.  70  Bc.  78  Bb.  86  Lb.) 

—  -  Flyveblad  ....  1  (82  Fd.) 

—  -  Haandskrifter  .    .  2  (114  Ab.  114  Ae.) 

—  -  et  Tidsskrift    .  .  1  (38  Ak.) 

—  -  tradidon.  Optegn.  3  (38  Db.  38  De.  47  Db.) 

—  -  færeiske    Texter  2  (13  £.  69  (ib.) 

—  -  islandsk  Text  .  .  1  (13  F.) 


*)  De  fem  med  en  Sljerne  betegnede  Viser  vides  kun  paa  Fereerne  al  bave  holdt  sig  i  dansk  Tradition 
ind  i  dette  Aarhundrede. 


XV 

Udbyttet  af  Sammenligningen  med  andre  Folks  Viser  er,  for  saa  vidt  som  det  kan  udtrykkes 
i  Tal,  følgende: 

Af  de  114  danske  Viser  gjenfindes  i  andre  Sprog*)  i  det  hele  72,  nemlig: 

svensk.  .  .  61.     (Nr.  1.  2.  6.  7.  10.  11.  15.  16.  18.  20.  26.  28.  30.  31.  34.  35.  37.  38.  39. 

40.  41.  42.  45.  46.  47.  48.  54.  55.  56.  57.  58.  62.  63.  65.  66.  68.  70. 
76.  82.  83.  84.  86.  89.  90.  91.  92.  95.  96.  97.  98.  100.  101.  102. 
103.  104.  105.  108.  109.  111.  112.  114.) 

norsk  ..  .  25.     (Nr.  1.  2.  10.  11.  13.  14.  24.  25.  28.   29.  37.   39.  40.   44.  45.  46.   47.  56. 

62.  63.  82.  89.  95.  104.  107.) 
færaisk**)  20.     (Nr.   7.   10.   13.   16.   19.    37.   39.  41.   44.   47.  51.  56.  62.  68.  89.  93.  95. 

96.  98.  100.) 

(Nr.  13.  33.  39.  40.  47.  62.  76.  82.  89.  95.) 

(Nr.  13.  37.  39.  41.  47.  68.  82.  84.  90.  95.  96.) 

(Nr.  38.  39.  40.  57.  89.  90.  91.  97.  101.) 

(Nr.  38.  39.  40.  47.  65.  89.  91.  98.) 

(Nr.  89.) 

(Nr.  47.) 

(Nr.  89.  97.) 

Alene  paa  dansk  kjendes  altsaa  af  de  114  Viser  42. 

(Nr.  3.  4.  5.  8.  9.  12.  17.  21.  22.  23.  27.  32.  36.  43.   49.   50.   52.  53.  59.  60.  61.  64.  67. 
69.  71.  72.  73.  74.  76.  77.  78.  79.  80.  81.  85.  87.  88.  94.  99.  106.  110.  113.) 


islandsk.  . 

10. 

engelsk  .  . 

11. 

tydsk    .  .  . 

9. 

slavisk   .  . 

8. 

littauisk    . 

1. 

keltisk.  .  . 

1. 

estnisk    .  . 

2. 

^)  Eo  Vise  regnes  her  kun  da  som  gjeoftmden  i  et  andet  Sprog,  naar  i  dette  findes  en  Folkevise  med 
samme  traditionelle  Udspring;  hvor  derimod  blot  Æmnet  gjenfindes  i  en  anden  Form,  selv  om  en  Folke- 
vise maa  formodes  at  ligge  til  Grund,  er  dette  ej  medtaget;  derfor  ere  f.  Ex.  Nr.  1.  26.  27.  28.  44.  70 
ikke  regnede  for  "gjenftmdne"  paa  islandsk;  Nr.  5.  47.  114  ikke  paa  tydsk. 

**)  Heri  ere  ikke  medregnede  de  færeiske  Vdlsungkvad ,  der  have  en  mere  episk  Karakter  end  vor  Folkevise, 
og  derfor  her  behandles  paa  samme  Maade  som  Edda  og  Nibelungen  lied.  Ej  heller  medregnes  her  andre 
end  de  Optegnelser  fira  Færoerne,  der  have  et  rent  færaisk  Sprog;  ikke  saadanne,  som  mere  eller  mindre 
tilhore  den  danske  Tradition. 


/ 


55. 

GermaDd  GladeDsveod. 


V, 


edels  Text  af  denne  Vise  (II,  Nr.  2;  her  Opskr.  f)  er  sammensat  af  Opskrifterne 
B  og  C.*)  Den  er  optrykt  hos  Abr.  (Nr.  25),  behandlet  af  Øhlenschlæger  (Folkev.  S.  72), 
oversat  paa  tydsk  af  W.  Grimm  (AltdSn.  Heldenl.  Nr.  4)  og  paa  Islandsk  i  GIsIe  Ivarssons  Hdskr. 
(Nr.  152). 

Ingen   norsk   eller  svensk   Opskrift   er   mig   bekjendt,   men   derimod  en  klanAik,   der 
begynder: 

Kéngurinn  og  droltningin     a  [)anD  sunnudag 
hbldu  sfnuin  skipimum     k  t>ad  myrkva  haf. 

Et  Par  lodne  Arme  med  Klor  for  Negle  holde  Skibet  fast;  det  er  Havtrolden,  som  paa  deres 
Sporgsmaal  svarer,  at  han  vil  have  den  unge  Svend,  som  sidder  paa  Moderens  Knæ.  De  give  ham 
Drengen  og  komme  saa  i  Land.  Det  er  altsaa  kun  en  meget  ufuldstændig  Erindring  om  vor 
danske  Vise.  Det  Træk,  at  et  Barn  i  Moders  Liv  loves  lort  (forsætlig  eller  uforvarende)  til 
dæmoniske  Magter,  horer  til  de  videst  udbredte  og  hyppigst  forekommende  i  de  forskjelligste 
Folks  Æventyr.  I  Hålfssaga  fortælles  noget  lignende  om  Odin,  som  af  (ieirhild  faar  Lofte  om, 
hvad  der  er  mellem  Bryggerkarret  og  hende,  hvormed  menes  hendes  endnu  ufødte  Son  Vikarr. 


A. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrifty  Nr.  117.) 


1.    Roongen  och  danske  droning 
dy  segller  alt  hafTuen  fram: 
thy  kunde  ycke  berenn  faa, 
saa  thi  kunde  segle  fram. 
Saa  flya  band  offuer  denn  ryme. 


2..  Der  kaam  fly  (Tuen  saa  wyld  en  rauffuen 
vd  aff  den  wylde  hatTuen: 
band  saatte  seg  paa  thend  segle-raa 
inden  derris  forgyldene  staffuen. 

3.    Droningen  gaar  y  skibbitt  fram, 
hun  wryder  syn  huide  hannd: 
"Mone  her  nu  ingen  y  warden  werre, 
oss  baren  sende  kannd?" 


*)  Denne   SammensaUiing  er  forholdsvis  vellyliket.     Vedel  har  selv  tilsat  V.  48  og  60,  samt  de  to  forste 
Linier  af  V.  8;  Resten  er  lige  ud  af  de  to  Haandskrifter:  S  vånings  og  Anna  Munks. 


2 


Germaod  Gladensvend. 


4.  Tihett  thaa  suaridt  (hend  wylde  raiiffuen, 
hånd  saad  paa  slyrre-stafTuenn : 

"Huad  daa  wilde  du  gyffue  den  mand, 
deg  beren  sende  kand?" 

5.  Tihett  mellUe  danske  droning, 
och  saa  tuog  hun  opaa: 

'leg  well  gyfTue  hanom  guld  og  seleff, 
men  hånd  tage  maa." 

6.  "BehoUt  du  selefT  buode  guld  och  selleff, 
ieg  paser  der  inihett  paa: 

du  haffuer  saa  lidiU  vnder  lynde  dyn, 
der-efltcr  som  ieg  Ihraa." 

7.  "Ieg  haffuer  icke  vnder  mynn  lynde, 
for-vden  dy  negler  smaa: 

ferste  ieg  korner  till  lande, 
ieg  lader  meg  andre  slaa." 

8.  Tihett  wor  danske  droning, 
hun  sueblle  thi  nagler  samell: 
saa  kaste  hun  denom  offuerbuorde 
y  den  salltte  wand. 

9.  Skibbitt  skriee,  och  raufTnen  flye, 
dy  kaam  saa  lestelig  till  land: 
den  thid  hun  kaam  till  lande, 
daa  laae  hyndis  negler  paa  sande. 

10.  Tlhe^^  wor  danske  droning^ 

hun  gaar  vd  med  thend  straandt: 
ther  fand  hun,  thend  lidelle  kiend 
wore  queg  vdj  hyndis  baruro. 

11.  Tthe^^  wor  icke  der-eftter 
maanetter  for-vdenn  feem: 
droningen  gyck  y  bwre, 

hun  fede  saa  hefisk  en  senn. 

12.  Fad  bleff  hannd  en  aflltenn, 

thy  chrestnelt  hanom  om  en  natt: 

thy  kalditt  hanom  Gieellemand  Glaaden-suend, 

dy  dwlde  hanom,  meden  dy  maatte. 

13.  Tthett  stuod  saa  y  wynthter 
och  well  y  wyntter  ny: 

hånd  bleff  en  den  gcffuestc  rider, 
der  nogen  med  agen  wild  siee. 


14.  Tihett  wor  Gellemand  Gladen-suend , 
hånd  red  seg  vnder  a: 

ihett  well  ieg  for  sandingen  syge: 
hånd  feste  saa  wen  enn  maa. 

15.  Tihett  stuod  saa  y  wyntter 
och  well  y  wynther  fem: 

ihett  wor  Gellmand  Gladenn-suend, 
•    hånd  aldrig  tiell  hynd  kaam. 

16.  Tthe^^  wor  hans  kerre  muoder, 
hun  sargett  allettid  saa  saare; 

huer  synde  hun  hanom  med  agen  suo, 
tha  felditt  hun  muodige  taare. 

17.  "Her  y  the^^,  mynn  kierre  muoder, 
och  huad  ieg  sigger  eder: 

huy  greder  y  saa  ynckelige , 
buer  synde  ihett  y  meg  sierr?" 

18.  "Fuld  saarre  thaa  maa  ieg  grede 
och  halleff  merre  quide: 

for  du  warst  deg  saa  lydenn, 
der  du  warst  rauffnen  gyffuen." 

19.  "Har  y  ihett ^  myn  kerre  muoder, 
ieg  paaser  der  inihett  paa: 

ieg  well.sette  meg  y  fieder-haam, 
den  rauffuen  skaall  meg  icke  naa. 

20.  Her  y  ihett^  mynn  kierre  muoder, 
laaner  meg  eders  fieder-haame : 
ieg  well  flyffue  offuer  saltten  n  rym 
bortt  tiell  myn  lyly-wand." 

21.  "Laaner  ieg  theg  myn   fieder>ham, 
och  flyffuer  du  der  heen: 

mader  deg  den  wilde  rauffuen, 
du  komer  her  aldrig  igenn." 

22.  "Meder  meg  ind  denn  wylde  rauffuen, 
saa  well  komer  ieg  igenn: 
samendwed,  myn  kerre  muoder, 

alt  skall  ieg  flyffue  der  henn." 

23.  Saa  saatte  band  seg  y  (yeder-haame , 
och  sluo  band  vd  syn  wynge: 

igenn  saad  hans  kerre  muoder, 
och  hynder  rand  thaare  paa  kynnde. 


Germand  Gladensvend. 


24.  Tlhe^;  wor  Gellmer  Gladennsuend , 
band  flya  ofTuer  salUenn  rym: 

der  mette  banom  den  wylde  rauffuen 
vdj  saa  vud  en  Ibyd. 

25.  "Har  thu  ihett^  Gellemer  Gladensuend, 
ocb  buad  ieg  syger  dieg: 

du  warst  deg  saa  lydenn, 
der  du  varst  gyffuen  meg." 

26.  "Du  lad  meg  flyffue^  du  lad  meg  faare 
bortt  till  myn  fesle-mee: 

farste  ieg  korner  tiell-bage  igenn, 
du  fynder  meg  vnder  e." 

27.  "Ocb  daa  skaall  ieg  deg  mercke, 
altl  ferind  du  flyffuer  fra   meg: 
y-nar  du  korner  y  fremede  land, 
att  ieg  kand  kynde  dieg." 

28.  Saa  huog  band  vd  bans  hygger  yffue, 
drack  vd  bans  biarlte-bluod : 
ind-dog  flaff  band  tiell  iumfriiens  bur, 
for  wyllien  den  waar  guod. 


29.  Tihett  wor  Gellmand  Gladensuend, 
band  kaam  y  stuoffuen  ind: 

alle  tbaa  saad  (bi  stalltte  iumfruer, 
tby  smyler  vnder  skyend. 

30.  Hånd  kaam  seeg  y  stuofTuen  ind 
saa  bluodig  ocb  saa  bleg: 

op  stuod  bans  kierre  festema, 
bun  glembtte  buode  la^t  ocb  lieg. 

31.  "Har  y  ihett^  myn  kierre  festema, 
y  skaall  huerken  sarrig  eller  quide: 
lader  y  meg  ett  kaar  bad  redde, 
ieg  kaand  icke  lenger  laffue." 

• 

32.  Tihett  wor  iumfru  Sallffuerlad, 
bun  tuog  banom  y  syn  arum: 
band  sualtl  vdj  denn  same  stund, 
tbe^i  wor  saa  stuor  en  barum. 

Saa  flyaff  band  offuer  den  rymenn. 


B. 

(Anna  Munks  Haandskrift,  Nr.  38.) 


1.  Ronningen  ocb  vor  unge  droninngh 
tby  sidder  offuer  brede  bordt: 

tby  bleff  tbennom  att  thalle 

altt  om  thenn  saUhe  fiordt. 

Saa  flyuer  banndt  offuer  rynnen. 

2.  Ronninngen  ocb  vor  unnge  droninng 
de  foer  altt  offuer  dett  vanndt: 

altt  fuldt  ilde  var  dett, 
dy  icki  hiemme  var. 

3.  Thett  Var  fuldt  ilde, 

att  dy  icki  hiemme  var: 

der  kom  flyffuenndt  saa  vildt  enn  arnn, 

vilde  sencke  dennom  neder  y  grundt. 


4.  "Her  thu  thett,  du  vilde  arnn, 
nedsennck  nu  icki  migh: 

thett  rade  guldt,  dett  huide  salff 
saa  ville  ieg  giffue  digh." 

5.  "Ieg  vill  icki  haffue  guldt  eller  salff, 
ieg  vill  haffue  bedre  gaffue: 

dett,  du  haffuer  unnder  lendcnn  dinn, 
ocb  dett  saa  vill  ieg  haffue." 

6.  "Ieg  haffuer  icki  unnder  mine  lennde, 
foruden  mine  nagler  smaa: 

vill  herre  Gudt  migh  thill  lannden  sennde, 
ieg  lader  mig  anndre  slaa." 

7.  Saa  tbog  hunn  dy  nagler  smaa, 
liun  kaste  deni^m  y  dett  haff: 
buort  da  flaff  denn  vilde  arnn, 
banndt  vilde  dem  icki  thage. 


Gerinand  Gladensvend 


8.  Der  var  icki  epther 
maanitt  foruden  enn: 

thett  var  dannske  droninngh, 
hun  fadde  saa  smuck  enn  senn. 

9.  De  ferde  theU  barnn  Ihill  kirckenn 
och  christnitl  bannom  om  natt: 

de  kaliede  bannom  Gierminndt  Gladensuenndt, 
the  dellilt  bannom,  menn  de  maattbe. 

10.  Foslritt  Ibe  bannom  y  vinnther, 
ocb  fostrett  de  bannom  udi  ny: 

saa  bleff  (betl  tbenn  gieffueste  suenndt, 
mandt  baffuer  metl  ayenn  seett. 

11.  Dett  var  Gierminndt  Gladennsuenndt, 
bannd  redt  syg  unnder  aee: 

feste  banndt  iomffru  Adeludz, 
bunn  var  saa  venn  enn  moae. 

12.  Dett  var  Gierminndt  Gladenn-suenndt, 
tbager  ofTuer  siig  skar-lagenn-skindt: 
saa  gaar  bandt  y  fruer-stnfTuenn 

for  fruer  ocb  iomffruer  ynndt. 

13.  Innd  da  kom  Giermindt  Gladenn-suendt, 
var  kledt  y  skar-lagenn  radt: 
''Moder,  y  lanner  mig  fieder-bam, 

ieg  vill  tbill  minn  festerma." 

14.  "Minn  (ieder-bam  bennger  y  bafliicnn  lofiU, 
alle  fieder  er  sledenn  ner: 

naar  tbu  kommer  tbill  Frcde-lanndt, 
ieg  seer  dig  aldrig  meer." 

15.  Hanndt  flaff  op,  ocb  banndt  flaff  nedt, 
bandt  flalT  saa  baytt  vedt  skye: 

der  kom  flyuend  sa^  vild  enn  arnn, 
dy  builtbis  unnder  eee. 

16.  "Well  mattbe,  Gie[r]minndt  Gladenn-suenndt, 
buor  baffuer  du  verritt  saa  lennge? 
farenndt  du  varst  tbill  verdenn  fadt, 

var  tbu  mig  giffuenn  y  bennde." 

17.  "Du  ladt  mig  floyc,  du  ladt  mig  fare, 
att  tballe  mett  festemaa  minn: 

naar  ieg  kommer  tbilbage  igienn, 
saa  vill  ieg  vere  dinn." 


18.  "Saa  skall  ieg  dig  mercke, 
saa  ieg  skall  kiende  dig: 

naar  tbu  kommer  eblannt  rider  och  suenne, 
skaitt  du  icki  glemme  mig." 

19.  Hanndt  bug  udaff  banns  bagre  aye, 
drack  halfflt  banns  bierthe-blodl : 
lige-vell  flaff  banndt  tbill  iomffruenns  bure, 
for  vilgenn  denn  er  guodt. 

20.  Hannd  saattbe  syg  paa  iomffruens  buris  brand 
saa  blodige  och  saa  bleg: 

alle  dy  iomffruer,  y  fruerstuffuenn  var, 
dy  tabte  dier  is  lægh. 

21.  Alle  the  iomffruer,  y  fruerstuffuen  var, 
dy  tbabtbe  bode  giede  oeh  gammcnn: 
forudenn  iomffru  Adeludz, 

hunn  sloo  binndis  bennder  samenn. 

22.  "Welkommenn,   Gierminndt   Gladennsuenndt, 
buor  baffuer  tbu  verritt  y  læg? 

buy  er  eders  kleder  saa  blodige? 
buy  er  eders  kinder  bleg?" 

23.  "Far  nu  vell,  iomffru  Adeludz, 
rett  nu  maa  ieg  buortt  flyffue: 
denn  skall  haffue  mitt  unnge  liff, 
der  mynn  ayen  monne  ryffue." 

24.  Saa  tbog  bunn  enn  salffslagenn  kam, 
ocb  saa  kiemde  bunn  hans  fouere  haardt: 
for  huer  enn  lock,  och  der  bunn  redde, 
hunn  felde  saa  modige  thaare. 

25.  Dett  var  iomffru  Adeludz, 
bunn  tbog  bannom  y  sinn  arm: 
"Forbanndett  verre  tbenn  moder, 
som  saa  forraader  sill  barnn!" 

26.  "Harre  y,  iomffru  Adeludz, 
bannder  icki  moder  mynn: 
bunn  kanndl  der  inthiU  y  volde, 
att  lyckenn  er  migh  [uJblidL" 

27.  Hanndt  saathe  sig  y  sinn  fioder-ham, 
banndt  flaff  saa  hagtt  uander  skye^ 
bunn  saatte  sig  y  enn  anndeon, 
bunn  lodt  fast  eptb«r  bannom  krye. 


Germand  Oladensvend. 


28.  "Wenndei*  eder,  iomflVu  Adehidz, 
y  vender  eder  snartt  igietin: 

eders  lofitz-der  denn  slaar  aabenn, 
eders  negle  ligger  paa  stienn." 

29.  "Enndog  mynn  der  staar  aabenn, 
mynn  nagler  liger  paa  stienn: 
ocb  altt  skall  ieg  eder  falge  didt, 
som  y  fick  eders  mied." 


30.  Hunn  saatthe  sig  y  sinn  6eder-ham, 
htinn  fley  saa  bogtt  unnd^r  skye: 
ocb  alle  dy  fogdl,  Iher  bunn  melthe, 
de  klippett  hunn  sennder  y  tho. 

31.  Alle  dy  fogell,  der  hunn  metthe, 

hunn  klippett  thénnom  sennder  y  threy: 
ocb  der  hun  metthe  thenn  vilde  ernn , 
hannom  klippilt  bunn  sennder  y  ny. 
Saa  flyffuer  banndt  offuer  rynnenn. 


c 


(•«  Hjsrtebogen,  Nr.  28.    b.  Svanings  Hdskr.,  I,  Bl.  44^.) 


1.  YfoT  kong  ocb  unge  drunningh 
di  seilede  dennotn  ofTuer  hafT: 

der  bleff  deris  skib  paa  wandeu  holdit, 
di  lunde  icke  byrren  faa. 
Saa  flog  band  offuer  att  rynne. 

2.  "Er  her  nogitt  Unbder  wandit, 
som  iskibet  holde  maa: 

ieg  giffuer  ether  buode  guldt  ot  sielff, 
y  lader  mig  berren  faa." 

3.  "Du  haffuer  icke  guldt  eller  selff, 
som  der-till  hielpe  maa: 

dett  er  altt  under  dinn  litide, 
der  ieg  mon  ef!ler  traa." 

4.  "Ieg  haffuér  ycke  unner  myn  lytlde, 
foruden  myn  nogle  stnaa: 
kommer  yeg  leffuendis  lyll  lande, 

-  ieg  lader  myg  andre  slaa."' 

5.  Saa  tug  hund  dy  nogle  smaa, 
hund  kaste  thennum  udy  strand: 
dy  fyck  ber  hynd  blyde, 

dy  seyl|^  saa  glad  tylt  land. 

6.  Dronningen  hund  ganger  paa  huyden  sandt, 
ocb  hund  fick  fulstor  harm: 

hun  fulde  Gereraand  Gladen-suend, 
och  band  war  queg  y  barm. 


7.  Thett  war  ycke  der-epther 
for-uden  roanedtt  fem: 

dronning  hund  ganger  y  hoffuitt  loffl, 
hund  fede  end  suend  saa  wen. 

8.  Ped  bleff  band  um  afilen^ 

och  krysien  dy  hannum  om  natt: 

dy  kalled  hannum  Germand  Gladen-suend , 

dy  dulle  hannum,  men  dy  malL 

9.  Saa  well  band  woxste,  saa  well  band  treffst, 
synd  hest  kunde  hånd  well  ryde: 

huer  synd  band  sin  moder  saa^ 
saa  saare  daa  monne  hund  quide. 

10.  "I  weder  the«  myg,  kyer  moder  myn, 
och  huad  yeg  wyll  eder  bede: 

huy  greder  y  saa  yammerlig, 
huer  sind  y  myg  seer?" 

11.  "Her  thu.  Germand  Glade-suend, 
ieg  maa  well  for  dyg  quyde: 

du  warst  diig  saa  lyden, 
du  warst  trolien  gyffuenn." 

12.  "Herer  y  the«,  kyere  moder  myn, 
y  lader  bortt-fare  eders  wande: 
huad  lecke  Gud  myg  gyffue  wyll, 
iheti  formen  myg  yngen  mand." 

13.  Thett  war  om  end  torsdag-morgen 
I    saa  årlig  om  then  hest: 

oben  daa  stod  den  fruer-stue-der, 
der  kam  saa  wen  end  rest. 


Germand^  Gladensvend. 


14.  Ind  daa  kam  den  læde  gam, 
hånd  seltes  tben  frue  saa  nær: 
"Myndes    eder  the^^,  alder-kyeriste  myn, 
huad  y  haffuer  gyffuet  mygh." 

15.  Hund  soer  um  Gud,  hun  soer  um  mend 
och  all,  hund  suere  moUe: 

hun  wyste  siig  hucrcken  dotter  heller  sen, 
der  hund  y  werden  otte. 

16.  Bortt  daa  flog  den  lede  garn, 
hånd  gaff.  saa  slemlt  ett  skregh : 

"Huor  yeg  fynder  Germand  Glade-suend, 
daa  ær  hånd  gyfTuen  mygh." 

17.  Der  hånd  war  fulde  XV  aar, 

daa  leste  hannum  yend  iomfru  att  lofTue: 
konni[n]gens  datter  aff  Engelandt, 
thenn  aller-skennist  iomfru.- 

18.  Saa  såre  daa  monne  hånd  lengys 

# 

bort  tyl!  syn  moe: 

"Myri  kyere  moder,  y  lener  myg  eders  feder 

-ham, 
men  yeg  flyger  bortt  unner  ae." 

19.  "Dy  wynger  dy  ære  saa  brede, 
dy  ære  saa  wyde  om  bye: 
lefluer  yeg  myg  tyll  sommer, 
ieg  lader  myg  gyere  yend  ny." 

20.  Hånd  satte  siig  y  synd  6eder-ham, 
hånd  flog  alt  saa  trest: 

der  band  kam  mytt  paa  sund, 
der  herde  band  gamme-rest. 

21.  "Wer  well-kommhen,  Germend  Gladen-suend, 
saa  well  daa  kyender  yeg  dyg: 

du  warst  all  saa  lyden, 

der  du  warst  gyfl'uen  mygh." 

22.  "Du  lad  myg  flyge,  du  lad  myg  faare 
alt  bort  tyll  myn  fesle-me: 

forst  yeg  kommer  lyll-bage  udy-gyen, 
wy  fynnes  well  unner  ee." 

23.  "Daa  skall  yeg  tyg  mercke, 
alt  huor  du  flyger  fram: 

men  huor  du  kommer  blant  rydder  och  suend, 
och  kenne  saa  wyll  yeg  diig." 


24.  Hånd  hug  udaf!  hans  hegere  ege, 
drack  halt  hans  hyarte-blod: 

end  ilog  band  tyll  iumfruens  buer, 
for  wylle  hund  war  god. 

25.  Hånd  satte  siig  paa  dy  tynue 
saa  gasten  och  saa  bleg: 

alle  dy  iumfruer,  y  burdet  war, 
dy  taflle  bode  skemt  och  læg. 

26.  Alle  daa  sad  dy  stolte  iumfruer, 
gafl"  the^^  dog  lidett  y-gyero: 
foruden  stolten  Sy  luer-ladt, 
hund  kaste  bade  sax  och  sem. 

27.  Hund  tog  ud  end  selfluer-kam, 
hund  kyemte  hans  faure  haar: 
huer  end  locke,  hun  rhcde^ 
hun  fellytt  saa  mogen  taare. 

28.  Huer  end  locke,  hund  redde, 
hund  felde  saa  modig  taare: 
alt  bannitt  hunn  hans  moder, 
hans  lecke  hade,  giert  saa  hare. 

29.  "Her  y  thc«,  iumfru  Syluer-ladt, 
y  banner  ycke  moder  myn: 

hund  kunde  i\iett  ynthe<<  y  wolle, 
saa  kranck  war  leckin  myn." 

30.  Hånd  satte  siig  y  synd  feder-ham , 
och  saa  flog  band  der-fraa: 

hund  satte  seg  y  end  annen, 
hund  monne  fast  epther  gaa. 

31.  Alle  dy  fogle^,  hund  saa, 
thennum  klepitt  hund  alle  saa  sma: 
foruden  then  leden  gam, 
hannum  kunne  hund  ycke  naa. 

32.  Thett  war  iumfru  Syluer-lad, 
hund  flog  ud  mett  then  strand: 

hund  fand  ycke  afl"  Germand  Glade-suend, 
foruden  hans  hegre  band. 
Saa  fleg  band  ofluer  att  rynne. 


Germaod  Gladeosvend. 


D. 


(Det  sterre  stokholmske  Haandskrift,  Nr.  86.) 


1.  Kongen  och  Danner-dronning 
och  dii  skalle  seyle  ofTaer  haff: 
deres  skib  delt  bleff  adi  seén  holt, 
di  wore  saa  ner  sunken  udi  grunde. 

Saa  fley  hånd  offuer  at  rien  adt. 

2.  "Er  her  nogett  udi  skibett, 
som  skibbet  holde  maå : 

ieg  giffuer  eder  baade  selff  och  guld, 
i  lader  os  baren  faae." 

3.  Dett  suaredt  en  reest  paa  haffsens  bund, 
och  den  suared  hinde  saa: 

"Det  er  alt  under  eders  side, 
dett,  ieg  mone  efiler  thraa." 

4.  "Her  er  icke  under  min  side, 
uden  di  negler  smaa: 

i-nar  ieg  komer  till  lande, 
ieg  lader  mig  flere  slaa." 

5.  Saa  thog  hun  di  negler  smaa, 
hun  kaste  dem  udi,  haff: 

saa  (inge  de  barren  den  blide, 
di  seylet  did  den  same  dag. 

6.  Dett  war  icke  der-effter 
maaneder  foruden  fem: 
drottningen  hun  gaar  i  haye-loofll, 
hun  faede  en  san  saa  ven. 

7.  Faed  bleff  band  en  afften, 

de  krestned  hannem  om  en  natt: 
de  kallede  hannem  Glade  Giermand, 
di  dulde  hanem,  meden  de  motte. 

8.  Der  band  war  fulde  femten  aar, 
en  iomfru  wille  band  troloffue: 
kongens  datter  aff  Engeland, 
den  aller-skan neste  iomfrue. 

9.  Hånd  feste  sig  saa  skann  en  iomfru 
baade  medt  thucht  och  ære: 

huer  sinde  der  hans  moeder  ham  saa, 
saa  saare  da  mone  hun  grede. 


10.  "Hare  i  dett,  min  kiere  moeder, 
siger  mig  aff  eders  wee: 

hui  greder  i  saa  saare, 
huer  sinde  i  mig  monne  see? 

11.  Hare  i  dett,  min  kiere  moeder, 
i  skulle  eder  icke  saa  quide: 

i  lader  mig  giare  en  fedreham, 

till  min  festemae  saa  will  ieg  flaye." 

12.  Hånd  sette  sig  udi  fedreham, 
band  fly  aff  gaaren  ud: 

saa  saare  grcd  hans  kiere  moeder, 
der  hun  hannem  godenatt  baed. 

13.  Hånd  sette  sig  udi  sin  fedre-ham, 
och  saa  flay  band  saa  thrast: 

der  band  kom  paa  haffuet, 
der  barde  band  arne-rast. 

14.  "Wer  well-komen.  Glade  Giermand, 
fuld  well  kiender  ieg  dig: 

du  war  dig  saa  liden, 
der  du  war  giffuen  mig." 

15.  "Du  lad  mig  flye,  du  lad  mig  faere 
bort  till  min  festemae: 

nar  ieg  komer  till-bage  igien, 
findis  wii  under  ae." 

16.  "Da  will  ieg  dig  merke, 
feren  du  fleyer  fra  mig: 

i-huor  du  komer  i-blant  rider  och  suene, 
da  will  ieg  kiende  dig." 

17.  Hånd  hug  ud  hans  hayre  aye, 
drach  halt  hans  hiertte-bloed : 

end  flay  band  till  iomfniens  bure, 
for  willien  hun  wor  god. 

18.  Hånd  sette  sig  paa  iomfniens  bure 
saa  gusten  och  saa  bleg: 

de  iomfruer,  udi  burett  war, 
di  haffde  baade  dandtz  och  leg. 

19.  Alle  thachte  di  iomfruer  ilde  att  werre, 
de  gaff  dog  intedt  till  gieme: 
for-uden  iomfru  Saluerladt, 

hun  kaste  baade  sax  och  same. 


8 


Germand  Glailensvend. 


20.  Hun  thog  udt  enn  kam  aff  guld, 
hun  kiemet  hans  faure  haar: 
delt  will  ieg  for  sanden  sige: 
hun  felde  saa  moedige  tbaare. 

21.  Hun  sette  sig  udi  hans  fedre-bam, 
hun  fley  medt  hannem  till  skye: 
alle  di  fugle,  der  hun  saa, 
dennem  klippedt  hun  sander  udi  siuff. 


22.  Alle  de  fuelle,  der  hun  saa, 
dennem  klippedt  hun  sender  udi  siuff: 
men  der  hun  saa  den  ledige  em, 
den  torde  hun  intedt  sige. 

23.  Saa  thog  hånd  Gladen  Giermandt, 
kastedt  hannem  udi  den  strand: 
icke  Och  iomfru  Seliffuerladt 
for-uden  hans  heyre  bandt. 

Saa  fleyer  hånd  offuer  att  rien  adt 


E. 


(Langebeks  Foliohaandskrift,  Nr.  92.) 


5.  Saa  tog  hun  dy  nylle  smaa, 
kaste  dem  thiil  haffzenn  bonndt: 
saa  fick  dy  berrenn  hin  blide, 
dy  seglet  dem  thil  landt. 

S[aa]  f[leg]  h[and]  o[ffuer]  r[in]. 

6.  Der  hun  kom  thill  lande, 

da  laa  dy  nyglle  paa  sannde: 

da  fant  hun  Giermer  Gladenn-suendt, 

at  band  var  queg  y  barm. 

7.  Det  vor  icke  effler 
maanit  foruden  fem: 
saa  gick  hun  thil  burre, 

hun  fede  enn  senn  saa  wenn. 

8.  Fedt  var  band  om  afltenn 

och  christnet  denn  samme  nat: 

hun  kaliet  hannem  Giermer  Gladen-snendt, 

hun  duelte  hannem,  mens  hun  mott. 

9.  Hun  fostredt  hannem  y  thredue  vinther, 
band  bleff  enn  helt  saa  gieff: 

huer  gang  hans  moder  hannem  saa, 
daa  rant  hinde  taare  paa  kind. 

10.    "Her  y  det,  kierre  moder, 
y  siger  mig  udenn  vee: 
bui  da  gredder  y  saa  saare, 
huer  gang  y  mig  see?" 


11.  "Her  du  det,  min  kierre  senn, 
ieg  maa  vell  for  dig  quide: 

du  warst  dig  saa  lidenn, 

du  varst  enn  throld  alt  giffuenn." 

12.  "Her  y  det,  min  kierre  moder, 
y  ter  icke  for  mig  quide: 
giffuer  y  mig  sadlle  och  h^st, 
ieg  wil  aff  landit  ride." 

13.  Hånd  feste  sig  enn  iomfru, 
kieyserenns  datter  aff  Rom: 
huer  enn  dag,  der  estenn  dagis, 
daa  wennther  hun  hans  komme. 

14.  Ha[n]d  satte  sig  y  enn  feder-ham, 
band  fleg  saa  beiet  wedt  skye: 
saa  saare  gredt  hans  moder, 

der  hun  hannem  guode-natt  bedt 

15.  Hånd  satte  sig  y  enn  6eder-ham, 
och  saa  fleg  band  saa  trest: 

der  band  kom  ofiber  willenn  haff, 
der  herde  band  emne-rest.  • 


16. 


5? 


Heil  meder  dig,   Giermand  Gladensuenndt, 
och  bel  saa  meder  du  mig: 
buad  du  var  dig  lidenn, 
din  moder  gaff  mig  dig." 


17.    "Du  lad  mig  fleie,  du  lad  mig 
thill  min  festemee: 
nar  ieg  kommer  thil-bage  igienn, 
du  meder  mig  under  ee." 


farre 


Gerroand  Gladensyend. 


18.  "Da  skall  ieg  dig  mercke, 

saa  vell  [skall]  ieg  dig  kiende: 

buor  du  komaaer  blant  ridder  ocb  suenne, 

du  skalt  mig  icke  glemme." 

19.  Saa  tog  band  ud  hans  bayre  eie, 
drack  balt  hans  bierlte-blodt: 

enndt  flag  baudt  thill  iomfrueus  buer, 
for  wiUienD  baud  vor  guodL 

20.  Hånd  satte  sig  paa  iomfhiens  buer, 
band  war  bode  gustenn  ocb  bleeg: 
alle  dy  maer,  y  burit  waar, 

dy  glemlbe  dens  leg. 

21.  Alle  dy  maer,  y  burril  var, 
dy  glemthe  deris  gammen: 
det  wor  iomfru  SelfTuerlad, 

hun  slog  sinne  bennder  sammen. 

22.  Saa  tog  hun  enn  kam  ud-aff  guld, 
hun  kiemthe  hans  skienne  bnar: 
buer  enn  lock,  hun  redde, 

da  fieide  hun  modige  taare. 

23.  Det  wor  Germand  Gladennsuend, 
klappett  hinnder  wedt  huidenn  kindt: 

"Y  gredder  icke,  iomfru  Søiffuerlatlt, 

» 

aller-kieriste  min." 


24.  Der  wor  band  y  maanit, 
ocb  der  var  bandt  y  thoe. 
"Har  y  det,  iomfru  Salffuerladt, 
nu  maa  ieg  biem  thill  laannde," 

25.  Det  vor  stoer  ynck  at  shee  der-paa: 
dy  bad  buer-anndre  guode-natt: 
"Denn  rige  Ghrist  y  Himmerig  giffuit, 
wy  kunde  findis  brat!" 

26.  Hun  satte  sig  y  enn  fedder-ham, 
hun  fley  medt  hannem  thil  skye: 
alle  dy  fulle,  der  hun  matte  ^ 

da  reff  hun  sannder  y  thu. 

27.  Alle  dy  fiille,  der  hun  matte, 
hun  dem  y  sannder  reff: 

saa  matte  dennum  denn  ledde  amn, 
denn  thorde  hun  icke  see. 

28.  Saa  tog  band  Giermer  Gladenn-suendt, 
kaste  hannem  y  salthenn  vandt: 

icke  fick  iomfru  Salffuerladt 
for-udenn  hans  enne  band. 

29.  Icke  fick  iomfru  Salfiuerladt 
for-udenn  hans  enne  bandt: 
det  wil  ieg  for  sandingeti  sige: 

hun  foer  saa  sargen nde  biem.  , 

Saa  flag  band  offuer  rin. 


P. 


(Vedel,  II,  Nr.  2.) 


Seldsom  oc  vnderlige  Indfald  hafTue  vore  Gamle  Danske  Poeter  haffd.  Atskillige  Euentyr  hafTue 
de  tagit  sig  faare  at  affue  sig  vdi  oe  dicte  deris  Viser;  Saa  at  mand  vel  maa  ligne  dem  baade  met 
de  Grækiske  oc  Latinske  Poeter,  som  paa  saadane  Fabel  hafTue  mesterligen  stafferede  sig.  Met  denne 
Diet  vilde  de  Gamle  vden  tuil  betegne  den  onde  Fiendis  Argelist,  Oc  at  mangen  giarer  it  daarligt  Leffte 
aff  it  wbetenckt  Mod  oc  lof!uer  vdi  sin  Nad  det,  som  mand  neppeligen  kand  holde  for  sin  Dad.  fir 
her  boss  opsæt  Riærligheds  Spegel ,  vdi  huilcket  sees,  at  mange  tit  oc  offle  giffue  sig  i  Vaade  oc  Fare 
for  huer  anden,  oc  vndertiden  begge  fare  ilde  der  offuer,  oc  Sagen  bliffuer  dog  icke  diss  bedre  etc. 


40 


Germaud  GladeDsvend. 


1.  Kongen  oc  vor  vnge  Dronning 
de  side  ofluer  breden  Bord: 

De  bleffue  dem  saa  mangt  at  tale 
alt  om  den  salte  Seferd. 
Saa  fliffuep  hånd  offuer  at  Rijn.    . 

• 

2.  Kongen  oc  vor  vnge  Dronning 
de  seilede  sig  offuer  Haflf: 

Saa  ilde  vaar  det  for  dennem  begge, 
at  Dronningen  icke  hieme  bleff. 

3.  Deris  Skib  begynie  at  stande, 
saa  stacked  fra  Lande  lagd: 

Der  kom  flififuendis  den  vilde  Raffn, 
vilde  siuncke  dem  ned  i  quag. 

4.  "Er  her  noget  vnder  Belgen  skiult, 
som  Skibet  holde  maa: 

leg  giffuer  eder  baade  Guld  oc  Selff, 
i  lade  oss  Beren  faa. 

5.  Her  du  det,  du  vilde  Yalraffn, 
du  siunck  oss  ické  til  Grund: 
Guld  oc  SelfT  saa  skalt  du  faa, 
vel  Femtan  Besmer  Pund." 

6.  ''Guld  oc  Selff  det  agter  ieg  icke, 
ieg  bedis  en  anden  Gaflue: 

Det,  du  hafTuer  vnder  Belle  din, 
del  vil  ieg  afT  dig  haffue. 

7.  Guld  oc  Selff  det  haffuer  ieg  selff, 
det  dig  .icke  hielpe  maa : 

Del  sider  vnder  din  Linde  saa  sken, 
ieg  monne  saa  hart  adtraa." 

8.  "Ieg  haffuer  icke  andet  vnder  min  Linde, 
end  mine  Negle  smaa: 

Sender  mig  Gud  leffuendis  til  Land, 
ieg  lader  mig  flere  slaa." 

9.  Saa  tog  hun  de  Negle  smaa, 
hun  kaste  dem  vd  for  Borde: 
Bort  da  fley  den  vilde  Valraffn, 
vaar  glad,  hånd  fick  det  Ord. 

10.    Dronningen  ganger  paa  huiden  Sand, 
hun  fick  saa  stor  en  Harm: 
Merckte  hun  Germand   Gladen  Suend, 
at  hånd  vaar  queg  i  Barm. 


11.  Det  vaar  icke  der  effler 
foruden  Maaneder  Fem: 
Dronningen  ganger  i  Heyeloflt, 
hun  feder  en  Sen  saa  ven. 

12.  Fedt  bleff  hånd  en  Afftens  tid, 
de  chrislnede  hannem  om  Nat: 

De  kallede  hannem  Germand  Gladen  Suend, 
de  dulde  hannem,*  meden  de  maatte. 

13.  Fostrede  de  hannem  vdi  Vinter 
oc  vel  i  Vinter  Ni: 

Hånd  bleff  til  den  geffuiste  Dreng, 
mand  vilde  met  Øyne  see. 

14.  Saa  vel  hånd  treffuis,  åaa  vel  hånd  voxte, 
sin  Hest  kunde  hånd  vel  ride: 

Saa  odle   hans   kiære  Moder   hannem    saae, 
saa  sorgeligen  monne  hun  quide. 

15.  "I  vide  mig  det,  kiære  Moder  min, 
i  giffue  mig  her  paa  suar: 

Hui  gremme  i  eder  saa  iammerligen, 
naar  ieg  for  eder  fremgaar?" 

16.  "Her  du.  Germand  Gladen  Suend, 
ieg  maa  for  dig  vel  quide: 

Du  vaarst  dfg  saa  meget  liden, 
ieg  maatte  dig  Trolden  giffue." 

17.  "Her  i  det,  kiære  Moder  min, 
i  lade  bortfare  eders  Yaande: 
Huad  Lycke  Gud  mig  giffue  vil, 
den  kand  mig  ingen  forunde." 

18.  Det  vaar  om  en  Torsdag  Morgen 
saa  aarle  om  den  Hest: 

Oben  stoed  den  Fruerstue, 
der  kom  saa  væn  en  Rest 

19.  Ind  da  kom  den  lædiste  Gam^ 
hoss  Dronningen  satte  hånd  sig: 
"Mindis  eder,  allernaadigste  Dronning, 
huad  i  haffuer  giffuet  mig." 

*  • 

20.  Hun  soer  om  Gud,  hun  soer  om  Mend 
oc  alt  det^  hun  suære  maatte: 

Hun  viste  sig  huercken  Daatter  eller  Sen, 
den  hun  i  Verden  aatte. 


Gennand  Gladensvend. 


11 


21.  Bort  da  fley  den  lædiste  Garn, 
band  gaH  saa  slemt  it  Skrig: 

"Huor  ieg  finder  Germand  Gladen  Suend, 
da  er  band  giffuen  mig." 

22.  Der  Germand  vaar  fulde  Femtan  Aar, 
hannem  lystet  en  lomfru  at  lofTue: 
Kongens  Daatter  aff  fingeland, 

den  allerskeniste  lomfru. 

23.  Saa  saare  da  monne  bannem  lengis 
biem  til  sin  Festeme: 

"Hure  skal  ieg  ofTuer  HafTiiet  komme 
hen  til  den  omflaat  0?" 

24.  Det  vaar  Germand  Gladen  Suend, 
tog  ofTuer  sig  Skarlagen  Skind: 
Saa  gaar  band  i  Heyelofil 

for  sin  kiære  Moder  ind. 

25.  Ind  kom  Germand  Gladen  Suend, 
vaar  klæd  i  Skarlagen  red: 
"Moder,  laaner  mig  eders  Fædre  Ham 
alt  offuer  den  salte  So." 

26.  "Min  Fædre  Ham  henger  saa  beyt  paa  Krog, 
alle  de  Fædre  vende  neder: 

Drager  du  bort  i  fremmede  Land, 
ieg  seer  dig  aldrig  mere. 

27.  De  Vinger  de  ere  saa  brede, 
de  ere  saa  vi(fe  vnder  Sky: 
Leffuer  ieg  mig  til  Sommer  dag, 
ieg  lader  mig  vercke  en  ny." 

28.  Hånd  sette  sig  i  den  Fædre  Ham, 
band  fley  saa  langt  offuer  Se: 

Der  medte  bannem  den  vilde  Rafln, 
de  builtis  der  vnder  0. 

29»    Hånd  fley  op,  oc  ,band  fley  ned, 
band  fley  alt  saa  trest: 
Der  band  kom  der  mit  paa  Sund, 
band  berde  saa  læd  en  Rest. 

30.    "Vel  roedt,  Germand  Gladen  Suend, 
buor  haffuer  du  værit  saa  lenge? 
Du  vaarst  dig  saa  liden  oc  sped, 
din  Moder  mig  dig  skenckte." 


31.  "Du  lade  mig  fare,  du  lade  mig  fleye, 
at  tale  met  Festema  min: 

Naar  ieg  kommer  tilbage  fra  hende, 
Yfi  sanckis  her  begge  igien." 

32.  "Da  skal  ieg  dig  mercke, 
buor  som  du  flayer  frem: 

buor  du  kommer  blant  Ridder  oc  Suenne, 
da  skalt  mig  icke  forglemme." 

33.  Hånd  hug  vd  hans  beyre  Øye, 
drack  belten  hans  Hierte  Blod: 

£nd  kom  band  til  sin  Festemaes  Bur, 
for  Vilien  den  vaar  god. 

34.  Hånd  salte  sig  paa  den  lomfrues  Bur 
saa  blodig  oc  saa  bleg: 

Alle  de  lomfruer,  i  Buret  vaar, 
de  tabte  baade  Skemt  oc  Leeg. 

35.  Alle  da  sade  de  lomfruer  stille, 
gaffue  det  saa  lidet  i  giem : 
Foruden  stollen  lomfru  Adelulz, 
hun  kaste  baade  Sax  oc  Som. 

36.  Alle  da  sade  de  lomfruer  sfille, 
de  tabte  baade  Lyst  oc  Gammen: 
Foruden  hin  stolle  lomfru  Adelulz, 
hun  slog  sine  Hender  sammen. 

37.  "Vel  kommen.  Germand  Gladen  Suend, 
buor  bafliie  i  været  vdi  Leeg? 

Hui  ere  eders  Klæder  saa  blodig? 
bui  ere  eders  Kinder  saa  bleg?" 

38.  "Farer  vel,  kiæriste  lomfru  Adelulz, 
ieg  maa  fra  eder  bort  fliffue: 

Den  skal  haffue  mil  vnge  Liff, 
mit  Øye  monne  aff  mig  riffue." 

39.  Saa  tog  hun  en  Selffslagen  Kam, 
selff  kemle  hun  hans  Haar: 

For  buer  det  Haar,  hun  paa  bannem  kemle, 
hun  felde  saa  modigt  Taar. 

40.  For  huer  den  Lock,  hun  paa  bannem  ridde, 
hun  felde  saa  modige  Taare: 

Alt  forbandede  hun  hans  Moder, 
hans  Lycke  haffde  giord  saa  baarde. 


12 


Germand  Gtadensvend. 


41.  Det  yaar  stolten  Adeiutz, 
hun  tog  hannem  i  sin  Arm: 
"Forbandet  være  din  onde  Moder, 
som  oss  foruoldte  denne  Harm." 

m 

42.  "Her  i,  kiære  lomfru  Adelutz, 
i  bande  icke  Moder  min: 

Hun  kunde  intet  her  vdi  yolde, 
huer  skal  nyde  Skæben  sin." 

43.  Hånd  satte  sig  i  sin  Fædre  Ham, 
hånd  fley  saa  heyt  vnder  Sky: 
Hun  sætte  sig  vdi  en  anden  Ham, 
hun  loed  fast  cffler  kny. 

44.  "Vender  eder,  kiære  lomftni  Adelutz, 
i  vende  eder  om  igen: 

Eders  Heyeloflls  Der  staar  ob^n, 
eders  Negle  ligge  paa  Steen." 

45.  "End  dog  min  LofRs  Der  oben  staar, 
mine  Negle  ligge  paa  Steen: 

Dog  skal  i  eg  eder  felge  saa  langt, 
som  i  flnge  eders  Meen." 


46.  Alle  de  Fule,  der  hun  saae  oc  medte, 
dem  klippede  hun  saa  smaa: 
Foruden  den  lædiste  vilde  Raffn, 

oc  den  kunde  hun  icke  naa. 

47.  Det  vaar  stolten  lomf^u  Adelutz, 
hun  fleg  ned  met  den  Strand: 

Hun  fand   icke   aflf  Germand  Gladen  Suend, 
foruden  hans  heyre  Haand. 

48.  Saa  fley  hun  saa  vred  vnder  Sky, 
den  ^de  Raflh  at  mede: 

Hun  fley  Vester,  oc  hun  fley  Øster, 
hun  agtet  hannem  selff  at  dede. 

49.  Alle  de  Fule,   som   komme  for  hendis  Sax, 
dem  klipped  hun  sender  i  Tre: 

Der  hun  medte  den  vilde  Rafl*n , 
hun  klipped  hannem  sender  i  Ti. 

50.  End  fley  hun  saa  lenge  paa  vilden  Hede, 
til  hun  aff  Sorgen  dede: 

Det  vaar  alt  for  Germand  Gladen  Suend, 
hun  lide  den  ynckelige  mede. 
Saa  fleye  de  ofluer  at  Rijn. 


A«'     V.  9,  Jj,  4.  laae,  Læsetnaaden  uvis;  maa^ 
ske:  laue  eller  lau. 
V.   10,  L,  4.  queg,  Hdskr:  queld. 
V.  31,    L.  3.    kaar    bad,   Hdskr,    tnaaske: 
kaarbad. 

B«  V.  5,  L,  3.  unnder,  Hdskr.  her:  "vnnden". 
y.  27,  I/.  4.  krye.  Skriv f,  for:  knye? 
(//r.  r,    y.  43.) 

©•  Afskrift  %,  fattes  de  tre  ferste  Vers,  da 
et  Blad  er  borte  i  Hdskr*  Reyisteret 
giver  dog  Visens  Begyndelseslinie,  ,  Resten 
af  de  tre  Vers  er  derfor  ker  givet  efter  h. 
Omkvæd,  Saal,  har  a  det  helt  udskrevet 
ved  hvert  Vers,  undtagen  V,  8,  med  disse 
Afvigelser:  for  flog  staar  1  Gang  fleg 
og  8  G,  fluer;  for  hånd  staar  1  G,  alt  hånd 
og  1  G.  (ved  V.  31)  hund;  aii  fattes  1  G., 
og  for    rynne  staar    1    G.    rynde.      h   har 


det  helt  udskrevet  kun  ved  første  og 
sidste  Vers:  Saa  fleg  handt  ofiiier  att  rinen 
[sidste  Sted:  rinne];  desuden  ved  V,  13: 
Saa  flyger;  ved  V.  19:  Saa  flyger  handt 
offuer  att,  og  ved  V,  21:  Saa  fleger  handL 
C«  y  1,  I/.  1.  h:  Wor  konning  oc  wor  unge 
dronning. 

y  6,  L.  3.  fulde  (o:  folte)^  saal,  hegge 
Hdskrr.  L,  3.  h  har  de  4  ferste  Gange 
Hermandt,  men  de  2  sidste  Germandt 
Gladen-suendt.  L,  4.  h:  att  handt  quæg  y 
barm.      L,  4.  barm,  a:  barnn.  ^ 

y  7,  L,  4.  suend,  h:  sen.  L,  4.  wen? 
h;  a:  wener. 

y.  8,  L,  2.  natt,  h;  a:  natten.  L,  4.  a: 
dy  dulle  hannum  motte;  h:  di  dylte  hannom, 
men  di  matt. 
-  y  9,  I/.  1.  treflst,  h;  a:  treffs.  L.  3.  hånd 
sin,  saal.  begge  Hdskrr, ;  burde  vel  hedde: 
hånd  til  sin,  eller:  hannum  hans. 


Germaod  Gladensvend. 


43 


C«     V.  10,  L.  1.  I  weder  ihett  myg,  h:  I  wider 
mig  detl.     L.  3.  greder,  h:  sarger. 

-  y.  11,  L.  3.  warst,  h:  wast  (t  V.  21: 
wast  og  wost).  L.  4.  du  warst,  h:  der  du 
bleff. 

y.  12,  L,  2.  wande,  h;  a:  wonde.  L.  4. 
the/^  formen,  a:  fhef^  fornem;  h:  forminer. 
V.  13,  I/.  3.  der,  fattes  i  h.  X.  4.  wen, 
aaal.  begge  Hdakrr,;  nhen  det  burde  vel 
være:  led. 
y.  16,   I/.  2.   h:    h.  g.   s.   slem  en  skreg. 

-  y.  17,  I/.  1.  XV,  b:  fempten. 

y.  18,  //.  2.  bort,  b:  biem.  X.  3.  lener, 
b:  låner.  L.  4.  flyger,  a:  flyer  (ligeaaa  i 
V.  23  og  flye  i  V.  22);  b  Aer;  flager; 
men  i  V.  23: 'flyger,   og   t  y.  22:   flyge. 

y  20,  L.  1.  satte,  b:  setle  (men  i  V,  25: 
satte  og  i   V.  30:  salte  og  sotte). 

y.  21,  L.  3.  all  saa  lyden,  b:  alt  forliden. 

y  24,  L.  1.  udaff,  b:  aflf.  L.  2.  drack, 
b:  druck.  L.  4.  wylle,  b:  wilge.  L.  4. 
god,  b:  till.    {Forskr,  maaake:   till  god.) 

y.  25,  L.  2.  gasten,  «aa/.  o^«aa  b. 

y.  26,  L.  2.  lidett  y  gyem,  a:  liden  y 
gåen;  b:  lidett  igiem. 


€. 


y.  27,  L.  4.  b:  hun  féide  saa  modige  taare. 
y.  28,  L.  4.   b:  hans  lecke  bagde  giort  saa 
hordt.      JL.  4.  lacke,  a:  locke. 
y.  30,  JL.  3.  end  annen,  b:  sin  amiaer  [?]. 
L.  4.  fast  epther,  b:  effther  hannoin. 

Omkvæd,     Far  flay   staar  4  Gange  flayer, 
6  6r.  flyer;  for  at  rien   adt  staar  1  G.  att 
rin  afif,  1  G.  aff  rien  adt. 
y.  1,  L.  2.  haff,    sunde   i;i/Je  ytt;«  Am. 
y.  4,  I/.   1.  min,  Hdskr:  miL 
y.  7,  I/.  2.  krestned,  Hdskr:  skrestned. 
y.   18,  L.  4.    hafide,    e^   t    er  nok    glemt 
foran  dette  Ord.    (Jfr.  B,  20.  21;  C,  25.) 
y.  22,  L.  4.  torde,  Hdskr:  torden. 

Bladet  y   hvorpaa   de   4  ferste   Vers    have 

staaetf  er  borte* 

y.  7,  L.  2.  foruden,  Hdxkr:  fomdem. 

y.   18,  L.  2.     Hvis   vell   Aer   «iba/  betyde 

vil^  maa  Indskuddet  bortfalde. 


Wm     Overskrift:  Germand  Gladen  Suend. 

Omkvæd,     Sam  ved  første  y,  saaL  over" 
alty  hvor  det  staar,  undtageth  ved  sidste  Y. 


54. 

Hr.  TOnne  af  AIsO. 


D, 


enne  Vise  findes  først  trykt  hos  Abr.  (Nr.  45)  med  den  Bemærkning,  at  der  af  den 
''er  en  særskilt  trykt  Udgave,  et  Ark  i  Oktav  uden  Steds  og  Aars  Nævnelse.  Den  staar  indført 
i  Christense  Juela  og  Anna  Krabbes  skrevne  Viseboger,  ligeledes  i  Universltetsblbliothekets  Codex 
og  i  den  thottiske  Nr.  1516  i  Kvart.*'  De  nævnte  Hdskrr.  ere  alle  mellem  de  her  benyttede 
(resp.  Ba,  Ad,  %å  og  Bf);  desuden  kunne  Udgii^erne  hav&  kjendt  Afskrifterne  Af  og  Bb  i 
Anna  Juels  og  Dorothea  Thotts  Visebøger.  Udgiverne  give  ikke  nogen  videre  Forklaring,  end 
hvad  ovenfor  er  anført,  ohi,  fra  hvilken  af  de  nævnte  Kilder  de  væsenlig  have  hentet  den  af  dem 
meddelte  Text,  men  det  fremgaar  af  en  Sammenligning  med  Haandskrifterne,  at  de  næsten  i  eet 
og  alt  have  holdt  sig  til  de  nævnte  til  Klassen  B  hørende  Afskrifter,  især  til  Bd  og  Bf;  kun 
paa  et  Par  Steder  (saasom  i  V.  4,  L.  4  og  i  V.  6,  L.  2)  have  de  optaget  Læsemaader  af  den 
af  dem  nævnte  Ad.    Paa  nogle  Steder  har  deres  Text  endvidere  optaget  nogle  Læsemaader,  der 


j 


4  4  Hr.  Tøone  af  Alsø. 

dels  kun  forekomme  i  Haandskrifter,  som  Udgiverne  ikke  kunne  antages  at  have  kjendt  (se 
Anm.  til  B,  33,  38  og  45),  dels  i  intet  af  de  mig  bekjendte  (se  Anm.  til  B,  23,  Bd,  54,  60, 
64,  67  og  73),  og  i  ethvert  af  disse  Tilfælde,  navnlig  i  det  førstnævnte,  ledes  man  da  til  at 
antage,  at  de  her  have  ost  af  Flyvebladet.  Noget  saadant  er  endnu  aldrig  kommet  mig  for  Øje, 
saa  det  er  vanskeligt  at  have  nogen  Forestilling  om  dets  Forhold  tU  alle  de  haandskrevne  Op- 
tegnelser af  Visen.  Saa  meget  kan  dog  med  Rimelighed  sluttes,  at  enten  have  Udgiverne  næsten 
intet  Hensyn  taget  til  det,  eller  ogsaa  maa  det  væsenlig  have  stemmet  med  den  her  under  B 
opforte  Klasse  af  Afskrifter,  og  der  kunde  da  opstaa  Formodning  om,  at  hele  den  nævnte. 
Klasse  stammede  fra  et  saadant  Flyveblad.  A  og  B,  der  her  meddeles  som  to  Opskrifter  af  Visen, 
ere  nemlig,  ifølge  min  Opfattelse,  egenlig  ikke  dette:  de  ere  ikke  hver  for  sig  fra  den  mundtlige 
Tradition  overførte  paa  Papiret,  men  grunde  sig  oprindelig  paa  een  og  samme  skriftlige  Kilde, 
danne  altsaa  egenlig  kun  en  eneste  Opskrift.  Denne  Bar  imidlertid  tidlig  (for  1614,  da  Ba  er 
skreven)  modtaget  Forandringer  og  Tillæg,  der  vel  tildels  kunne  være  traditionelle  Fragmenter, 
der  ere  blevne  indpodede  i  den  ældre  Optegnelses  Stamme,  men  vistnok  ogsaa  tildels  skyldes  en 
vilkaarllg  Tildigtning.  Alle  de  mange  Afskrifter  vi  have  af  Visen  dele  sig  kjendelig  i  to  Klasser, 
af  hvilke  den  første,  her  sammenfattet  under  Benævnelsen  A,  synes  i  det  hele  taget  og  navnlig  i 
sin  Slutning  nærmest  at  repræsentere  den  oprindelige  Optegnelse  efter  som  Visen  har  lydt  i 
Folkemunde.  Den  anden  Klasse  af  Afskrifter  derimod,  her  meddelte  som  Opskrift  B,  kan  vel  i  det 
enkelte  have  bevaret  ægte  Læsemaadér,  som  i  A  ere  blevne  ombyttede  med  nyere,  ligesom  den 
ogsaa  bar  bevaret  nogle  Vers  (B,  33,  34,  48),  der  utvivlsomt  ere  ægte  folkelige,  men  som 
fattes  i  alle  under  A  benhørende  Afskrifter.  ^  Disse  Dele  maa  altsaa  enten  have  tilhørt  den 
antagne  fælles  Grundskrift,  eller  senere  være  indbragte  i  denne  fra  en  supplerende  folkelig 
Tradition;  ligesom  da  ogsaa  Udeladelsen  i  B  af  ægte  Vers  som  A's  V.  17 — 19  kan.  være  ufor- 
sætlig; —  men  Ombytteisen  af  A's  Slutning  (A,  66—73)  med  den  aabenbart  nyere  (B,  62—80), 
den  kan  ene  skyldes  en  vilkaarllg  Tildigtning;  og  en  saadan  vilde  meget  rimelig  kunne  antages 
at  være  foretagen  ved  Visens  Overgang  i  et  trykt  Flyveblad.  Det  her  paaviste  Forhold  mellem 
A  og  B  kan  vel  for  et  Øjeblik  synes  usikkert,  naar  man  i  en  af  de  under  B  henhørende  Af- 
skrifter (Bh)  paa  flere  Steder  træffer  paa  Vers,  som  ellers  kun  tilhøre  A,  og  i  en  anden  (Bi) 
finder  hele  den  for  B  ejendommelige  Slutning  paa  eet  Vers  nær  ombyttet  med  A*s;  men  en  nær- 
mere Betragtning  vil  dog  godtgjøre  Rigtigheden  af  den  gjorte  Inddeling,  da  disse  to  Afskrifter 
maa  have  benyttet  dobbelt  Forskrift.  Det  nærmere  herom,  saavel  som  andre  de  enkelte  Afskrifter 
vedkommende  Oplysninger,  findes  herunder  i  Spidsen  for  Anmærkningerne  respektive  til  A  o;  B, 
samt  i  den  til  Slutning  meddelte  Oversigtstavle. 

Vor  Vise  er  efter  Abr.*s  Text  oversat  paa  Tydsk  af  Sander  (Auswahl  altdHn.  Heldenl. 
Nr.  6)  og  efter  Haandskrifteme  bearbejdet  af  N.  F.  S.  Grundtvig  (Kæmpev.  S.  96). 

Paa  sveHsk  findes  tvende  Opskrifter  af  Visen  trykte  hos  Afz.  (Nr.  7  og  I,  S.  127;  jfr. 
Indledn.  S.  XLIV).  Deres  væsenligste  Afvigelse  fra  den  danske  Vise  er  Udeladelsen  af  alt- hvad 
der  i  denne  findes  om  Sverig  og  om  de  svenske  Riddere.  Nærmere  at  gaa  ind  paa  den  svenske 
Vises  Forhold  til  den  danske,  er  ikke  vel  muligt,  saa  længe  man  hverken  har  det  danske  eller 
det  svenske  Flyveblad,  hvilket  sidste  tør  ventes  aftrykt  i  den  af  Cavallius  og  Stephens  begyndte 
Udgave,  ligesom  man  vel  ogsaa  tor  haabe,  at  det  første  vil  blive  fundet  og  f^mdraget.  Fore- 
løbig vover  jeg  dog  at  udtale  den  Formening,  at  nærværende  Vise  ved  en  nøjere  Sammenligning 
vil  skjønnes  at  være  overført  fra  Danmark  til  Sverig  og  ikke  omvendt. 


Hr.  Tøone  af  Alsø. 


15 


A. 


Ca.  Karen  Brahes  Kvarlbdskr.,  Nr.  3.  b.  Grundtvigs 
Kvarthdskr.,  Nr.  81.  c  Karen  Brahes  Brudstykker, 
Nr.  3.  d.  Anna  Krabbes  Hdskr.,  Nr.  66b.  e.  Kirstin 
Basses  Hdskr.,  Nr.  76.    f.   Anna  Juels  Hdskr.,  Nr.  2.) 


1.  Her  Thenne  udaff  Alse 

bandt  ferrer  sitt  glauend  i  roste: 
huadt  heller  bandt  er  lill  hest  eller  foidt, 
daa  er  bandt  en  helt  saa  treste. 
Styrer  y  saa  vell  de  ronoer. 

2.  Her  Thenne  rider  y  rossens-lundt, 
bandt  bieder  den  vilde  bindt: 

der  meder  hannem  duergens  datter, 
hun  builler  sig  under  en  lindt. 

3.  Her  Thenne  riider  y  rossens-lundt, 
att  biede  baade  raae  och  bare: 

der  mette  banem  duergens  datter, 
hun  baffde  de  meer  udi  skare. 

4.  Hun  builtle  sig  under  den  lindt  saa  gren, 
guld-harpen  baffde  hun  y  hende: 
"Hiissedt  sier  ieg  her  Thenne  ride, 
bandt  skall  sig  tiill  oss  vende. 

5.  Slider  i  nier,  min  meer  saa  boldt, 
der-tiill  min  liden  smaa-dreng: 
emeden  ieg  lieger  de  ronner-slag, 
att  blomstris  skall  marck  och  eng." 

6.  Saa  slog  hun  de  roner-slag, 

att  harpen  saa  vell  maalte  klinge: 
de  vilde  diur,  y  skoffuen  vaar, 
forglemtte,  att  de  skulle  springe. 

7.  Fouglen,  der  paa  quisten  saadt, 
forglemtte,  att  band  skulle  siunge: 
den  liiden  falck,  udi  lunden  lae, 
bandt  breder  ud  medt  sin  vinge. 

8.  Der  blomstris  marck,  der  leffuis  riiss, 
det  kunde  de  ronner  saa  vende: 

her  Tenne  sin  ganger  medt  sporer  stack, 
bandt  kunde  dog  icke  undrende. 


9.    Dett  vaar  herre  Tenne, 

bandt  springer  fraa  gangeren  best: 
handt  ganger  till  duergens  datter, 
handl  sette  sig  hinder  nest 

10.  "Her  Slider  y,  duergens  datter, 
en  rosse  blant  andre  lillie: 

eder  saa  aldrig  nogin  iorderigis  mandt, 
bandt  lesled  eder  io  att  giellie. 

11.  Her  i,  duergens  dalter, 
viill  y  vere  min  vyff: 

ieg  viill  eder  elske  och  ære, 
saa  lenge  mig  vindis  lyff." 

12.  "Her  y,  riige  her  Tenne, 
lader  fare  de  elskoffuens  verge: 
ieg  haffuer  siell  en  fæstermandt, 
er  konge  for  alle  de  duerge. 

13.  Min  fæster-mandt  siider  y  biergit  indt, 
band  drager  dii  taffuell  saa  gierne: 

min  fader  band  sancker  sin  suene  tilhobe, 
handt  lader  dem  klede  i  iern. 

14.  Min  fader  band  lader  de  lennebreffue  skriffue, 
bandt  binder  ud  alle  sine  mendt: 

dit  skier  end  inden  dage  thre, 
ieg  feris  min  fester-mandt  biero. 

15.  Min  moder  sider  udi  biergitt  indt, 
hun  lieger  medt  guldt  udi  skruff: 

ieg  stall  mig  men  ud  i  rossens-lundt, 
at  slaa  guldt-barpen  prud. 

16.  I  vocter  eder  vell,  her  Tenne, 
y  varer  saa  vell  eders  gang: 
min  fader  och  min  fæster-mandt 
de  dueller  icke  lang. 

17.  Finder  de  eder  under  Jinden  saa  gren, 
dy  ligger  eder  viist  udi  liige: 

kunde  y  endt  alle  di  riider-spiill , 
i  dennem  rett  aldrig  unduige." 

18.  Dett  daa  vaar  her  Thenne, 
klappitt  binder  viidt  buiden  kiendt: 
"I  maa  mig  bedre  suare, 
bierUe-allkieriste  min." 


1 


46 


Hr.  Tønne  af  AUø. 


19.  ''leg  kaDdt  eder  icke  bedre  suare, 
ieg  kandt  der  icke  y  volde: 

den  duerge-kong  band  baffuer  mig  fest, 
deoD  tro  maa  ieg  banem  bolde." 

20.  "FereDd  duerge-kongen  skal)  eder  faa, 
fer  bandt  skulle  skie  den  lycke: 

fer  skall  ieg  voge  mitt  unge  lyflT 
ocb  bryde  medt  banem  itt  stycke." 

21.  Dett  vaar  duergens  datter, 
bun  suaridt  saa  for  siig: 

"Du  faar  vell  venY»er  fester-mee, 
rett  aldrig  vinder  du  mig." 

22.  Delt  vaar  binders  kiere  moder, 
bun  sig  ud  aff  biergitt  sae: 
hun  bleff  vaar  riider  ber  Tenne 
under  grenen  lindt  alt  stae. 

23.  Ud  kom  hinders  moder, 

bun  vaar  baade  vredt  ocb  gram: 
"Du  gack  indt,  Uluilde,  datter  min, 
saa  liditt  falder  b^r  din  gang. 

24.  Du  maatte  vell  sidett  y  biergitt 
ocb  semiti  de  brudelin: 

bedre  end  du  ganger  y  rossens-lundt 
ocb  rerer  guldt-barpen  min. 

25.  Duerge-kongen  bandt  hafiuer  dig  fest, 
hafluer  dig  medt  æren  vondilt: 

du  skulle  icke  riider  ber  Tenne 
medt  ronner-slagen  bunditLV 

26.  Dett  vaar  duergens  datter, 
bun  ganger  udi  biergit  indt: 
efiler  ganger  rider  ber  Tenne 
aitt  under  skarlagen-skindL 

27.  Dett  vaar  duergens  frue, 

lader  brede  medt  silcke  en  stoill: 

i  duale  sad  rider  ber  Tbenne  der-paa, 

alt  indtill  hanen  goill." 

28.  Dett  vaar  duergens  frue, 
lader  bentte  de  beger  femb: 

biin  leste  den  herre  aff  roner-baand, 
binders  datter  haffde  bundit  dem. 


29.  "Nu  estu  fraa  runer  frii, 

dii  kandt  dig  aldrig  mier  binde: 
ditl  viill  ieg  for  æren  giere, 
min  datter  skall  dig  icke  vinde. 

30.  End  miere  viill  ieg  for  æren  giere, 
for  elskoffuen  ocb  guddt  villie: 

ieg  flyr  dig  saa  stalt  en  iomfru, 
en  rosse  offuer  alle  lillier. 

31.  Ieg  er  fed  aff  cbresten-folck , 
er  tagitt  y  biergitt  indt: 

ocb  ieg  baffuer  mig  en  sester, 
bun  beder  frue  Adelin. 

32.  Paa  Islandt  bær  hun  kronen 
ocb  saa  ditt  dronings-naffn : 
binders  datter  er  binder  stollen  fraa, 
saa  viide  gaar  der-aff  saffn. 

33.  Hinders  datter  er  hinder  stollen  fraa, 
er  y  saa  stercke  vare: 

bun  maa  aldriig  till  kiercken  gaa 
icke  beller  tiill  dysten  fare. 

34.  Hun  maa  icke  beller  udaff  vinduett  sic, 
foruden  hinde  warer  de  quinde: 

bun  maa  icke  taffuell  medt  kongen  drage, 
uden  droningen  sielff  er  inde. 

35.  Hende  saae  aldrig  nogin  iorderigs  mandt, 
foruden  den  gamble  koning: 

hun  lieger  buec  naatt  under  laasse  lest, 
deren  lucker  den  droning. 

36.  Kongen  baffuer  en  broder-sen, 
bandt  staar  till  rigitt  att  komme: 
banem  acter  de  den  venne  mee, 
den  rosse  ofAier  alle  blom«^. 

37.  Nu  viill  ieg  giflue  dig  sadell  ocb  hest 
ocb  dertill  sporer  nye: 

du  terst  rett  aldrig  veyen  sperge, 
du  finder  vell  rett  till  bye. 

38.  Ieg  viill  giflfue  dig  kleder, 

er  syid  medt  guldt  udi  samme: 
ieg  viill  giffue  dig  skiolden  ree, 
er  sett  medt  edell-stiene. 


i 


Hr.  Tønne  af  Alsø. 


i7 


39.  leg  viill  gifiiie  dig  guode  guldt-bandt, 
de  ere  y  ronner  dragen: 

huer  den  ord,  du  talle  skall, 

dilt  falder  som  ditl  vaar  skrefTuen." 

40.  Op  stodt  Uluilde  duergens  dalter, 
hun  untte  den  rider  vell: 

''leg  giffuer  dig  dett  guode  suer 
och  glaffuend  blank  der-tiill. 

41.  Du  skaitt  aldrig  stride  den  stridt^ 
du  skaitt  io  seyer  vinde: 

du  skaitt  aldrig  reyse  den  stie, 
du  skalU  io  veyen  finde. 

42.  Du  skalt  aldrig  seille  den  see, 
du  korner  io  vell  tiill  landt: 
du  skaitt  aldrig  soeritt  faa 

aff  nogin  vreder  haandt" 

43.  Frem  gick  Torre-lille,  duergens  frue, 
hun  skenckitt  hanem  klaren  vin: 

"Du  skandt  dig  snarlig  aff  biergit  ud, 
ferendt  hiem  kommer  herre  min." 

44.  Her  Tenne  handt  rider  y  rossens-lundt , 
hans  glaffuendt  skinde  saa  viide: 

der  meder  hanem  den  vilde  duerge: 
thiill  biergitt  vilde  handt  riide. 

45.  "Heil  mott  du,  her  Tenne, 
din  hest  kandt  vell  medt  gang: 
huort  daa  vilttu  ride? 

och  haiTuer  du  veyen  lang?" 

46.  "Alt  gillie  viill  ieg  riide, 

och  fæste  vill  ieg  en  blomme: 

ilt  glaffuendt  ter  ieg  bryde 

och  freste  baade  skade  och  fromme." 

47.  "Riidt  bort,  herre  Tenne, 

for  mig  du  freden  skall  nyde:  • 

der  sider  en  rider  y  Opsali, 

hannem  lyster  vell  glaffuend  alt  bryde." 

48.  Dett  vaar  riider  her  Tenne, 

handt  riider  offuer  bierge  och  dalle: 

handt  kom  sig  till  Opsali, 

hang  lycke  saa  vell  monne  falde. 


49.  Der  handt  kom  y  marcken  udi, 
daa  hollte  der  riider  ny: 

preffue  vilde  de  dieris  guode  suerdt, 
dieris  glaffuendt  vilde  de  bryde. 

50.  "Her  holder  y,  suenske  riider  fin, 
yiill  y  stride  for  heder  eller  ære? 
eller  viill  y  haffue  dit  rede  guldt? 
eller  voffue  ditt  for  eders  kiere?" 

51.  Suaredl  ditt  Algudt,  kongens  sen  nest, 
handt  vaar  saa  stalt  udi  sinde: 

"leg  haffuer  noch  baade  ære  och  guldt, 
vy  ter  der  icke  om  rende. 

52.  Suerigs  krone  falder  mig  udi  haandt, 
och  gulditt  haffuer  ieg  udi  skrin: 

ilt  sper  saa  vill  ieg  bryde  medt  dig 
for  aller-kieriste  min. 

53.  Der  er  en  mee  paa  Opsali, 
hun  heder  liiden  Ermelin: 

for  hinders  skyldt  bryder  vy  glafiuendt  y  dag: 
heller  hun  bliffuer  din  eller  min." 

54.  Dett  ferste  red,  di  samen  redt, 
de  glaffuendt  vaar  saa  faste: 
sender  gick  her  Algiids  glaffuendt, 
.handl  fieldt  siell  aff  paa  nacke. 

55.  Sender  gick  hans  huide  hals 
och  saa  hans  skolder-bladt: 
daa  bleff  riider  her  Tenne 
udi  huen  saa  gladt. 

X 

56.  Frem  redt  otte  de  suenske  riider, 
de  vilde  dieris  herre  heffne: 

dilt  viill  ieg  for  sanden  sige: 
de  fick  saa  tyndt  en  skieffne. 

57.  Dett  fortredt  de  suenske  mendt, 
och  de  begynlte  alt  strutte: 
"Her  kandt  ingen  nyse  op 

for  den  forbande  iutle." 

58.  Dett  daa  vaar  de  suenske  homendl, 
de  axellitt  kappen  graa: 

saa  gaar  di  udi  heyelofft 
for  gamell  kongen  alt  stae. 

2 


18 


Hr.  Tønne  af  Alsø 


59.  "Her  er  en  iuUe  komeo  tiill  landt, 
handl  er  baade  brogedt  oc  stribett: 
otte  riider  bandt  lemmelest, 

saa  ilde  bandt  for  dennem  pibell. 

60.  Otte  rider  band  lemmelesl, 
de  ere  baade  balthe  oc  lam:* 

saa  vcyel  band  Algud,  eders  broders  san, 
saa  faa  den  iutte  skam! 

* 

61.  leg  saa  aldriig,  en  stribett  iutte, 
der  bedre  kunde  bofTuen  bende: 
aldrig  saa  ieg  en  raskcr  homandl,  ^ 
der  bedre  kunde  skiude  oc  spende. 

62.  leg  sae  aldrig  en  rasker  homandt, 
der  bedre  viiste  hesten  att  vende: 
ieg  saa  aldrig  saa  kieck  en  suendt, 

der  bedre  medt  glaffuendt  kunde  rende." 

63.  Dett  daa  suaredt  den  gamble  koning 
medt  hans  lange  graa  haap: 

"I  heffner  mig  ofTuer  den  stribede  iutte, 
ieg  giffuer  eder  sabill  och  maar." 

64.  Ud  kom  da  de  suenske  homendt, 
de  vilde  vinde  stor  priss: 

den  latter  bandt  denem  snart  fordrefT, 
de  blefif  aff  skaden  viiss. 

65.  De  kunde  icke  forlienne 

att  slide  enthen  sabeli  eller  maar: 
der-for  bær  de  kaiski ndt 
och  slider  ditt  vemel  graa. 

66.  Delt  vaar  herre  Tenne, 
bandt  rider  y  Opsals  bye: 

hans  skioldt  den  skinner  som  rede  guldt, 
hans  glafifuendt  den  glimmede  y  skye. 


^7.    Hånd  gaar  sig  till  Opsall, 
alt  till  ditt  slorre  huss: 
bandt  bryder  den  storre  stoill-stang, 
dér  stodt  for  iomfruens  buss. 

68.  Handt  veyelt  de  huide  bierne, 
bandt  bryder  den  storre  stålstang: 
bandt  tager  ud  Islandz  kongis  datter, 

.  der  lenge  haffde  liggitt  y  tuang. 

69.  Hånd  tager  ud  Islandz  kongis  datter, 
den  edelle  speill  klaar: 

guldkt  henger  paa  hindis  bryst, 
edélle  stiene  fleltis  y  hinders  haar. 

70.  Hånd  tager  ud  Islands  konge-datter, 
en  speyell  ofifuer  alle  quinde: 

hindis  haar  det  skinner  som  spundet  guld, 
er  quesedt  op  udi  tinde. 

71.  Hånd  lackede  duerigis  dather, 
hannem  hafifde  med  rone  bundet: 
hafifde  band  icke  kommet  i  bierget  ind, 
den  me  haffde  band  iche  vundet. 

72.  Nu  haffuer  iomfru  £rmelin 
for-vunden  baade  angest  oc  harm : 
hun  sofifuer  sig  saa  gladelig 

udi  her  Thenis  arm. 

73.  De  suenske  hofimend  de  tie  saa  quer, 
de  kunde  der  intet  afif  skreppe: 

der  kom  en  iytte  afif  Sender-Iudland, 
band  hug  dem  allt  udi  leppe. 
Styrer  i  vell  de  roner. 


Hr.  Teniie  af  AIjiø. 


49 


B. 


(a.  Christence  Juels  Hdskr.,  Nr.  3.  k.  Dorothea  Thotls 
Hdskr.,  Nr.  40.  e.  Tegoérs  Hdskr.,  Nr.  36.  d.  Reen- 
bergs Hdskr.,  Nr.  29.  e.  Thotu.  Foliohdskr. ,  Nr.  29. 
r.  ThotU  Kvarthdskr.,  Nr.  26.  g.  Grev  Holsteins 
Hdskr.,  Nr.  41.  b.  Odense-SUftsbibl.'s  Hdskr.,  Nr.  18. 
i.   Karen  Brahes  Foliohdskr.,  Nr.  204.) 


1.  Her  Tenni  rider  aff  Alssee, 
bandt  ferer  sin  glafluind  i  ryste: 
endten  det  er  till  land  eller  wand, 
band  er  en  helled  trest. 

Rader  i  well  di  runner. 

2.  Her  Tenni  band  rider  i  rosens-lundt, 
att  bide  den  wilde  hare: 

der  meder  hanom  duerigens  datter 
med  fliere  meer  i  skare. 

3.  Her  Tbenni  band  rider  i  rosseos-iund, 
at  biede  den  wilde  bindt: 

der  meder  baDOm  duerigens  dater, 
bun  builler  sig  under  en  lindt. 

4.  Hun  built  sig  under  linden  saa  gren, 
guld-barppen  baffde  hun  i  hende: 
"Och  bissit  sier  ieg  her  Tenni  riide, 
ocb  band  skall  till  miig  rende. 

5.  I  Slider  neder,   alle   minne  meer  saa  smae, 
der-lill  min  liden  smådreng: 

i-men  ieg  lieger  di  roenne-slag, 
at  blomstris  skall  marck  och  enng." 

6.  Såa  slog  hun  di  ronne-slag 
saa  begt  ofluer  alle  tinde:  , 

den  wilde  fougell,  paa  quisten  saed,' 
band  glemte  sin  sang  at  siunge. 

7.  Denn  wilde  fougell,  paa  quistenn  saed, 
for-glembte,  at  band  skulle  siunnge: 
den  wilde  biort,  udi  skoffuen  war, 
for-glembte  sin  spryng  at  sprinnge. 

8.  Denn  wilde  biort,  i  skoffuenn  gaer, 
band  glembte  sin  sprinng  at  springe: 
denn  wilde  fougell,  udi  lunden  saed, 
band  brede  ud  med  sin  wennggi. 


9.    Der  blombstris  marck,  der  leffues  riiss, 
del  kunde  di  roenner  for-uennde: 
her  Tenni  sin  hest  med  sporen  log, 
band  kunde  dog  ey  undrende. 

10.  Det  war  rider  her  Tennis 
band  sprang  fraa  sin  hest: 

band  ganger  till  duerrigens  dater, 
band  setter  sig  hinder  nest. 

11.  ^'Her  sider  i,  duerigenns  dater, 
for  alle  roser  enn  lielli: 

oc  eder  saa  aldrig  nogen  iorderigs  mandt, 
band  lysted  io  eder  at  giellie. 

12.  Her  i,  duerrigens  dater, 
ocb  will  i  were  min  kiere: 
alle  di  dage,  ieg  leffue  mae, 
ieg  will  eder  elske  ocb  ebre." 

13.  "Her  du,  rider  her  Thehni, 
lad  fare  din  elskoffuens  werff: 
ieg  haffuer  mig  en  feste-mand, 
en  koning  offuer  alle  duerig. 

14.  Minn  fader  band  sider  i  biergedt, 
band  biuder  ud  alle  sin  mendt: 
dett  skier  inden  manidtz-dag, 
min  feste-mandt  ferer  mig  hiemb. 

15.  Minn  moder  sider  i  biergedt, 
bun  lieger  med  guld  oc  skru: 
menn  ieg  staell  mig  aif  bierigedt  ud, 
at  slae  guld-barpen  saa  prudt '^ 

16.  "Ferend  duerriig-koniing  skulle  eder  fae, 
ocb  hånd  skulle  nyde  den  lycke: 

fer  skulle  ieg  wofTue  min  unge  liff 
ocb  bryde  min  glafTuendt  i  stycke." 

17.  Suared  det  dueriigens  datter, 
bun  suared  dae  for  sig: 

"Du  fanger  well  en  wenner  feste-mee, 
ret  aldrig  fanger  du  aflf  mig. 

18.  Du  skiendt  dig,  riider  her  Tennii, 
du  wogte  saa  well  din  gang: 

min  fader  ocb  min  feste-mandt, 
di  teffuer'  nu  icke  leng." 

2  ^ 


å 


20 


Hr.  Tøone  af  AUø. 


19.  Oett  war  hindis  kiere  moder, 
hun  ud  afT  bierigil  sae: 

der  blefT  hun  rider  her  Thennii  war, 
under  grennenn  lindt  mon  staae. 

20.  Ud  kom  hindis  kiere  moder, 
hun  war  bodc  wred  oc  gram: 
"Her  du,  Ulduild,  datter  min, 
saa  lidet  falder  her  din  gang. 

21.  Du  matte  fast  bedre  udi  biergit  side 
och  semme  din  brude-lien: 

end  du  ganger  her  i  rossens-lundt 
och  rerer  guldharpen  minn. 

22.  Duerig-koning  haffuer  dig  fest, 
med  eren  haffuer  dig  wonden: 
du  torde  icke  saa  her  Tennii 
med  roenne-slag  haflue  bunden." 

23.  Dett  war  duerigens  frue, 
hun  mon  i  biergidt  gae: 
eflter  gaar  rider  her  Tennii, 
war  suebl  udi  sielcke  smae. 


29.  Udi  Island  ber  hun  kroenne 
och  der-till  droning-naffnn : 
hinders  dater  bleff  hin  dtoellen  fraa, 
saa  wiide  gaar  der-aff  sauffnn. 

30.  Hindis  datter  bleff  hinde  stoellen  fra, 
hun  leger  udi  stercken  ware: 

hun  mae  aldrig  lill  dandtzen  gae, 
ey  helder  till  kiercken  fare. 

31.  Hun  maé  icke  ud  aff  winduet  sie, 
for-uden  hinder  wogter  di  quinder: 

hun  mae  iche  taffell  med  kongen  drage, 
uden  dronningen  sielff  er  innde. 

32.  Hinder  sae  aldriig  nogen  iorderigs  mandt, 
for-uden  den  gamble  koning: 

hun  leger  huer  nat  under  laassen  le^t, 
och  deren  lucker  sielff  den  droning. 

33.  Denn  iomfru  sider  udi  Opsall, 
hun  heder  stalt  lermellienn: 
staelstang  lucker  hindis  bure-der, 
der-for  liiger  wilden  grib. 


24.  Oett  war  duerigens  frue, 

lod  brede  med  sielcke  den  stoell: 
udi  dualle  daa  sider  den  here  der-paa 
lill  dag,  der  hannen  goell. 

25.  Dett  war  duerigens  frue, 
lader  hente  ind  beger  femb: 

hun  leste  den  herre  aff  roenne-slag, 
hindes  datler  haffde  boenden  dem. 

26.  "Nu  haffuer  ieg  dig  aff  roenner  lest, 
di  kand  dig  aldrig  miere  binde: 

det  haffuer  ieg  giordl  for  ære  skyldt, 
min  dater  skulle  dig  ey  winde. 

27.  End  miere  will  ieg  for  ære  giere, 
for  elskoffuen  och  god  wilge: 

ieg  flyer  dig  en  feste-mee, 
en  roesse  offuer  alle  liellie. 

28.  Ieg  er  fed  aff  christen-foelck , 
er  tagen  i  biergidt  ind: 

ieg  haffuer  mig  en  sester, 
hun  heder  fru  Adellien. 


34.  Der  liger  griben  och  leffuen, 
der-till  di  bieernne  huide: 
delt  er  dig  till  lycke  laugt, 
at  (hu  skalt  komme  did. 

35.  Kongen  haffuer  en  brodersen, 
Alguodt  er  hans  naffnn: 

hånd  haffde  aet  den  skienne  iomfru 
at  kome  skulle  sig  till  hånd. 

36.  Ieg  wil  giffue  dig  sadell  och  hest 
och  gylden  sporre  ny: 

du  rider  aldrig  saa  wild  en  stii, 
du  skall  10  finde  well  til  bye. 

37.  Ieg  skall  gifSue  dig  kleder, 
med  rede  guld  lagt  i  semme: 

ieg  skall  giffue  dig  den  -rede  skieldt, 
er  laugtmed  edell-stienne. 

38.  Ieg  skall  giffue  dig  goude  guld-bandt, 
det  lieger  i  roener  dreffuen: 

at  buer  en  ordt,  der  du  skall  talle, 
sk.ill  fnidc,  som  det  war  skreffuen." 


Ifr.  Tønoe  af  ^Isø. 


21 


39.  Fremb  gieck  Uhiild  duerigens  dater, 
hun  undte  dog  rideren  well: 
"leg.gifTuep  dig  det  gode  suerd 
och  glaffuend  blanck  der-till. 

40.  bu  skal!  aldrig  ride  den  stii, 
du  skall  io  wein  flnde : 

du  skall  aldrig  striide  den  strild, 
du  skall  io  seyeren  winde. 

41.  Du  skall  aldrig  segelle  den  sae, 
du  kommer  io  well  till  landt: 
du  skall  aldrig  saer  blifiue 

aff  nogen  iorderigs  mandt." 

42.  Detl  var  staltenn  fru  Tore-lield, 
hun  skiencker  hanom  klaren  win: 
''Du  skynde  dig  snart  aff  bierigedt  ud, 
forend  hiemb  korner  here  min." 

43.  Her  Tenni  rider  i  rossens-lundt , 
hanns'glaffuind  skienner  saa  wiide: 
der  meder  hanom  den  wilde  duerig, 
till  biergidt  wilde  band  ride. 

44.  "Well  mot,  rider  her  Tenni, 
din  hest  k^nd  fuld  well  gange: 
huort  saa  will  du  ride, 

och  haffuer  du  wein  lang? 

45.  "Att  gillie  will  ieg  ride 
och  feste  en  rossens-blom : 
ett  glaffuend  ter  ieg  bryde 

och  friste  bode  lycke  och  fromme." 

46.  "Du  ride  bort,  rider  her  Tenni, 
for  mig  du  freden  skall  nyde: 
der  holder  en  rider  i  Opsall, 

band  lyster  well  glaffuendt  at  bryde." 

47.  Her  Tenni  band  rider  adt  Suerig, 
och  lycken  will  band  friste: 

der  sier  band  di  rider  uii 

holder  webnedt  under  greenoen  quiste. 

48.  Hielmen  baffde  di  om  hofluet  knet, 
och  skiuld  haffde  di  for  bryste: 

wed  sidenn  hengde  dieris  goede  suerd, 
dieris  glaffuend  war  laugt  i  ryste. 


49.  "Her  holder  i  suenske  rider  nii, 
om  i  willde  stride  for  ære: 
eller  i  will  stride  for  rede  guld 
eller  for  eders  hiertens-kiere." 

50.  Suared  delt  Alguod,  kopgenns  neste  frende, 
band  war  saa  stolt  udi  sinde: 
"Noch  saa  haffuer  ieg  ærre, 
och  guld  ieg  ter  icke  winde. 

51.  Der  er  en  iomfru  udi  Opsall, 
hun  heder  iomfru  lermellinn: 
for  hindis  skyld  bryder  wi  speren  i  dag, 
huad  helder  hun  bliffuer  din  eller  min." 

52.  Denn  ferste  red,  di  samen  red, 
di  heilede  war  bode  slerck: 
sender  dae  gieck  dieris  goede  skiold, 
dieris  glaffuind  dreff  langt  i  marcke. 

53.  Dett  andet  dyst,  di  samen  red, 
det  war  ey  aff  falsk: 
her  Alguod  dreff  for  sadelbue, 
udi  synder  gick  hans  hals. 


54.  Dett  for-tred  di  suenske  riider, 
di  wilde  den  skade  werche: 

men  lecken  wor  denom  tuert  i-moed, 
band  slog  dem  alle  i  stycker. 

55.  Dett  war  suenske  rider, 

di  axellett  dieris  kåbe  blae: 
saa  ganger  di  i  bieeloflt 
for  suenske  koning  at  stae. 

56.  "Her  er  en  iude  komen  i  landt, 
band  er  bode  brogidt  och  stribit: 
otte  rider  band  lemeleste, 

saa  ilde  band  for  denom  pibet 

57.  Otte  rider  ha1id  lemeleste, 
di  er  bode  hialt  och  lame: 

saa  wog  band  Alguod  eders  broder-senn, 
saa  fae  den  iude  skam!" 

58.  Suared  det  denn  gamble  koning 
med  lang  grae  skieg  och  haer: 

"I  heffner  mig  offuer  den  striebede  iude, 
ieg  giffuer  eder  sabell  och  maerdt." 


22 


Hr.  Tønne  af  Alsø. 


I  ' 


59.  Ud  red  alle  di  suenske  hoffmeDdl, 
och  di  wilde  winde  pris: 

den  Idlter  band  dem  snart  for-drcfif, 
di  blefT  aff  skaden  wiiss. 

60.  Di  kunde  ey  for-tiene 

at  sliede  sabell  och  moerdt: 
der-for  slider  di  kalff-skiendt 
och  der-till  wemill  grae. 

61.  De(t  for-lred  di  [Suenske  hofifmendt^ 
och  di  begyndte  at  strule: 

"Der  nySser  ingen  i  werden  op 
for  den  striebet  iulle." 

62.  Her  Tennii  riider  i  Opsall, 
hanofn.  felger  bode  tugt  och  samme: 

di  suenske  hofTmend  bruger  dieris  bien, 
tacker  Gud,  di  kunde  hanom  undkomme. 

63.  Hånd  wogede  der  di  huide  bieernn, 
hånd  bryder  den  stoere  staell-stang: 
hånd  tog  der  ud  den  skieenne  iomfru, 
som  lenge  haffde  liegit  i  tuang. 

64.  Dii  suenske  hofTmend  di  tier  saa  quer, 
dieris  mandomb  kunde  di  ey  aff  sverche: 
der  kom  en  iude  fra  Synder-Iutlandt, 
band  drefif  dem  alle  i  werche. 

65.  Der  hånd  haffde  wogct  di  suenske  rider, 
der-till  di  leffuer  och  bioernn: 

saa  ganger  band  i  hiee-Iofll 
for  lermelien  hin  skienne. 

66.  "Wer  well-komen,  rider  her  Tennii, 
till  disse  fremit  landt! 

det  wil  ieg  for  sanden  sige: 

ieg  haffuer  stedtze  epter  eder  langedt. 

67.  Ieg  war  mig  saa  lidet  et  baren, 
och  dae  bleff  spoed  mig: 

enn  rider  ud-aff  fremede   landt  skulle   woge 

Alguod 
och  fere  mig  hiemb  med  sig. 

68.  Ieg  beder  eder,  her  Tennii, 
at  i  for-lader  aldrig  mig: 
der  er  ingen  i  werden  till, 
ieg  Iroloffuer  helder  end  dig." 


69.  Dett  suared  rider  her  Tennii, 
tog  iomfruen  udi  sin  faffnn: 
"leg  skall  eder  aldrig  for-lade, 
det  suer  ieg  wed  drotens  nafifnn." 

70.  Saa  tog  band  den  skieenne  iomfru 
alt  med  hinders  rede  guld: 

saa  ferde  hånd  hinder  till  Dannemarck, 
di  war  huer-ander  h^ldt. 

71.  Hånd  ferde  hinder  i  sin  egen  gardt, 
hun  war  en  rossens-blomme : 

alle  di  folck,  paa  Alssee  war, 
di  faffnede  saa  well  dieris  komme. 

• 

72.  Det  war  rider  her  Tennii, 
band  holte  saa  well  sin  troe: 
manedtzdag  der-epter  kom 
lod  band  sin  bryllup  boe. 

73.  Dett  spordes  saa  till  Island, 

alt  funden  war  kongens  datter:     • 
den  koning  och  den  wenist  dronifig 
di  gledis  med  alle  dieris  fagter. 

74.  Den  koning  sender  her  Tennii  bud 
och  ynsker  hanom  lycke  der-till: 
hånd  bad  denom  snarlig  korne  till  sig, 
band  hanom  landen  op-lade  will. 

75.  Dett  war  rider  her  Tennii, 
wand  segell  i  forgylden  rae: 
saa  sellid.  di  till  Island 
mindre  end  måned  toe. 

76.  Dett  war  rider  her  Tennii, 

band  styred  sin  snecke  for  landt: 
den  gamelle  koning  och  droning 
di  ganger  paa  huiden  saendt. 

77.  "Wer  well-komen,  riider  her  Tennii, 
til  disse  fremede  landt: 

alt  det  konnge-riige  Island, 
det  ganger  dig  till  bandt." 

78.  Denn  gamelle  koning  aff-sloed  riigedt, 
lod  kroenne  den  fredige  maqdt: 

alt  det  konge-rige 

ganger  banom  strax  till  handL 


/ 
/ 


Hr.  Tønne  af  Alsø. 


23 


79.    Nu  hafTuer  rider  her  Tennii 

for-wonden  bode  angest  och  harem: 

nu  rader  hånd  for  Island, 

soffuer  huer  nat  i  lermelliens  arem. 


80.    Nu  er  band  en  weldig  konning, 
band '  rader  for  *  borge  oc  feste : 
ret  aldrig  begierid  di  suenske  riidcr, 
at  band  skulle  blifTue  dieris  gieste. 
Raader  i  ^ell  di  roenner. 


JL«  Ingen  af  de  til  denne  Klasse  here^ide  Af- 
skHfter  er  fuldstændig,  og  ingen  af  dem, 
vi  nu  have,  har  maaske  nogensinde  været 
det;  men  dog  vil  der  næppe  kmme  være 
nogeth  Tvivl  om  Rigtigheden  af  den  her 
antagne  komplette  Stand  af  selve  Op- 
skriften, det  vil  da  her  sige:  den  igjen- 
nem  eet  eller  flere  Led  fælles  Forskrijt 
for  denne  Klasses  Afskrifter,  forskjell ig 
fra  deii,  fra  hvilken  de  under  B  opferte 
helt  eller  væsenlig  ere  udgaaede* 

m 

a  er,  som  den  i  det  hele  taget  bedste  og 
fuldstændigste ,  lagt  til  Grund;  den  fat- 
tes y.  60,  men  er  ellers  komplet  indtil 
det  69de  (^dens  68rfe)  Vers;  her  stopper 
den,  nederst  paa  Bagsiden  af  et  Blad, 
maaske  fordi  dens  Skriver  virkelig  ikke 
kjendte  mer  af  Visen;  men  sandsynligst 
er  dét  dog,  at  her  fattes  nogle  Blade  i 
Hdskr.;  herfor  taler  ogsaa,  at  her  ikke, 
som  ellers  overalt  i  dette  Hdskr, ,  er  til- 
fejet noget  "Finis .  Ende." 

h  er  nok  en  umiddelbar  Afskrift  af  a 
og  har  beholdt  alle  dens  Fejl,  Den 
slutter  paa  samme  Sted  som  a;  og  dens 
Skriver  kan  da  ikke  have  kjendt  %  i' 
nogen  komplettere  Tilstand,  end  den  er 
nu ,  thi  under  sit  6Sde  V,  har  den  et 
"Finis  .  Ende" ,  og  paa  samme  Side  be- 
gyndes  da  en  anden    Vise. 

C  {jsaavel  som  t  f)  har  det  i  a  b  manglende 
V.  60  og  bringer  os  tilsidst  eet  Vers  videre 
end  ah;  men  bryder  saa  af  {ligesom  a 
nederst  paa  Bladets  Bagside) ,  vistnok 
fordi  her  fattes  nogle  Blade;  thi  den 
har  aldeles  ingen^  Antydning  af,  at  Skri- 
veren hermed  vilde  have  Visen  sluttety 
Omkvædet    er   ikke  engang  tilskrevet  ved 


dens  sidste  (70de)  Vers,  og  den  felgende 
Vise  fattes  de   11  ferste   Vers. 

A*  d  har,  skjendt  den  findes  i  det  ældste  af 
alle  de  her  benyttede  Hdskrr.^  kun  Visens 
ferste  Halvdel  (V.  1-36),  og  at  Anna 
Krabbe  ikke  heller  har  kjendt  mere,  det 
ses  af  hendes  Indledning,  der  lyder 
som  f elg  er: 

En  smuch  gammel  wisse,  som  er  skiedt 
udi  hedningerens  tbid,  och  er  lagt  om  ea 
iudske  rider  wid  naffn  herre  Thenne,  som 
en  duerigs  dalter  kaste  ronner  paa,  och  kom 
ind  i  biergedt  med  hinder.  Och  hindis 
moder,  som  war  duerigens  frue,  løste  han- 
nem aff  samme  runuer  igien.  Och  di  siden 
beggie  thou,  ferind  band  kom  afT  bierged 
igien,  forærit  hannem  med  skienne  gaffuer, 
som  wissen,  her  nest  efllter  felger,  widre 
om  formelder. 

e  slutter  Visen  med  det  6Sde  Vers  (IV. 
længere  tilbage  end  ab),  og  slutter  c(en 
paa  en  Maade,  som  viser,  at  Skriveren 
enten  ikke  har  kjendt  eller  ikke  har  villet 
have  mere  af  den. 

t  fattes  midt  inde  i  Visen  hele  tyve  Vers 
(21-40),  som  dens  Skriver  maaske  har 
overspi'unget  med  Vilje,  men  som  det  dog 
er  rimeligere  at  antage  have  manglet  i 
vedkommende  Forskrift.  Skriveren  har 
isaafald  inaaske  ikke  engang  mærket,  at 
her  var  noget  borte;  han  giver  i  det 
mindste  uden  videre  de  felgende  Vers 
(A,  41-73)  ;Nummerne  21-53.  Trods 
denne  Mangel  er  denne  Afskrift  os  dog 
af  stor  Betydning  for  sin  Slutnings  Skyld. 
Efter,  foruden  ab'«  sidste  Vers  (69), 
endnu  at  have  €s  sidste  (70) ,  har  den 
endvidere    tre  Slutningsvers    (71-73),    og 


u 


Hr.  Tønne  af  Alsø. 


hermed  mener  jeg  for  vist  at  vi  have 
Visens  Slutning  kompletteret  i  sin  ægte 
traditionelle  Form,  Ganske  saaledes  slut-' 
tes  ogsaa  Yisen  t  BI^  der,  som  alt  for^ 
hen  i  Indledn.  bemærket,  her  har  benyt- 
tet en  til  k' Klassen  hårende  Forskrift, 
uden  at  dog  noget  tyder  paa  et  umiddel- 
bart Forhold  (som  Afskrift  og  Forskrift) 
imellem  Af  oy  BI;  mod  at  et  saadant 
Forhold  skylde  finde  Sted,  taler  Af- 
vigelsen mellem   4de   hinie    i    Ki%    V.  50 

og  Bi,  V.  66  (p:  A,  70). 

A*  Omkvæd:  Styrer  y  saa  vell  de  ronner, 
saal.  har  a  overalt  uhdtagen  ved  1ste  V., 
hvor  Ordet  saa  er  udeladt;  det  udelades 
ogsaa  nogle  Gange  i  h  og  ganske  i  i  og 
f;  c  har  de  fordrejede  Læsem^ader:  Stram 
i  Yi'iW  di  roDner,  og:  Strem  i  well  i  rumer; 
f  har  et  Par  Gange  Ferer /or  Styrer;  e  har: 
I  styrer  saa  vell  di  ronner;  Ordet  ronner 
(o:  Runer)  skrives  i  å:  runner,  i  b: 
rommer  og  romer. 

V.  1,  L.  1.  Thenne,  istedenfor  nn  eller 
n,  som  alle  de  andre  Afskrr.  have,  har 
a  overalt  mm  eller  m.  L.  1.  Alse,  c  d  f : 
Alsse;  e:  Aiseng.  L.  2.  roste,  c:  rest. 
V.  2-3  staa  i  omvendt  Følge  te,  lige- 
som i  de  til  B  hørende  Afskrifter. 

-  y.  3,  L.  2,  hare,  c  d  e  f ;  ab:  harer.  L.  3. 
der,  cdef;  ab:  daa.  L.  3.  duergens,  a: 
duerguens.  L.  4.  hun  baffde  de,  e:  med 
alle  sin. 

V.  4,  L.  3.  ride,  tå(;  fattes   t  e;  ab: 
rider.    L.  4.  vende,  a:  vendt. 
y.  5,  L,  2.  dreng,  a:  drengi.    L.  4.  Saal.  c 
("blomstres",  "mark",  "engh")   def;   ab: 
att  blomster  skall  mercke  y  enge. 

y.  7,  L.  2.    siunge,   bef  (d:   sionge;    c: 

synge);  a:  suin^e. 

y.    8,    I/.    1.    leffuis,    ab:    leffuis;    cdf: 

leuedes.    L.  2.  det,  cdef;  db:  de.    L.  4. 

undrende,  a:  undrendt. 

y.  9,  L.  4.  sette,  f;  abce:  satte  (d:  setter). 

y.  10,  L.  3.  eder  saa,  cdef;   ab:  der  er. 

L.  4.  lested,  cdf;  abe:  laster. 

-  y.  11,  L.  4.  Saal.  cdf  (c:  mig,  rettet 
fra  ieg;  c:  "vendis";  f:  undis);  abe: 
den  stund  ieg  vipdis  lyffuit  (e:  lyfT)* 


JL«  y.  12,  L.  1.  riige,  ab;  cdef:  ridder. 
L.2.  verge,  b:  werch;  c:  werue;  d:werfliie; 
e:  weerffue;  f:  wreffue. 

-  y.  13,  L.  3.  Ulbobe,  cf:  thill  boff. 

y.  14,  L.  3.  thre,  f  (d:  threi;  e:  (re; 
c :  3) ;  ab:  thoe,  toe. 
y.  15,  L.  2.  ab:  hun  [lieger  medt  guldt 
[b:  ligger  mit  guld]  udi  skrin;  cdf:  hun 
liger  [d:  lieger;  f:  leger]  Ined  guld  udi 
skreud  [d:  skruff;  .f:  skrud];  e:  hund  leger 
mit  guld  under  skruff.  L.  3.  ieg  stall  mig 
men.  ud  i,  fe;  d:  ieg  skal  mig  men  udi; 
e:  i-medens  gaar  ieg  i;  ab:  ieg  viill  riide 
y.  I/.  4.  at,  c  d  f ;  a  b  e :  och.  L.  4.  prud, 
d  c  e  f ;  ab:  hun  klinger. 

-  .  y.  16,  L.  2.  varer,  f d  (c:  vaaer  eder;  e: 

waare);  ab:  vocter.     L.  4.    lang,   df;   e: 
leng;  c:  lennge;  ab:  rett  lenge. 
y.  17,  L.  2.  liige,  ed;  abcf:  liig.     1^.4. 
unduige,  d:  und-ginge. 

-  y.  19,  L.  3.  flen,  cdef;  ab:  der.  L.  3. 
hånd,  fattes  tab. 

y.  20,  L.  4.  medt  hanem  itt,  ;cf:  mett 
[f:  mit]  glaffuende  i. 

-  y.  23.  Uluilde,  ab  baade  her  og  t  y.  40: 
VIrtinde;  c  her:  Vdnilde,  t  y  40:  VIffue 
den;  d:  Weluilde;  e  ^er.*  Welluilde,  i  y.  40: 
Welwilde. 

y.  24.  e  har  dette  Vers  helt  anderledes: 
Heldcr  maatt  du  side  i  birget 
och  slenget  di  gnlde-renge: 
ind  du  ganger  i  rossens-lund , 
guld-haarpen  der  lader  klenge. 

L.  2.  de,  d:  din.     L.  4.  och  rerer,  d;  ab: 

att  rerre;  c:  du  reerre. 

-  y.  27,  L.  3.  Saal.  d  ("dualle"  —  "herre"); 
ab:  Der-paa  sider  y,  her  Tb.;  c:  i  dalle 
da  sider  rider  her  Tb.  derpaa;  e:  i  dualle 
der-paa  sider  her  T.  L.  4.  goill,  a:  gaill; 
bc:  gall;  de:  gaall. 

y  29,  L.  1.  fraa,  ab;  ede:  for.  L.  3. 
æren  giere,  dce;  ab:  sandingen  sige. 

y.  30,  L.  2.  elskoffuen,  a:  eskoffuen. 

y  31,  L.  1.  fed,  a:  fod.  L.  4.  Adelin, 
a  b  d ;  e :   Adlien ;  c :  Ermelin. 

y.  32,  L.  1.  bær  hun  kronen,  dce;  ab: 
er  hun  kronitt.  ^  L.  2.  saa  dilt,  de  ("det"); 
a:  faidt  ditt  (b:  faaed  det);  e:  der-till. 
L.  4.  c:  det  er  saa  vide  i  saffuenn. 


Hr.  TøDoe  af  Alsø. 


25 


V.  33,  L.  3-4.  kiercken  gaa  —  dysten  fare, 
ab;  de:  kierchen  gaa  —  danse  [e: danssen] 
faare;  c:  danzen  gaa — kierchenn  farre. 

y.  34,  L.  2.  binde,  dce;  a:  de.     L.  4. 

sielff,  bde;  a:  sielffuer. 

V.  37,  L,  2.  nye  (oj  bye),  c:  ney  (oj  bey, 

i  V.  66  har  t:  b«y  oj  skey). 

V.  38,  L.  4.  selt,  c;  ae:  saall;  b:  sat. 

y.  39,  L.  2.  c:    er  udi  en  rune  dreffuen; 

e:  der-udi  er  rosser  dreffben. 

y.  40,  L,  1.  duergens,  a:  duergen.     L,  2. 

den  rider,  ce:  dog   riderenn.     L,  4.  blank, 

ce;  ab:  sken. 

y  43,  L.  1.  Torre,  a:  Tari'e;  b:  Thaare; 

c:  "rtiorre;  e:  Tore;  f:  Thore. 

y.  44,  L,  3.  meder,  e f ;  abc:  melte. 

y  45,  L.  1.    Heil   malt  du,   fe;    e:    Heil 

melte;    ab:    Heil    meder    du    mig.      L,   2. 

gang,  fe;  abe:  dig  gange. 

y.  46,  L.  4.  fresle,  ce  (f:  friste;  b:  feste); 

a:    ferste   [?].     L.  4.  skade,  saal  abcf; 

kun  e:  leche. 

y.  47,  L,  4.  bannem,  fe;  abe:  bandt. 

y.  49,  L.  4.  de,  fattes  i  a. 

/  B  k  er  sidste  Linie  og  i  e  hele   Yerset 

forandret,  for  at  forbedre  Rimet: 

Bk:  wrede  saa  blefTue  di. 
e:  Der  hannd  kom  i  marcben  ud. 
band  saa  sig  ud  saa  wide: 
di  reeder  neii  preffuet  dieres  gpede  suerd, 
dierris  glaffuende  wilde  di  bryde. 

y.  50,  L.  2.  heder  eller,  fattes  i  ttt 
L,  3.  viill  y,  a:  y  viill;  b  c  e  f :  wilde  [el: 
well]  i. 

y.  51,  L.  1.  Algudt;  og  V.  64.  Alguds, 
a:  Alguldt  og  Algulds;  b:  Adelguld,  Adel- 
guldz;  e:  Algud,  Aigus;  f:  Algud,  Algudtz, 
c:  Allgud,  Allgudz.  (Jfr.  V.  60). 

y.  56,  L.  4.  skiefTne,  e;  cf:  skeffne;  ab: 
skibne.   (Bh:  di  fick  alle  aaa  und  en  skebne.) 

y.  57,  L,  2.  atl  strutte,  a:  det  att  tryde; 
b:  det  at  fortryde;  c:  att  stride;  e:  at 
striUe;  f:  at  stutte;  Bk:  at  strata.  L.  3. 
nyse  op,  Bk;  ab:  nyde  fredt;  e:  nesse 
dp  see;  f:  i  landet  nere  sig  op;  e:  i  dag 
nyesse  opp.  L.  4.  iutte,  saal.  a  over- 
alt;^t:  iutaa,  iute,  iude,  iula;  f:  iutte,  iytte; 
e:  ytte;  b:  imte;  Bk:  iytta  (dei  skal  nok 
være  svensk  ^  ligesom  struta  i  L,  2;    der- 


for ogsaa  her:  forbandeda;  jfr.  Anm.  til 

B,  y.  56). 

JL«     y.  59,  L.  2.  brogedt,  fe;  c:  bragidt;  ab: 
knogedt. 

y.  60,  fattes  «  a  b ;  f  er  fulgt  i  Texten, 
kun  at  lest  er  sat, for  lestedt,  lam  (som 
C  e  have^  for  lamme  og  den  iutte  for 
dend  iytte.  L.  3.  veyet,  c:  veit,  e: 
woflget..  L.  3.  Algud,  saal.  fe;  c:  All- 
gudz. 

y.    61-62.     B  b    har    af  disse   to    dannet 

f sigende   Yers : 

leg  saa  aldrig  en  stribet  iytta, 
der  bedre  med  glafliiind  kunde  rende: 
ieg  saa  aldrig  saa  rask  en  hofTmand, 
saa  snart  kunde  seyeren  vinde. 

* 

y.  61,  L.  1.  en  stribelt,  cef;  ab:  saa 
stribedt  en.  L.  2.  boffuen  bende,  e;  c: 
boffuen  binde;  f:  boffuer  vende;  a:  laffuen  [?] 
biude;  b:  loffuen  binde.  L.  4.  skiude  oc 
spende,  fce;  ab:  spende  och  skyde. 

y.  62,  L.  4.  bedre  —  kunde  rende,  f  (b: 
bedre  —  kunde  'vende;  e:  beder  —  rende) ; 
c:  bederre  kunde  —  rende;  a:  kunde  bedre 
—  rendt. 

y.  64,  L.  3.  den  latter,  ec;  ab:  den 
iutte  (imte).  (f:  der  lader  band  dem  snart 
for-driflue.) 

y  65,  L.  4.  vemel,  b:  vemmell;  c:  van- 
demell;  e:  vadmali;  f:  valmell. 

y.  66,  L.  3.  skinner,  bcefBki;  a:  skener. 
y.  67,  L.  2.  f:  band  war  en  reder  saa 
fues.     L.  4.  der,  bcefBki;  a:  den. 

y.  68,  L.  1.  de  buide  bierne,  e:  di  bunde 
ocb  bieren. 

-  y.  69,  L.  1.  Hånd  tager,  fcBI  (Bk: 
Hånd  thog) ;  ab:  Der  tager  bandt.  L.  2. 
cfBkl:  den  edelige  speill  [f:  speyll;  Bk: 
speyell ;  BI:  spegel]  saa  {fatter  i  B  k]  klar. 
L.  3.  henger,  cfBkl;  ab:  det  bengde.  L.  4. 
B  k :  i  perler  fletter  hun  sit  haar. 

y.  70-73.  '  For  disse  Vers  er  t  lagt  til 
Grund;  de  findes  ogsaa  «  BI;  det  ferste 
af  dem  desuden  i  t^  og  det  andet  i  B  k, 
som  ogsaa  har  benyttet  det  tredje. 

V.  70,  L.  4.  c:  er  kraset  i  tbind;  Bi:  er 
krusset  op  udi  Ihuende. 


26 


Hr.  TøDue  af  Alsø. 


A«  y.  71,  L.  1.  duerigis,  ti:  droningenss. 
jL.  4.  den,  ti;  f:  denne.  —  Verset  lyder  i 
Bh:  Nu  Ihacker  ieg  duerriges  daatter, 

som  mig  haffde  med  runner  bunden: 
haffdc  ieg  icke  kommet  i  biergit  ind, 
den  mee  haffde  ieg  ey  wunden. 

V.  72-73.  Istedenfor  disse  to  Vers  har 
Bh  f elgende  trende  (69-71),  af  hvilke 
det  ferste  er  vilkaarlig  tildigtet  ^  de  to 
sidste  tilslags   tldvidelse  af  A,  72: 

Hånd  thog  den  iomfrue  i  sin  arem , 
klappet  hinder  wed  huiden  kind: 
Her  i  det,  min  skienne  iomfrue, 
witl  i  werre  allerkiernste  min? 

Nu  haffuer  den  iomfrue 
forwundep  all  sin  quiede: 
hun  lofTuet  ridder  her  Thenne  troe^ 
at  sofTue  wed  hans  side. 

Nu  hafluer  ridder  her.  Thenne 
foruunnden  all  sin  harem: 
det  er  saa  heffuisk  en  iomfrue, 
der  soffuer  udi  hans  arem. 

y.  73,  h.  4.  leppe.  Bi:  lepper. 

O«     Om    d^nne    Redaktions  Forhold    til   A  er 
talt  i  Indledningen, 

9L  og  h  ere  indbyrdes  uafhængige  Afskrif- 
ter, men  stemme  dog  i  alt  væsenligt  over- 
ens;  kun  udelader  b  €t  Vers  (8)  og  det 
meste  af  et  andet  (19). 
C  d  e  f  ere  af  mindre  Betydning,  da  de  to 
ferste  af  disse  ere,-  om  ikke  ligefrem  Af- 
skrifter efter  \,  saa  dog  ialfald  skrevne 
'  efter  samme  Forskrift  som  denne,  og 
de  to  sidste  ere  igjen  Afskrifter  af  d. 
1  det  f elg  ende  vil  derfor  kun  b  blive 
anfert  som  Kilde  til  de  Læsemaader, 
der  ere  fælles  for  b  C  d  e  f . 
g  er  ikke  afskreven  efter  nogen  af  de 
andre,  men  den  er  defekt  og  gaar  kun 
til    y.  49   (^dens  48). 

h  er  eii  Kombination  af  de  her  under  A 
og  B  opferte  Texter.  Dens  Hovedkilde 
har  været  et  til  %~Klassen  herende  Hdskr, 
(fnaaske  Bft?);  heri  er  indskudt  en  Del 
Vers,  laante  fra  et  til  K-  Klassen  h en- 
herende  {saadanne  ere  dens  V.  46.  47. 
50.  54-60.  64-68   og   tildels    70-71),  og 


Skriveren    har    endvidere,    for     at    faa 
Visen   ganske    efter  sin  Smag,   paa    egen 
Haand  tilsat  nogle   Vers  (53.  69.  70). 
!•    I ,     som    staar    i    det    senere    Tillæg    til 
Karen  Brahes  Foliohdskr.,  er  skreven  med 
to  forskjelltge  Hcender  :  en  har  skrevet  de 
60  ferste  Vers,  en  anden  de  8  sidste.      Den 
ferste  Skriver,  som  viser  en  utrolig  Grad 
af  Skedesleshed    og   Ukyndighed    (et  Ex. 
herpaa   i   Anm,    til  B,    y.  58),  har  fulgt 
en  Forskrift  af  Klassen  B;  hvorved  særlig 
maabemærkes^  at  vi gjenfnde  Begyndelsen  til 
den  for  B  egne  (tildigtede)' Slutning  i  Vs  V, 
61 ;  men  den  anden  Skriver  har  hertil  fejet 
de  sidste  otte  Vers  efter  en  Forskrift  af 
Klassen  A   (de  ere  benyttede  ved  k,    V.  66, 
f^9'^y    ^9  P^^   denne  Maade    er  da  ogsaa 
denne  Afskrift  bleven  til  en  Kombination 
af  begge   Texter,    skjendt  paa    en    anden 
Maade    end  h,    hvor  Forbindelsen  er  be- 
vidst, og  hvis  Skriver   altsaa  hele   Tiden 
har  kJ  endt  begge  Former  af  Visen;  hvad 
s  her   ikke    er   nogen    Grund    til    at    antage 
har   været    Tilfældet    med   nogen   af  Af- 
skriverne,   Afskriftens  Slutningsvers  bærer 
Tallet  69 ,    men    Afskriften   har    dog  kun 
68    Vers;    idet  dens    V.  53    er  sammensat 
af  tvende  (B,    54^55),-    men   at    dette    er 
en  uforsætlig  Fejl,  og  at  den  ikke  fand- 
tes i  Forskriften,    ses  af,  at  Tallene  fra 
56    af    ere    1    foi*ud   for    det    virkelige 
Antal. 

Omkvæd:  Rader  [Raader]  i  well  di  run- 
ner [roner,  ronner ,  I:  romer,  rommer, 
remer,  remmer,  rener];  alle  de  til  B- 
Klassen  herende  Afskrr.  have  Raader 
for  k^s  Styrer,  og  udelade  alle  saa;  kun 
ved  sidste  Vers  af  i,  der  jo  er  skrevet 
efter  et  Hdskr,  af  Klassen  A,  findes: 
Styrer  i  wel  de  ronner.  - 
y.  1^  L.  1.  Alssee,  b:  Asche  (ef:  Aske). 
L.  2.  i  ryste  (hl:ireste:  b:  i  rest),  g:  r}'sL 
L,  4.  helled,  h:  helling. 
y.  2^  L.  4.  fliere  meer,  i:  flere  hinde  meer; 
b  g :  andre  iomfruer. 

V,  3,  L,  4.  en,  bgi  (h:  den);  fatteé  i  t. 
V,  4,  L,  1.  linden,  h;  a:  liden;  bgi:  en 
lind.  L.  4.  h :  nu  skall  hånd  titl  mig  rende ; 
bgi:  och  hånd  skal  hid  til  lande  [g:  linde; 
i:  linden]. 


Hr.  TøDoe  af  Alsø. 


27 


y.   5,   I/.   3.    lieger,    hi:    slår.    (bg:  den 

stund  ieg   leger    min    roner    saa.)      L.    4. 

blomstris,  I:  granis.     Z.  4.  marck,  h:  leff; 

I:  skou. 

y.  6,  L.  2.  dnde,  a:  tindt;  kgh:  de  tiende; 

i:  linde. 

y.  8,  L.  3.  saéd^  i:  laa.    X.  4.  band,  h: 

hun. 

y.  9,  L,  2.   for-uennde,   bgi:  saa   vende. 

L.  3.  tog,  g:  tvang. 

y.  10,   L.  2.    sprang,    bgi:    springer;   h: 

tbrinér. 

y.  11  og  12,  «taa  i  omvendt  Orden  i  ftg* 

y.  12,  L.   1.    Her   i,   blå   (I:   Oc   bor   i); 

ag:  Her  sider  i. 

y.    13,    L.   2.    werff,    a:    werss;  g:    verf; 

b:   wercb;   I:   ferd.   (h:   lad   fare    elskoffuen 

sligO     L,  3.  baffuer  mig,   bgi;   a:   lofTuer 

mig  siellfT.    (k:    min    fader    baffuer   mig    en 

festemand*  giffuelt.)     L,   4.    alle    ducrig,    i 

("duerge");    bg:    alle   de   duerge    (g:   dve- 

rig);  a:  all  duerigis  riige  (h:  Suergis  rige). 

y.  J4,  L.  1.  sider,  a:  siger.     L.  2.  mendt, 

a:  mandt. 

y.  15,  L.  1.  .biergedt,  bg  i:  bure.  L.  2. 
Saal,  a ,  Læsemaaden  af  sidste  Ord 
dog  uvisy  h:  ocb  legger  med  guld  ocb 
skrue  (oj  iiarpen  saa  prude);  b:  hun 
leger  med  guld  ocb  skrind  ( rv>  harpe 
prud) ;  i:  hund  leger  mitt  guld  i  skrin 
(cx>  harpe  min);  g:  hun  leger  med  guld 
paa  sked  (oj  harpen  rad).  L.  3.  staell, 
a:  staellff  (k:  stall;  b:  stal;  g:  stoel;  i: 
Schall). 
y.  16,  L.  ^.  ocb,  b  g  i;  ak:  at.    . 

y.  17,  L.  4.  h:  roens  aldrig  saa  fanger  du 
mig;  I:  du  fanger  aldrig  mig;  b:  du  winder 
ret  aldrig  mig;  g:  ret  aldrig  vinder  du  mig. 

y.  19 ,  L.  1.  war ,  b  g ;  a  k :  berde. 
L.  2— -4.  Isteden/br  dem  have  bcdef 
de  tre  sidste  Lin.  af  næste  Ters.  L.  2. 
bierigit,  k:  winduffuet.  L.  4.  lindt,  a:  lundt 
(gk:  lind). 

y.  20,  L.  3.  Ulduild,  k:  Wlleuild;  i:  VIuig; 
g:  Vdvild;  b:  VIved  {siden:  Vidvild).  L.  4. 
lidet,  bgkl;  a:  lidenn. 

y.  21,  L.  2.  brude,  b:  buide.  L,  4. 
rerer,  bi  (g:  reer);  a:  rere. 

y.  22,  L.  3.  torde,  gb;  a:  skalt,  ki:  skulle. 


y.  23,  L.  3.  gaar,  k  (kg:  ganger;  I:  gick); 
a:  daa.  (Abr,''s:  ban  hverken  herte  eller 
saae,  er  nok  selvgjort). 

y.  24.  i:  Dett  var  duerigens  frue, 

lader  brede  en  stoll,  i  dualle 

der  sad  rider  her  Tenne  paa, 

indtill  benssen  mon  galle. 
L.  4.   Saal.   k ;   a:  indlill   dagen   at  banom 
band  gaell;  bg:  indtil  banen  goel. 

y.  25,  L.  2.  Saal.  b  g  I  (i  fattes  ind) ; 
ak:  hun  [fattes  i  k]  lod  hendte  bogen 
frem. 

y.  28,  L.  4.  Adellien,  bg:  Ermelin. 
y.  29,  L.  1.  Island,    bgl;    ak:    Sielland 
(a  ligesaa  i  V.  73,  75,  77,  79 ;  jfr.  V.  74). 
y.  30,  L.  2.  ware,  k;  a:  war;  b:  waarde; 
g:  vaade;  j:  vane. 

y.  33,  L.  2.  lermellienn,  bgki:  Ermelin 
(b  k  I  ligesaa  siden).  L.  4.  g:  dertill 
iernering.  {Mærkelig  nok  har  Ahr.  ogsaa: 
og  dertil  Jærnring,  skjendt  Udgiverne  ikke 
vides  eller  kunne  antages  at  have  kjendt 
det  eneste  Hdskr. ,  som  har  denne  Læse- 
maade;  den  kunde  da  maaske  være  laant 
fra  det  af  dem  omtalte  Flyveblad,) 
V.  34,  L.  1.  h:  Derfor  liger  griber  ocb 
leffuer;  bg:  Gribbere  [g:  Gribber]  ocb  saa 
leffuer  (i:  Cierdeben  oc  saa  Icffuen).  L.  4. 
at  thu,  a:  attbu. 

y.  35,  L.  2.  Algiiodt,  9L  her :  klguadi  (siden : 
Algad^  Alguad,  Algouad,  Ali-gode);  g:  Alle- 
god; I:  Alle-gud,  Alguod,  Allegued;  b:  Al- 
gier, Algierd,  Alffgierd;  k:  Algraff  {siden  4 
Gange:  Alglad);  Abr.  har:  Allevod.  L.  3. 
haffdc  aet.  I;  ak:  haffde  agted ;  bg: 
skal  haffue.  L.  4.  k:  at  komme  skulle 
sig  till  gaffuen;  bgl:  naar  riget  [i:  roghed] 
kommer  [gi:  er  kommen]  hannem  [I:  ham] 
til  baand  [1:  hende]. 

y.  36,  L.  1.  wil  giffue,  bgi;  ak;  giffuer. 

y.  38,   /..  2.   det  lieger  i,   bgki:   der -i 

lieger.  L.  2.  roener,  g:  roser  {ogsaa 
Abr.  har  denne  Læsemaade,  skjendt  Udgg. 
næppe  have  kjendt  enten  I  g  eller  A  6, 
og  andre  Afskrr.  have  den  ikke;  ogsaa 
her  maa  tænkes  paa  Flyvebladet) ;  i: 
leffuen. 

y.  39,  L.  1.  I:  Frem  gick  vilden  duergis 
datler. 


28 


Hr.  Tønne  af  Alsø. 


V.  40,  L.  2.  10,  bghi;  fattes  i  a.  L.3. 
aldrig,  a:  io  aldrig. 

y.  42,  L.  1.  Tore,  b:  Torre;  g:  Thore; 
k:  Thoere;  I:  Torild. 

y.  43,  L.  2.  k:  hans  buff  laber  hannem 
saa  Yfiede,  L,  3.  den  wilde  duerig,  bg: 
duerigen  sielf. 

y.  44,  L,  2.  fuld  well  gange,  bgi:  vel 
med  gang. 

y.  45,  L,  4.  lycke  ocb  fromme,  abh  (1: 
lock  oc  fred);  g:  skade  og  fromme  (saal, 
ogsaa  Abr,,  der  dog  ikke  kj endte  B  g,  saa 
lidt  som  Aabc,  og  ikke  heller  benyttede 
A  f ;   det  er  da  vel  fra  Flyvebladet). 

y.  48,  jL.  4.  bgi:  diers  glaffuind  bengte 
[i:  laa]  all  i  ryst  [gi:  rasle]. 

y.  50,  L.  2-4.  Vs  Læsemaade  (band  var 
saa  slollt  udi  sind:  Nock  baffuer  ieg  eheris, 
oc  guld  ieg  lar  icke  vinde)  synes  her  i  det 
hele  ægtest  og  er  derfor  fulgt  i  Texten; 
b  har:  band  var  saa  stolt  i  sinde: 

Noch  baffuer  ieg  ærre  ocb  rede  guld, 

ieg  ler  del  icbe  vinde. 

a  har   Verset  saaledes: 

Suared  delt  Algad  kongenns  neste  frende: 
Nocb  saa   baffuer  ieg  ærre  ocb  rade  guld 

der-till : 
ieg  wed  fuld  well  den  iomfru, 

.    ieg  agter  at  winde  will. 

h:  Suarede  band  Alglad  kongens  frende, 
band  war  saa  stolt  udi  sinde: 
Nock  saa  baffuer  ieg  selff  ocb  guld, 
en  iomfru  will  ieg  winde. 

y.  51,  L.  3.  wi,  bh  (i:  "vdi");  a:  ieg. 
L.  4.  buad  bclder,  bi:  enten. 

V.  53.    Dette  Vers  er  saal,  omdigtet  i  \t: 
Det  andet  dost,  di  sammen  réd, 
di  helle  war  baade  saa  stercke: 
i-sender  gick  Alglads  gode  suerd, 
hans  bierte  derued  monne  wercke. 

y  54,  L.  2-4  og  y.  55,  L.  1.  fattes  i 
i,  som  da  af  to  gjer  eet  Vers.  L,  2. 
wercbe,  b  (c:  wnerche  el.  weercbe;  d: 
veurcbe);  a:  for-tryde;  Abr.  har:  vrekke 
(9;  hævne)',  men  det  er  kanske  kun 
Gætning;  kan  dog  have  staaet  i  Flyve- 
bladet. L.  4.  Abr.:  ban  slog  dem  alle 
tilrygge.      (Jfr.    V.  64.) 


y.  65,  L.  4.  4faaZ.  b  ("slaa") ;  i:  for  dieris 
koning  att  staa;  a:  for  kongen  mon  di  stae. 

y.  56,  L.  1.  iude,  saal.  har  a  ogsaa  i  de 
to  næste  Vers  og  i  V.  ^^\  i  y.  61: 
iulta;  h  overalt:  lylla;  b:  iydta,  der  skal 
forestille  svensk  {derfor  har  ogsaa  h  i 
denne  Opskrifts  V.  58 :  stribeta,  og\  i  dens 
y.  61:  brogata,  m.  m. ;  j[/r.  Anm.  til  A,  58); 
I  har:  iade,  undtagen  i  V.  57,  hvor  det 
er  misforstaaet  ("inted"),  og  i  det  fra  et 
Hdskr.  af  K-Klassen  laante  Slutningsvers : 
iulte. 

y.  58,  L.  1.  gamble,  a:  gameble.  L.  2. 
Saal.  ah;  b:  alt  med  hans  lange  graa 
baar.  {Som  Bevis  for,  hvad  forheti  er 
sagt  oifi  i,  kan  dette  Vers  hidsættes,  som 
det  læses  i  denne  Afskrift: 

Suare  det  dem  hannem  kong  Allter, 
band  i  bender  graa  baar:  • 
I  beffner  mig  offue  den  stribite  iade, 
ieg  gifTuer  eder  ellemi  oc  maa.) 

y.  59,  L.  1.  suenske  boffmendt,  Ib;  a: 
suenske  rider  ocb  boffmendt  (li:  Cd  da  kom 
di  suenske  mend.)  L,  3.  dem  snart  for- 
dreff,  b;  a:  dreff  (h:  monne  driffue;  i: 
dennem  snerit  for  driff).  L.  4.  di  bleff, 
bi;  ah:  bleff  di. 

y.  60,  L.  4.  wemill,  i:  veimell;  bk:  wad- 
mel.    {Abr.  har  dette  Vers  helt  anderledes : 

De  kunde  ej  fortjene  Sabel  eller  Maar, 

thi  maatte  de  slide  Kalvskind: 

dertil  udi  det  Vadmel  graa 

de  maatte  svebe  sig  ind.) 

y.  61,  L.  2.  begyndte,  a:  beyndte.  L.  2. 
strute,  b:  slrudte;  I:  stride.  L.  3.  Saal. 
baade  a,  h  og  i  {kun  har  b  Her  for  Der). 

y.  62,  L.  2.  samme,  b:  sinde  (i:  sind). 
L.  4.  bi:  tacher  Gud,  de  [i:  der]  fra  han- 
nem  komme  [i:  kom]. 

y.  63-80.  Denne  hele  Slutning  findes  kun 
i  ab(€def)9  bo^i  have  begge  hentet  deres 
Slutningsvers  fra  A,  og  ere  derunder  be- 
nyttede. 

V.  63.  b:  Hånd  bryder  de  store  staalstange, 
band  veiger  de  bierne  buide : 
band  tog  der  ud  den  skiene  iomfru, 
som  lenge  haffde  liget  i  quide. 

L.  3.  ud,  b;  a:  udi. 


Hr.  Tønne  af  AJsø. 


29 


V.  64,  L.  1.  di,  b  ("de");  /«««  »  t.    L.  2. 
Saal.  b  ("diers",   "de"  o^  "sveche",  hvor 
cd   Åave  sverche);    a:   dieris  mund   kunde 
di   aff  sprecke;' i46r:    deres  Mund   de  ikke 
oplukke   (selv^ort?).     L,  4.    Siuil.   b;   a: 
band    slog    dem    alle    i    stycke;    Abr:    han 
slog  dem  alle  tilrygge.     (T/r.   V.  54.) 
V.  65,  L.  4.  b:  (il  den  udualde  skienne. 
y.  67,  L.  1.  Udet  et,  b;  a:  liden.     L.  2. 
b:    da   mone  bliffiie  spaad   mig.      L.   3-4. 
med  sig  i  L,  i  er  optaget  efter  b;  Resten 
er   efter  a;   bedef  have:    en  ridder  udaf 
fremmede  land  skulle  weye  Algierd  op  [kun 
f  retter  det  til:  og]    fere   mig  biem  med 
sig.     {Hos  Abr,  læses  dette   Vers: 
Jeg  var  mig  saa  lidet  et  Barn, 
og  da  blev  mig  spaael,  en  Ridder 
af  fremmed  Land  skulde  veje  Altevod 
og  fere  mig  hjem  med  sig.) 
y.  68,  L.  4.  dig,  b:  a:  ier. 
y.  69,  L,  2  og  4.  faffnn  —-  drotens  naffnn. 


a:   faffnn  —  droteos  ordt ;  b:  arm  —  min 

dratens  nafn. 

y.  71, 1/.  2.  hun,  b  (t  //.  4:  hindis /or  dieris) ; 

a:  hånd. 

y.  73,   L.    1.    spordes,    a:    sporedes;    b: 

spergis.     L.  4.  Abr:  for  Sorg  fik  Fryd  og 

Latter  {den  Linie  er  da  Udgg.^s  egen), 

y.  74,   L,  1.    Den   koning,   b;   a:   Danner 

-koning  (Jfr,  Anm,  til   y  29).     L,  4.  op 

-lade,  b;  a:  op-giffue. 

y  75,  jL.  2.  rae,  a:  raed;  b:  raa. 

y.  78,  L,  2.  fredige,  b:  ferdige. 


Versefalgen  m,  m,  i  alle  de  benyttede  Af- 
skrifter af  denne  Vise  ses  af  nedenstaaende 
Oversigtstavle ,  hvor  de  til  Tallene  anvendte 
forskjellige  Typer  angive^  hvilke  Yers  der 
henhere  og  ere  benyttede  under  Redaktionen  A» 
og  hvilke  under  B. 


A. 

1 

2 

3 

— 

5 

6 

7 

— 

s  9  10  11  12  13  14  15  16  171S  192021  22232425262728  293031 

A,  ab. 

2 

3 

5 

6 

8     9  10  11    12 

13  14  15  16 

J8 

19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31 

A,  c. 

2 

3 

5 

6 

8     9  10  11   12 

13  14  15  16 

18 

19  20  21   22  23  24  25  26  27  28  29  30  31 

A,  d. 

2 

3 

5 

6 

8     9  10  11   12 

13  14  15  16 

18 

19  20  21   22  23  24  25  26  27  28  29  30  31 

A,  e. 

3 

2 

5 

6 

8     9  10  11   12 

13  14  15  16 

18 

19  iO  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31 

A,  f. 

2 

3 

5 

6 

8     9  10  11    12 

13  14   15  16 

18 

19  20 

B,  i. 

3 

2 

5 

6 

•  _ 

8 

9  10  11  12  13 

14  15  18 

16  17        19  20  21  22  23  24  25  26  27 

B,  h. 

2 

3 

5 

6 

7 

8     9  10  11  12 

13  14  17 

15  16  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27 

B,  g. 

3 

2 

5 

6 

8     9  11  10  12 

13  14  17 

15  16  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27 

B,  bcdef. 

3 

2 

5 

6 

8     9  10  11  12 

13  14  17 

15  16  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27 

B,  a. 

3 

2 

5 

6 

8 

9  10  12  11  13 

14  15  18 

16  17  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28 

Åhr.  Vdg, 

3 

2 

5 

6 
6 

8     9  11  10  12 

13  14  17 

15  16  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27 

B. 

/ 

3 

2 

4 

5 

7 

S 

9  iO  i  i  12  13 

141518 

161719202122232425262728 

k,  ab. 

A,  c. 

A,  d. 

A,  e. 

A,  r. 


32  33  34  35 


36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49 


505152  53  54   5556  5758 


32  33  a4  35 
32  33  34  35 
32  33  34  35 
32  33  34  35 


86  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49 
36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49 
36 

36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49 

21  22  23  24  25  26  27  28  29 


50  51  52  53  54 
50  51   52  53  54 

50  51   52  53  54 
30  31  32  33  34 


55  56  57  58 
55  56  57  58 

55  56  57  58 
35  36  37  38 


28  29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49       50  51  52  60  53 

28  29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49  50  51  52  53  54  55  56  57 

28  29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48 

28  29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49        50  51  52        53  60  54 

29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49  50        51  52  53        54  61  55 
28  29  30  3132       33  34  35  36  37  38  39  40  4142^43  44             45  46  47  48        49  50  51        52  59  53 


293031323334353637383940414243444546 


47  4849  50      51 52  53      546155 


30 


Hr.  Tønne  af  Alsø. 


A. 

59  606162  63  64  6^ 

66  6768  69  707172  73 

A,  ab. 

59         60  61   62  63  64 

65 

66  67  68 

A,  c. 
A,  d. 
A,  e. 

59  60  61   62  63  64  65 

66 

67  68  69  70 

59  60  61   62  63  64  65 

66 

67  68 

A,  f. 

39  40  41  42  43  44  45 

46 

47  48  49  50  51   52  53 

B,  i. 

S4  56             57  58  59  61 

62 

63  65  64  66  67  68  69 

B,  h. 
B,  g. 
B,  bcdef. 

58  59  60        61  62  63 

64 

65  66  67         6869-71 

55  56            57  58  59  61 

62                        63  64  65  66  67  68  69  70  71  72  73  74  75  76  77  78  79 

B,  a. 

56  57            58  59  60  62 

63                        64  65  66  67  68  69  70  71  72  73  74  75  76  77   78  79  80 

Abr,  Vdg. 

54  55             56  57  58  60 

61                        62  63  64  65  66  67  68  69  70  71  72  73  74  75  76  77  78 

B. 

5657          58596062 

63                   646566676869707172  73  74  75  76  77  78 7980 

Ea 


53. 


Peder  GodmandsOn  og  Dværgene. 


gfensk  Opskrift  af  denne  paa  dansk  forhen  utrykte  Vise  findes  hos  Arw.  (Nr.  146). 
Den  er  kun  paa  6  V^rs,  stemmer  med  vor  Vises  Begyndelse,  men  slutter  med  dette  Vers,  der 
nok  ikke  egenlig  horer  hid  (jfr.  Indledn.  til  vor  Nr.  49): 

Dåth  var  Herren  Peder,     Han  drager  sin  brune  brand, 

Så  bugger  ban  hennes  hufvudb  aff,     Och  så  bennes  hogre  b^nd. 

Vor  Vise  har  ogsaa  en  fjærn  Lighed  med  de  færeiske  Kvad:  DvOrgamoy  I,  Illog  IV  (Hammers- 
haimb:  SjdrSar  kvæ9i,  S.  SO.  92.  101). 


A. 

(Odense  Stiftsbibliotheks  Hdskr.,  Nr.  44.) 

1.    Det  war  herre  Peder  Gudmandsen, 
band  beder  lege  saddel!  paa  hæst: 
"leg  YiWX  ride  mig  op  ad  land, 
min  fæslemee  will  ieg  giesle." 
Motle  ieg  en  med  di  wennisle  fange! 


2.  Det  war  berre  Peder  Gudmandsen , 
band  rider  i  roseps-lund: 

da  kom  band  hans  aller-kierrisle  i  bue, 
derned  saa  glæde  band  sig. 

3.  Det  war  berre  Peder  Gudmandsen, 
band  rider  i  rosens-lund: 

der  wildis  hannem  de  weye  for 
alt  om  en  morgenstund. 


Peder  Gudmandsøn  og  Dværgene. 


34 


4.  Der  bleff  haDnem  di  weye  foruilt, 
de  ware  alle  med  silcke  bred: 

det  war  berre  Peder  Gudmandsen  ^ 
band  bleff  i  biergit  ind-leed. 

5.  Det  war  berre  Peder  Gudmandsen, 
band  ind  i  biergit  tbrin: 

det  da  war  den  wilde  duerrig, 
band  stander  bannem  op  igien. 

6.  "Wer  welkommen,  Peder  Gudmandsen, 
wer  welkommen  i  wor  gaard: 

det  bmne  mied,  den  klare  win 
skal  were  for  eder  uspart. 

7.  Dend  brune  mied,  den  klare  wiin 
skall  were  for  eder  uspart: 

som  mend,  ber  Peder  Gudmandsen, 

i  skall  dricke  aff  liste  med  duerigen  i  aar." 

8.  "leg  baffuer  mig  en  iomfru  fæst, 
bun  boer  sig  under  ee: 

dricker  ieg  aff  liste  med  duerigen  i  aar, 
bun  sorger  sig  selffuer  all  doed." 

9.  Saa  saare  sergit  ber  Peder  Gudmandsen, 
band  kunde  icke  aff  biergit  komme: 

det  wolder  duerrigens  daatter, 
bun  bannem  di  dere  formeenle. 

10.  "leg  paser  icke  paa  de  fruer  eller  meer, 
ey  paa  di  beffiiiske  quinder: 

men  fulduel  bliffver  du  i  biergit  i  aar 
alt  boes  de  elue  inde." 

11.  Det  da  war  den  wilde  duerrig, 
band  skulle  i  ledingen  fare: 

saa  glad  da  war  ber  Peder  Gudmandsen, 
band  mote  bierne  vere. 

12.  Det  war  berre  Peder  Gudmandsen, 
band  sueber  sit  boffued  i  skind: 
saa  ganger  band  i  biergit 

for  duerigens  daatter  ind. 

13.  "leg  belsenner  dig,  duerrigens  daatter, 
du  edelig  rosens-blomme: 

wilt  du  lære  mig  ronner, 

huor  ieg  skulle  aff  biergit  komme." 


14. 


"Ieg  er  ingen  duerigis  daatter, 
endog  .du  siger  saa : 
men  ieg  er  foed  aff  cbristelige  bloed, 
er  tagit  i  biergit  i  aar. 


15.  End  will  ieg  lære  dig  ronner, 
alt  som  dig  skulle  well  due: 

men  første  du  komer  i  fremede  land, 
du  kommer  mig  ey  i  bue. 

16.  Ieg  will  kiende  dig  ronner, 
du  kand  aff  biergit  komme: 

i-huor  du  komer  blant  fruer  ocb  meer, 
du  ferer  mine  ord  till  fromme." 

17.  "Wilt  du  lære  mig  ronner, 

at  ieg  maatte  aff  biergit  kome: 

ieg  lofluer  dig  paa  min  cbristelige  tbroe, 

ieg  will  dig  aldrig  forglemme." 

18.  Det  war  den  arige  wilde  duerig, 
band  kom  aff  leding  biem: 

det  war  ber  Peder  Gudmandsen, 
band  kaster  bannem  ronner  igien. 

19.  Det  war  aarle  om  morgenen, 
del  ferste  det  sollen  oprand: 

det  var  herre  Peder  Gudmandsen, 
band  laster  fra  biergit  adt  gange. 

20.  Del  war  berre  Peder  Gudmandsen, 
band  lester  fra  biergit  at  gange: 
det  will  ieg  forsapden  sige: 

det  bleff  bannem  lidet  till  fromme. 

21.  Det  vill  ieg  forsanden  sige: 

det  bleff  barn  till  angist  ocb  meen: 
fordi  at  duerrigens  daatter 
hun  bente  hannem  atter  igien. 

22.  Del  war  berre  Peder  Gudmandsen, 
band  ind  afl  biergit  Ihrin: 

det  war  duerrigens  daatter, 
hun  stander  bannem  op  igien. 

23.  "Were  welkommen,  Peder  Gudmandsen, 
i  were  welkommen  med  æbre: 

ieg  baffuer  eder  i  mit  bierte  saa  kiær, 
ieg  kand  eder  icke  undaere." 


32 


Peder  Gudmandsøn  og  Dværgene 


24.  "Under  i  mig  en  dag  forlofiff 
at  ieg  maatte  fra  eder  komme: 
saa  mend,  du  duerrigens  daatter, 
del  blifTuer  dig  megit  till  fromme." 

25.  Saa  stede  hun  hindis  minde  dertil! , 
band  maatte  aff  biergit  kome: 

det  will  ieg  forsanden  sige: 

det  bleff  hinder  aldrig  till  fromme. 

26.  Saa  glad  war  herre  Peder  Gudmandsen, 
band  skrefT  di  ronner  paa  spange, 
band  lofTuid  Gud  i   Himerig, 

band  var  aff  biergit  komelL 

27.  Dett  war  herre  Peder  Gudmandsen, 
rider  i  sin  egen  gaard: 

ude  stander  hans  kiere  fæstemee, 
hun  war  vell  suebt  i  maard. 

28.  Det  da  war  den  skienne  iomfrue, 
hun  ganger  dend  ridder  imod: 
"Loffued  werre  Gud-fader  i  Himmerig, 
at  wi  ere  funden  baade!" 


29.  "Ieg  haffuer  werit  i  biergit 
baade  iblanl  elue  ocb  duerge : 
det  war  alt  min  største  quide: 
i  skulle  effter  mig  bide." 

30.  Det  war  herre  Peder  Gudmandsen , 
slog  ofTuer  hinder  skarlagen-skind: 
fuldis  di  baade  saa  gladelig 

udi  heyelofft  ind. 

31.  Saa  glad  da  war  di  unge  thoe, 
di  lod  deris  brallup  boe: 

di  haffuer  huer-andre  i  hiertet  saa  kier, 
di  leffuer  med  glæde  och  roe. 

• 

32.  Nu  liger  den  wilde  duerrig, 

di  roener  thuinger  hannem  till  deede: 
nu  haffuer  herre  Peder  Gudmandsen 
fangit  sin  fæstemee. 

33.  Nu  haffuer  her  feder  Gudmandsen 
foruunden  baade  angist  och  harem: 
nu  soffuer  band  saa  gladelig 

udi  sin  fæstemees  arem. 
Maatte  ieg  en  med  di  wenniste  fange  I 


B. 


(Magdalena  Baraewitz'  Haandskrift,  Nr.  58.) 

1.  Det  war  herre  Peder  Gudmansen, 
band  rider  i  rossens  lund: 

der  viltis  hapom  de  veie  for 
alt  om  en  morgenstund. 
Maatte  ieg  den  aller-vennesle  fange! 

2.  Der  viltis  hannem  de  veye  for, 
de  vare  med  silche  b^ed: 

det  var  her  Peder  Gudmansen, 
hånd  bleff  i  bierget  leed. 

3.  "Wer  vell-kommen,  her  Peder  Gudmansen, 
i  ver  vell-komen  Ull  vort: 

det  vill  ieg  for  sanden  sige: 

i  dricher  iuel  med  duerger  i  aar." 


4.  "Ieg  haffuer  mig  en  iomfhi  fest, 
hun  boer  op  under  ee: 

dricher  ieg  iuel  med  duerger  i  aar, 
ieg  frechter,  hun  bliffiier  min  ded." 

5.  "Ieg  passer  iche  paa  eders  fruer  eller  meer, 
ey  paa  de  heffueske  qvinder: 

men  fuld  vel  bliffuer  du  i  bierget  i  aar 
alt  hoes  de  elffuer  inde." 

6.  Det\ar  Age,  den  sterche  duerige, 
band  skulle  i  leding  farre: 

det  var  her  Peder  Gudmansen, 
l^and  skulle  hieme  verre. 

7.  "Ieg  helser  dig,  duergens  datter, 
du  edelig  rossens-blom : 

vilt  du  lere  mig  ronner, 

at  ieg  maatte  aff  berget  kome?" 


Peder  Gudmaodsøn  og  Dyærgene. 


33 


8.  -."leg  er  iche  duerig-daatter, 

endog  du  siger  nu  saa: 
ieg  er  fed  aff  chrislen-folcb , 
er  tagen  i  bierget  ind. 

9.  En  vill  ieg  leerre  dig  ronner, 
alt  som  di  skulle  vel  due: 

men  ferst  du  korner  i  frcmede  land, 
du  kotner  mig  aldrig  i  bue." 

10.    "Wilt  du  lere  mig  roner, 

at  ieg  maatte  aff  bierget  komme: 

ieg  loffuer  dig  paa  min  cbristelig  troe, 

ieg  vill  dig  aldrig  for-gIem[me]." 


11.  Der  Agi,  den  vilde  duerig, 
band  kom  aff  leding  hiem: 

det  var  ber  Peder  Gudmandsen, 
band  kaste  bam  ronner  igien. 

12.  Nu  liger  Agi,  den  ville  duerig, 

ocb  ronner  tuinger  bannem  titl  dede: 
nu  baffuer  ber  Peder  Gudmansen 
band  baffuer  sin  festemee. 
Maate  ieg  den  aller-veneste  fange  I 


A«     V.  10,  L.  4.  elue,  Hdskr.  har  her  den  tos-    I 
sede   Skrivemaade:   "11",   men  i   V.  29: 


elue. 


y.  4,  Z/.  4.   min,   burde  nok  hehi    vcere 
borte  (Jfr,  A,    V.  8),  men  den  svenske  har 
dog  ogsaa:  Så  baar  jag  vist  min  dodb. 
V.  7,  L.  3.    lere,    Hdskr:    laane.      (Jfr. 
V.  9  og  10.) 


56. 


Jomfruen  i  Bjærget. 


D 


'et  er  ikke  godt  at  sige,  hvad  der  egenlig  er  Indholdet  af  denne  Vise;  thi  derom, 
saavel  som  om  Navnene,  ere  de  for  Haanden  værende  Opskrifter  meget  uenige,  og  jeg  har. Ikke 
ftindet  den  noget  andet  Sted  end  i  de  her  benyttede  Haandskrifter.  Opskr.  A  synes  at  fattes 
Slutning,  og  af  de  tre  forskjellige  Haader,  hvorpaa  ICD  slutte  Visen,  synes  kun  den  ferste  at 
kunne  være  rigtig;  den  anden  synes  hentet  andenstedsfra,  og  den  tredje  synes  mig  ganske  at 
forvanske  Æmnet:  ved  af  Bjærgjomfruen  at  gjere  en  bjærgtagen  Jomfru,  Hr.  Erlands  Fæsterne. 


3 


34 


Jom(rueD  i  Bjærget« 


A. 


(Svanings  Haandskrift,  I,  Bl.  76^.) 


1.  Her  Karl  rider  alt  weyenn  fram, 
—  Y  dan  (z er  herlig.  — 

handt  herde  stolt  Lucie -lill,   y   biergit   hun 

sang. 
Y  lyder  der-paa,  buor  wy  kandt  dantzen  fremfore. 

2.  Her  Karl  taler  til!  suenne  to: 
"Y  skulle  mig  den  iomffrue  faa.'' 


3.    ''Huorlunde  skulle  wy  stalte  Lucie-lill  faa? 

bun  sider  y  biergiU,  wy  kund  hinde  icke  naa."        ^^-    ^ndt  er  detl  bedre  y  biergitt  all  bliffue, 


6.  Hånd  klapper  paa  biergit  mett  sin  skiodt: 
"Stander  op,  stolt  iomffirue-lill ,  y  lader  mig 

indti" 

7.  "Ingen  saa  hafTuer  ieg  stefTnin  satt, 

oc  ingen  lader  ieg  y  biergitt  om  natc" 

8.  "Stolt  iomffrue,  stolt  iomflhie,  loflfuer  y  mig: 
till  fremmede  landt  saa  ferer  ieg  dig." 

9.  "Endt  er  dett  bedre  y  biergit  att  boe, 
endt  paa  haffuit  den  stercke  beige  att  roe. 


4.  Suarede  smaa-drengen  y  kiorte)  blaa: 
"Saa  well  will  wy  den  iomffrue  faa." 

5.  Smaa-drengen  tager  offuer  sig  kaabe  blaa 
oc  Ull  den  biergit  saa  mon/»e  band  gaa. 


end  paa   haffuit  den   stercke  belle  att  bryde. 

11.    Endt  er  dett  bedre  y  biergitt  att  soffue, 
—  Y  dantzer  herlig.  — 
endt  den  fremmede  ridder  att  loffue.?' 
I    Y  lyder  der-paa,  huor  wy  kunde  dantzen  fremfere 


B. 

(Anna  Basses  Haandskrift,  Nr.  26.) 


1.  Herre  Peder  hannd  seigler  udi  haffuidtt  frem, 
—  I  danser  herligh.  — 

hannd  herde  staltten  Adellus  udi  biergedt  sa.ng. 
Y  lyder  her-paa,  huor  wi  kunde  danssenn  frem-ferre. 

2.  Here  Peder  hånd  thaaller  thi!  sine  mend: 
"I  skulle  hendte  mig  den  iomfru  hiem." 

3.  Di    samled    denen^    sammell   threi  -  hundrede 

mend : 
wille  hendte  her  Peder  den  iomfru  hiem. 

4.  Ded  saa  meltte  den  liden  smaa-dreng: 
"Och  ieg  vill  hendte  den  iomfru  aliene." 

5.  Den  liden  smaa-dreng  hånd  stedes  for  bord: 
"Kiere  iomfru,  min  herre  haffuer  sendt  eder 

ord. 


6.  Slannder  op,  staltten  Adellus,  i  kledder  eder 

bradt: 
i  skal  finde  min  herre  i  nadL" 

7.  "Haer  du  dett,  du  liden  smaa-dreng: 
och  huad  saa  heeder  herre  dinn?" 

8.  "Minn  herre  heeder  herltugh  Hendrick, 
banss  snecke  hunn  legger  for  Brunsuig." 

9.  Hun  gannger  sig  thill  kiste, 
hun  klede  sig  syluerlige. 

10.  Hun  drog  guld  offuer  guld, 

begge  hinndes  hender  satte  hun  fuld. 

11.  Aidt  ded  di  gick  ad  veien  frem, 

hun  lerde  hanem  ronern  paa  buidenn  baand. 

12.  Hun  kiende  hanem  weiredt  adt  vende 
och  blidenn  beer  adt  sende. 


Jomfruen  I  Bjærget. 


35 


13.  Der  bun  kom  Ihiil  stranode, 

her  Peder  recker  hinder  huideo  haoDd, 

14.  "Well-kommen^  staltlen  Addellus.   aller-kie- 

rest  minn: 
en  dskoffuens  vise  den  kuedder  i  mig." 


15.  Well  theser  dannsed  di  den  skib  omkrinng: 
saa  gick  hun  ad  biergedt  innd. 

16.  Haffde  ded  icke  werredt  den  liden  smaa-drcng, 
—  I  danser  herligb.  — 

da  haffde  hun  drogncdt  alle  di  konngennss  mennd. 
Y  lydder  der-paa,  huor  m  kannd  dannsenn  frem 

-ferre. 


c 


(a.    Det  mindre  stokholmske  Hdskr.,  Nr.  27.    b.    Grev 
Holsteins  Hdskr.,  Nr.  75.) 


1.  Her  Suend  hånd  seigler  at  biergedt  frem, 
—  I  dantzer  herligh.  — 

hånd  herde  stoldt  Adeludtz  y  bierrigedt  sangh. 
T  lyes  herr-paa,  huor  ynj  kunde  dantsen  frem- 
forre, 

2.  Her  Swea  hånd  thaller  thill  swenne  tho: 
"T  skall  fly  migh  den  samme  iomfru." 

3.  "Huorlunde  skulle  wy  den  iomfru  faa? 

bon  er  inde  y  biergit,  wy  kunde  hende  icke 


naa. 


5? 


4.  Suarredt  der-lhill  den  lidjsn  smadrengh: 
'leg  skall  hentte  eder  den  iomfru  hiem." 

5.  Hånd  klapper  paa  darren  med  sil  skrodt: 
"Stander  op,  stolt  Adelutz,  och  laader  migh  ind. 

6.  Stander  op,  stolt  Adeludtz,  lader  mig  ind  brat : 
och  1  skall  segle  med  migh  i  naat." 

7.  "legh  kand  meget  bedre  i  biergidt  bo, 
end  ieg  kand  seigle  det  haf  saa  modt." 


8.  Hund  fulde  den  smaa-drengh  neder  thill  strandt, 
hun  lerde  hannom  ronner  med  huiden  hånd. 

9.  Hånd  thog  hende  lystelig  y  sin  arm, 
hånd  selte  hende  y  fremmer-slaffn. 

10.  Hånd  sette  hende  y  forgylden  staffn: 
"Her  y,  unger-swend,  siger  migh  eders  naffn." 

11.  "Herr  Swend  saa  er  mit  naffn: 
iegh  boer  migh  ude  wedt  lebende  strand." 

12.  "Min  fostermoder  loffuet  migh  icke  saa: 
-  hun  lofliiedt,  iegh  skulde  en  keysere  faa." 

13.  Den  iomfni  hun  bleff  saa  wredt  i  sind: 
saa  sprang  hund  ud  for  striden  strem. 

14.  Lenge  stodt  her  Swend  och  saa  der-paa: 
saa  sprangh  band  ud  for  bolgen  blaa. 

15.  Hafde  icke  drengen  werredt  och  hans  ordt: 
—  I  dantzer  herlich.  — 
da  haffde  hun  suncket  dem  alle  i  flodt. 

I  lyder  her-paa,  huor  wy  kunde  dantzen  fremferre. 


3 


36 


Jomfrueo  i  Bjærget. 


D. 


(a.  Langebeks  Foliohdskr.,  Nr.  80.  b.  *  Magdal.  Bårne- 
iviu'  Hdskr.,  Nr.  138.  ed.  Reenbergs  Hdskr.,  Nr.  183 
145.    ef.  Thotts  Foliohdskr.,  Nr.  133.  145.    g.  ThoUs 

Kvarlhdskr.,  Nr.  105.) 


1.  Her  Erlannd  ridder  y  marckeon  udt, 
—  Y  daodlzer  herlig.  — 

band  berde  stolt  Adeludtz  i  biergit  sang. 
Y  lyder  her-paa,  buor  vy  kunde  dandlzenn  frem 

-  ferre. 

2.  Her  Erland  thaller  thill  suenne  thre: 
"Y  skal  fly  mig  slollt  Adeludtz  bid." 

3.  "Huor  skulle  vy  stolt  Adeludtz  faa? 

bun  ebr  y  biergit,  vy  kand  binder  icke  faa." 

4.  Suarit  denn  smaadreng  y  kiorlhell  blaa: 
"Saa  vell  ville  vy  stolt  Adeludtz  faa." 

5.  Denn  smaadreng  tager  ofTuer  sig  kiorttel  blaa, 
benn  thil  biergit  saa  monn  band  gaa. 

6.  Hånd  klappit  paa  biergit  meJt  sin  skind: 
"Stolt  Adeludtz,  staar  op  ocb  lader  mig  indt. 

7.  Her  y,  skienn  iomfru,  ocb  taller  med  mig: 
ederss  festemandt  boller  ocb  byer  effter  eder." 

8.  "Huor  skulle  min  festemand  byde  eflter  migb? 
band  ved  ret  aldrig,  buor  ieg  ebr." 


I      9.    "Hånd  seylit  sig  y  hafiuenn  ud, 

band  kiende  eder  paa  eders  faure  bandt  ocb 

sangh." 

10.  "Wiste  ieg  nu,  at  du  sagde  sant, 
ieg  fiilde  dig  giernne  thil  min  festemandL" 

11.  Dy  gick  dennum  ud  ved  denn  strand: 
der  laa  her  Erlandtz  skifT  vedt  land. 

12.  Denn  iomfru  thrinner  y  fremmer-staffuenn, 
her  Erland  racte  binder  buidenn  band. 

13.  "I  verrer  vell-kommen,  min  festemee  fin, 
huor  haffuer  y  verrit  saa  lang  enn  thid?" 

14.  "Ieg  haffuer  verrit  y  biergitt, 
alt  huos  di  ville  duerge." 

15.  "Ocb  her  du,  stolt  Adeludtz,  saa  venn  en  mee: 
ville  y  folge  mig  under  ee?" 

16.  "Saa  giernne  ville  ieg  felge  dig, 
viste  ieg,  y  ville  icke  suige  mig." 

17.  "Ieg  vil  eder  aldrig  suige,  det  maa  y  visse- 
lig tro, 

ieg  ferrer  eder  Ibil  min  gaardL" 

18.  Thack  haffue  herre  Erland,  band  holt  saa  vell 

sin  tro: 

—  I  dandtzer  herlig.  — 
medt  errenn  lodt  bandt  sit  bryllup  boe. 
Y  lyder  her-paa,  buor  vy  kand  dandlzen  fremferre. 


B«     y.  7,  L,  2.  buad  saa,  Hdskr:  saa  huad. 
€)•     V.  2,  L,  2.  og  V.  3,  L.  1  ere  oversprungne 

i  b,  der  herved  faar  eet   Vers  færre, 
D«     Omkvæd  2.    For  kunde  har  a  to  Gange 

foruden  ved  sidste  V.  kand  og  to  G,  skall. 


y.  9,  L.  2.  bandt  ocb  sangh,~   Skrivf  f: 

lindt? 

y.   14,  L.  2.  duerge,  ab:  diur  (^de  senere 

Afskrr,  alle:  dyer,  dyr). 

y.  15,  L.  i.  Adeludtz,  a:  Adelusttz. 


37 


57. 


JomiOroen  og  Dværgekongen. 


D. 


enne  Vise,  som  ikke  forben  bar  været  trykt  paa  dansk,  synges  endnu  i  Danmark, 
Norge  og  Syerig  og  paa  Færøerne.  Kun  fra  Danmark  bave  vi  ældre  Optegnelser  af  den,  nemlig 
Opskrifterne  Al€,  alle  fra  16de  Aarbundrede. 

Visen  deler  sig  i  to  Afsnit:  det  forste,  som  beretter  Kongedatterens  Forlokkelse  af 
Dværgen,  baves  udferligt  i  Opskr.  A  (V.  1 — 31)  og  gjenkjendes  i  de  ferste  fire  Vers  af.B,  samt 
i  det  i  Nutidens  mundtlige  Tradition  bevarede  Brudstykke  D;  det  fattes  derimod  ganske  i  den 
gamle  jydske  Opskr.  C  ligesom  i  den  nye  jydske  fi,  der  begge  begynde  med  det  andet  Afsnit: 
Opdagelsen  af  bendes  Forbold  til  Dværgen  og  bendes  derpaa  følgende  Forstodelse  fra  Fædre- 
bjemmet  og  Indtog  i  Bjærget.  De  to  nye  Optegnelser  E  og  F  ere  deri  væsenlig  forskjelllge  fra 
alle  de  andre,  at  de  lade  Jomfruen  (ligesom  Agnete  i  den  folgende  Vise)^  efter  at  være  lokket 
ind  i  Bjærget,  opholde  sig  der  i  en  Række  af  Aar  og  derefter  besoge  sit  Hjem  i  Oververdenen. 

Foruden  de  ber  meddelte  syv  Opskrifter  baves  et  Brudstykke  af  en  ottende  bos  Abr. 
(V,  S.  X — XI) ,  bvor  det  i  et  Brev  til  Udgiverne  fra  Degnen  C.  Plesner  i  Stenderup  ved  Horsens 
bedder:  '*Elverkongens  Vise  tror  jeg  skal  begynde: 

Elverkongen  spurgte  sin  Moder  tilradds, 

men  tilvisse  veed  jeg  det  ikke.    Et  Vers  af  den  lyder  saaledes: 

Og  han  slog  hende  bag  Øre,     —  For  Tiden  gjeres  mig  lang.  — 
saa  Blodet  randt  ned  ad  Guldsnore.     —  Eja,  hvor  Sorgen  er,  tung! 

Mere  af  den  veed  jeg  ikke."*) 

Paa  B«rsk  finde  vi  bos  Landstad  fire  Optegnelser  af  samme  Vise  (Nr.  42.  44.  45.  46), 
foruden  en  femte  (Nr.  43) ,  der  er  en  Blanding  af  deq  og  en  ganske  anden.  Landstad  havde 
forben  meddelt  nogle  Bearbejdelser  af  disse  samme  Opskrifter  i  Norsk  Tidsskr.  f.  Vidensk.  og 
Literatur  (1S49.  S.  364.  368).  De  tre  førstnævnte  kalde  Jomfruen  "Lfti  Kersti",  som  siges  at 
være  fod  og  baaren  i  Beiarlandi  —  i  Danemark  —  i  Norgi ;  Forforeren  kaldes :  Bergekongin  — 
Bergemannen  —  Elvekongin.  Den  fjerde  er  derimod  bleven  lokaliseret:  henfert  baade  til  et 
bestemt  Sted,  Hjuie  i  Saudberad  i  Tbelemark,  og  til  en  bestemt  Person,  Margit  Hjuxe,  en  rig 
Gaardmandsdatter,  hvis  Levetid  Sagnet  dog  ikke  angiver.  To  af  de  norske  Opskrifter  (Nr.  42 
og  45)  tilhore  samme  Sagnform  som  de  danske  Opskr.  Cfi:  de  begynde  med  Datters  og  Moders 
Samtale  og  ende  med,  at  Bjærgkongen  forer  sin  Brud  ind  i  Bjærget,  hvor  hun  ved  en  Glemsels- 
drik  taber  Mindet  om  bele  den  ydre  Verden;  en  tredie  (Nr.  44)  fattes  enhver  Omtale  af  Moderen: 
den  lader  Bjærgmanden  ride  ud  og  ved  sine  fagre  Ord  lokke  Kirstin  hjem  med  sig,  bvor  da 
Glemselsdrikkén  udsletter  ethvert  jordisk  Minde;  den  fjerde  (Nr.  46)  om  Margit  Hjuie,  med  samme 
Omkvæd  som  vore  AIDEV,  ligger  derimod  nærmest  ved  den  Sagnform,  som  findes  i  de  danske 
Opskrr.  BP:  efter  fra  sin  Kirkevej  at  være  lokket  ind  I  Bjærget,  og  efter  der  at  bave  fedt  Bjærg- 


*)  Det  er  sagtens  den  af  Plesner  meddelte  Melodi,  som  findes  hos  Abr.  (V,  9.  LXXVIII)  med  Yedtegning: 
"Elverkongens  Vise  med  Omkvad:    For  Tiden  gjeres  mig  lang  —  Eja,  hvor  Sorgen  er  tang.* 


38  Jomfruen  og  Dværgekongen.' 

kongen  Sonner  og  Dottre,  horer  hun  "B9hera9s  [?  Beiarlands]  kyrkjeklokkur"  og  længes  saa  hjem 
til  sin  Faders  Gaard;  hun  faaer  Lov  at  gjeste  den,  men  hentes  derfra  af  Bjærgkongen.  Land- 
stads Nr.  43  er  egenlig  en  ganske  anden  Vise:  om  Kongen  og  Guldsmedens  Datter,  som  nærroere 
vil  blive  at  omtale  ved  sit  danske  Sidestykke,  der  skal  roeddeles  roellem  de  historiske  Viser  om 
Valdemar  Atterdag.  Det  eneste  den  nævnte  Opskrift  har  laant  fra  nærværende  Vise  er  Navnene: 
Liden  Kirstin  og  Bjærgekongen ,  der  vel  ere  fulgte  med  Omkvædene,  hvilke  ere  de  samme  som 
ved  Landstads  Nr.  42  og  44,  samt  nogle  af  denne  Navneforandring  udsprungne  Vers  (26. 27. 32. 33). 

Paa  svensk  haves  sex  Opskrifter  af  Visen  paa  Prent,  nemlig  Afl  Nr.  1  med  Variant 
(II,  S.  201)  og  Nr.  35,  Arw.  Nr.  141,  A— B,  og  Nr.  142.  (Jfr.  Afzel.  Sagohafdcr,  II,  S.  143.) 
Alle  tre  hos  Afz.  og  den  sidste  hos  Arw.  hore  nærmest  til  saroroe  Sagnform  som  de  danske 
Opskrr.  Ef;  de  to  Opskr.  af  Arw.  141  derimod  til  de  danske  Cfi.  ,  Jomfruen  kaldes  baade  Ker- 
stin, Marja  og  Margareta;  Bergakungen  eller  Bergmannen,  soro  han  kaldes  hos  Afø.,  kaldes  i  Arw.  142 
baade  Bergkonungen  og  Alfven,  1  Arw.  141  blot  Herr  Elfver  og  Ulfver  i  berget.  Foruden  disse 
haves  ogsaa  paa  svensk  (Arw.  Nr.  145)  den  nys  omtalte  Sammenblanding  af  denne  med  en  helt 
anden  Vise. 

Paa  Aerøisk  synges  Visen  om  "Signild  og  dvOrgurin'*.  Den  eneste  Optegnelse,  som  Hr. 
Hamroershaimb  har,  er  fra  Syderø;  den  ligger  nærmest  ved  de  danske  Opskrr.  Cfi  (Arw.  141. 
Landst.  42.  45),  og  begynder: 

Signild  slo  sin  vev  so  fast,     —  Så9lid  mår  borsid  frida!  — 
hvita  mjoik  åf  i)ro8tum  sprakk.     —  Framm,  framm,  hvor  ærligur  mann!    til  hévar  låti  eg  rida. 

Paa  islandsk  haves  en  lille  Vise  (Hins  rika  alfs  kvæ9i),  der  begynder: 

Eirek  nefni  eg  kénginn  {)ann,     styrir  breyttum  brandi: 
Engilsél  bet  d6uir  hans,     élst  biin  upp  i  landi. 

Indholdet  er  noget  dunkelt,  og  det  er  aabenbart  kun  et  Brudstykke,  om  hvorledes  Elvekongen 
(hinn  riki  ålfr)  lokker  Kongedatteren  ind  i  sin  Bolig,  holder  Bryllup  roed  hende  og  sender  hende 
hjem  igjen  med  Spaadom  om,  at  hun  skal  fode  ham  en  Son,  den  hun  skal  kalde  Jålkus.  Dette 
stemmer  saa  meget  overens  med  Begyndelsen  af  nærværende  Vise,  at  der  kunde  være  Rimelighed 
for,  at  den  islandske  i  sin  Helhed  har  svaret  til  denne. 

En  skotsk  Vise  synes  at  have  behandlet  samme  Æmne,  skjondt  dette  kun  stykkevis 
gjenkjendes  i  de  ved  forskjellige  tilkomne  Motiver  forandrede  Former,  hvori  vi  nu  besidde  .den. 
1)  En  Opskrift  hos  Kinloch  (S.  225)  har  mest  tilfælles  med  Begyndelsen  af  vor  Vise:  en  hedensk 
Jette  (Hynde  Etin,  wha  ne'er  got  christendame)  bortforer  i  Lunden  en  Jarledatter,  sætter  hende 
i  sin  Hule  og  avler  Born  med  hende.  2)  En  anden  Opskrift  hos  Buchan  (I,  S.  6)  fortæller: 
Kongens  Datter  Lady  Margaret  gaarudi  "Elmonds  wood",  der  snappes  hun  bort  af  Young  Akin,  som 
bygger  hende  Bur  i  vilden  Skov  og  lever  der  med  hende.  Efter  at  hun  har  fodt  ham  syv  Bom,  gaar 
Moderen  med  dem  til  Kongen  sin  Fader,  som  tilgiver  hende  og  Akin,  lader  Børnene  dobe  og 
arve  Riget  efter  sig.  3)  En  tredje  Opskrift  hos  Motherwell  (S.  287)  og  Buchan  (II,  S.  67)  bringer 
os  ved  sin  Slutning  nærmest  til  Agnetes  Vise:  "Young  Hastings  the  groom"  bortforer  ved  Trylleri 
en  Mo,  der  i  ti  Aar  lever  roed  ham  i  ode  Skove  og  foder  ham  syv  Born.  Hun  forlader  ham  til 
sidst  og  iSyr  med  Børnene  til  en  Kirke,  hvor  de  faa  Daab  og  Christendom. 

Udenfor  "den  danske  Tunges"  Grændser  har  jeg  ikke  fundet  Spor  til  denne  Vise,  uden 
at  je'g  dog  derfor  vil  vove  at  erklære  den  og  dens  Stof  for  udelukkende  at  have  hjemme  i  Norden. 
Thi  hvor  varsom  man  i  disse  Sager  maa  være  med  at  drage  Slutninger  fra  hvad  man  kjender, 


Jomfruen  og  Dværgekongen. 


39 


og  da  endnu  mere  med  at  drage  dem  fra,  hvad  man  ikke  kjender,  og  som  man  derfor  betragter 
som  ikke  tilværende,  det  ses  af  de  Bemærkninger,  som  af  de  svenske  og  den  norske  Udgiver 
ere  gjorte  med  Hensyn  til  denne  Vises  Forliold  til  den  danske  om  Agnete  og  Havmanden,  og  de 
Slutninger,  hvortil  Betragtningen  af  dette  Forhold  har  forledet  dem.   Afzelius  anmærker  (H,  S.  22) : 

'"Den  vackra  Folkvisan  om  Agnete  og  Havmanden  Mr  af  denna  en  imitation. Att  man  i 

England  [?]  och  Danmark  sjunger  om  en  Havmand,  nSrman  i  Sverige  sjunger  om  en  Bergakung, 
ftr  naturligt.**  I  Lighed  hermed  siger  Arwidsson  (11,  S.  275):  "Den  Danske  sangen  Agnete  og 
Havmanden  flr  ett  slags  efterbildning  gjord  af  ett  sjOfolk,  efter  ett  bergfoiks  dikter."  Denne 
Betragtning  er  siden  oftere  bleven  gjentagen  og  benyttet  med  slaaende  Virkning,  hvor  en  Æsthe- 
tiker  i  Hast  skulde  give  en  aandfuld  og  træflTende  Sammenstilling  af  de  nordiske  Folks  Digtning 
eller  vel  endog  af  deres  folkelige  Ejendommelighed,  og  i  denne  sin  videre  Udvikling  fremtræder  den 
da  ogsaa  hos  Landstad  ^  hvor  det  hedder  (S.  432):  "I  de  danske  Samlinger  haves  ikke  disse 
Viser  om  i  Bjærget  indtagne,  men  derimod  om  Piger,  der  ere  forlokkede  og  indtagne  i  Havet. 
Dette  Træk  er  karakteristisk  for  Nationalpoesien.  Medens  de  norske  og  svenske  Viser  lægge  en 
hemmelighedsfuld  Verden  ind  i  Fjældene,  lægge  de  danske  den  ned  i  Havet**  o.  s.  v.  Men  hvor 
aandfuld  denne  Bemærkning  end  kan  være,  saa  har  den  dog  det  tilfælles  med  flere  saadanne 
aandftilde  Bemærkninger,  at  den  er  aldeles  greben  ud  af  Luften.  Sandheden  er,  at  Normænds, 
Svenskeres  og  Danskes  Fædrenetro  var  een  og  den  samme,  og  om  den  end  i  det  enkelte  kan 
være  bleven  modificeret  ogsaa  efter  Landenes  Naturforhold,  saa  er  den  dog  aldrig  bleven  saaledes 
forrykket  derved,  at  man  jo  i  Danmark  veed  lige  saa  god  Skjei  paa  Nokker  og  Dværge,  som  man 
veed  i  Sverig  eller  Norge.  Al  denne  Tale  er  fremkommen  derved,  at  de  danske  Opskrifter  af  nær- 
værende Vise  endnu  ikke  vare  trykte.  Som  de  nu  foreligge,  vil  vel  næppe  nogen  erklære  dem 
for  mindre  oprindelige  og  folkelige  her,  end  i  de  andre  nordiske  Riger.  De  have  endog  det  forud 
for  de  svensk-norske  Optegnelser,  at  de  tildels  ere  300  Aar  ældre  (thi  alle  hine  ere  efter  Nu- 
tidens Tradition),  og  i  dem  finde  vi  da  Dværgen,  som  ogsaa  den  færeiske  Opskrift  har,  og 
som  vistnok  er  en  ældre  Forestilling  end  enten  Bjærgmanden  eller  Bergakungen.  Elvekongen 
derimod,  som  alt  findes  i  den  danske  Opslår.  C,  gjenfinde  vi  i  en  norsk  Opskrift,  i  d,et  islandske 
**riki  ålfr**,  samt  i  den  senere  danske  Opskrift  Cl's  **Kong  Eileved",  i  de  svenskes  Ålfven,  Herr 
Elfver  og  UUver.  Kan  no  altsaa  denne  Vise  med  lige  saa  god  Foje  hjemles  Danmark  som  de 
andre  nordiske  Lande,  saa  bortfalder  allerede  det  træifende  i  den  nysnævnte  aandrige  Bemærkning; 
men  fuldstændig  komisk  bliver  den  dog  forst  derved,  at  den  anden  Vise,  den  om  Agnete  og  Hav- 
manden, som  ret  skulde  være  saa  national  dansk,  —  den  er,  som  strax  skal  vises,  efter  ai  Sand- 
synlighed egenlig  tydsk  og  har  forst  meget  sent  (maaske  forst  for  hundrede  Aar  siden)« fundet 
Vej  ind  i  Danmark. 


A. 


(a.   STanings  Hdskr.,  I,  Bl.  161.     b.   Cbristence  Juels 
Hdskr.,  Nr.  12.    c  Anna  Krabbes  Hdskr.,  Nr.  21.) 


1.    Rider  holder  under  buske, 

—  Der  tiden  gieris  mig  sad  lang. — 
saa  tager  band  till  at  eslce. 
Eya,  huad  sorigen  du  est  tung! 


2.  '^Herre  Gud  gifTue,  ieg  molte  ynslce  saa: 
att  ieg  molte  kongens  dalter  foe!" 

3.  TheU  horde  duerigen,  under  buslcen  laa: 
"Dett  sicall  reU  aldrig  vorde  saa." 

4.  DiU  raelte  duerigen  u»der  grenen  lyde: 
"Hun  slcall  reU  aldrig  forde  din. 


40 


Jomfruen  og  DværgekoDgeo. 


5.  Har  du,  ryder  hin  rige, 
vilt  du  bid  till  mig  ryde? 

6.  Huad  daa  viitu  giffue  den  mand, 

der  teg  kand  fly  kongens  daaller  till  band?" 

7.  "leg  vill  gififue  banaem  guld  och  selff, 
ocb  tage  sielff,  mens  band  baffiie  vill." 

8.  "Huad  da  beder  den  iomfru  rig, 
der  du  ber  for  y  biertit  kuide?" 

9.  "Den  iomfru  beder  iomfru  Erme-rige, 
sig  mig,  buor  du  est  kommen  bid? 

10.  Sig  mig,  buad  du  est  for  en  mand, 
di  rame  roner  skriffue  kand. 

11.  leg  giiffuer  dig  dett  guld  saa  red, 
viitu  fly  mig  den  vene  mee." 

12.  "Rid  bort,  ryder,  sig  ditt  ingen  mand, 

y  afiten  skal!  iomfruen  komme  dig  tiill  band." 

13.  Bort  red '.ryder  met  saa  fritt  itt  mod, 
efller  stod  den  duerig  saa  suige-fuld. 

14.  Duerigen  sueber  sig  boffuit  y  skiend, 
band  ganger  y  loflt  for  sin  moder  ind. 

15.  "Min  kiere  moder,  y  kiender  mig  rad: 
buor  ieg  skall  kongens  datter  foe. 

16.  Hinder  baffuer  gillit  en  ryder  rig, 
berre,  buor  gierne  ieg  bannem  sueg!" 

17.  "Min  kiere  sen,  glem  icbi  din  gang: 
y  afften  vill  iomfruen  till  afften-sang." 

18.  Hånd  skreff  ronner  paa  spange, 
som  iomfruen  skull  ofTuer  gange. 

19.  Hånd  skreff  ronner  paa  stye, 
som  iomfruen  skulle  offuer  ryde. 

20.  Syldig  om  afdten,  dag  faldt  paa, 
den  iomfru  tog  ofTuer  sig  kobe  bloe. 

21.  Den  iomfru  bun  vilde  till  afftens-sang, 
hun  tog  den  siye,  till  biergit  rand. 


22.  Iomfruen  ind  att  biergitt  tren, 
duerigen  recber  binder  banden  igen. 

23.  Duerigen  recker  binder  buiden  hånd: 
"Huor  er  y  komme«  y  disse  fremmede  landf 

24.  Ditt  suarit  den  iomfru  met  sorig-fuld  sind: 
"leg  vid  rett  aldrig,  buor  ieg  er  kommen  her  ind." 

25.  "I  baffuer  eder  en  ryder  loffuit, 
ocb  band  baffuer  eder  met  roner  bedragit 

26.  I  bi^ffuer  eder  en  ryder  fest: 
y  afiten  skall  y  vere  duerigens  giest^' 

27.  Om  afilenen  bleff  hun  y  biergit  ind, 
om  morigen  fulde  band  hinder  till  moder  an. 

28.  Ocb  ditt  stod  saa  y  otte  aar, 
oc  binder  ryder  bedeli  bode  till  och  fra. 

29.  [Hinder  ryder  bedell  bode  till  och  fraa,] 
ingen  kunde  god  ansuar  aff  binder  faa. 

30.  Hinder  beder  rige  konger  fem, 
oc  ingen  vill  bun  haffue  aff  dem. 

31.  Hinder  beder  r|[^e  greffiier  ny, 
oc  ingen  vill  hun  bafiue  aff  dy. 

32.  lomfrii  Ermerig  ocb  hindis  moder 
saa  ene  syder  di  y  dieris  bure. 

33.  "Her  du,  kiere  datter  min: 
ocb  bui  daa  falffmer  dine  faffuere  kiad? 

34.  Hui  daa  falmer  din  kiender  saa? 
bui  kand  dig  ingen  ryder  foe? 

35.  Dig   baffuer  beditt  konger  ocb  greffuer  rige: 
bui  lader  dn  ingen  vere  din  lige?" 

36.  "Min  kiere  moder,  vredis  icbi  vid: 
alle  min  sorig  siger  ieg  eden 

37.  Ditt  duer  icbe  at  dulle  for  eder: 
den  duerig-konge  baffuer  lochit  mig. 

38.  Ieg  baffuer  mig  y  biergit  ind 
VU  senner  vid  den  duerig  saa  fin. 


JomfhieD  og  Dværgekongea. 


44 


39.  Siuff  saDDer  och  end  eo  dotter, 
ieg  dem  rett  aldrig  me^  egen  saa." 

40.  AU  tenchte  hun,  di  vor  ene  tho: 

alt  stod  den  duerig-konge  och  lyde  der-opaa. 

41.  Oc  hånd  slog  hinder  met  elffuer-tre: 
"Du  skandt  dig  till  biergit  efifter  mig!" 

42.  Oc  hånd  slog  hende  met  elffuer-rod: 
"Du  skandt  dig  till  mitt  egitt  bure!" 


43. 


Syldig  om  afilenen,  dog  dreff 
den  iomfru  tog  offuer  si"  ^' *' 


paa, 
sig  kube  bloe. 


44.  Den  iomfru  tog  offuer  sig  kobe  bloe, 

till  hindis  faders  lofift  saa  mone  hun  gaa. 

45.  Hun  klapitt  paa  lofftis-dar  met  sin  skind: 
"Gode  natt,  kiere  fader  och  moder  myn! 

46.  Gode  natt,  fader  oc  moder! 
min  saster  oc  min  broder! 

47.  Och  der-till  venner  flere, 
y  syer  mig  aldrig  miere. 


48.  Och  segne  eder  Christ  hin  rige: 
och  venner  och  frender  till-lige! 

49.  Och  segne  eder  alt  dett,  Gud  haffuer  skabt  I 
och  beder  lache  saa  vor  mig  aet" 

50.  Saa  saare  daa  rand  hinder  taare  paa  kind, 
der  hun  skulle  skyldis  fra  moder  sin. 

51.  Saa  slog  hun  offuer  sig  skarlagen-skind, 
saa  sorig-fuld  gaar  hun  i  biergit  ind. 

I    52.    Den  iomfru  ind  y  biergitt.  trend : 

hindis  VII  sanner  gaar  hinder  igen. 

53.  Den  ungiste  gaaer  hinder  gredendis  imod, 
den  elste  sette  hinde  hånde  och  stoell. 

54.  "Har  y,  kiere  moder  min: 
hui  da  råbte  y  fader  min?" 

55.  Saa  sore  daa  rand  hinder  tore  paa  kiend: 
hun  gade  ichi  suarit  sanner  sine. 

56.  Hun' gad  dem  icki  suarit  for  sorig  och  nad: 
—  Der  tiden  giaris  mig  saa  lang.  — 
oc  end  far  mydnat  vor  hun  dad. 

Eya,  sorigen,  huad  du  est  tung! 


B. 

(RenUels  Haandskrift,  Nr.  49.) 


1.  Rider  boller  under  buske, 

—  Thy  tiiden  giares  meg  saa  lang  — 
tager  hånd  till  at  aske. 
Eya,  ey  ey,  huad  sorrigen  du  est  tung! 

2.  "Christ  giffiiedt,  den  ansken  matthe  saa  gaa: 
ath  ieg  kunde  konningens  dolther  faa." 

3.  Suaaridtt-  denn   ville  duerge,  under  biergedt 

som  hånd  laa: 
"Det  er  en  ansk,  der  aldrig  fremgaar." 


4.  Then  diuerge  tager  staffuen  y  sin  band, 

till   konningens  gaard   saa  monne  band  gaa. 

5.  Daatther  och  hindt«  kiere  moder 
dy  sidder  y  dieris  burre. 

i 

6.  "Har  du  nu,  kiere  daatther  myn: 

hui  falmer  dit  haar?  hui  blegner  dine  kindt? 

7.  Hui  falmer  dyn  lydtt,  hui  falmer  dit  haar, 
lige-som  den  quinde,  me^  bårne  gaar?" 

8.  "Thet  duer  icke  at  dylle  for  ether: 
den  ville  diuerge  haffuer  lockedt  mig." 


42 


Jomfruen  og  Dværgekongen 


9.    "Hafftf^r  den  ville  diuerge  lockett  dig, 
tha  hafluer  du  icke  leoger  moder  y  mig." 

10.    The  menthe,  de  var  enne  II: 

udestaar  den  diuerge,  Huder  paa  ordt. 


il.    Hånd  slo  hinde  met  edt  eluer-thre: 

"Du  skendt  dig  adt  biergidt  efller  migt" 

12.  ,Stallt  Metthe-lill  ind  aff  biergiid  thren: 
—  Dy  leglhe  for  offuen  wedt  hald.  — 
hindt«  VII  sanner  dy  stander  hende  op  igien. 
Eya,  ey  ey,  sorrigen  huad  thu  est  tung! 


C. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrift,  Nr.  11.) 


1.  Datter  och  sin  moder 

—  Men  gegen  band  gaall.  — 
dy  seder  y  derris  burre. 

—  Vnder  hiuffue-loffts  sualle.  — 
Men  Malldfreed  hun  greder  vdj  lundenn, 

vdj  loffltenn  der  hun  sergett. 

2.  "Her  du,  Malldfred,  datter  min: 
huy  falmer  Tosenns-kinder  dynn?" 

3.  "For-dy  daa  falmer  min  kiender  saa: 
allt  for  ieg  gier  mitt  guld  saa  smaa." 

4.  "Andier  iumfrwer  gier  och  gulditt  saa  smaa, 
men  icke  daa  fallmett  dier  kender  saa." 

5.  "Mynn  kerr  moder,  y  werer  meg  guod: 
al  min  sorrig  klager  ieg  eder  nu. 

6.  Tihett  burde  icke  att  were  duld  for  eder: 
denn  elfiiier-konnge  haffuer  lockett  meg. 

7.  Ieg  haffuer  med  denn  elluer-konge 
otte  sener,  er  buode  eske  och  vnge. 

8.  Thend  ny  ende  denn  er  en  datter, 
hun  gierrer  min  kiender  saortjt. 

9.  Tihett  er  ihett  X,  ieg  nu  met  er, 
min  kerre  mode(r),  thett  klager  ieg  eder." 

10.    "Er  ihett  nu  sandingenn,  du  sigger  for  meg: 
tha  skenntt  theg,  Maldfred,  aff  bure  fra  meg!" 


11.  Ferrind  dy  ord  thaalit  war, 

daa  kaam  denn  elluer-kong  ridenn  y  gaard. 

12.  Denn  elluer-kong  hånd  y  gardenn  rende, 
guld-skuo  vnder  hans  ganger  skeenndde. 

13.  Denn  elluer-konng  stander  vnder  offues  bordt, 
hånd  liude  paa  beege  dj  fruer  deris  ord. 

14.  Mallfred  hun  vd  aff  derenn  thrennd: 
elle-konge  stander  hind  op  igenn. 

15.  "Her  thu  ihett^  Maldfred,  allerkereste  min: 
hui  klagitt  du  meg  for  moder  din? 

16.  Haffde  du  nu  kund  elskuo  lenger  duold, 
daa  matte  du  och  nu  lenger  dinn  moder  haffd 

0  fuld." 

17.  Hånd  sluoff  ofiiier  hinder  kobenn  bla, 
hånd  ferde  hinder  saa  snatt  aff  sinn  moders 

gaard. 

18.  Saa  fulide  band  hinder  y  berigitt  ind: 
hindis  otte  senner  gick  binder  igenn. 

19.  Dy  thuo  thi  thuog  binder  beynde  och  stuoffuell, 
dy  thuo  dy  bred'  bind  tbield  for  fuod. 

20.  Dy    thuo    [thi    thuog]    hinders    skaarlagenn 

-skiennd, 
dy  thuo  fuld  hinder  y  bergett  ind. 

21.  Op  stuod  hindis  datter  saa  small  som  wand, 
hun  haffde  thuo  selleff-kand  y  huidenn  haand. 


•• 


JomfmeD  og  Dværgekongen 


43 


22.    Dett  enne  med  mod,  fheti  anditt  med  wjuin, 
saa  herli(g)  daa  skenckett  hun  moder  synn. 

23«    ''Mynn  kerr  moder,  drecker  wyn  dff  haom, 
denn  elluer-konge  skall  werre  edder  guod." 

24.  Stalltt  Lusellid  tballer  till  thieneste-quende : 
"Du  binthte  meg  ind  itht  huornn  med  wyn. 

25.  Du  hinthte  meg  ind  itht  dyrebar  huorn, 
du  kast  der-y  tho  iedér-kornn. 

i 

26.  Delt  er  megit  bedere  att  werre  ded, 
ind  leffue  alt  med  elht  sorrigfuld  lifif. 

27.  Mynn  kerre  moder,  dricker  wynn  med  meg." 
"War  ihett  ind  wand,  ieg  wilde  drecke  med 

deg. 

28.  Fuld  vssenn  ieg  thinn  moder  war: 
ieg  deg  aldrig  kledder  skaar." 


'29.    Saa  Ihog  bun  bornitt,  och  aff  bun  drack: 
all  werdenn  beender  aff  buffuenn  gick. 

30.  Denn  ell-kong  end  aff  derrenn  tbreend:    . 
Malfred  stander  banom  op  igenn. 

31.  Hannd  klaper  hinder  wed  buiden  kind: 
"Du  wer  ind  wellkomen  y  bierigit  ind!" 

32.  Hånd  thog  Maldfred  y  sin  arrum , 

band  gaff  hinder  guld -krone  och  droninge 

-naffuen. 

I 

33.  Dett  giorde  band  for  lilly-wand: 

—  Men  gøgen  band  gaall.  -— 

band  luod  cbrestne  bod  seeg  och  aitt  sin  land. 

—  Vnder  hyfiue-loffts  sualle.  — 
Men  Maldfred  [hun]  greder  y  lundenn, 

y  lofilenn  der  hun  sorger. 


D 


(Optegnet  af  Pastor  O.  D.  Llitken,  efier  som  Visen 
50  Aar  tilbage  blev  sungen  af  Banderne  ved  Holme- 
gaard og  Fensmark  i  Sydsjælland.) 


1. 


Bjærgmanden  sad  under  Busken: 
—  Tiden  den  gjores  mig  lang.  — 
"Runde  jeg  kun  faa  den,- jeg  onsker!" 
—  Eja,  hvor  Sorgen  er  tung! 


2.  "Og  hvad  saa  giver  du  den  Mand, 
der  skaffer  dig  dette  til  Haand?" 

3.  "Syv  Tender  Guld  og  syv  Tender  Solv, 
og  Penge  saa  mange,  som  du  have  vil." 


4.  Om  Aftenen  sildig,  da  Duggen  faldt  paa, 
liden  Kirstin  monne  til  Buret  gaa. 

5.  Hun  banked  paa  Doren  med  hviden  Haand: 
"Staa  op,  Bjærgmand,  og  luk  mig  ind." 

6.  "Og  ingen  saa  haver  jeg  Stævne  sat, 
og  ingen  lukker  jeg  i  mit  Bur  i  Nat." 

7.  "O  staa  dog  op  og  luk  mig  ind, 
jeg  er  den  rige,  da  elsker  i  Sind." 

8.  "Est  du  den  rige,  jeg  elsker  i  Sind, 
—  Tiden  [den]  gjores  mig  lang. — 
saa  staar  jeg  op  og  lukker  dig  ind." 

Eja,  hvor  Sorgen  er  tung! 


I 


44 


Jomfruen  og  Dværgekongen. 


& 


(Optegnet  1S44  i  Egnen  tf  Nyse  Ted  Præste 
af  Baronesse  Elisa  Stampe.) 


4 
i 


1.  Jomfru  Hermelia  gik  for  sin  Fader  at  staa: 
—  For  Tiden  den  gjeres  hende  lang.  — 
"O,  maatte  jeg  dog  ikke  til  Kirkesang  gaa?" 

O  ja,  hvor  Sorgen  er  tung  I 

2.  "O  ja  saamænd  det  maa  du  saa, 
men  vogt  dig  kun  for  Bjærgmanden." 

3.  Jomfru  Hermelin  klædtes  i  Purpur  og  Guld, 
og  alle  sine  Fingre  dem  satte  hun  (iild. 

4.  Jomfru  Hermelin  gik  ad  den  lille  gren  Sti, 
den  Bjærgmand  han  leb  ad  den  bredere  Vej. 

5.  Saa  drog  han  hende  i  Bjærget  ind, 
og  der  var  hun  i  otte  Aar. 

6.  Og  der  var  hun  i  otte  Aar, 
syv  Senner  hun  med  den  Bjærgmand  fik. 

7.  Jomfru  Hermelin  gik  for  den  Bjærgmand  at 

staa : 
''Og  maa  jeg  dog  hjem  til  min  Faders  Gaard 

gaa?" 

8.  "O  ja  saamænd  det  maa  du  saa, 
du  taler  ej  om  Skæbnen  din." 

9.  "O  nej  saamænd  det  skal  jeg  ej, 
det  skal  han  vist  ikke  sperge." 

10.  Jomfru  Hermelin  kom  i  sin  Faders  Gaard, 
og  hendes  Fader  der  ude  staar. 

11.  "Og  her.  Jomfru  Hermelin,   hvad  j^g  siger 

dig: 
hvor  haver  du  været  den  Tid  saa  lang?" 

12.  "Og  jeg  haver  været  i  Bjærget  inde, 
syv  Sanner  jeg  ved  den  Bjærgmand  har  faaet." 


13.  "Og  gak  til  Bordet  og  æd  dig  mæt" 

14.  Jomfru  HermeUn  gik  [til]  Bordet, 

den  Bjærgmand  han  banked  paa  Dåren. 

15.  "Hvad  er  [det],  Jomfru  Hermelin  siger  om 

mig?" 
"Jeg  siger  slet  ikke  noget  om  ham. 

16.  Jeg  siger,  han  er  ren  og  ærer  mig, 
jeg  siger,  han  er  ren  og  dydefuld." 

17.  Den  Bjærgmand  han  kaster  Guldæble  i  hen- 

des Skjad. 

18.  Jomfru  Hermelin  ud  fra  Bordet  sprang: 
det  rade  Æble  efter  hende  klang. 

19.  Jomfru  Hermelin  kom  til  Dåren: 

den  Bjærgmand  smak  hende  paa  Øret 

20.  Saa  drog  han  hende  i  Bjærget  ind: 
hendes  Barn  hende  stander  op  igjen. 

21.  Der  pidskes  hende  med  Birkerod, 
saa  hun  blev  gal  og  aldrig  god. 

22.  Der  pidskes  hende  med  Birkeris, 
saa  hun  blev  gal  og  aldrig  viis. 

23.  Den  farste  bar  hende  Stolen  til, 
den  anden  bad  hende  at  sætte  sig. 

24.  Den  tredje  bar  hende  Vandet  til, 
den  fjerde  bad  hende  at  vaske  sig. 

25.  Den  femte  bar  hende  Haandklæd'  til, 
den  sjette  bad  hende  tarre  sig. 

26.  Den  syvende  skulde  være  hendes  Alderdoms 

Trast, 
—  For  Tiden  den  gjares  hende  lang.  — 
for  han  vilde  hævne  sin  Faders  Brast 
'  O  ja,  hvor  Sorgen  er  tung! 


JomArueD  og  Dværgekongen. 


&5 


F. 


(Optegnet  1844  af  Madam  Andersen  i  Mahm  ved 

Preste.) 


1.  Liden  Kirsten  hun  gik  paa  liden  gran  Sti, 
—  Tiden  den  gjares  mig  lang. — 

den  Sti  den  lab  i  Bjærget  ind. 
Eja,  1i?or  Sorgen  er  tung! 

0 

2.  I  Bjærget  hun  var  i  Aarene  ni, 

«yv  Sanner  hun  med  den  Bjærgmand  fik. 

3.  Den  ottende  var  en  Pige, 

det  gjorde  hendes  Rinder  saa  hvide. 

4.  Liden  Kirsten  hun  gik  for  den  Bjærgmand 

at  staa: 
"Og  maa  jeg  hjem  til  Moder  min  gaa?" 

5.  "Ja  vel  maa  du  hjem  til  Moder  din  gaa, 
naar  du  vil  komme  hjem  til  Barnene  smaa.^' 

6.  Liden  Kirsten  hun  kom  for  kjær  Moder  at 

staa: 
"Og  hvor  har  du  været  i  Aarene  ni?" 


7.  "Og  jeg  haver  været  i  Bjærget  hist, 
syv  Sanner  jeg  med  den  Bjærgmand  fik. 

8.  Den  ottende  var  en  Pige,. 

det  gjorde  mine  Kinder  sa^  hvide." 


9.    Den  ældste  San  bredte  Hyndet  saa  blaa, 
den  anden  bad  liden  Kirsten  at  hvile  derpaa. 

10.  Den  tredje  blandede  Mjad  og  Vin, 
den  fjerde  satte  det  for  Moderen  sin. 

11.  .Den  farste  Drik,  liden  Kirsten  hun  drak, 

hendes  Bælte  om  hendes  Lænder  sprak. 

12.  Den  anden  Drik,  liden* Kirsten  drak, 
hendes  Snarliv  om  Livet  sprak. 

13.  Den  tredje  Drik,  liden  Kirsten  drak, 

en  ny  Silkesærk  i  Livet  sprak. 

14.  "Og    havde    du    nu    ej    været  kjær  Fader 

saa  god, 
—  Tiden  den  gjares  mig  lang.  — 
saa  vilde  vi  se  dit  Hjærteblod.^' 
Eja,  hvor  Sorgen  er  tung! 


c. 


(Optegnet  1852  af  Skolelarer  M.  Nyboe  i  Øster- Assels 

pta  Mors.) 


1.  "Og  har  du  vel,  kjære  Datter  min: 

—  Hvem  bryder  Laven  og  Lindegren  ?  — 
hvorfor  falmer  Rosenskinder  din?" 

—  Hvem  træder  Duggen  mod  Jorden? 

2.  "Derfor  falmer  Rosenskinder  min: 

for  jeg  har  saa  meget  at  skære  og  sy." 

3.  "Og  har  du  saa^  meget  at  skære  og  sy, 
da  er  der  jo  flere  Jomfruer  i  vor  By. 


4.  Og  har  du  vel,  kjære  Datter  min: 
hvorfor  rinder  Mælken  i  Brysterne  din?" 

5.  "Derfor  rinder  Mælken  i  Brysterne  min: 
igaar  drak  jeg  megen  Mjad  og  Vin." 

6.  "Det  er  ikke  sandt,  du  siger  for  mig: 
Mjad  den  er  brun,  men  Mælken  er  hvid." 

7.  "Ja,  skal  jeg  Sandheden  sige  for  jer: 
saa  haver  Kong  Elleved  lokket  mig." 

8.  "Og  haver  Kong  EHeved  lokket  dig, 

saa  har  du  ikke  længer  kjasr  Moder  i  mig. 

9.  Og  har  du  vel,  kjær  Datter  min: 
hvor  fader  du  smaa  Barnene  din?" 


46 


Jomfruen  og  Dværgekongen. 


10.  "Somme  feder  jeg  paa  hajen  Loft, 

og  somme  feder  jeg  paa  greDoen  Toft. 

11.  Somme  feder  jeg  paa  greonen  Eng, 

og  somme  foder  jeg  i  Kong  Eileveds  Sæng. 

12.  Jeg  haver  dem  aldrig  saa  snarlig  fat, 
fer  ban  ha?er  dem  i  Bjærget  indsat." 

13.  "Og  her  du  vel,  kjær  Datter  min: 
hvad  gav  ban  dig  for  Æren  din?" 

14.  "Han  gav  mig  en  Silkesærk, 

den  slider  jeg  daglig  med  Angst  og  Værk. 

15.  Han  gav  mig  et  Par  selvspændte  Sko, 
dem  slider  jeg  daglig  med  Angst  og  Uro. 

16.  Han  gav  mig  en  Harpe  af  Guld, 

som   jeg  skulde    spille    paa,    naar   jeg    var 

sorrigfuld." 

17.  "Og  her  du  vel,  kjær  Datler  min: 

du  spiller  et  Stykk'  for  kjær  Moder  din." 

18.  Del  ferste  Streg,  hun  streg  paa  den: 
det  herte  Kong  Elleved  til  hans  Sæng. 

19.  Der  hun  streg  paa  den  anden  dernæst, 
da  salte  Kong  Elleved  sig  til  Hest. 

20.  Der  hun  streg  paa  den  tredje  Sind, 
Kong  Elleved  ind  ad  Deren  tren. 


21.  Han  slog  hende  paU  hviden  Rind: 

"Nu  haver  du  kært  mig  for  Moderen  din." 

22.  Han  slog  hende  med  Elleved-Rvast: 

"Du  skynd  dig  til  Bjærget  alt  med  en  Hast." 

23.  "Far  nu  vel,  Fader,  far  nu  vel  Mo'r! 
far  nu  vel^  Sesler  og  yngeste  BroV!" 

• 

24.  Og  der  de  kom  paa  grennen  Eng, 
begyndte  det  Bjærg  at  aabnes  for  dem. 

25.  Og  der  bun  isd  ad  Bjærget  gaar, 
hendes  syv  Senner  for  hende  da  staar. 

26.  Hun  satte  den  yngate  paa  hendes  Skjed, 
hun  græd,  til  Vandet  under  hannem  fled. 

27.  Hendes  Datler  kom  ind,   var  smal   om  sio 

Lænd, 
bun  havde  en  Guldspand  i  hver  en  Haand. 

28.  "Nu,  min  kjære  Moder,  i  drikker  af  den, 
saa  bliver  al  Verden  for  eder  omvendt" 

29.  Den  ferste  Drik,  hun  drak  udaf  den, 
da  blev  al  Verden  for  hende  omvendt 

30.  Den  ferste  Nat  hun  sov  ved  hans  Side, 
da  dede  bun  udi  Angest  og  Rvide. 

31.  Han  lod  hende  saa  hæderlig  begrave, 

—  Hvem  bryder  Leven  og  Lindegren?  — 
som  andre  Jomfruer  del  plejed  at  have. 

—  Hvem  træder  Duggen  mod  Jorden? 


Omkvæd  1:  Der  tiden  gieris  mig  saa 
lang,  aaah  overalt  t  a;  b  har  ved  late 
Vers :  Tiden  n  gieris  mig  lang ,  men 
siden  overalt  udskrevet  el.  antydet  et 
foregaaende  Der,  derimod  ingensteds  noget 
saa;  e  ved  hvert  Vers:  Tbiden  gieris  mig 
lang. 

Omkv,  2.     Eya,  huad  sorigen  du  est  tung, 
saah  t  ved  V.  1  {ant,  v.  V.2),  ved  V.5  og  46 


A. 


derimod  som  ved  sidste  V, :  Eya  [  V.  5 :  Eyaa] 
sorigen  huad  du  est  tung;  b:  Eya,  eya,  huad 
tiden  er  lang,  och  huad  sorigen  du  est  tung 
(V.  1:  tungt),  saal,  udskrevet  ved  iste  og  sidste 
V.,  og  alle  Antydninger  overensstemmende 
hermed;  C  har  det  kun  ved  Iste  og  sidste 
V.  og  da:  Heia,  huad  sorigen  du  est  thung. 
y.  1,  L.  1.  buske,  be;  t:  buidc.  L,  2.  le 
(e:  "ensche");  a:  och  band  begynte  attynske. 


Jomfruen  og  Dværgekongen. 


47 


y.  3,  L.  1.  busken  laa,  bc;  t:  buéke.  . 

y.  4,  L,  1.  lyde,  bc:  lindt. 

y.  7f  L.  2.  ocb,  fattes  t  b;  e:  at.  I    A« 

y.  9,  L.  1.  Erme-rige,  be:  Ererig  (t  Y.  32 

b:  Ereriig,  c:  Eren-rig).     L.  2.  huor,  b  c: 

bueden. 

y.  10,  L.  2.  c:  om  ieg  din  ronner  skriffue 

kand,    hvorved    Verset    gjeres    til  Dvær^ 

yensi  istedenfor  Ridderens  Ord. 

y.  13,  L.'2.  saa  suige-fuld,  c:  saa  sorig 

-fuld;  b:  med  serge-fuld  moedt 

y.  14,  L.  1.  sig,  b;  te:  silt. 

y.  16,  JL.  2.  b:  Gud  wed,  buor  giernne  ieg 

giorde    hanom   suig;    c:    herre  Gud,    huor 

gierne  giorde  ieg  hannem  suig.  | 

y.  18,  L.  1.  spange,  be;  t:  sponge. 

y.  20,  L.  1.  dag,  bc:  dagen.     L.  1.  faldt, 

b:  field. 

y.  21,  L,  2.  rand,    eb;    t:    loe   (hvilket 

vilde  give   Him^    om   et   gaa    var  glemt  i 

L.  1). 

y.  24,  L.  1.   sind,  b;  a:  sindee.     L.  2. 

aldrig,  be;  a:  aldiig. 

y.  25,    L.  2.   bedragil,    er    et    nyt    Ord; 

daaret   vilde   være  det  gamle  Udtryk  ^   og 

det  kunde  da  have  rimet  paa  kaareL 

y.  27,  L.  1.  ind,  b  (c:  inde);  a:  der. 

y.  28,  L.  2,  fattes  i  be,  som  i  dens 
Sted  have:  ingen  kunde  god  ansuar  aff 
hinder  faa.  Jeg  antager^  at  begge  Parter 
have  Ret  og  begge  tillige  Urety  saa  at 
den  til  Grund  liggende  Form  er  den  i 
Texten  indsatte  ^  hvorved  fremkommer  et 
helt    Vers  (29) ,   hvoraf  t  slet  intet  har. 

y.  30.  b:  Hinder  beder  mangenn  kongenns 

senner, 

slelt  ingen  m\\  hun  aff  denom  hafiiie. 
c:  Hinde  bad  tbil  mangen  kongens  sen, 

slet  ingen  wilde  hun  baffue  aff  dem. 

y.  33,  L.  2.  be:  hui  falmer  rossen-kiender 
din.    L.  2.  kind,  t:  skind. 

y.  34.   b:  Hui  falmer  dig  dinne  faiire  haer? 

hui  m\i  du  ingen  rider  Iroloffue? 
c:  Hui  falmer  dig  din  rosenhoffue. 

at  du  wilt  ingen  rider  loffue? 

y.  35,  L.  2.  b:  slet  ingen  wilttu  lad  were 
din  liege. 

y.  36,  L.  1.  vid  {Formen  vider  vilde  give 
/itm),   b  c:    wed  mig    (hvorpaa   b   skaffer    \ 


C. 


- 


Rdm  ved   at  ombytte  de  to  sidste  Ord  i 

L.  2). 

y.  37,  L,  2.  duerig,  b:  elfiuer. 

y.  38,  L.  1.  ind,  b;  ae:  inde. 

y.  39,  L.  1.  dotter,  bc:  dater  goedt 

y.  40,  L.  2.  stod,  eb;  a:  slode. 

y.  43,  L.  1.  dreff,  b:  iield;  c:  fald. 

y.  45,  L,  1.  lofiUs-der,  a:  loQiiis  dør;  b: 

lofifted;  c:  deren. 

y.  46,  L,  1.  moder,  bc;  a:  moder  min. 

y.  47,  L.  2  og  y.  48,  L.  2  ere  omhyttede 

i  a;  men  staa  rigtig  «  b  C. 

Omkvæd  1.  Som  det  staar  i  Texten 
ved  \,ste  Verst  saal,  i  Hdskr.;  t  y,  2 
staar  det  saal,  som  det  i  Texten  er  ind- 
sat i  sidste  y,  og  ellers  ingensteds ;  wedt 
hald  i  sidstnævnte  Formation  er  min  Kon- 
jektur; det  ser  i  Hdskr.  ud  som:  leedtt 
halt,  men  Læsem^iaden  er  uvis. 
Omkvæd  2.  Foruden  ved  iste  y,  hvor 
det  har  den  i  Texten  beholdte  Form^ 
staar  det  ved  V.  2  saaledes:  Eya,  sor-r 
rigen  huad  Ihu  est  tung;  og  denne  Læse- 
maade  antydes  ellers  ved  V.  3.  4.  5.  7. 
8.  9  ved:  £.  S.,  men  ved  V.  6  Jinde  vi 
det  saal.  som  det  i  Texten  er  fejet  til 
sidste   Vers. 

V.  1,  L.  2.  eske,  ser  i  Hdskr.  ud  som: 
"Leske",  men  hvad  nu  ligner  et  stort  L 
er  maaske  kun  Begyndelsen  til  et  stort 
O,  der  er  ombyttet  m^d  det  følgende  lille 
'o,  og  derfor  ikke  skal  medregnes. 
V.  4-5.  Disse  to  gjælde  i  Hdskr.  for 
eet  Vers  (4). 

V.  12.  At  Skriveren  ikke  har  haft  mere 
af  Visen f  ses  af  det  tilføjede:  Amen 
Finis. 

Omkvæd  3.    [hun],  det  fattes  alene  her^ 
thi  det  antydes  ellers  ved  hvert  Vers. 
V.  8,  L.  2.  hun  gierrer,  Hdskr.:  hun  gier- 
ris  (Skrivf.  for:  thy  gierris?). 
y.  9,  L.  1.  met,  Hdskr. :  ineiz  (=  metel)« 
y.  21,  L.  2.  kand,  Skrivf.  for:  kar? 
y.  23,  L.  1.  buorn,  Hdskr.:  boffuedett 
y.  24,  L.  2.  itbt,  Hdskr. :  ithz  (==  iihett) ; 
men  i  n.   V.:  itbt. 

y.  25,  L.  1.  dyrebar,  er  nok  en  Misfor- 
staaeUe  for:  dyrris. 


i 


48 


JomfrueD  og  Dværgekongen. 


€/•     y.  26,  er  maaske  Malfreda  Ord, 

V.  27,  L.  2,  er  t  Hdskr.  fejlagtig  op' 
fattet  som  Datterens  Ord;  der  st<iar  der' 
for  eder  for  deg. 

E.     y.  20,  L,  2.  Bern,  Optegnelsen:  Fader. 
y.  21,  L.  i.    Der  pidskes    hende,    andre 
synge:   saa   pidsked   ban   hende   (ligesaa   i 
n.    y.).     li.  2.  gal,  andre  synge:  ond. 

W*     Omkvæd  2.  hvor,  Optegnels eti  har  ogsaa: 
hvad. 


Q.     Omkv æd    1.     Løven,     Optegnelsen    har: 
Loven,  men  det  er  vel  en  SkrivfejL 
y.    15,   L,    L  selvspændte   Skof  Optegn.: 
Selvspænder-Sko. 

-  y.  20,  L.  1.  Sind,  Optegnelsen:  Sid'. 

y.  21,   L.  2.   kærl    (af  kære    o:    klage) 
Optegn:  ViæåL 

-  y.  22,  L.  1.  Elleved-Kvast,  o:  Elvekvast; 
men  Kong  Elleved  er  jo  ogsaa  en  misfor" 
staaet  Omsætning  for  Elvekonge. 


58. 


Apete  og  HavfflandeD. 


1 


% 


særkilt  trykt.'  Synes  ellers  at  være  et  Fragment,  som  Slutningen  er  bleven  borte  af. 
Istedenfor  Omkvædet  Haa !  Haa !  Haa !  læser  den  trykte :  Haa  Ja  !*'  Hed  disse  Ord  ledsages  Visen 
hos  Abr.  (Nr.  50).  Den  er  behandlet  af  Øhlenschlæger  (GL  d.  Folke?.  S.  108)  og  af  N.  F.  S. 
Grundtvig  (Kæmpev.  S.  141),  oversat  paa  tydsk  af  Sander  (Auswahl  altdSn.  Heldenl.  Nr.  8)  og 
desuden  bearbejdet  af  K.  Lappe  (Erlach:  Volkslieder  der  Deutschen,  III,  S.  553). 

Abr.'s  Udgave  felger  væsenlig  Flyvebladet  (At),  og  de  smaa  Afvigelser  fira  dette  synes 
mest  vQkaarlige  Ændringer.  Udgiverne  have  dog  ogsaa  kjendt  andre  Optegnelser  efter  Traditionen, 
hvad  alt  skjønnes  af,  at  de  meddele  ikke*  mindre  end  fire  Melodier.  Desuden  findes  mellem  de 
nyerupske  Papirer  paa  Univ.  Bibi.  (Add.  add.  28.  4to)  en  Afskrift  med  Nyerups  Haand  (A  b),  der 
kjendelig  skyldes  Traditionen.*)  Af  de  mange  Optegnelser  efter  Folkets  Sang  i  Landets  for- 
skjellige  Egne,  som  jeg  har  modtaget,  slutte  de  fleste  sig  i  det  hele  saa  neje  til  Flyvebladets 
Text,  at  de  derunder  kunde  benyttes  (som  A,  c— i);  to  af  dem  (IC)  nærme  sig  til  Visen  om 
den  Bjærgtagne  (vor  Nr.  37),  sidstnævnte  har  desuden  det  sidste  Omkvæd  tilfælles  med  de. 
tydske  Sidestykker,  og  en  tredje  (•)  skiller  sig,  skjondt  den  for  en  stor  Del  stetter  sig  paa 
Flyvebladet,  dog  saa  meget  fra  dette,  at  den  maatte  meddeles  i  sin  Helhed.  Endnu  maa  bemærkes: 
1).  at  Heddelerinden  af  Optegnelsen  Af  har  i  sin  Barndom  i  Sjælland  hert  den  noget  anderledes: 
Agnete  bad  Havmanden:  "Og  maa  jeg  endnu  engang  Ul  Guds  Bord  gaa?**  —  og  hun  gik  ogsaa 


^)  Sammesteds  låses  over  en  Melodi  til  Agnetes  Vise  (rimeUgvis  indsendt  fra  Aijyunkt  Steenbloch  i  Frederiks- 
borg) denne  Linie: 

Agnete  hun  gik  for  sin  Fader  at  staa; 

men  saalcnge  vi  ikke  kjende  nogen  Optegnelse  af  Visen,  der  kan  have  en  saadan  Læsemude  (der  Jo 
foradsætter  en  hel  Indledning  om,  hvorledes  Agnete  gik  til  Stranden  mod  sin  Faders  Raad),  maa  denne 
Linie  antages  for  en  urigtig  Gjengivelse  af  Stedet,  hvor  hun  gaar  for  Havmanden  at  staa. 


Agnete  og  Havmanden.  s  49 

til  Alters,  roen  fik  ikke  Sakramentet^  da  det  spildtes  for  hende  paa  Guhet;  2)  at  Pastor  J.  F. 
Fenger  ved  at  indsende  Optegnelsen  Ad  tilføjer:  "Kvindfolk  her  paa  Egnen  ere  i  evrigt  enige  om, 
at  Visen  er  længere:  at  Agnete  vilde  hjem  til  sin  Moder,  og  at  Havmanden  greb  hende  i 
Haaret.  En  Kone  forsikrede  mig,  at  det  endte  med,  at  Havmanden  blev  til  Sten;  hvilket 
sidste  turde  være  en  Forvexling  med  Rosmer  Havmands  Skjæbne." 

Ifølge  Thieles  Folkesagn  (2den  Udg.  II,  S.  259)  skal  hele  Visen  være  gaaet  over  i  et 
Lokalsagn  paa  Østkysten  af  Jylland.  Pigen  kaldes  der  Grethe,  og  det  tilfojes,  at  hun  blev  hos 
sine  Forældre,  og  at  ofte  herer  man  Havmandens  Graad  og  Veklage  ude  fra  Dybet. 

Denne  Vise  kan  paa  en  Maade  betragtes  som  en  Variant  af  den  nærmest  foregaaende, 
eller  snarere  som  en  Overgangsform  mellem  den  og  den  næstfolgiende  Vise.  Denne  Overgångs- 
form  har  Jeg  ikke  fundet  i  noget  af  de  andre  nordiske  Folks  Digtning,  ligesom  den  jo  ikke  heller 
hos  os  foreligger  i  ældre  Optegnelser,  hvorimod  den  er  vel  kjendt  i  Tydskland  og  bos  flere 
slaviske  Folk,  maaske  ogsaa  hos  Finnerne.  Denne  Vise,  der  efter  nogle  (saaledes  som  omtalt 
i  Indledningen  til  forrige  Vise)  ret  skulde  være  ejendommelig  og  betegnende  for  den  danske 
Folkesang^  er  da  maaske  forst  i  senere  Tider  Indkommen  hertil  sønderfra. 

De  mig  bekjendte  tydske  Opskrifter  af  denne  Vise  ere:  1)  "Die  sch5ne  Hannele"  I 
Hoffmann  v.  Pallersleben's  Schlesische  Volkslieder  (Nr.  1).  2)  en  Recension  med  samme  Titel 
og  næsten  ordret  den  samme,  i  Des  Knaben  Wund^horn,  IV  (Supplementb.  ved  Ludvr.  Erk,  1854), 
S.  87,  der  angives  at  være  mundtlig  meddelt  fra  Schlesien.  3)  ''Der  Wassermann"  i  Simrock's 
Die  deutschen  Volkslieder  (Nr.  i),  der  ikke  er  nogen  egen  Opskrift,  men  væsenlig  grundet  paa 
Hoffmanns,  med  nogle  Læsemaader  laante  fhi  en  anden  i  Fiedler's  Volksreime  und  Volkslieder  in 
Anhalt-Dessau,  S.  140.  4)  "Die  schOne  Angnina''  i  Erk's  Deutsche  Volkslieder  (2den  Saml., 
II,  Nr.  26),  optegnet  i  Egnen  af  Magdeburg.  5)  "Die  sch(Jne  Agnete*'  i  Wunderh.  IV, 
S.  91,  mundtlig  ftti  Egnen  af  Guben.  De  tre  førstnævnte  ^ fortælle ,  at  Hannele  (Annefie, 
Agnese)  var  en  Konges  eller  Bondes  Datter.  En  Bro  bygtes  for  hende,  men  da. hun  gik 
ud  paa  den,  drog  Aamanden  (der  Wassermann)  hende  ned  til  sig: 

Dort  unten  war  sie  sieben  Jabr,     ond  sieben  Rinder  sie  ilmi  gebar. 
Und  da  sie  bei  der  Wiege  staod,     da  bort  sie  einen  GIockcoltlaDg: 
Ach  Wassermann,  aeb  Wassermann,     lass  mich  einmal  zu  Kircbe  gabo. 

Aamanden  svarer:  Lader  jeg  dig  gaa  til  Kirken,  saa  vender  du  maaske  aldrig  mere  tilbage;  men 
hun  siger:  Hvi  skulde  jeg  ikke  vende  tilbage?  Hvem  skulde  da  vel  sørge  for  mine  Børn!  Da 
huif  kom  paa  Kirkegaard,  da  nejed  sig  Løv  og  grønne  Græs,  og  da  hun  kom  i  Kirken  ind,  da 
nejed  sig  Greve  og  Adelsmand.  Faderen  gjorde  Plads  for  hende  paa  Bænken,  og  Moderen  bredte 
Hynde  paa  den.  Efter  Gudstjenesten  førte  de  hende  hjem  med,  og  hun  satte  sig  med  dem  tU- 
bords;  men  ved  den  første  Bid  hun  tog,  da  faldt  et  Æble  i  hendes  Skjød.  (Jfr.  forrige  Vise,  R, 
V.  17—18;  Grimms  Deut.  Sagen,  Nr.  60  og  Deut.  Mythol.  2den  Udg.  S.  464.)  Hun  beder  sin 
Moder  kaste  Æblet  paa  Ilden,  men  i  det  samme  er  Aamanden  tilstede  og  siger:  Vil  du  brænde 
mig  her?  Hvem  skal  da  sørge  for  vore  Børn?  Børnene  ville  vi  dele,  siger  hun:  du  tager  tre, 
og  jeg  tager  tre.  Men  da  Aamanden  tilføjer:  Det  syvende  ville  vi  ogsaa  dele:  jeg  tager  et  Ben, 
og  du  tager  et  Ben,  da  udbryder  hun: 

JJnd  eb  ich  mir  lasse  mein  Rind  zertheilen,     viel  lieber  vill  ich  im  Wasser  bleiben. 

I  den  Qerde  af  de  nævnte  Opskrifter  er  Angnina,  Kongens  Datter  af  Engelaud.  Det 
er  Nøkken  (der  Nickelmann),  der  bygger  Broen,  som  brister  med  hende,  da  hun  kommer  midt 
paa  den.  Det  hedder  her,  som  i  den  danske  Vise,  at  "sie  hdrte  die  Glocken  in  Engeland  ISuten". 
Hun  faar  kun  Lov  at  gaa  til  Kirke  paa  det  Vilkaar,  at  hun  tager  sine  syv  Sønner  med  sig  og 
desuden  om  Benet  bærer  en  Lænke,  der  naar  lige  ned  til  Nøkkens  Bolig.  Paa  Kirkegaard  træffer 
hun  Fader  og  Moder,  som  tage  hende  hjem  med  sig  og  overtale  hende  til  at  løse  Lænken  af  sin 

4 


50  Agnete  og  Havmanden. 

Fod.  Da  saa  Tiden  falder  Nøkken  lang,  og  han  drager  !  Lænken,  faar  ban  den  uden  hende. 
Opskriften  slutter  da  med  disse  Nokkens  Ord: 

Ach  liebe  Ronigstocliter  meiD,     wollst  du  niclit  gerne  bei  mir  sein? 

So  will  ich  dicli  nicht  langer  quålen,     und  icb  mich  nicht  zu  Tode  gråmen. 

Den  femte  Opskrift,  med  Navnet  Agnete,  lader  forst  Aamanden  bejle  til  hende  hos  Kongen  hendes 
Fader  og  dernæst  bygge  Broen  for  hende.  Da  hun  efter  syv  Aars  Forlob  faar  Lov  at  gaa  til 
Kirke,  hedder  det: 

Und  als  sie  an  die  Rirchthiir  Icam,     da  neigle  sich  der  Rirchenschrank. 

Da  hun  kommer  ud  af  Kirken,  staar  den  lille  vilde  Aamand  der  og  spørger,  om  hun  vil  felge 
hjem  med  ham  eller  lade  sit  Liv.  Hun  svarer,  at  heller  vil  hun  lade  sit  Liv  paa  Jorden,  end 
folge  ham  ned  i  Vandet.    Han  drager  da  sit  Sværd  og  afhugger  hendes  Hoved: 

Sie  sank  daliin  in  das  grUne  Grås ,     Auf  jedem  Trdpfen  Blut  ein  £ngelein  sass. 

Medens  vore  danske  Optegnelser  synes  at  fattes  Slutning  (thi  sidste  Vers  af  Opskr.  C  ligner 
mest  nyere  Gætteværk)^  finde  vi  altsaa  i  de  tydske  tre  forskjellige  Slutninger,  af  hvilke  den  første 
synes  mig  at  bære  det  ældste  Præg,  hvorimod  Ægtheden  af  den  sidste  forekommer  mig  tvivlsom. 
De  holstensk-lauenborgske  Roversagn  hos  MUllenhofT  (S.  37.  592 ;  jfr.  S.  XXXI),  hvis  Slutning  nær- 
mest stemmer  med  den  herefter  omtalte  vendiske  Opskrift,  have  tildels  sanune  Grundlag  som  denne 
vor  Vise.  En  anden  Række  af  hermed  beslægtede  tydske  Viser,  vil  blive .  at  omtale  i  IndledningeD 
tU  den  følgende  Vise  (Nr.  39). 

Af  »laviske  Sidestykker  ere  følgende  mig  bekjendte:  1)  En  vendisk  hos  Haupt  og 
Schmaler  (I,  Nr.  34)  af  følgende  Indhold:  Jomfruen  er  forlovet,  men  beder  sin  Fader  om,  at 
Brylluppet  maa  blive  udsat  et  Aar.  Hun  si(fder  grædende  i  sit  Kammer,  da  Nøkken  (Wédny 
muz,  der  Wassermann)  kommer  og  spørger  efter  sin  Brud.  Han  vises  til  hendes  Kammer,  gaar 
did  og  spørger,  hvi  hun  græder.  Skulde  jeg  ikke  græde!  svarer  hun,  da  alle  Folk  sige,  at  du 
er  Flod  fruens  Søn  ("zo  sy  ty  wédnej'  zony  syn").  Lad  dem  sige,  hvad  de  vil!  svarer  Nøkken, 
det  bliver  nu  engang  ikke  anderledes.  Hen  jeg  vil  lade  bygge  dig  en  Bro  af  Solv  og  Guld; 
derover  skal  du  fare  med  tredive  skjønne  Vogne,  med  fyrretyve  Heste.  Hun  var  ikke  kommen 
midt  paa  Broen,  da  den  sank  til  Grunde.  Faderen  ser  det  fra  sit  Vindue  og  kalder  hendes 
Moder  med  de  Ord:  Se,  hist  svømmer  vor  Datter!  Hun  svarer:  Lad  hende  svonune,  det  bliver 
nu  engang  ikke  anderledes.  —  I  syv  Aar  var  hun  hos  Nokken,  syv  Sønner  fødte  hun  ham.  Paa 
det  ottende  Aar  var  hun  med  den  ottende  Søn.  Da  bad  hun  sin  Husbond  om  Lov  at  gaa -til 
Kirke.  Han  gav  sit  Hinde  dertil,  men  hun  maa  ikke  oppebie  Velsignelsen  (jfr.  det  danske: 
Naar  Præsten  nævner  den  høje,  da  maa  du  dig  ikke  nedbøje).  Hun  gaar  da  til  Kirken  i  Over- 
verdenen og  møder  der  sin  Broder  og  sin  yngste  Søster,  som  byde  hende  velkommen.  De  over- 
tale hende  til  at  blive  i  Kirken  og  høre  Velsignelsen  og  derpaa  at  folge  dem  hjem  til  Middags- 
maaltid.  Da  Velsignelsen  lyses,  og  hun  endnu  er  i  Kirken,  farer  Nokken  fortvivlet  op,  og  da 
hun  med  sin  Søster  gaar  fra  Kirken,  kommer  han  hende  imode,  river  deres  yngste  Barn  fra 
hende  og  sønderriver  det  for  hendes  Øjne.  De  andre  Børn  kvæler  han  og  strør  dem  paa  Vejen, 
selv  hænger  han  sig  paa  Dørren.  Der  spørges:  Er  du  ikke  bedrøvet  for  dine  smaa  Børn?  Hun 
svarer:  Kun  for  mit  yngste  er  jeg  sorrigfuld:  det  sad  i  sit  lille  Kar,  det  sov  i  sin  lille  Vugge, 
det  legte  med  det  rode  Æble.  —  2)  En  vindisk  (slovensk)  findes  hos  Achacel  og  Korytko 
(Slovenske  pésmi  krajnskiga  naroda.  I,  S.  30);  dens  Indhold  fortælles  saaledes  hos  Haupt  og 
Schmaler  (I,  S.  339):  Mlzika  vil  gaa  til  Daudsen,  men  Moderen  vil  ikke  tillade  det.  Mizika  er 
ulydig  og  gaar,  hvorfor  Moderen  i  sin  Forbittrelse  siger,  at  Nøkken  skal  tage  hende.  I  Dandsen 
kommer  en  ung  Herre  til  Mizika,  og  hun  dandser  med  ham.  Han  svinger  hende  stærkt,  hun 
skjænder  paa  ham  derfor,  men  han  svinger  hende  endnu  stærkere.  Mizika  indser,  at  det  & 
Nokken  og  raaber:  Nøkken  er  kommen  efter  mig!    Han  flyver  ud  ad  Vinduet  med  hende  og  ned 


Agndte  og  Havmanden. 


54 


i  Belgerne.  EIFterat  bun  har  født  ham  en  Sod,  tillader  han  hende  at  besøge  sin  Moder  i 
Hjemmet,  forlanger  dog,  at  hun  blandt  andet  sical  vogte  sig  for  den  hellige  Velsignelse.  Hun 
gaar  hjem,  men  er  ulydig  heri.  Nolcken  kommer  efter  hende,  thi  deres  Barn  græder.  Da  hun 
ikke  vil  folge  med  ham,  river  han  Barnet  i  to  lige  Dele,  at  hver  af  dem  kan  faa  det  halve. 
Da  Visen  findes  hos  to  Slavestammer,  der  ere  saa  vidt  adskilte  baade  i  Sprog  og  Bopæle  (Ven- 
derne tilhøre  den  vestslaviske  eller  bohmisk-polske  Hovedgren  og  bo  i  Over-  og  Neder-Lausitz ; 
Vinderne,  hvis  Sprog  ogsaa  kaldes  slovensk,  høre  til  den  østslaviske  eller  russisk -serviske 
Hovedgren  og  bo  i  Kraln  og  omhggende  Egne  af  Steiermark,  K^rnthen  og  Ungarn),  —  saa  synes 
Visen  ret  at  være  hjemme  mellem  de  slaviske  Folk.  Hvad  her  er  een  Vise,  er  hos  Tydskerne  to, 
hos  os  tildels  tre,  hvorom  mere  ved  de  to  følgende  Viser. 

En  tusk  Vise  hos  Schrdter  (Finnische  Runen,  S.  118),  betitlet  "die  Meerfreier"  (Heren- 
kosiat),  minder  om  vor  Agnetes  Vise:  Annika  sad  paa  Broen  og  græd;  da  steg  en  Guldmand 
(Kultamies)  op  af  Havet  med  gylden  Hund  og  gylden  Isse,  gyldent  Harnisk,  gyldne  Handsker, 
gyldne  Ringe,  gyldne  Sporer.  Han  bad  hende  følge  sig,  men  hun  afslog  det.  Annika  sidder 
atter  paa  Bro,  og  en  efter  anden  opstige  af  Havet  en  Sølvmand  (Hopiamlbs),  en  Kobbermand 
(Waskiemies) ,  en  Jærnmand  (Rautamies),  alle  med  samme  Forslag,  men  alle  faa  de  samme 
Afslag.  Da  stiger  tilsidst  en  Brodmand  (Leipamles,  af  samme  Betydning  som  det  tydske  Brod* 
herr  o:  Husbond,  Husfader?)  op  og  beder  Annika  følge  sig,  og  ham  svarer  hun  ja.  Noget  lig- 
nende forekommer  i  Kalevala  (Ilte  Rune  i  1ste,  18de  i  2den  Udgave),  hvor  Ilmarinens  Søster 
Annikki  staar  paa  Broen  og  tvætter,  da  W^namOinen  styrer  til  Landet  paa  Rejsen  til  Pohjola, 
hvor  han  vu  bejle  til  Ihnarinens  elskede;  men  det  er  kun  denne  Situation  og  Møens  Navn  der 
have  en  vis  Lighed  med  Visen  hos  SchrOter;  Resten  er  ganske  forskjelllg.  Det  er  muligt,  at  denne 
finske  Annika  eller  Annikki  (Cåstrén  kalder  hende  ''holmens  jungfru  Anni'*))  der  paa  Broen  mod- 
tager Havguden  eller  den  af  Havet  opstigende  Guldmand,  aldeles  intet  har  at  gjøre  med  vor  Vises 
Agnete,  der  paa  Højelands  eller  Hohiiegaards  Bro  modtager  Havmanden,  hvis  Haar  var  som  det 
pureste  Guld;  men  der  er  dog  en  Lighed  derimellem,  som  fortjente  at  anmærkes. 


(t.  Flyveblad,  b.  Optegnelse  med  R.  Nyeraps  Haand. 
c  Optegnet  1844  af  Fra  P.  Petersen  efter  en  sjæl- 
landsk Bondepiges  Sang.  d«  Optegnet  1844  af  en  Bonde 
i  Ljunge  ved  Sore,  indsendt  af  Pastor  J.  F.  Fenger. 
e.  Optegnet  1849  af  Baronesse  E.  Stampe  efter  en 
Bondekones  Sang  ved  Præsle.  f.  Optegnet  1845  af 
Jomfru  E.  Galskjet,  som  den  blev  hende  foresungen 
af  Pigen  Ellen  HansdaUer  i  Gjerslev  ved  Roskilde, 
g.  Optegnet  1844  af  Skolelarer  Storm  i  SUllinge,  der 
har  hert  den  i  Jylland  i  sin  Barndom,  li.  Meddelelse 
fra  Pastor  P.  Rer  dam  i  Mæhrn  ved  Præsle  1844. 
i.  Meddelelse  fra  afdede  Pastor  N.  Se  toft  i  Oster- 
Egitsborg  ved  Vordingborg,    k.   Abr.  Nr.  60.) 


1. 


Agnete  hun  ganger  paa  Hejelands  Bro, 
da  kom  dér  en  Havmand  fra  Bunden  op. 
—  Haa  ja!  — 
da  l^om  der  en  Havmand  fra  Bunden  op. 


2.  "Og  her  du,  Agnete^  hvad  jeg  vil  sige  dig: 
og  vil  du  nu  være  Allericjæreslen  min?" 

3.  '^0  ja  saamænd  det  vil  jeg  saa, 

naar  du  ta'r  mig  med  paa  Havsens  Bund." 

4.  Han  stopped  hendes  Øren,  han  stopped  hen- 

des Mund, 
saa  ferte  han  hende  til  Havsens  Bund. 

5.  Der  var  de  tilsammen  i  otte  Aar , 

syv  Senner  bun  da  ved  den  Havmand  faar. 

6.  Agnete  hun  sad  ved  Vuggen  og  sang, 

da  herte  hun  de  engelandske  Rloklters  Klang. 


52 


Agnete  og  HavmaiKlen. 


7.  Agnete  hun  ganger  sig  for  Havmand  at  staa: 
"Og  maa  jeg  mig  udi  Kirken  gaa?'' 

8.  "O  ja  saamænd  det  maa  du  saa, 

naar  du  kun  konuner  igjen  til  Bernene  smaa." 

9.  Han  stopped  bendes  Øren,  han  stopped  hen- 

des Mund, 
saa.  farte    ban    hende  paa   den   engelandske 

Grund. 

10.  Agnete  hun  ind  ad  Rirkedaren  tren, 
hendes  Moder  bagefter  i  samme  Sind. 

11.  "Og  her  du,  Agnete,  hvad  jeg  vil  sige  dig: 
og  hvor  har  du  været  i  otte  Aar  [fra  mig]  ?" 

12.  "Og  jeg  har  været  paa  Havsens  Bund, 

syv  Senner  har  jeg  ved  den  Havmand  faa'L" 

13.  "Og  hvad  gav  han  dig  for  Æren  din, 
da  han  dig  fæstede  til  Bruden  sin?" 

14.  "Og  han  gav  mig  et  prægtigt  Guldbaand, 
det  bindes  ikke  bedre  om  Dronningens  Haand." 


15.  Den  Havmand  ind  ad  Rirkederren  tren, 
og  alle  de  smaa  Billeder  de  vendte  sig  on 

kring. 

16.  Hans  Haar  det  var  som  det  pureste  Guld, 
hans  Øjne  de  vare  saa  frydefuld. 

17.  "Og  her  du,  Agnete,  hvad  jeg  vil  sige  di^ 
og  dine  smaa  Bern  de  længes  efter  dig." 

18.  "Og  lad  dem  længes,  mens  de  længes  vil, 
slet  aldrig  saa  kommer  jeg  mere  dertil." 

19.  "O  tænk  paa  de  store  og  tænk  paa  de  sm« 
ja  tænk  paa  det  lille,  som  i  Vuggen  laa." 

20.  "Ret   aldrig  tænker  jeg    paa  de   store  elle 

smaa, 
langt  mindre  paa  det  lille,  som  i  Vuggen  laa 
—  Haa  ja  I  — 
langt  mindre  paa  det  lille,  som  i  Vuggen  laa.' 


B. 


(Optegnet  1844  af  Pastor  P.  Rerdam  i  Mæhrn  efter 

Diktat  af  Enkefrue  Leuning  i  Slagelse.     Meddeleren 

har  kan  optegnet  saadanoe  Vers,  som  væsenlig  afvege 

fra  den  hos  Abr.  trykte  Text.) 


(1.)  "Ja,  vel  maa  du  til  Rirke  gaa, 
—  Tiden  gjeres  mig  lang.  — 
men  du  maa  ej  tage  det  rede  Guld  paa. 
Eja,  hvor  Sorgen  er  tung! 

(2.)  Og  naar  du  kommer  paa  Rirkegaard, 
maa  du  ej  udslaa  dit  favre  gule  Haar. 


(3.)  Og  naar  du  kommer  i  Rirken  ind, 
maa  du  ej  ga^  i  kjær  Moders  Stol  din. 

(4.)  Naar  Præsten  nævner  den  heje, 
da  maa  du  dig  ikke  nedbeje." 

(5.)  Agnete  ud  ad  Vinduet  sprang: 
det  rede  Guld  efter  beode  klang. 

(6.)  Da  hun  kom  paa  den*  Rirkegaard, 
da  slog  hun  ud  sit  favre  gule  Haar. 

(7.)  Og  der  hun  kom  i  Rirken  ind, 

da  gik  hun  ind  i  kjær  Moders  Stol  sin. 

(8.)  Der  Præsten  nævned  den  heje, 
hun  monne  sig  dybt  nedbeje. 


Agnete  og  Havmanden. 


53 


(9.)  ''Her  du,  Agnete,  kjær  Datter  min, 
hYorfor  er  dine  Kinder  saa  hvide?" 

(10.)  "Syv  Senner  og  en  Datter, 

derfor  er  mit  Haar  saa  blakket 


(11.)  Syv  Senner  og  en  Pige, 

—  Tiden  gjeres  mig  lang.  — 
derfor  er  mine  Kinder  saa  hvide." 
—  Eja,  hvor  Sorgen  er  tung! 


c 


(Optegnet  1854  af  Cand.  theol.  J.  L.  Knudsen,  Lærer 
ved  Rødding -Hajskole,  efter  som  Visen  blev  sungen 
for  ham  af  B^jesten  Mari  Hel  vigs  i  Agerskov,  64  Aar 
gammely  som  havde  lært  den  af  sin  Moder  i  Aabol, 
Tirslund-Sogn,  Haderslev  Amt) 


10. 


Og  naar  du  kommer  paa  Kirkegulv, 
saa  maa   du   ej    gaa  med   din  kjær  Moder  i 

Stol. 

Og  naar  du  herer  den  hejestes  Navn , 
saa  maa  du  ej  beje  dine  Knæ  til  Jord." 


1.  Agnete  gik  ude  paa  Marken  og  græd, 

—  Fuglene  synger.  — 
da  stod  den  Bjærgmand  og  lyded  derpaa. 

—  Skjenne  Agnete! 

2.  "Agnete,  Agnete,  kom  ad  Bjærget  til  mig,      | 
det  redeste  Guld  det  giver  jeg  dig." 

3.  Agnete  hun  gik  Bjærget  tejse  omkring, 
saa  gik  hun  sig  ad  Bjærget  ind. 

4.  Agnete  var  i  Bjærget  tre  Gange  tre  Aar, 
hun   længest    saa    saare    at  se  den   grenne 

Jord. 

5.  Agnete  sad  ud'  og  sang  Lullernebi, 
da  herte  hun  Engelands  Klokker  at  ring'. 

6.  Agnete  gik  for  hendes  Fæstemand  at  staa: 
"Maa  jeg  ind  til  Engelands  Kirke  gaa  ?" 


7.  "Ja,  vel  maa  du  til  Engelands  Kirke  gaa, 
det  rede  Guld  maa  du  ej  tage  paa. 

8.  Og  naar  du  kommer  paa  Kirkegaard , 

saa  maa  du  ej  slaa  ud  dit  favre  Guldhaar. 


11.  Agnete  tog  alt  sit  rede  Guld  paa, 
hun  slog  og  ud  sit  favre  Guldhaar. 

12.  Den  Tid  hun  kom  paa  Kirkegulv, 

saa  gik  hun  med  sin  kjær  Moder  i  Stol. 

13.  Og  da  hun  herte  den  hejestes  Navn, 
da  bejed  Agnete  sine  Knæ  til.  Jord. 

14.  Den  Tid  Messen  og  Prædiken  havde  Ende, 
da  gik  hun  med  sin  kjær  Moder  hjem. 

15.  "Agnete,  Agnete,  kom  ad  Bjærget  til  mig: 
dine    smaa    syv  Senner    græder   haardt  for 

dig." 

16.  "Lad  dem  græd',  lad  dem  græd',  lad  dem 

græd',  men  de  vil: 
jeg  nu  ej  mere  herer  dem  til." 

17.  Saa  gav  han  hende  en  Syge  saa  krank: 

—  Fuglene  synger.  — 

Agnete  hun  dede  i  selvsamme  Stund. 

—  Skjenne  Agnete! 


54 


Agnele  og  Havmanden. 


D. 


(Optegnet  1845  af  Pastor  O.  D.  Liitken  i  Karleby,  saa- 

ledes  som  han  40  Aar  tilforn  har  hert  Visen  synge  af 

Benderpigerae  i  Lumby  i  Fyn.) 


1.  Angenete  hun  ganger  paa  Hevelands  Bro, 
der  kommer  den  Havmand  af  Stranden  op. 
—  Ho  ho  ho!  — 

der  kommer  den  Havmand   af  Stranden  op. 

2.  "Og  her  du,  Angenete,  hvad  jeg  vil  sige  dig: 
og  vil  du  felge  til  Havet  med  mig?" 

3.  "Ja,  gjærne  saå  vil  jeg  til  Havet  med  ham, 
hvi^  mine  Forældre  det  ej  sperge  skal." 

4.  Han  stopped  hendes  Øren,  han  lukte  hendes 

Mund, 
saa  ferte  han  hende  til  Havets  Bund. 

5.  Angenete  hun  sad  ved  Vuggen  og  sang, 
da  herte  hun  Engelands  Klokker  de  klang. 

6.  Angenete  buQ  sad  ved  Vuggen  og  græd: 
"O,   kunde  jeg  komme  til  min  kj>r  Moder 

at  sUa!" 

7.  Angenete  hun  gaar  for  den  Havmand  at  staa: 
"Og  maa  jeg  mig  ene  til  Kirken  hengaa?" 

8.  "Ja,  vel  maa  du  ene  til  Kirken  hengaa, 
naar  du  vil  komme  igjen  til  dine  Bern  smaa." 

9.  "Ja,  visselig  sandelig  det  jeg  vil, 
det  skal  du  se  og  here  til." 

10.  Nu  stopped  han  hendes  Øren  og  lukte  bendes 

Mund, 
saa  ferte  han  hende  til  den  engelske  Grund. 

11.  Angenete  hun  ind  ad  Kirkederen  traadte, 
saa  vendte  alle  de  smaa  Billeder  sig  omkring. 

12.  Angenete  hun  til  Alteret  kom, 

der  stod  hendes  kjær  Moder  paa  den  hejre 

Haand. 

13.  "Og  her  du,  Angenete,  hvad  jeg  dig  sige  vil : 
og  hvor  har  du  været  saa  lang  en  Tid?" 


14.  "I  Havet  har  jeg  været  i  otte  Aar, 
*    syv  Senner  jeg  der  med  Havmanden  faar." 

15.  "Og  her  du,  Angenete,  hv^d  jeg  dig  sige  vil: 
og  hvad  gav  han  dig  for  Æren  din?" 

16.  "Han  gav  mig  det  rede  Guldbaand, 
det  findes  ikke  bedre  om  Dronningens  Haand." 

17.  "Og  her  du,  Angenete,  hvad  jeg  siger  dig: 
hvad  gav  ban  dig  mere  for  Æren  din?" 

18.  "Han  gav  mig  en  Guldkniv  og  Gaffel, 
der  lægges  ikke  bedre  paa  Dronningens  Taffel." 

19.  "Og  her  du,  Angenete,  hvad  jeg  siger  mer: 
hvad  gav  han  dig  mere  for  Æren  din?" 

20.  "Han  gav  mig   et  Par  Guldspænder  til  Sko, 
der  findes  ej  bedre  paa  Dronningens  Fod." 

21.  "Og  her  du,  Angenete,  hvad  jeg  siger  dig  mer: 
og  hvad  gav  han  mere  for  Æren  din?" 

22.  "Og  han  gav  mig  en  Harpe  af  Guld, 
at  skulle  spille  paa,  naar  jeg  var  sorrigfuld." 

23.  Hendes  Moder  vendte  sig  af  Kirken  ud, 
Angenete  tog  Afsked  med  sorrigfuldt  Mod. 

24.  Den  Havmand  han  gjorde   en  Vej  saa  bred 
fra  Stranden  op  til  Kirkegaardens  Sten. 

25.  Den  Havmand  han  ind  ad  Kirkederen  saae: 
og  alle  de  smaa  Billeder  dandsede  omkring. 

26.  Den  Havmand  han  op  til  Alteret  kom, 
der  stod  Angenete  alt  ved  hans  hejre  Haand. 

27.  "Og  her  du,  Angenete,  hvad  jeg  dig  sige  vil: 
de  smaa  Bern  længes  nu  saare  efter  dig." 

28.  "Lad  længes,  lad  længes  saa  saare  som  de  vil: 
i  Havet  har  jeg  været,  der  kommer  jeg  ej  mer." 

29.  "Tænk  nu  paa  de  store,  tænk  mere  paa  de 

smaa , 

men  mest  paa  det  lille,  som  i  Vuggen  laa." 


Agnete  og  HavmandeD^ 


55 


30.  "Hverken  tænker  jeg  paa  de  store  eller  smaa, 
langt  mindre  paa  det  lille,  der  i  Vuggen  laa." 

31.  Den  Havmand  han  vred  sfne  Hænder  derved: 
"Det  skulde  du  betænkt,  da  du  havde  mig  der.'' 

32.  "Og  vil  du  felge  til  Stranden  med  mig, 
tolvtusind  Tender  Guld   dem  giver  jeg  dig." 


33.  "Tolvtusind  Tender  Guld  dem  haver  jeg  selv, 
jeg  giver  dig  Fanden,  den  kan  dig  felge  med." 

34.  Den  Havmand  han  rejste   med  et  sorrigfuldt 

Mod, 
Angenete  hun  stod  for  Stranden,  og  hjærtelig 

hun  lo. 
—  Ho  ho  ho  I  — 
Angenete  hun  stod  for  Stranden,  og  hjærtelig 

hun  lo. 


A«  De  to  Tryk  af  Flyvebladet  (ft),  som  ere 
komne  mig  for  Øje,  findes  i  Lektor.  G. 
Stephens^  Saml.;  de  betegnes  her  med  a, 
^  og  ere  begge  fra  sidst  i  forr.  Aarh. 
Titel:  En  smuk  nye  Yiise,  Begynder  saa- 
ledes:  Agnete  hun  ganger  paa  Heielands 
Broe,  Ae,  Under  sin  egen  velklingende  Me- 
lodie.  [Træsnit:  et  Landskab,]  Kiebenhavn. 
Trykt  hos  L.  N.  Svares  [Efterleverske  boende 
[^:  Enke]  i  store  Kannikestrædet,  No. 39.  Da 
alle  Optegnelserne  b — 1  vistnok  mere  eller 
mindre  grunde  sig  paaFlyvebL^  saa  anføres 
her  ikke  alle  de  smaa  Afvigelser  fra  dette^ 
som  enhver  Sanger  kan  have  foretaget  sig 
paa  fri  Haand;  m,en  kwn  saadanne,  der 
røbe  j(^eller  kunde  synes  at  rebe)  en  af 
FlyvebL  uafhængig  Tradition.  Af  disse 
Optegnelser  fattes  b  Yersene  16  og  18; 
c:  V.  2,  3  og  16;  e:  V.  4  og  16;  g: 
y.  1,  5,  13,  14,  16  og  18;  f  har  kun 
y.  10  (a-b),  13  (a-b),  14  (a-c)  o^  16;  k  oy  1 
meddele  kun  nogle  Afvigelser  fra  den  hos 
Abr,  trykte  Text,  Denne  (k)  er  væsenlig 
et  Aftryk  af  FlyvebL^  og  dens  Afvigelser 
fra  dette,  som  vistnok  mest  ere  vilkaar- 
lige  Rettelser,  ere  her  behandlede  ligesom 
de  nysnævnte  Optegnelsers. 

Omkvadet:  a:  Haaja!  ehk:  Haa  haa  haa! 
d:  Ha  ha  ha!  c:  Haa  haa  ja!  b:  O  ja  o  ja 
o  ja!    g  har  de  samme  to  Omkv.  som  B. 

y.  1,  L.  1.  Agnete,  d:  Angnede;  e:  Ange- 
nete. (^Saal.  udtales  det  nok  overalt  af 
Almuen.')  L.  1.  Hejelands,  d:  Hejlande; 
ck:  Hejelofts;  i:  Holmegaards  (Jfr.  V.  6). 


Aø     V.  2,  L.  1.    Og  her,   bdegk;    a:    Her. 

L.  1.  hvad  ...  dig,  g:  baade  faver  og  fin. 
V.  3,  L.  1.  det,  bdegk;  a:  saa. 

y.  5.     Saal.   d;   a'«  Læsemaade  er  tvun^ 

gen  og  ufolkelig: 

Tilsammen  der  udi  otte  Aar, 
syv  Senner  de  tilsammen  faar. 

h:  I  syv  Aar  hun  hos  Havmanden  var, 
syv  Senner  hun  med  den  Havmand  bar. 

L.  1.  bce:    [Og  sammen  var  de  i  [c:  I 

Havet  var  hun  i  —  e:  Og  der  var  hun  alt 

udi]  otte  Aar. 

y.  6,  Z.  1.  sad  ved,  begk;  a:  sad  paa; 
c:  sad  over;  d:  laa  paa;  i:  laa  over.  L.2. 
(1  har:  Holmegaards  Klokker). 

y.  7,  L.  2.  t:  og  maa  jeg  til  den  enge- 
landske  Kirke  gaa. 

y.  8,  L.  1.  det,  de  g;  a:  saa.  (c:  Ja  vel 
maa  du  dig  til  Kirken  hjemgaa.) 
y.  8-9«     Mellem   dem  have  e  og  å  hver 
et   Vers: 

e:  8b.  Ja  vist  vil  jeg  hjemkomme  til  Bernene 

smaa , 
jeg  haver  ingen  kjærere  paa  denbe  Ver- 

dens  Jord. 

d:  8b.  Naar  Præsten  han  nævner  det  heje, 
da  maa  du  dig  ikke  nedbeje. 

y.  10,  L.  2.  Sind,  er  en  Konjektur  for 
Stund,  som  Flyvebl.  (og  d  h)  har,  men 
som  i  Forhold  til  Sind  lod  sig  forklare 
som  en  Trykfejl.  Abr.^s  Læsemaade: 
hendes 'Moder  bagefter  og  var  ej  sen,  er 
nok  en  vilkaarlig  Ændring,  og  det  samme 
gjælder  m,aaske  om  b:  hendes  M.  var  efler 


56 


Agnete  og  HdvniaudeQ. 


i    samme   Trin;     c    har:    heades    M.    hun 
stander  hende  op  igjen;  g:  der  stod  hendes 
M.  med  blegenen  Kind;  f:  og  alle  de  smaa 
Billeder  de  vendte  sig  omkring;  e:  der  saae 
hun    sin    M.   og  vendte   sig    om    (i   L,  1: 
kom  for:  tren). 
El*     V.   10-11.      Mellem  duse  har  (følgende 
(jfr.  e^ 8  Læs  em*  i  forr,   V.); 
10b.    Og  der  hun  op  ad  Kirkegangen  kom, 
[der  saae   hun    [el.  hun  medie]  sin  kjær 
Moder,  som  vendte  sig  om. 
V.  11,  L,  1.   Og  her,  bcdegk;  a:  Her. 
L.  2.  [fra  mig],  er  indsat  efter  som  Pastor 
Fenger   i  Ljwnge   har    hert  en  Bondepige 
synge.    (J)ette  giver  baade  bedre  Rim  og 
synes    ægtere    end    Abr.^s:     hvor     har    du 
været  i  otte  Aars  Tid.     e  har:  og  hvor  har 
du  været,  siden  du  drog  fra  mig.) 
y.   11-12.    Af  et  mellem  disse  henhørende 
Vers  har  g  denne  iste  Linie: 
11b.  Syv  Kongeriger  have  vi  efter  dig  ledt 
V.  12,  L.  2.  SaaL  d  (eg:  syv  S.  [jeg  ved 
en  H.  har  [g:  ved  den  H.  haver  jeg]  faa't), 
a:  syv  S.  jeg  ved  Havmanden  fik. 
-      y.  13,  L.  1.  Og,  bk;  fattes  t  a.    L.  1. 
for   Æren    din,   saal.  har  k,    og  saal.  har 
ogsaa   Pastor   Fenger   i    Ljunge   hørt    eti 
Bondepige   synge  y    og   dette    er  aabenbart 
den    rette   Læsemnade,    der   ved   Misfor- 
staaelse  i  %  er  bleven  til:   til   Foræringen 
din ,    som    ogsaa    b  d  h     have,       1 1    have 
Verset  anderledes: 

c:  Og  her  du,  Agnete,  kjær  Datteren  min: 
og  hvad  gav  han  dig  til  Fæstensgaven  din? 
e:  O  her,  Aogenete,  hvad  jeg  vil  sige  dig: 
hvad  gav  han  dig,   da  han   fæsted  dig  til 

Bruden  sin? 
thar  to  Vers;  det  første  som  c'«,  det  andet: 
13b.  Og  hvad  fik  du  til  Fæstensgave  din, 
da  han  dig  fæsted  til  Bruden  sin? 
y.   14.     Isteden  for  dette    ene    Vers    i  a 
have  de  andre   Optegnelser  følgende: 
b:    14  a.    Og  han    gav    mig    saa    dejligt    et 

Guldbaand , 
et    bedre    findes    ej    om    Dronningens 

Haand. 
14b.  Og  hvad  gav  han  mer  til  Foræring  din, 
da  han  fæsted  dig  til  Bruden  sin? 
14  c.  Han  gav  mig  et  dejligt  Guldskrin, 
et  bedre  findes  ej  i  Dronningens  Sind  [?]. 


c:    14a.  Og  han  gav  mig  de  Guldrioge  fem, 
og  Roser  og  Liljer  var  lagt  udi  dem. 
14b.   Og   han  gav  mig  de  Guldringe  ni, 
og  Roser  og  Liljer  var  lagt  udi  di. 
14  c.    Og  han  gav   mig  et  guldbeslagent 

Skrin, 
det  bæres  ikke  bedre  for  Dronningen  ind. 
14d.   Og  han   gav   mig   saa   prægtigt  et 

Guldbaand, 
det  bindes  ikke  bedre  om  Dronningens 

Haand. 
14  e.  Og  han  gav  mig  en  Harpe  af  Guld, 
som  jeg  skulde  spille  paa,  naar  jeg  var 

sorrigfuld. 
14  f.  Og  han  gav  mig  en  selvbeslagen  Kniv: 
gid  Herren  vilde  stikke  den  tvært  i  hans  Liy. 

d :    14a.    Han  gav  mig  saa  dejligt  et  reden 

Guldbaand, 
det   bindes    ej    bedre    om    Dronningens 

Haand. 
14b.    Han  gav  mig    saa  dejligt  et  Par 

selvspøndte  Sko, 
.  dem  haver  jeg  sledet  med  megen  Uro. 

e:    14a.    Og   han  gav  mig   en  silkestukken 

Særk, 
den  haver  jeg  slidt  med  Ve  og  Værk. 
14b.    Og  han  gav  mig  saa  vakkert   et 

Guldskrin , 
der  bæres  intet  bedre  for  Dronningen  ind. 

14c.    Og  han    gav   mig  saa   vakkert  et 

Guldbaand, 
der  bæres   intet  bedre  om  Dronningens 

Haand. 
14d.  Og  han  gav  mig  en  Harpe  af  Guld, 
som    jeg    kan    lege    paa,    naar   jeg   er 

sorrigfuld. 
14^.   Og   han  gav  mig  en  guldbeslagen 

Kniv, 
jeg  ensked,  den  sad  midt  i  hans  Liv. 

f:     14a.  Og  han   gav   mig  det   rede   Guld- 
baand, 
ret    aldrig    findes    skjennere   om    nogen 

Dronnings  Haand. 
14b.   Og   han   gav  mig  de  guldspændte 

Sko, 
ret    aldrig  findes    skjennere  paa    nogen 

Dronnings  Fod. 

14  c.  Og  han  gav  mig  en  guldskaflet  Kniv, 
jeg  var  tilfreds,  den  sad  i  mit  Liv. 


Agnete  og  Havmanden. 


57 


h:    14b.  Og  han  gav  mig  et  prægtigt  Guld- 

skrin , 
det  bæres  ej  bedre  for  DronningeQ  ind. 

Y.  14-15.  Melløm  disse  har  d  f elgende 
Vers  ijfr  Anm.  til  V.  8-9): 

14c.  Da  Præsten   han  nævnte  det  heje, 
da  maatt'  Angnede  sig  beje* 

e  har  paa  samme  Sted  følgende: 

14s.   Og  nu  skal  du  under  Korsel  at  staa : 
ret  aldrig  skal  den  Havmand  dig  mere  faa. 

y.  15,  L,  2.  f:  og  Altertavlen  vendte  sig 
og  Alteret  med  den.  L.  2.  de  vendte  sig, 
b:  de  vendtes;   e:  de  snodes;  ii:  snode  sig. 

V.  16,  L,  2.  frydefuld,  h:  taarefuld. 


y.   17,  lyder  i  g: 

Og  her  du,  Agnete,  baade  faver  og  fin, 
og  vil  du  ej  hjem  til  B«rnene  din? 
L,  1.  Og  her,  ek;  a:  Her.  I^.  2.  b:  o, 
hvorfor  bliver  du  borte  fra  mig. 
y.  19,  L.  1.  O  —  og,  k;  a:  Ja — ja.  (cc: 
Tænk  noget  paa  de  store,  tænk  noget  paa 
de  smaa,  tænk  noget  [e:  mer]  paa  den 
[e:  det]  lille,  som  i  Vuggen  laa.) 

y.  20,  L.  1.  c:  Jeg  tænker  ej  paa  de  store, 

ej  heller  paa  de  smaa;   e:  Slet  ikke  paa  de 

store,  slet  ikke  paa  de  smaa. 

Efter  dette  har  C  endnu  et  Slutningsvers : 
Og  Havmanden  hjem  til  Bernene  kom, 
og  borte  var  Moderen  til  dem. 


39. 


Nokkens  Svig. 


E, 


In  Opskrift  af  denne  Vise  er  trykt  hos  Syv  (Nr.  91),  optrykt  hos  Abr.  (Nr.  49),  oversat 
paa  tydsk  af  Herder  (Yolsklieder,  II,  2,  Nr.  26)  og  af  W.  Grimm  (Altdan.  Heldenl.  S.  403),  paa 
engelsk  af  M.  G.  Lewis  (Tales  of  wonder,  1801.  I,  S.  56)  og  af  R.  Jamieson  (Pop.  Ball.  I, 
S.  208).  Alle  tre  Opskrifter  ere  trykte  i  min  "Prøve"  (Nr.  2).  Lighed  med  denne  Vises  Æmne 
har  et  Sagn  hos  Thiele  (II,  S.  214)  og  et  hos  MUlIenhof  (S.  146).  Navnet  "Marstigs  Datter"  i  de 
to  Opskrifter  (BC)  er  upaatvivlelig  et  senere  Tillæg;  det  findes  ikke  i  vor  Opskr.  A,  saa  lidt 
som  i  nogen  af  de  fremmede  Opskrifter.  Navnet  Alfast,  som  vor  Opskr.  A  har,  gjenkjendes  i  to 
af  de  svenskes:  Hållfast. 

1  Sverig  er  denne  Vise  endnu  meget  udbredt:  tre  STenske  Opskrifter  efter  Nutidens 
Tradition  findes  hos  Afz.  (Nr.  11  og  89;  jfr.  Afz.  SagohSfd.  II,  S.  154);  alle  begynde  de  med, 
at  Nokken  paatager  sig  en  Ridders  Skikkelse,  og  ende  med,  at  han  fører  den  foriokkede  Sfø  med 
sig  ned  i  Vandet. 

En  Mfsk  Opskrift  findes  hos  Landstad  (Nr.  39),  og  et  Vers  af  en  anden  i  Fayes  Norske 
Folkesagn  (2den  Udg.  S.  49).  Begge  disse  afvige  deri  fra  de  danske  og  svenske,  at  Nokken 
gaar  Glip  af  sit  Offer;  den  første  lader  Jomfruen  dræbe  ham  med  sin  Kniv  (et  uægte  Træk, 
sagtens  laant  fra  en  anden  Vise,  hvor  Forforeren  var  et  dødeligt  Menneske),  den  anden  ved  at 
hun  udbryder:  Saa  er  du  Nøkken,  det  skadelige  Dyr!  hvorpaa  han  forsvinder  (thi  naar  ban  nævnes 
ved  sit  Navn,  har  han  tabt  sin  Magt). 

En  ferøisk  Opskrift  (Nikurs  visa)  ved  Hr.  Hammershaimb  er  halv  dansk,  halv  færøisk, 
men  har  samme  Opløsning  som  sidstnævnte  norske:  da  Møen  udraaber:  Eg  meini,  til  eri  eitt 
nikartrOll!  maa  han  forlade  hende. 

En  islandsk  Opskrift  (Elenar-lJéS.  Cod.  Holm.  57,  Nr.  11)  begynder: 

Elin  litla  kvad  so  hått,  heyrdi  nykur  i  vatni  lå. 


58  Nøkkens  Svig. 

Den  har  samme  Oplosning  som  den  færoiske  og  den  ene  norske:  da  hun  siger:  Eg  {»Tf  ekki 
ncnni  ("Nennir"  er  et  Navn  paa  Nøkken),  —  so  hvarf  hann  frå  henni. 

Paa  tydsk  haves  flere  Opskrifter  af  en  ganske  lignende  Vise:   1)  "Wassermanns  Brant** 
;  fra  Kuhland  hos  Meinert  (Altdeut.  Volksl.  S.  77%  optrykt  hos  Erlach  (IV,  S.  219)  og  I  Wunderb. 

(IV,  S.  75);  2)  "Die  unglUckliche  Braut"  hos  Hoffmann  v.  Fallersleben  (Schles.  Volksl.  Nr.  2); 
3)  "KOnigs  Tdchterlein"  fra  Brandenburg  hos  Erk  und  Irmer  (VI  ^  Nr.  4);  4)  "Wassermanns 
Braut"  fra  Schlesien,  meddelt  af  Hoffmann  v.  F.,  i  Deutsches  Museum  (1852,  H,  S.  164;  op- 
trykt i  Wunderh.  IV,  S.  77);  5)  "Die  Nhienbraut"  hos  Zuccalmaglio  (Nr.  92).  Den  første  af 
disse  har  den  ægteste  Sagnform: 

Dos  frayt  amohl  dar  Wossermoa,     ar  frayt  a'r  Kiennicheinn  TechterlaiD. 

Han  bejlede  i  syv  Aar  og  paa  det  ottende.  Datteren  Annerlai  beder  om,  endnu  i  eet  Aar  at 
forblive  Hø,  men  Moderen  afslaar  hendes  Bon.  Næppe  var  Ordet  udsagt,  før  Gaarden  er  fuld  af 
Ryttere,  og  Brudgommen  kommer  ind  og  spørger  efter  Bruden.  Hun  er  i  sit  Kammer  og  vrider 
sine  Hænder.    Han  fører  hende  med  sig,  og  nu  hedder  det  (jfr.  vor  Nr.  37,  A  6) : 

Odd  wi  se  ouff  dan. Hof  ro  quom: 

"Got  beliiU'  aich,  Vater,  MuUer,  Bruder  onn  Schwaster!" 

Onn  wi  se  vir  dan  Zaum  naos  quom: 
"Got  behilt  mich  [?  aich]  ,*  Blimlen  onn  grunes  Gros , 
I  onn  olies,  wos  ich  heinder  mer  los'." 

Da  hun  kommer  paa  Hede,  da  møde  hende  hvide  Svaner;  I  flyve  hen  til  Glæde,  siger  hun,  men 
jeg  gaar  bort  til  Sorg.  De  komme  til  en  Bro,  der  lader  hun  Kjøresvepden  holde,  aflægger  sin 
Højtidsdragt  og  sin  Guldring  og  ifører  sig  en  hvid  Kittel.  Og  skjøndt  Broen  var  beslaaet  med 
Jærn,  saa  den  kunde  bære  44  Vogne,  saa  brister  den  dog  under  hende,  og 

"De  Braut  woer  oufi*  dam  Sande,     de  Huochzait  ouff  dam  Rande." 

Dronningen  ser  fra  sit  høje  Kammer  sit  kjære  Barn  svømme  i  Floden  og  udbryder:  Det  var  mig 
*  sagt  i  Maaneskin,  at  hun  skulde  drukne  i  Rhin!    Den  anden  Opskrift  har  istedenfor  Nøkken  en 

virkelig  Ridder.  Jomfruen  har  læst  i  Skyerne,  at  hun  skal  drukne  i  Rhin  og  vil  derfor  nødig 
følge  ham.  Da  de  komme  til  Broen,  rider  Ridderen  først  over  den  med  24  Ryttere;  men  da 
hun  kommer  ud  paa  den,  brister  den,  og  hun  drukner  i  Rhin.  Den  tredje  har  ogsaa  Istedenfor 
Nøkken  en  virkelig  Konge.  Da  Bruden  ikke  vil  over  Broen,  farer  han  først  selv  over  den  og 
atter  tilbage,  endda  vil  hun  ikke  over  den ;  han  lader  da  Broen  befare  af  54  Vogne,  af  54  Ryttere, 
af  54  Løbere,  frem  og  tilbage;  men  endnu  vil  Bruden  ikke  over.  Da  tager  han  hende  ved 
Haanden  og  fører  hende  ud  paa  Broen :  en  Planke  brister,  og  hun  synker  i  Flodens  Dyb.    Han  ud- 

^  raaber  da:  Ingen  kunde  vel  fortænke  mig  i,  om  jeg  lod  min  Moder  hænge:  dette  er  nu  den  syvende, 

som  jeg  har  bragt  til  Rhin!  Den  fjerde  Opskrift  har  beholdt  Nøkken;  den  har  tre  Broer:  den  første 
beslagen  med  Jærn,  den  anden  med  Sølv,  dem  fare  de  over;  men  da  de  komme  paa  den  tredje, 
beslagen  med  Guld,  da  brister  den,  og  de  styrte  i  Floden.  (Den  følgende  Fortælling  om,  at  han 
svømmer  i  Land  med  hende,  fører  hende  ud  i  en  Ørken,  hvor  han  vil  tage  Livet  af  hende,  som  er  den 
syvende  Kongedatter,  han  saaledes  har  bortført  o.  s.  v.  —  er  laant  af  en  anden  paa  tydsk,  dansk  og 
flere  Sprog  bekjendt  Vise,  og  er  vel  løben  med  her  ved  en  Misforstaaelse  af  den  Slutning,  som 

^  den  nysomtalte  tredje  tydske  Opskrift  har.)    Om  den  femte  Opskrift,  der  ligger  den  her  omtalte 

anden  nærmest,  gjælder  hvad  Hoffmann  (Schles.  Volksl.  S.  7)  siger:  at  det  er. en  uægte,  af  Ud- 
giveren omarbejdet  Recension. 

Som  slaviske  Sidestykker  til  vor  Vise  ere  de  i  Indledningen  til  forrige  Vise  anførte  at 
betragte.  De  svare  ganske  til  begge  de  to  tydske  Viser  og  derigjennem  ogsaa  til  begge  de 
danske.  Nærværende  Vises  Stof  alene  gjenfindes  i  et  slavisk  Folkesagn  A*a  samme  Egn  som  den 
anden  af  de  slaviske  Viser.  Det  er  med  Urette  optaget  mellem  Grhnmemes  Deutsche  Sagen 
(Nr.  51)  efter  Valvassors  "Die  Ehre  des  Herzogthums  Crain"  (Tom.  IV,  S.  685.  V,  S.  461),  hvor 


Nøkkens  Svig. 


59 


det  berettes,  at  en  Nøkke  bor  i  Laibach  ved  Byen  af  samme  Navn.  Det  var  da  i  Aaret  1547,  den 
første  Søndag  i  Juli-Haaned,  da  alt  Folket  efter  gammel  Skik  var  forsamlet  til  Dands  og  Lystighed 
paa  Torvet  under  den  skjonne  Lind,  at  en  smuk  og  velklædt  Yngling  kom  til  og  hilste  venlig  paa 
Forsamlingen;  men  hvem  han  rakte  Haanden,  de  gøs  dog  derved,  for  den  var  saa  kold  og  klam. 
Han  tog  en  ung  og  smuk  men  for  sin  Letfærdighed  tide  anset  Pige  ved  Navn  Ursula  op  til  Dands. 
De  kunde  ret  følges  ad  i  den  vildeste  Hvirvel,  men  efterhaanden  fjærnede  han  sig  med  hende  i 
Dandsen,  indtil  de  naade  Floden^  hvor  han  i  flere  Færgefolks  Paasyn  styrtede  sig  ud  med  hende. 

Paa  eagekk  gjenfinde  vi  samme  Vise.  W.  Scott  meddeler  i  sin  Border-Minstrelsy  (Udg. 
af  1812,  H,  S.  427)  en  Text  af  den,  betitlet  'The  Dæmon  Lover''  og  Buchan  (Ane.  Ball.  1, 
S.  214)  en  anden,  betitlet  "James  Herries";  men  begge  disse  have  modtaget  en  saa  kjendelig 
Bearbejdelse  og  Udvidelse  fra  de  respektive  Optegneres  eller  Udgiveres  Hænder,  at  de  ikke  vel 
kunne  benyttes  til  Sammenligning.  Derimod  meddeler  Motherwell  i  sin  Minstrelsy  (S.  93)  en 
vistnok  ufuldstændig,  men  utvivlsomt  ægte  Optegnelse  af  følgende  Indhold.  Fristeren  siger:  Jeg 
har  syv  Skibe  i  Sø,  ladede  med  det  fineste  Guld,  og  Sømænd  til  vor  Tjeneste.  Jeg  har  Sko  til 
min  elskedes  Fod  af  det  pureste  Guld,  forede  med  det  bløde  Fløjel.  Da  de  ere  komne  ud  paa 
Havet,  da  formørkes  Himlen  og  Fristerens  Aasyn,  hun  ser  hans  Hestefod  (cloven  foot),  og  snart 
hvirvles  Skibet  ned  i  Afgrunden. 

Denne  skotske  Vise  har  kjendelig  samme  Grundlag  som  vor,  skjøndt  den  hedenske 
Forestilling  om  Nøkken  her  er  fortrængt  af  den  kristelige  om  Djævelen,  der  jo  ogsaa  I  Skotland 
bærer  Navn  af  den  gamle  Nøkke  (Auld  Nick).  Det  samme  er  maaske  Tilfældet  med  en  bøhmisk 
Vise:  "Des  Teufels  Braut"  (Ida  v.  DUringsfeld:  Bdhmische  Rosen,  S.  189)  og  en  bretonsk: 
"La  Fiancée"  (Villemarqué's  Barzas-Breiz ,  4de  Udg.  I ,  S.  259 ,  tydsk  hos  Keller  og  SeckendorfT, 
Nr.  12:  "Die  Braut  in  der  H91le"),  hvor  Djævelen,  der  i  en  Ridders  Skikkelse  bortfører  Bruden, 
først  fremtræder  som  en  ved  Flodbredden  hvislende  Slange. 


A. 


(Karen  Brahes  FoUohaandskrifl,  Nr.  4.) 


1.  Derre  gonger  dantz  vdi  kongens  gaard, 

—  Vnder  lidden«  — 
der  dantzer  mer  med  vdslageu  haar. 
Meg  tagtis,  ihett  er  tongtt  att  riidde. 

2.  Der  dantzer  marr  med  vdslagenn  haard, 
der  dantzer  rider  med  dragenn  suerd. 

I 

3.  Der  dantzer  rider  med  dragenn  suerd, 
kongenns  datter  hun  for  dem  querr. 

4.  Stallt  war  denn  iumfrw,  hun  kuai  saa: 
det  harrde  hånd  nakenn,  vnder  isenn  laa. 

5.  Op  stuod  nackenn,  och  klede  hånd  sieg: 
"Monne  icke  den  stalt  iumfruwild  haflue  meg?" 


6.  Band  skabber  seg  kleder  buode  gulle  och  gråne, 
band  kalder  seg  her  Alifast,  kongens  senn. 

7.  Hånd  skabber  sin  hest  buod  suortt  och  huid,* 
i  forgyldene  saadell  saa  rider  band  did. 

» 

8.  Der  band  kaam  till  borrig-lied, 
enn  bedde-dantz  den  gick  der-wed. 

9.  Hånd  bantt  sinn  hest  wed  kierke-knap, 
hånd  gick  y  dantz,  till  wisenn  slap. 

10.  Thennd  iumfrw  recker  hun  haand  fraa  seg: 
"WeU  y,  her  Åilfast,  dantz  huosz  [meg]?" 

11.  "leg  well  icke  dantze  huosz  theg, 
for-vdenn  du  wilt  falge  meg. 

12.  Har  y,  stalitt  iumfni,  well  y  fellge  meg, 
enn  kron  aff  guld  saa  gi£Euer  ieg  theg. 


60 


Nøkkens  Svig. 


13.  leg  gifiuer  eder  saa  gott  ett  guld-boen : 
der  kaam  aldrig  sligett  paa  eders  laod. 

14.  Edders  fader  er  kong  oflber  allU  thelte  land: 
band  gaff  eder  alldrig  sliggett  guldboenn. 

15.  Eders  fader  er  kong  offuer  allt  tbette  rige: 
hånd  gaff  eder  aldrig  enn  guldkronn  slig.'' 

16.  "Huor-lunde  daa  skaall  ieg  feellge  theg? 
tber  holde  saa  sterke  wogtter  paa  meg. 

17.  Meg  wogtter  fader  och  moder, 
der-tiU  otte  rider  [guode]." 

18.  "ANt  om  deg  wogtett  nu  alk  din  iett, 

tha  skalt  y  meg  felge,  ihett  haffuer  y  ietL" 

19.  Saa  wenn  daa  haffde  hannd  fuolle,  wor  spaag, 
hånd  satte  den  iumfrw  wed  sinn  baag. 


20.  Hannd  ridder  sieg  offuer  biede: 
hans  guld  thett  skienner  saa  widde. 

21.  Thj  redd  igienem  stuoff  och  fftauffn, 
hans  hest  stander  wed  saa  wilt  ett  wand. 

22.  "Her  y,  her  Ållfast,  min  festemand, 
huad  well  y  huosz  tbette  wilde  wand?" 

23.  "leg  er  icke  her ,  Alifast,  din  (estemand, 
mitt  hiem  ihett  er  y  tbette  wand." 

24.  Met  fyrre  sknoff  och  XV  sem 
den  iumfrw  sanck  neder  for  striden  streem. 

* 

25.  Thett  matte  mand  herre  saa  langtt  aff  tie: 
—  Vnder  lydenn.  — 

buor  den  iumfru  vnder  wandit  skrieg. 
Meg  tackis,  ihett  er  tungt  att  ridde. 


k-.. 


B. 


(a.     Langebeks  Foliohdskr.,   Nr.  40.      b.    Magdalena 
Barnewitz*  Hdskr.,   Nr.  127.     c.   M.   Barnew.  Hdskr., 

Nr.  166.) 


1.    Der  ganger  dandtz  paa  kirkegaardt, 

och  Marsligs  dater  och  faun  dandtzit  for. 
Mig  tyckis,  det  ehr  tunet  at  ride. 


5.  Thil  en  bye, 

band  lod  sig  kleder  skierre  och  sye. 
Hånd  lod  sig  kleder  skiere,     ' 
och  alt  y  ridder-ligge. 

6.  Skierre , 

och  alt  y  ridder-ligge. 

Och  band  gick  sig  y  kirckenn  indt, 

och  atte  di  billeder  tennde  hånd  om-kring. 


2.  Paa  kirckegaard, 

och  Marstigs  datter' hun  dandtzit  for. 
Hun  gick  y  dandtz  med  stor  hoffmod, 
der-offiier  kom  hinde  saa  undt  it  bud. 

3.  Medt  saa  stor  hoffmod, 

der-offuer  kom  hinder  saa  unt  it  bud. 
Hun  gick  y  dandtz,  och  for  hun  queder, 
det  herde  band  Øgler,  y  vandit  leger. 

4.  Och  for  hun  queder, 

det  herde  band  Øgler,  y  vandit  leger. 
Hånd  gick  sig  thil  enn  bye, 
band  lod  sig  kleder  skiere  och  syie. 


7.  I  kirckenn  ind 

och  alle  di  billeder  vende  hånd  om*knng. 
Det  melthe  den  prest,  for  althered  stod: 
"Och  huem  ehr  oss  thenne  rider  guodt?" 

8.  For  altered  stoed: 

"Och  huem  ehr  oss  thenne  rider  guod?" 
"Och  ieg  ehr  kommen  aff  Norge-land, 
Norgelandtz  konge  baffiier  mig   udtsendt. 

9.  Aff  Norgeland, 

Norgelandtz-kongen  haffuer  mig  udtsenndL" 
Och  det  melthe  iomfhienn  ved  sig  enne: 
"Christ  gifiue,  ridderenn,  du  varst  min!" 


^ 


Nøkkens  Syig. 


61 


10.  Wed  sig  eDne: 

"Christ  giffue,  rider,  du  varst  mial" 
Och  fer  di  ordt  var  vel  udt-sagt, 
det  viste  Øgler  som  hånd  stodt. 

11.  HalfT  adsagt, 

det  viste  Øgler  som  haod  stod. 
Øgler  fich  saa  frit  it  mod, 
band  gick  thil  den  iomfru  gnodt. 

12.  Saa  frit  et  mod, 

saa  gich  band  thi!  denn  iomfru  guodt; 
"Min  skiene  iomfru,  loffuer  i  mig, 
saa  gaat  it  halssbondt  saa  giffuer  ieg  dig. 

13.  Loffuer  y  mig, 

saa  gaat  it  balsbond  saa  giffuer  ieg  dig." 
"Min  fader  vor  konge  offuer  thre  konge-rige, 
band  gaff  mig  aldrig  guld-bandt  slig. 

14.  Offuer  thre  konge-rige, 

band  gaff  mig  aldrig  guldbondt  slige. 

Huor  kommer  ieg  aff  kirckenn  med  dig? 
der  ebr  saa  mange,   der  vocter  paa  mig. 

15.  Aff  kirckenn  med  dig, 

der  er  saa  mange,  der  voctber  paa  mig. 
Och  mig  vocter  fader  och  moder, 
min  sester  och  min  engste  broder. 

« 

16.  Fader  och  moder, 

mia  sester  och  min  angste  broder. 
Mig  vocter  och  min  festemand, 
min  sterste  sorig  er  for  ham. 

17.  Min  festemand, 

min  sterste  sorrig  er  for  ham." 
"Och.  det  dig  vocte  al  din  et, 
du  skalt  mig  bolle  4iet,  du  haffuer  mig  iett. 

18.  Al  din  et, 

du  skalt  mig  bolle  det,  du  haffuer  mig  iett." 
Och  Øgler  lod  det  i  kirckenn  ske, 
att  ingenn  kunde  thenum  se. 

19.  Det  saa  y  kirckenn  ske, 

at  ingen  kunde  dennum  sbe. 

Och  band  slog  offuer  hinde  skariagenn  blaa, 
saa  monne  di  aff  kirckenn  gaa. 


20.  Skariagenn  blaa, 

saa  monne  di  aff  kircken  gaa. 
Der  di  kom. thil  ^tette, 
ganger  och  gyllenn  sadell  thenum  mette. 

21.  Thil  stette, 

ganger  och  gyldenn  sadel  dennum  mette. 
Der  df  kom  i  grenen  eng, 
der  mette  thennum  thredue  ridende  hoffmendt. 

22.  I  grenen  eng, 

der  mette  dennum  thredue  ridende  hoffmendt. 
Och  der  di  kom  paa  hede, 
da  blefliie  di  throlle  saa  lede. 

23.  Paa  bede, 

da  bleffue  di  trolle  saa  lede. 

Throllenn  bleff  saa  sort  som  iordt, 
och  iomfruen  bleff  y  buffuenn  saa  mod. 

24.  Som  en  iord, 

och  iomfruen  bleff  y  buffuenn  saa  modL 
Och  der  di  kom  thil  det  sundt, 
der  bad  trollenn  bolle  enn  stundt. 

25.  Thil  det  sundt, 

och  da  bad  throllenn  bolle  en  stundt: 
Holler  i  her  ved  thenne  aa, 
men  ieg  ganger  och  benter  oss  enn  baad. 

26.  Ved  thenne  aa, 

men  ieg  ganger  och  henter  oss  enn  baad." 
"Herre  Gud  verre  med  min  fader, 
band  actit  mig  aldrig  slig  fare. 

27i    Minn  fader, 

band  actit  mig  aldrig  slig  farre. 
Herre  Gud  verre  med  min  moder, 
hun  actit  mig  aldrig  slig  vaade. 

28.  Min  moder, 

hun  actit  mig  aldrig  slig  vaade. 
Herre  Gud  naade  min  festemandt, 
^aa  mangenn  vild  sti  saa  rider  band. 

29.  Min  festemand, 

saa  mangen  vild  sty  saa  rider  band. 
Nu  raader  ieg  buer  enn  skien  iomfru: 
ganger  aldrig  y  dandtz  med  stor  boffmodt. 


62 


Nøkkens  Svig. 


i^i 


;   > 


30.  Huer  skenn  iomfru: 

ganger  icke  y  dandtz  med  stor  boffmodt." 
"Och  det  [da]  skulle  du  bafEiie  tengt  farre, 
da  haffde  du  icke  kommet  i  min  verre. 

31.  Haffue  tenet  farre, 

da  haffde  du  icke  kommit  i  min  ?erre." 
Och  Øgler  styrit  sit  skiff  thi!  land, 
halt  var  blod,  och  halt  var  vand. 

32.  Sit  skib  thil  land, 

halt  var  blod,  och  halt  var  vandt 
Hånd  tog  denn  iomfru  i  sin  fauffn, 
band  lafite  hinder  i  denn  fremmer-stauffn* 


33.  I  sin  fauffn, 

band  loftit  hinder  y  fremer-staffh. 
Och  der  di  kam  der  mit  paa  sundt, 
daa  ville  baadenn  sencke  thil  grund. 

34.  Der  mit  paa  sund, 

och  da  ville  baaden  sencke  thil  grundt. 
Det  motte  vel  heris  saa  langt  aff  lee, 
huor  Marstigs  datter  under  vandit  skreg. 
Mig  tyckis,  det  er  tunet  at  ride. 


C. 

(Syv,  Nr.  91.) 


1.  "Kier  moder,  I  strax  kiender  mig  raad: 
—  Mig  tykkes,  det  er  tungt  — 
Hvorledis  jeg  Marstigs  datter  kand  faa." 

Mig  tykkes,  det  er  tungt,  at  udride. 

2.  Saa  giorde  hun  hest  af  klareste  vand. 
Og  bidsel  og  sadel  af  hvideste  sand. 

3.  '  Saa  skabte  hun  ham  til  en  Ridder  saa  favr, 

Saa  reed  band  til  Marie  kirkegaard. 

I 

4.  Hånd  bant  sin  hest  til  kirkekam, 
saa  gik  band  tosser  kirken  avet  om. 

5.  Den  havmand  gaar  ad  kirkederren  ind: 
Alle  smaa  billeder  vendtes  omkring. 

6.  Det  meldte  Præsten,  for  alteret  stod: 
"Hvad  er  det  for  en  Ridder  god?" 

7.  Marstigs  daatter  smiler  under  skind: 
"Gud  give,  den  Ridder  vare  min!" 

8.  Hånd  traadde  over  stole  en  og  to: 

"O  Marstigs  daatter,  I  giver  mig  tro  I'' 


9.    Hånd  traadde  over  stole  fire  og  fem: 
"O  Marstigs  daatter,  I  falger  mig  hieml" 

10.  Marstigs  daatter  rekker  haandeo  fra  sig: 
"leg  giver  dig  tro  og  falger  dig." 

11.  De  ginge  af  kirken,  en  brallups-skare, 
Og  dandsede  gladelig  uden  ald  fare. 

12.  De  dandsede  dem  ad  stranden  ned, 
Men  sidst  da  var  der  ingen  med. 

13.  "O  Marstigs  datter,  I  holder  min  hest, 
Men  jeg  bygger  skib,  som  jeg  kand  best" 

14.  Der  de  komme  til  hviden  sand, 

Da  vendtes  alle  smaa  Baade  til  land. 

15.  Der  de  komme  midt  ud  paa  sund^ 
Marstigs  daatter  sank  ned  til  bund. 

16.  De  barde  det  saa  langt  op  paa  land. 
At  Marstigs  daatter  skreg  i  det  vand. 

17.  leg  raader  alle  og  hver  iomfru  god: 
—  [Mig  tykkes,  det  er  tungt.]  — 
Gaar  ikke  i  dands  med  stort  hovmod. 

Mig  tykkes,  det  er  tungt  at  udride. 


.A^ 


Nøkkens  Svig. 


63 


A«     y.  3,  L.  2.  for  dem  querr,  Hdahr. :  querr 
for  dem. 

-  V.  12,  L.  2.  Iheg,  Hdskr.:  edder.  ilAge- 
saa  i  V.  16,  X/.  1.) 

B«     Omkvæd.    Saal,  i  alle  tre  Afskrr.;  kun 
ved  y.  21  har  a:  Det  ehr  saa  tunet  at  ride. 

y.  3,  I/.  4.  Øgler,  saal.  a  tre  Gange, 
men  her  og  endnu  to  G.:  Øglenn,  een  G.: 
Øglen,  hvilket  h  har  overalt;  C  skriver: 
Øgler,  Øgeler,  Ølger. 

y.  9,  L.  3.  ved,  ab  her:  med,  men  i 
n.   y.;  Wed,  som  c  har  begge  Steder. 

y.  11,  L.  2.  det,  c;  ab  her:   da.     L.  4. 
c:    hånd    gich    til    iomfruen    som  bun  stod 
(ligesaa  i  n.    y.). 
y.  12,  L.  4.  dig,  c;  ab:  ether.    {Ligesaa 

i  n.  y.) 

y.  15,  jL.  4.  min   sester^  e;  ab:  sester. 

{higeaaa  i  n.   y.) 

y.  16,  L.  2.  engste,  a:  egste. 

-  y.  17,  L.  3.  vocte,  b  ("voehte");  »:  voc- 
ter;  c:  vogtet. 

-  y.  18,  I/,  i.  Al,  b;  a:  All.  L.  2.  det,  c; 
fattes  her  tab.  L.  4.  thenum,  c:  hannem 
{ligesaa  i  n.   y.). 


y  19,  L.  3.  band,  e;  fattes  tab. 

y.  20,  //.  3.  ab  Åer:  Der  di  kommer  thil 
strande,  men  i  n.  V.:  Thil  stente  [b:  stete]; 
e:  Oeh  der  de  kom  til  stentte  (n.  V.:  Til  stentte). 
Z.  4.  e:  ganger  och  sale  dennomb  medte 
(t  n.  y.:  gylden  sale  dennomb  medte). 

y.  23,  L.  3.  saa,  c;  fattes  tab. 

y.  24,  L.  3.  det  sundt,  her  og  i  n.  V.  er 
Konjektur  (jfr.  V.  33-34);  ab  C  have 
begge  Steder:  denn  aa. 
y.  27,  L.  2.  band,  c;  fattes  her  tab. 
L.  4.  vaade,  c;  a  her:  vaande  (b:  werd). 
y  28,  L.  3.  5aa/.  c;  ab:  Mig  tyekis  det 
ehr  tunet  att  ieg  icke  maa  thalle  med  min 
festemandt     L.  4.  saa  rider,  c;  ab:  rider. 

y.  30,  L.  3.  haffue  tengt  ferre,  a  b  her  og 
i  n.  y.  .*  haffue  ferre  tengt  (tenet) ;  c  her:  ferre 
haffue  tengt,  t  n.   V.  som  ab. 

y  31,  L.  4.  halt,  e;  ab  her:  och  halt 

[b:  haim]. 

y.  32,  L.  3.  fauffn,  alle  tre  Afskrr.  b.  St. : 

arm. 

y.  34,  L.  3.  heris,  c;  ab:  herre. 


C«     Overskrift:  Tro,  men  see  hvem. 
cui  vide. 


Fide,  sed 


40. 


Harpens  Kraft. 


E, 


In  Opskrift  er  trykt  hos  Abr.  (Nr.  53),  hvor  den  "leyeres  efter  en  trykt  Udgave, 
prentet  1679  uden  Trykkesteds  Nævnelse**.  (Jfr.  Anm.  til  vor  Opskr.  E.)  De  fem  Opskrifter 
A— E  ere  trykte  i  min  "Prøve"  (Nr.  3),  og  en  Bearbejdelse  efter  disse  af  N.  F.  S.  Grundtvig 
i  hans  **Kæmpeviser  til  Skolebrug"  (S.  168).  Som  f  er  her  tUfejet  en  Opskrift,  gjort  af  en 
Svensker  Aar  1693  i  Næsum  Sogn  i  det  alt  dengang  (i  politisk  Forstand)  svenske  Landskab  Skaane, 
fordi  dena  Sprog  dog  er  dansk  og  den  desuden  er  af  Vigtighed  for  Bedemmelsen  af  vor  Flyve- 
blads-Teit E. 

I  Sverig  er  denne  Vise  overordenlig  udbredt  og  derhos  knyttet  til  mange  forskjellige  Steder. 
Tre  svenske  Opskrifter,  hver  især  svarende  til  en  af  vore  danske  (resp.  C,  D,  E)  og  et  Vers  af 
en  fjerde  meddeles  hos  Afz.  (Nr.  91),  og  tre  andre  hos  Arw.  (Nr.  149),  der  bemærker,  at  disse 


N 


i. 


64  Harpens  Kraft 

tre  ere  adtagne  blandt  "åtta  mer  eller  mindre  afvikande  och  flillsttodiga  traditioner  från  olilca 
landsorter." 

To  Mfske  Opskrifter  af  Visen  findes  hos  Landstad  (Nr.  51.  52). 

Paa  islandsk  haves  fire  Opskrifter  af  Visen  (Gauta  kvædi),  alle  fra  17de  Aarh.  og  nær- 
mest overensstemmende  med  den  ferste  af  de  to  norske,  dog  med  den  Forskjel,  at  Harpespillet 
kun  gjengiver  Brudgommen  Liget  af  sin  Brud. 

Paa  tydsfc  gjenfinde  vi  vor  Vises  første  Del  i  de  her  forud  anferte  Sidestykker  til  vor 
Nr.  39;  navnlig  ligge  den  anden  og  tredje  af  de  tydske  Opskrifter  denne  Vise  meget  nær.  I  dem 
alle  er  det  en  Bro,  som  Bruden  frygter,  og  som  brister  under  hende,  men  i  ingen  af  dem  findes 
noget  om  Harpens  Kraft  eller  Brudens  Redning. 

Som  slavisk  Sidestykke  ogsaa  til  denne  Vise  bliver  den  Xerste  af  de  i  Indledningen  tfl 
vor  Nr.  38  anforte  at  betragte. 

De  tre  forste  af  vore  danske  Opskrifter  have  Stednavnene  Blide  og  Blide-Bro,  den 
fjerde:  Blidelands -Bro,  og  den  femte:  breden  Bro.  Nogen  Aa  eller  Strom  i  Danmark  af  dette 
Navn  er  mig  ikke  bekjendt;  derimod  vel  en  lille  Indso  af  Navnet  Bliden,  der  kun  ved  en  smal 
Jordstrimmel  er  adskilt  Ara  Tisso  i  Sjariland  (jfr.  Thieles  Folkesagn,  II,  S.  5).  Den  skaanske 
Optegnelse  (¥)  har  "BlieliUe  broo",  og  Optegneren  fojer  dertil  denne  Anmærkning:  'Ten  bryggia 
var  lagt  Ofver  åen  [som  kallas  FemsiO  eller  Ammings  ihe]  ifirån  WMstanåe  bye,  Ofver  hvilken  de 
hade  deras  klDrkioviig  på  den  tijd  den  gambla  kiUrkian  [kallat  Hariæ  kiOrckia]  var  vijd  makt. 
....  Samma  broo  kallas  Bl ije lille  bro,  och  på  samma  bro  berSttas  een  ung  brud  skall  vare 
nthtagen,  och  tvenne  hennas  Systrar  tilfOrene  der  uthkomne,  hvilket  hon  ttt  sin  Brudgom  sorge- 
ligen  beklagade,  och  viste  [visste?]  sig,  att  samma  olycka  henne  ock  fcJrestood,  hvilket  och  på 
hennes  bryllopsdag  också  skedde;  men  giOnom  en  Riddares,  Abbodtz  dier  Munks  harpeslag  blef 
med  bMgge  sina  Systrar  restituerad,  hvarom  och  en  artig  och  i  dessa  orter  brukelig  vifsa  røjer.'' 
I  de  svenske  Opskrifter  veile,  som  Arw.  bemærker  (II,  S.  318),  '*namnen  på  stUlet,  der  brudeo 
stOrtade  i  vattnet,  emellan  Vårnamo-,  Riugfalld-,  Renfalls-,  Vendels-,  Venders-,  VånaliDa-  och 
Mimes- å,  ett  bevis,  att  man  velat  tillegna  sig  det  i  hvar  sin  landsort.**  Den  første  norske 
Opskr.  har  **VendiBgs  å**,  men  de  islandske  have  alle  **Skotbergs  (Skorbergs)  å**,  hvorved  man,  da 
ingen  saadan  Aa  findes  i  Island,  kommer  til  at  tænke  paa  den  jydske  Skodborgaa.  Hermed  kunde 
ogsaa  stemme  en  Antydning  i  Omkvædet  til  vor  Opskr.  D,  som  nævner  Jylland;  men  i  Sverig 
synges  i  samme  Omkvæd  Øland  eller  Åland.  De  tydske  Opskrifter  nævne  alle  Rhinen,  hvad  dog  i 
de  tydske  saavel  som  i  flere  nordiske  Viser  egenlig  kun  staar  som  et  Fællesnavn  for  enhver  Flod. 

Det  eneste  Supplement  til  vor  danske  Vises  Fortælling,  som  jeg  har  fundet  i  nogen  af 
de  fremmede,  er  Angivelsen  af,  at  en  Spaadom,  som  er  Bruden  bekjendt,  har  advaret  hende  mod 
Floden  og  Broen.  Hertil  findes  hos  os  kun  en  Antydning  (K,  V.  8  [If,  V.  9]:  jeg  veed  alt, 
hvad  Skjæbne  jeg  skal  faa),  hvorimod  to  af  de  svenske  (Afz.  A,  V.  d;  C,  V.  6)  udtrykkelig 
sige  det: 

"Det  mig  var  spådl,  allt  medan  jag 'var  barn: 
alt  jag  skulle  drunkna  på  min  brollopsdag." 

"Det  var  mig  så  forelagdt,  allt  medan  jag  var  ung: 
min  brollopsdag  skulle  blifva  mig  tung." 

Og  dette  samme  gjenfinde  vi  i  de  tydske  (se  her  foran  S.  58).     Et  andet  Motiv  finde  vi  i  den 
anden  af  de  norske  (Landst.  52,  V.  10)^  hvor  hun  indvies  til  Undergang  ved  Faderens  Forbandelse: 

"Stolt  Gudmund  til  fesiarmann  du  aldrig  kan  få, 
for  skal  på  havsens  botten  rotne  dit  hår." 

Og  dette  gjenfindes  i  den  anden  af  de  i  Indledningen  til  Nr.  38  omtalte  slaviske  Viser. 


Harpens  Kraft. 


65 


A. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrift,  Nr.  78.) 


1.  Her  Wellemand  ocb  syn  wene  saa  brud 
—  Saa  grenn  er  alle  dy  loff.  — 

thy  leggtte  guld-thaufTell  y  deris  bure. 
Med  runer  saa  skulde  mand  gylli. 

2.  For   huerind    gang    guld  -  Ihaffuell   paa   bur- 

denn  rand, 
saa  mange  taare  denn  iumfru  felditL 

3.  "Huad  helder  greder  y  for  guld  saa  red? 
helder  greder  y,  for  y  er  bleffuen  myn  mee? 

4.  Huad  helder  greder  y,   for  ieg  er  icke  rig? 
helder  y  (ecks,  ihett  ieg  kand  ike  were  eders 

lyg?" 

5.  "Ieg  greder  ike  for  guld  saa  red, 

ihett  er  och  med  myn  ^ilig,  ieg  er  bleffuet 

eders  mee. 

6.  Ieg  greder  ike,  for  y  erre  io  rig,  * 
fuld  well  daa  maa  y  were  myn  lyg. 

7.  Ieg  greder  longtt  mere  for  Blyde, 
som  ieg  skaal  offuer  ride. 

8.  Tiber  sanck  nieder  myn  sester  thuo, 
thend  thid  dy  luod  deris  brelup  buo." 

9.  '1  skall  icke  grede  for  Blyde: 
myn  suenne  skall  med  eder  ride. 

10.  Ieg  skall  lade  gerre  en  broff  saa  bred, 
hun  kaaster  meg  thusenn  gyldenn  y  fiee. 

11.  Mynn  suene  skall  med  eder  ride: 
och  hundrede  wed  huer  eders  sydde. 

12.  Tthett  skall  ieg- lad  gierre  eder  till  ere: 
tholl  rider  dy  skall  eders  ganger  ferre." 

« 

13.  Hånd  luod  legge  vnder  hindis  ganger  dy  rede 

guld-skuo , 
och  saa  rider  hun  til  Blyde-bruo. 


14.  Tther  hun  kaam  der  mette  paa  bruo, 

da  snaffuett  hindis  ganger  y  rede  guld-skuoff. 

15.  Hyndis  ganger  bleff  skree  med  XV  sem, 
neder  sanck  denn  iumfru  for  striden  strem. 

16.  Alle  tog  rider  eliter  saadell-buo, 

men   ingenn  kund  hielpe  den  skene  iumfrw. 

17.  Iumfru  ragtt  op  syn  huide  band: 

"Myn  edlig  here,  hielper  meg  till  land!" 

18.  "Hielp  deg  saa  santt  Gud  och  den  hellig  aand, 
som  ieg  icke  nu  hielpe  kand  I" 

19.  Her Welle-mand  thaaller  till  lidenn  smaa-dreng: 
"Du  bientte  meg  bid  myn  guld-harper  V." 

20.  Her  Welle-mand  thog  harpe  y  heend, 
band  gaar  for  stremen  att  stande. 

21.  Hånd  legtte  alllt  saa  Heste: 

der  rerdis  icke  fogell  paa  quiste. 

22.  Hånd  sluo  barpenn  saa  saare: 
ihett  berdis  offiier  alle  dy  gaarde. 

23.  Barkenn  sprak  vd-afT  egge-tbre, 
och  hornitt  a(T  thett  ^efifindi«  fiee. 

24.  Barkenn  sprak  vd-afT  bierke, 
och  knapen  vd-aff  Mary-kierrke. 

25.  Saa  sluo  hånd  barpen  afT  harme: 
bands  brud  vd-aff  tbroldens  arum. 

26.  Saa  sluo  band  barpenn  til  bunde: 
den  .throld  malt  op  fraa  grunde. 

27.  Op  kaam  denn  trold  fraa  grunden 
med  her  Wéllemands  mee  y  munde. 

28.  Menn  icke  hans  brud  allienc: 

band  baffde  ocb  buode  hindis  sester  saa  wene. 

29.  "Her  Wellemand,  Wellemand,  thag  dynn  mée ! 
dw  lad  meg  selleff  wolde  mytt  wand  vnder  a." 

30.  "Saa  gierne  daa  will  ieg  haffue  myn  mee, 
men  aldrig  skalt  thu  wolde  wand  vnder  e." 

6 


i 


66 


Harpens  Kraft 


31.  Her  Wellemand  band  sytt  suerd  vddrog, 
Gud   hialp   hanoni)    ihett  band   tbroldenn   y 

Stacker  bogg. 

32.  Hånd   slog  offuer  syn  brud  ihett  skaarlagen 

smaa , 
sellefT  lefllte  band  binder  paa  ganger  graa. 


33.  Hånd  lefftte  binder  selleff  lil  ganger  buid: 
"Y  rider  nu,  myn  kerist,  for-vden  all  quide.^' 

34.  Her  Wellemand  red  seg  vnder  e, 
—  Saa  gren  ere  dy  leflf.  — 

saa  drak  band  brelup  m^  synn  mee. 
Med  runer  daa  skulde  mand  gyllye. 


B. 


(a.    Svanings  Hdskr.  I,   Bl.  4.      h.    Magd.  Barnewitz* 

Hdskr.,  Nr.  85.) 


1.  Ville-mand  ocb  bans  venne  mee 
—  Strengen  er  aff  guld.  — 

tbi  legte  guld-taffuell  i  tbieris  bue. 
Saa  lille  legte  band  for  sin  iomfru. 

2.  Tbi  legte  tafTuell  med  guld  saa  red, 

ocb  y  da  gred  den  venne  mee. 

3.  "Heller  greder  i  for  guld, 

beller  i  græder  for  gode  kleder?" 

4.  "Icke  græder  ieg  for  guld, 
ocb  ey  for  gode  kleder. 

5.  leg  græder  mere  for  bro  bin  blide, 
som  ieg  skall  offuer  ride. 

6.  Ieg  græder  mere  for  blide  bro: 
tber  drucknede  mine  systre  tbo." 

7.  "Icke  ter  i  grede  for  bro  bin  blide: 
-    XII  skulde  for  etber  riide. 

8.  Told  skulle  for  etber  riide, 
oc  tolff  ved  buerennd  siide." 

9.  Der  di  kom  paa  bliide  bro,  « 

der  skregnede  iomfruens  ganger  skou. 

10.  Tber  skregnede  iomfruens  ganger  sem, 
oc  jomfruen  ud  for  striden  stram. 

11.  "Wi  fare  oss  till  Tammer-by 
oc  kiabe  oss  barper  udaff  ny." 


12.  Ville-mand  tager  barpen  i  baand, 
band  ganger  for  vandet  at  stande. 

13.  Hånd  slog  barpen  aff  baande: 
oc  fisket  aff  tbet  vande. 

14.  Hånd  slo  barpen  offuer  tben  by: 
oc  fulen  aff  den  baye  skye. 

15.  Hånd  slog  barpen  aCT  liste: 
oc  laff  aff  linde-quiste. 

16.  Hånd  slog  laff  aff  linde-træ 

oc  bornen  aff  tbet  leffuinde  fææ. 

17.  Hånd  slog  barck  aff  bircke 
ocb  knapen  aff  tben  kircke. 

18.  Hånd  slog  barpen  aff  barm: 
oc  nu  aff .  iomfruens  arm. 

19.  Hånd  slog  barpen  under  6^\ 
"Velle-mand,  Velle-mand,  tag  din  mee! 

20.  Velle-mand,  Velle-mand,  tag  din  fester-mae! 
ieg  actber  ey  for  binder  at  daa. 

21.  Vellemand,  Veilemand,  tag  din  viffl 

ieg  actber  ey  for  binder  at  lade  min  liflF. 

22.  Vellemand,  Vellemand,  tag  din  maal 

oc  lad  mig  ligge  under  vanden  at  daa!'^ 

23.  Tbi  vedste  icke  andet,  end  iomfhien  vor  dad: 
da  stod  bun  op  bode  buid  oc  rad. 

24.  Hun  stod  op  som  lilie  oc  ros, 
—  Strengen  er  aff  guld.  — 

oc  bindes  II  kiere  sastrer  boss. 
Saa  lille  lieger  band  for  sin  iomfru. 


Harpens  Kraft. 


67 


C 


(Chrislence  Juels  Haandskrift,  Nr.  17.) 


1.  Her  Willemandl  och  hanss  festemec  die  sadt 

ofTuer  ^borc. 
di  snackell  saa  manchlell  skemlenss  ord(. 
Min    hjertelige   kiere   och   min    allerkierist,    hui 

sorger  y? 

2.  Di  legte  skagtaull  under  lefTue-gren  skind: 
och  alU  saa  dend  iomfru  satte  handen  under 

kind. 

3.  Her  Willemand  klapper  iomfruen   wedt  hui-' 

den  kind: 
"Huorfor  sorger  y  saa?   hiertte  allerkieriste 

min! 

4.  Huadt  heller  græder  y  for  saddell  eller  hest? 
kand-skee  y   sorger   for   dend  suend,   som 

eder  hafft^er  fesL 

5.  Huadt  heller  græder  y  for  guld  saa  rodl? 
kand-skee  i  sorger,  for  y  er  min  festemoe." 

6.  ''Och  icke  græder  ieg  for  sadcU  eller  hest, 
ieg  græder  icke  heller,  for  y  hafTuer  mig  fest. 

7.  Men  ieg  sorger  mig  for  Blide-bro: 
der-udi  da  dronett  min  sydskind  tho." 


8.  "Min  hierltelige  kiere,  sorger  icke  fordi: 
ieg  skall  lade  fli  dend  bro  op  adt  nyé 

9.  Min  suenne  di  skall   hoss   eder   baade  ride 

och  gaa, 
och  nafriercn    udi   broen   ^ille   ieg   aff  iernn 

lade  sla. 

10.  Well  fire  aff  mine  suenne  paa  huer  en  side, 
och  selfTuer  wille  ieg  udi  weyen  for  eder  ride." 

11.  Och  der  di  kam  paa  Blide-bro, 

da  skrincket  slalte  Inger-lilless  ganger  sko. 

12.  Der  skrinckelt  stalle  Inger-liiless  ganger  sko, 
och  iomfruen  hun  udt  for  sallen  flodL 

13.  Her  Willemand  hånd  sig  offtier  axell  saa: 
da  laa  hanss  kieriste  wedt  haffsennss  bonde. 

14.  Her  Willemand  thager  piben  udi  hende: 
hånd  ganger  paa  broen  att  stande. 

15.  Och  der  pibell  hånd  saa  lenge, 

thill  hafflhroldlen  thill  hannom  aff  strandnen 

monne  gange. 

16.  "Her  Wildlemand,  her  Willemand,   haitt  du 

din  lui! 
her  haffuer  du  udigcn  din  unge  brudt." 
Min  hierltelige  kiere  och   min    allerkierist,    hui 

sorger  y? 


D. 

(Anna  Juels  Haandskrift,  Nr.  35.J 


1.  Her  Peder  och  liden  Riersten  de  sad  offue[r] 

breden  bord, 
—  Med  huiden  haand.  — 
,  di  snacket  saa  mangt  il  skiemptis  ord. 
Liden  Riersten,  om  i  vill  folge  en  suend'igien- 

nem  lydland. 

2.  Hånd  klappet  hende  ved  huiden  kind: 
"Oc  hui  grader  i?  allerkiercste  min! 


3.  Enlen  greder  i,  for  ieg  haffuer  eder  fest? 
eller  i  greder  for  'eders  gode  guld-ni'st?" 

4.  "Icke  greder  ieg,  for  i  haffuer  mig  fest, 
icke  heller  for  milt  gode  guld  meest. 

5.  Miere  greder  ieg  for  Blidelandtz  broe: 
der  druchnet  mine  kiere  sosler  Ihoe." 

6.  "Du  torsl  iche  grede  for  Blidelandtz  broe: 
mine  suenne  skall  med  os  ride  der-offuer. 

6* 


68 


Harpens  Kraft. 


7.  Mine  suenne  skall  med  dig  ride: 
tholfr  ved  huer  din  side.'' 

8.  Der  hun  kom  paa  Blidelands  broe, 

der  lesnede  iomfruens  gangers  guldskoe. 

9.  Der  lesnede  iomfruens  gangers  guld-sem: 
dend  iomfru  kom  ud  for  striden  slrom. 

10.  Her  Peder  tallet  till  liden  hoffdreng: 
"Du  hent  mig  hid  guld-harpe  min." 

11.  Hånd  slog  barchen  aff-de  bircke 
00  knappen  aff  dend  kierche. 

12.  "Min  kiere  her  Peder,  slaa  Jche  saa: 
du  skalt  igien  din  iomfru  faa." 


13.  Hånd  slog  miere  end  hånd  skulle: 
hånd  slog  de  liig  aff  mulde. 

14.  "Min  kiere  her  Peder,  slaa  icke  meere: 
du  skalt  faa  dem  alle  trei." 

15.  Hånd  slog  da  s^a  runnen-slett, 
saa  trolden  laa  paa  vandet  oc  gred. 

16.  "Min  kiere  her  Peder,  lad  nu  saa  vere: 
her  haffucr  du  din  iomfru  igien." 

17.  Her  Peder  hånd  fich  sin  iomfru  igien, 
—  Med  huiden  haand.  — 

oc  trolden  laa  pa^  vandet  ock  war  død. 
Liden  Kiersten,  om  i  ville  felge  en  suend  igien- 

nem  lulland. 


E. 


(a.  Flyveblad  af  1778.  b.  Abr.  Nr.  53.  c.  Optegnet 
1846  efter  Diktat  af  Jomfhi  Chr.  Schr5ter  fra  Fær- 
eerne.  d.  Optegnet  1846  efter  Diktat  af  Bonden  Povl 
Jon  sen  fra  Nolsa  blandt  Færoerne,  e.  Optegnet  1844 
af  Pastor  Lic.  theol.  Fenger  i  Ljange  ved  Sore  efter 
en  Bondekones  Sang.  f.  Optegnet  1844  af  Skolelærer 
3chive  paa  Fur  i  Limfjorden.) 


1.  Hr.  Peder  han  rider  af  Gaarde, 
hans  unge  Brud  sukked  saa  saare. 

Min  Hjærtens- Allerkjærest,  hvorfor  sorger  I  saa  ? 

2.  "Hvad  heller  sarger  I  for  Sadel  eller  Hest? 
eller  sørger  I,  for  jeg  haver  eder  fæst?" 

3.  "Intet  sorger  jeg  for  Sadel  eller  Hest, 

ej  heller  sorger  jeg,   for  I  haver  mig  fæst." 

4^   "Hvad  heller  sorger  I,- for  jeg  er  ikke  rig? 
eller  sarger  1,  for  jeg  er  ikke  eders  Lig'?" 

5.  "Intet  sarger  jeg,  for  I  er  jo  rig, 

ej  heller  sarger  jeg,  for  I  er  jo  min  Lig'." 

6.  "Hvad  heller  sorger  I,  for  jer  Fader  er  dad  ? 
eller  sarger  I,  for  I  er  ikke  Ma?" 


7.  "Intet  sorger  jeg,  for  min  Fader  er  dad, 
ej  heller  sarger  jeg,  for  jeg  er  jo  Ma. 

8.  Jeg  sorger,  jeg  sarger,  jeg  sarge  vel  maa: 
jeg  veed  alt,  hvad  Skjæbne  jeg  skal  faa. 

9.  Jeg  sarger  fast  mere  for  breden  Bro, 
thi  der  faldt  ud  mine  Saskende  to. 

10.  Jeg  Sarger  fast  mere  for  striden  Stram, 
thi  der  faldt  ud  mine  Saskende  fem." 

11.  "Min  Kjærest,  I  skal  hverken  sarge  eller  kvide: 
tolv  af  mine  Svende  skal  hos  eder  ride. 

12.  Tolv  af  mine  Svende  skal  hos  eder  ride, 
selv  vil  jeg  holde  i  Bidsel  og  Mile." 

13.  Og  der  de  kom  udi  Rosenslund, 

der  spilled  en  Hjort  med  Guldtavel  i  Mund. 

14.  Alle  saa  toge  de  paa  Hjorten  Vare, 
alle  da  lod  de  den  unge  Brud  fare. 

15.  Der  hun  nu  kom  paa  breden  Bro, 

da  snubled  hendes  Ganger  paa  fire  Guldsko. 


Harpens  Krafl. 


69 


16.  Fire  Guldsko  og  femten  Guldsem, 
den  Jomfru  faldt  ud  i  striden  Strem. 

17.  Hr.  Peder  han  vendte  nu  om  med  Hast, 
efter  hans  Brud  han  ledte  vel  fast. 

18.  Han  raabte  paa  alle  sine  Svende  med  Flid: 
"I  hente  mig  min  Guldbarpe  snart  hid." 

19.  Hr.  Peder  band  legte  med-saadan  List, 
at  alle  smaa  Fugle  de  synged  paa  Kvist. 

20.  Den  Havmand  kom  nu  op  fra  Bunde 
og  bavde  den  unge  Brud  ved  Haande. 

21.  "Kjære  Hr.  Peder,  I  lege  ikke  mer: 
ber  haver  I  eders  unge  Brud  kjftr." 

22.  "Jeg  skjetter  ikke  om  min  Brud  alen', 
uden  jeg  faar  med  hendes  Sestre  fem." 

23.  Hr.  Peder  ban  legte  igjen  med  List, 
at  9lle  smaa  Fugle  kom  ned  af  Kvist. 


24.  Den  Havmand  kom  nu  op  fra  Bunde 
og  havde  de  fem  Jomfruer  ved  Haande. 

25.  "Hr.  Peder,  Hr.  Peder,  I  lege  ej  mer: 
jeg  haver  nu  ikke  Jomfruer  fler." 

26.  Hr.  Peder  tog  J(nnfruen  hjem  med  sig, 
han  legte  for  hende  saa  lysteligv 

27.  Hr.  Peder  han  legte  med  største  Adraa, 
til  Bryllup  gik  alle,  men  ingen  gik  fra. 

28.  Hr.  Peder  han  legte,  til  Kvinten  sprang, 
da  Gk  hans  Harpe  en  anden  Klang. 

29.  Thi  Bruden,  som  fer  Tar  staalen  i  Len, 
hun  fedte  om  Aaret  Hr.  Peder  en  Sen. 

30.  Hvilken  Ungersvend  vel  paa  Harpen  kan  slaa, 
han  lader  ej  gjærne  sin  Kjærest  tage  sig  fra. 

Min  Hjaarlens- AUerkjæresl,  hvorfor  sorger  I  saa  ? 


p. 


(Rana,  Anliquarisk  Tidskrift,  utgifven  af  Richard  Dybeck. 

1845.    S.  101.) 


i.    Den  Brudgom  han  rijder  aff  gården, 
Hans  unge  brud  sorger  så  såre. 

Henne  Rinner  tårar  på  Kindh. 

2.  "Jag  onskte  att  veta,  hvad  der  ståer  på, 
Hvarfore  J  suckar  och  sorjer  så. 

Hierte  allerkiereste  min. 

3.  Måskie  i  ankar,  iag  har  eder  fast. 
Måske  J  frucktar  eij  god  ahr  jar  bast. 

Hierte  m.  m. 

4.  Måskie  J  siunes,  att  vågen  ar  lang, 
Måskie  J  tyckes,  att  sadlen  ar  trang. 

5.  Ranskie  J  sorger  jer  fader  ar  dod, 
Kanskie  J  i^orger  J  chr  icke  Moe." 


6.  "Eij  ankar  iag,  J  hafver  mig  fast, 
Eij  frucktar  jag,  att  god  år  ju  båsL 

7.  Eij  siunes  mig,  alt  vågen  år  lang, 
Eij  tyckes  mig,  att  sadlen  (år)  trårig. 

8.  Eij  sorger  jag  min  fader  ehr  dod. 
Mindre  jag  fruktar,  att  iag  år  ei  moe. 

9.  Jag  sorger,  jag   suckar,   och   delt   iag  yåhl 

måe. 
Jag  vett  våhl  hvad  skebne  mig  skall  ofvergåe. 

10.  Vij  skall  io  ofver  Blielille  broo, 
Och  der  fait  uth  min'  systrer  too. 

11.  Jag  frucktar  dett  gåer  med  mig,  som  med  dem, 
Att  iag  och  kommer  i  strijdende  Strom." 

12.  "Min  kiereste  brud,  det  hafvrer  eij  nod. 
Jag  vill  eij  formoda  så  hårdt  ell  anstod. 


70 


Harpens   Kraft. 


13.  Vart  foige  och  folk  skail  boos  eder  rijda, 
Sieif  vill  iag  och  hålia  i  bitzel  ocb  Mijle." 

14.  Men  der  de  kommo  i  gronen  Lundh, 
Såe  de  två  Hiorler  i  samma  stund. 

15.  Alla  då  togo  de  på  dem  vare, 
Och  lode  den  unge  Brud  cene  fare. 

16.  Der  bon  nu  kom  på  Blielille  bro^ 
Der  snablede  hest  på  fodder  ocb  skoo. 

17.  Bruden  faldt  uth,  delt  var  alt  forsendt, 
Nar  brudgommen  kom,  hans  bierta  var  klembt. 

18.  Till  £kebergs  kloster  då  vande  han  sig: 
"Herr  Peder,  Herr  Peder,  lag  harpan  med 

dig." 

19.  Herr  Peder   han  kom,   och  dett  jned   stoor 

hast, 
Guldharpan  han .  slog  med  fingrene  fast. 

20.  Herr  Peder  han  legle,  och  fåglene  sang; 
Den   Vandman    kom   fram   med   bruden   ved 

band. 


21.  "Herr  Peder,  Herr  Peder,  J  gior  mig  eij  mco, 
Den  brudgom  sin  brud  iag  gifver  igien." 

22.  Herr  Peder  han  svaredh:  "det  ar  icke  nock, 
De  andre  två  systrar  tu  har  i  din  flock. 

Du  Vandman  så  grum. 

23.  Dem  skall   du  lefverera,   for   slipper  du  eij; 
Når  du  har  dett  giordt,   så  vandra  din  veij. 

Du  Vandman  m.  m." 

24.  Den  Vandman   bleflf  vred,   i  strommen   ban 

sprang. 
De  andra  två  jungfrur  han  forde  på  land. 

25.  Herr  Peder  han  legte  till  qvinten  den  sprang, 
Hans  skione  guldbarpa  då  fick  en  nye  klang. 

26.  Herr  Peder  han  legte,  men  timman  den  slog, 
Till  brijllop  gick  alle,  voro  lustig  och  froo. 

Hierte  aller  m.  m. 

27.  Den  brud,  som  lilfdrne  var  stolen  i  Ion, 
Hon  fode  sin  brudgom  om  åhrct  en  son. 

28.  Hon  fode  een  sohn  så  vacker  och  gran. 
De  glåddes  ved  många,  så  qvinna  som  man. 


A«  Omkvæd  1.  Helt  udskrevet  staar  det  i 
Hdskr,  ved  V.  1  (^som  i  Texten)  og  ved 
V.  9  (^som  ved  Textens  V.  34);  Antyd- 
ninyerne  give  som  oftest  sidstnævnte  hæse- 
maade,  Omkv.  2  staar  kun  ved  1ste  og, 
sidste    Yers.  • 

y.   1,  L.   1.    wenc   saa    brud,    enten   staar 
brud  for  prud,  eller  saa  er  overfledigt. 
V.  2.     Rimordene    ere  nok  buord  og  taar. 
y.  4,  L.   1.  greder,  Hdskr.:  geder.     L,  2. 
tecks,  Hdskr.  maaske:  teckis. 
y.  20,  L.  2.  streroen,  Hdskr.:  stromen. 
y.  22,  I/.  2.  herdis,  Hdskr.:  hordis. 
y.  23,    Ij.   2.    befTindt«,    o:  høgende  ^    el. 
Skriv f  for:  leffuindis  {jfr.  B,    V.  16). 

B«  Omkvæd  1.  Strengen  er  aff  guld,  er  i  a 
den  sædvanlige  Form  (^kun  skrives  ogsaa: 


Strengene);  paa  nogle  Steder  er  det  bragt 
i  Forbindelse  med  Verset,  nemlig  i  V.3: 
Eller  strengene  aff  guld,   y.  4 :  Oc  ey  belder 
for  strengene  afT  guld,   V.  10 1  Fordi  stren- 
gene er  aflf  guld;  bsædv.:  Strengene  [t  y.  1: 
Strengen]  erre  udaff  [kun  t  sidste  V. :  aff] 
guld,  i   y.  3  ligesom  a,  men  i  V,  4.*  Eller 
strengene  erre  udafi*  guld.     Omkv.  2,  staar 
i  b.  Hdskrr.  kun  ved  første  og  sidste  V., 
i  a  som  Texten  har,  i  h  b.  St.:  Saa  lelle 
leeger  hånd  for  sin  iomfru. 
y.  1,  L.  2.  inie,  b:  bur. 
y.  2,  I/.  2.  y,  b;  a:  ey  (vildledende  Skrive- 
maade). 
y.   3.    Versets  rette  Form  vilde  nok  være: 

Heller  for  guld  i  greder, 

beller  for  gode  kleder? 


Harpens  Kraft. 


71 


B.     y.  4,  L.   1.  hnrde  vel  lyde:  Icke  for  guld 
ieg  græder. 

y.  5.  Saal,  a;  b  har  Jfolg ende  Læsemaade 
(j/r.  1,   V.  6): 

leg  greder  meerre  for  Blide-bro, 

som  ieg  [skal]  ride  oflfiier. 
y.  6,  I/.  1.  blide,  b:  bliden. 
y.  7,  L.  1.  bro  hin  blide,  b:  bliden  bro. 
y.  10,  I/.  1.  sem,  b  ("semb");  fattes  i  a. 
y.   11,  //.  2.  barper,  b:  barpen. 
y.   18,   L.  2.    Entefh   er   denne   Lin,  helt 
Jorstyrret  f.    Eu\    for :    oc    iomfruen    aff 
troldens    arm,    eller    nu    er    et    Navneord 
{eJler  en  Skriv f  for  et  saadant),  maaske 
Nek. 

y.  19,  L.  1.  harpen,  b;  a:  harp. 
y.  24,  L.  1  ros,  a:  roser;  b:  rose. 

C«     y   1)  L.  2.  skemlenss,  Hdskr:  skemss. 
y  2,  L.  2.  saa.  Skriv f  for:  sad? 

O«     Omkvæd  1.  huiden,  fo  Gange  staar:  huider. 
Omkv,  2.  om  i  vill,  «aaZ.  her  og  endnu  een 
Gang;  to  Gåttge:  ville  i;  ellers  (8  Gange) 
som  ved  sidste  V.  —  lydland,  saal,  3  G.; 
kun  ved  sidste   Y,:  lulland. 
y.  4,    L.  2.    meest,    er  nok  Skriv f  for: 
nest  (som  forr,   V,  har). 
y.   12,  I/.  2.  Hdskr:  du  skalt  faa  din  iom- 
fru  igien. 
y  13,  L,  2.  mulde,  Hdskr:  muld. 

E«     a.     Flyveblad   i    Univ.    Bibi,    med    Titel: 

Tvende  Historiske  Viser.      Den  Ferslc:  Om 

Kong  Tiderich  og  Leven....    Den  Anden:  Om 

Hr.  Peder  og  hans  Fæstemec.      Under   den 

Melodie:    Paris  han  var  saa  liden  en  Dreng 

etc.     1778.     Den  af  Abr,  nævnte  Vdg,  af 

"    1679  har  uden  dl  Tvivl  været  ligelydende 

hermed;    hvorfor    det    ikke    kan  tillægges 

nogen   Vægt,    at   b  fattes    V,  26-30    og  i 

deres  Sted   har  dette  Slutningsvers  (26): 

Nu  haver  den  Jomfru  forvunden  sin  Harm : 

hun  sover  nu  hver  Nat  i  Hr.  Peders  Arm. 

thi  dette  Vers  maa,  saavel  som  de  mange 

suuui   Afvigelser  fra  a,  antages  for  Abr. 

Ny  er.  og  Rahb,^s  Værk,    (Jfr.  mit  Skrift 

^^Etatsraad   Molbech    og   Kæmpevi8erne^\ 

S.  57-60.) 

-       t   og   i   grunde   sig  vistnok  væsenlig  paa 

Flyvebladet,     men     have    dog    adskilligty 


som  kunde  skyldes  en  af  dette  uafhtBfigig 
Tradition. 

e  er  et  Brudstykke  paa  11  Vers,  som 
kjendelig  grunder  sig  paa  Flyvebladet. 
Dog  kan  anmærk^,  at  et  Slags  Horn 
er  kommet  i  Harpens  Sted,  hvad  dog  nok 
blot  skyldes  en'  Misforstaaelse ;  de  her- 
hen hørende  Vers  ere: 
(19.)  Hr.  Peder  han  blæste  i  forgyldene  List, 
saa  kom  den  Havmand  fra  Bunden  vist. 

(25.)  Hold  op,  Hr.  Peder,  du  blæse  ikke  mer, 

nu  haver  jeg  ikke  skjen  Jomfruer  fler. 
Efter    dette    Vers    mindedes    Sangersken 
ikke  mere  end  den  Linie  af  V,  27 : 
Og  alle  kom  til  Bryllup,  men   ingen  kom 

derfra. 

f  viser   intet  Spor    til   nogen  af  Flyvebl. 
uafhængig    Tradition.       Den     har    ogsaa 
V.  28,  hvormed  den  slutter. 
Omkvæd:  saa,  cd:  saa  saare. 
y.  8,  L.  1.  Jeg  sørger,  jeg  sarger,  ed;  a: 
Jeg  serge,  jeg  serge. 

y.  10,   L.  1.   strrden,    d   (c:   den   stride); 
a:  stridende.    (Ligesaa  i   V.  16.) 
y  13,  L,  2.  Guldtavel,  Flyvebl,:  "Guldtaffel." 
y.  17-19.    cd: 

Herre  Peder  han  sig   [over  Axel    [d:  til- 
bage] saae: 

[han    saae    sin   [d:   hans]    unge    Brud    i 
[stride  Strømme  [d:  striden  Strem]  laa. 

Herre  Peder  han  [taler  til  [d:  heder  paa] 

liden  Smaadreng: 
Du  hente   mig  [hid  [d:  ind]    min  Harpe- 
streng. 

Herre  Peder  han  legte  med  Liste: 
[saa    [fattes   i   d]    alle   smaa    [Dyr   faldt 
ned  [d:  Fugle  fulde  neder]  af  Kvist. 

(Som  denne  sidste  Lin,,  saal.  have  t  og  i 

ogsaa  L.  2  i    V.  23.) 

V,  19,  L.  1.    List,   a  Aer;    "Lyst",  men  i 

V.  23:  "List". 

y.   22,   L.  1.   d:    Jeg   lægger   ej   ned   min 

Harpestrei>g.   (c:    Saa   lidet  skjetter  jeg  om 

unge  Brud  min.) 

y.  30  lyder  t  cd: 

[Enhver  som  vil  [d:  Hvilken  Ungersvend] 
paa  Guldharpen  [vil,  d]  slaa, 

han  [lade  sin  unge  Brud    ej    [d:   lader  ej 
sin  unge  Brud]  stjæle  sig  fra. 


72 


Harpens  Kraft. 


F«  Denne  (^skrift  er,  som  forhen  bemærket, 
tagen  af  en  Svensker  efter  Folkets  Sang 
i  Næsum  Sogn  i  Skaane,  Dyheck  an^ 
giver  ikke  sin  Kilde  nej  er  e  end  ved 
^^Handskr,  af  år  1693",  og  han  bemærker, 
at  ^^det  gamla  stafningssdttet,  i  flere  af 
seenden  mdrkeligt,  dr  bibehållet.^^  ^Den 
sk{uinske  Tradition  ligger  overmaade  nær 
ved  vort  Flyveblad ,  og  har  navnlig  de 
trende  af  dettes  fem  Slutningsvers ,  som 
jeg  tidligere  har  antaget  for  væsetdig  at 
skyldes  en  Bogtrykkers  vilkaarlige  Tillæg, 


men  hvis  folkelige,  skjendt  vistnok  fot' 
holdsvis  senere  Oprindelse  jeg  nu  ikkt 
tør  bestride^  Thi  at  den  skaanske  Tra* 
dition  ikke  har  været  afledet,  om  end 
muligvis  paavirket  af  Flyvebladet,  det 
ses  ay  Blielille  broo,  som  vi  flnde  i  vore 
ældre  Opskrifter,  men  som  i  Flyvehl.  er 
blevet  til  breden  bro.  At  ievrigt  Opteg- 
neren ikke  overalt  har  beholdt  det  folke- 
lige Udtryk,  men  baade  moderfiiseret  og 
forsvensket  dette  paa  flere  Steder,  synet 
mig  kjendeligt* 


41. 

Rosmer. 


A. 


if  denne  Vise  meddelte  alt  Vedel  tre  Recensioner  (II,  Nr.  6—8),  optrykte  hos  Abr. 
(Nr.  31—33),  oversatte  paa  islandsk  (i  Gisle  Ivarssons  Hdskr.  Nr.  155—57)  og  paa  engelsk  ved 
R.  Jamieson:  den  første  i  Popular  Ballads  (II,  S.  202;  jfr.  I,  S.  217),  de  to  andre  I  lUustr.  of 
North.  Antiq.  (S.  411.  416);  de  to  ferste  ere  oversatte  paa  tydsk  af  W.  Grimm  (AltdSn.  Heldenl. 
Nr.  49).  Bearbejdelser  af  Visen  ved  Øhlenschlæger  (Folkev.  S.  92;  en  friere  Behandling  i 
"Digte".  1803)  og  ved  N.  F.  S.  Grundtvig  (Kæmpev.  S.  91). 

Til  den  ferste  og  tredje  af  Vedels  Texter  have  vi  hans  Kilder  i  Opskrr.  A  og  B.  Den 
anden  af  Vedels  Texter  derimod,  her  optrykt  som  Opskr.  C,  besidde  vi  nu  desværre  kun  i  hans 
Behandling.    Vedels  Indledninger  lyde  som  f elger: 

(Ve^el,  il,  Nr.  6  =  vor  Ab.) 
OM  denne  Rosmer  eller  Rismer  ere  Trende  Viser  lagde,  huer  met  sin  Omquedning;  saa 
almindelig  hafTuer  det  været  met  saadanne  Geckeri  oc  Kogle  spil  i  gamle  Ddge.  la  huad  ville  wi  tale 
paa  de  Gamle,  efllerdi  wi  vdi  vor  tid  baflue  baade  seet  oc  herd  dennem,  som  loede  sig  vnderstaa,  at 
de  skulde  baflfd  KundskafT  met  saadane  Hafilrolde.  Thi  vdi  Sandhed  maa  mand  vel  saa  kalde  dennem, 
eifterdi  det  befindis  vdi  Sandbed  at  være  ickon  Sathans  Spegelfecting.  Hånd  kand  io  forskabe  sig  lil 
Linsens  Engel;  huorfaare  skulde  hånd  icke  giere  vdi  HafTuet  oc  paa  lorden  det,  som  argere  oc 
slemmere  er  etc. 

(Vedel,  II,  Nr.  7  =  vor  C.) 
LIgeruiss  som  de  findes  vdi  sig  selflf,  saa  seUe  vri  disse  Tre  Viser,  den  ene  eØter  den  anden. 
Hues  wiigelighed  her  er  paa  ferde,  det  kunde  de  volde,  som  enten  Dicten  baffue  ferst  giort  eller  ocsaa 
forandret. 

(Vedel,  II,  Nr.  8  =  vor  Bb.) 
VDen   tuil   baffue  atskillige   Poeter  oc  Danske   Skialdrer  tagen  sig  faare  en  slaus  Euentyr,  oc 
den,  buer  efiter  sit  Hoffuit  oc  indfald,  befattet  vdi  sang  viiss.      Ligeniiss  som  wi   oc  see,    at   atskilbge- 
Poeter  baffue  offle  tracleret  en  slaus  Materie,  dog  icke  buer  paa  en  Manire  eller  Form.      Nogle  kalder 


Rosmer.  73 

denne  Hafflrold  Rosmer,  nogle  Rusmer,  Huilcket  ieg  holder  faare  at  være  Rismer  oc  bemercke  enten 
Kempe  eller  den,  som  Kempeslyrcke  eller  mere  end  gemene  Mands  Mandom  haflfuer.  Findes  oc 
Helene  lille  afT  andre  at  nefTnis  Hille  lille  oc  HilleslefT  etc,  som  den  Forandring  vdi  andre  Viser 
ocsaa  anden  steds  findis.  Thi  kand  huer  tage,  læse  oc  siunge,  huad  hannem  best  bebager.  Der  er 
dog  lige  saa  meget  hoss  det  ene  som  hoss  det  andet  al  vinde  oc  bekomme,  som  tilforn  her  om  nock-* 
sommeligen  er  rart. 

Den  daiske  Opskr.  A  fortæller:  En  Enke  i  Danmark,  Fru  Hiilelille,  lader  bygge  en  Borg 
(maaske  en  Forvanskning  for:  en  Knar),  der  skinner  over  al  Danmark.  Hendes  Datter  bliver 
stjaalen  hende  fra  og  efterseges  forgjæves  i  alle  Lande.  Fru  Hillelilles  tre  Sønner  sejle  ud  at 
lede  efter  hende;  i  otte  Aar  fare  de  vild  paa  Havet,  da  komme  de  omsider  for  et  bojt  Bjærg, 
hvor  de  gaa  i  Land.  De  komme  1  Gaard  til  Jomfru  Svanelille  (om  Oprindelsen  til  dette  Navn, 
se  længere  fremme),  og  af  Samtalen  mellem  hende  og  den  yngste  Broder  fremgaar  det^  at  hun 
er  den  tabte  og  sagte  Soster.  Hun  siger  dem,  at  havde  de  end  hundrede  Liv,  saa  var  det  dog 
ude  med  dem,  naar  Rosmer  kom  hjem.  Hun  skjuler  dem  i  en  Vraa,  og  da  Rosmer  kommer  "af 
Marken  hjem"  og  lugter  Kristenmands  Aande,  giver  hun  først  den  Forklaring,  at  en  Fugl  var 
flejen  over  Huset  og  havde  kastet  en  Kristenmands  Ben  derind,  men  hun  havde  strax  kastet  det 
ud  igjen.  Da  Rosmer  imidlertid  ved  hendes  Kjærtegn  er  bleven  mildere  stemt,  siger  hun,  at  der 
er  kommen  en  Søstersøn  af  hende,  som  han  endelig  maa  skaane,  og  "højen  Rosmer"  byder  da,  at 
han  skal  komme  frem.  Hendes  yngste  Broder  kommer  skjælvende  og  bævende  frem  for  Rosmer, 
der  sætter  ham  paa  sit  Knæ  og  klapper  ham  i  al  Venlighed,  saa  han  bliver  baade  gul  og  blaa. 
Svanelii  siger  da,  at  Rosmer  har  ikke  Fingre  til  at  klappe  saa  Uden  en  Kind.  Da  han  længe 
har  været  hos  dem,  længes  Svanelii  efter  Hjemmet.  Hun  siger  da  til  Rosmer,  at  Svenden  vilde 
gjæme  hjem;  Rosmer  lover  at  give  ham  en  Kiste  med  Guld  og  at  føre  ham  med  den  til  Strand. 
Svane  tager  da  Guldet  af  Kisten  og  lægger  sig  selv  i  den,  hvorpaa  Rosmer  tager  Manden  paa 
Bag  og  Kisten  i  Mund  og  sætter  dem  i  Skibet  (?).  Da  han  kommer  tilbage  til  Bjærget,  og  Svane 
er  borte,  springer  han  i  Flint.  Men  I  Fru  Hillelilles  Gaard  var  der  stor  Glæde,  for  hendes  længe 
savnede  Børn  vare  aUe  komne  hjem.  (Her  er  kjendellg  en  Modsigelse,  idet  Søsteren  modtager 
og  skjuler  alle  tre  Brødre,  ligesom  de  tilsidst  siges  at  være  komne  hjem  alle,  medens  der  ellers 
i  Risens  Bolig  kun  optræder  een,  den  yngste  Broder.  Maaske  har  Visen,  oprindelig  haft,  at  de 
een  efteranden  gjestede  hende,  og  tilsidst  alle  fulgtes  hjem  med  hende,  saaledes  som  det 
skotske  Æventyr  har  det.) 

B  fortæller:  Islands  Konge  lader  bygge  et  Skib  ved  Islands  Side;  og  der  det  gamle 
Raad  var  død,  da  vilde  de  Svenden  fordrive.  (Omkvæd:  Der  de  finge  Fred,  I  Havet  ud  der 
sejler  de  Normænd.)  Rosmer  løber  ud  i  Havet  og  mager  det  saa  med  sin  Kunst,  at  alle  Kongens 
Mænd  (syv  og  syvsindstyve)  synke  til  Bunds  og  omkomme,  saanær  som  Alvar  Kongens  Søn,  han 
kommer  til  et  Hus  (?  Bølgehus),  gaar  ind,  træffer  der  stolten  Fru  Helleiille  (Helvelille,  Helvig), 
som  siger:  Gak  du  hid,  du  sellige  Dreng,  og  varme  dine  Ben!  men  kommer  Rosmer  hjem,  saa 
æder  han  dig  op.  Silde  om  Aftens  Tide  kommer  Rosmer  hjem  og  spørger:  Hvor  haver  du  gjort 
af  "Krosser"  min,  som  du  haver  haft  at  volde?  Fm  Hellelille  svarer  først  som  Svane  i  Opskr.  A, 
men  siger  siden,  at  der  er  kommen  en  liden  Smaadreng ,  som  er  født  i  hendes  Lande,  og  beder 
Rosmer  love  ham  tryggellg  Tro,  at  han  ikke  vil  svige  ham.  Rosmer  lover  det  og  holder  det 
ogsaa:  i  otte  Aar  var  Alvar  der;  men  da  blev  Fru  Helleiille  med  Barn  ved  ham.  Hun  gaar  da 
for  Rosmer  at  staa  og  siger,  at  Svenden  begynder  at  længes  hjem  til  sit  eget  Land.-  (Her  af- 
brydes denne  Opskr.  i  Hdskr.;  Vedel  fortsætter:  Rosmer  giver  ham  en  Kiste  med  Guld,  som 
"Helene"  lægger  sig  i,  og  fører  saaledes  dem  begge  gjennem  det  salte  Vand  til  Landet  med  Solen 
hin  klare.  Svenden  siger  her  Rosmer,  at  Helene  er  med  Barn;  Rosmer  svarer  med  Taare  paa 
Kind,  at  havde  han  ikke  svoret  ham  Trygheds  Ed,  saa  skulde  han  endnu  gjøre  det  af  med  ham. 
Han  lober  saa  hjem;  men  da  han  ej  finder  Helene,  flyver  han  af  Harme  i  Flint.) 


74  Rosmer. 

€  beretter:  Bukke-Ben  og  Elver-Sten  lade  sig  bygge  én  Knar  og  styre  (il  Island. 

De  skede  Skibet  i  Havel  ud,     det  brummed  som  Bjørnen  hin  vrede: 
hviden  Gaas  til  Grunden  sank,     det  voldte  Trolden  liin  lede. 

Kun  ungen  Roland  fandt  paa  Havsens  Bund  en  liden  gron  Sti,  som  forte  til  Elines  Bur.  Han 
ser  Gnister  drive  af  Bjærget,  kommer  der  ridende  (!)  i  Gaard  og  modtages  af  sin  Sester  Elioe. 
Stivfrossen  og  vaad  gaar  han  i  Bjærget,  livor  Eline  lader  bam  sidde  ned  og  varme  sine  Ben, 
men  siger,  at  kommer  Rosmer  (el.  Risker)  bjem,  saa  steger  ban  ham  paa  Tene.  Rosmer  (Række- 
Ben)  kommer  bjem  og  siger,  at  vist  er  her  et  Kristenmenneske  inde.  Eline  fortæller  forst  om 
Kragen  med  Mandeben,  men  gaar,  da  han  truer  hende,  til  Rekjendelse:  en  Svend  af  Island, 
hendes  nære  Frænde,  er  kommen.  Rosmer  sværger  ham  Tro  og  Huld,  og  ungen  Roland  bliver  i 
Bjærget  I  to  Aar.  Da  bliver  Eline  med  Barn  ved  ham  og  gaar  saa  til  Rosmer  og  beder  ham  flytte 
Svenden  hjem.  Hun  lægger  sig  selv  i  den  Kiste  med  Guld  og  Solv,  som  Rosmer  giver  ham  hjem 
med,  og  Rosmer  tager  Manden  under  Arm  og  Kisten  paa  Bag  og  fører  dem  under  det  salte  Vand 
til  Landet,  hvor  Sol  og  Maane  lyse.    Roland  siger  ham  da,  at  Eline  er  med  Barn,  og 

Da  rand  Taare  paa  Rosmers  Rind,  som  Duggen  driver  for  Elve: 

han  farer  hjem  i  Bjærget,  finder  ikke  Eline  og  bliver  da  af  Harme  til  en  Kampesten: 

"oc  der  staar  band  en  Dumme." 

Imidlertid  folges  Roland  og  Eline  op  i  Land,  hvor  han  maa  vise  hende  Vejen; 

En  Bitnali  Opskrift  hos  Afz.  (Nr.  90)  er  "meddelad  af  Herr  D.  Walhnan  efter  en  upp- 
teckning  från  BohuslMn,  hvars  gamla  Borg  vid  Kungelf  hår  skall  fOrstås  med  Danemarka -  Slott." 
Den  ligger  nærmest  ved  vor  Opskr.  A:  En  Enke,  Fru  Helga,  bor  paa  Danemarka -Slott;  hendes 
eneste  Datter,  Vdnna-lilla,  er  bortstjaalen.  Hun  sender  sin  yngste  Son  ud  at  opsøge  hende:  Han 
træfi'er  hende  paa  Stranden  i  et  fremmed  Land  og  erkjeudes  for  Broder  af  hende,  da  han  siger 
hende  Moderens  Navn.  Hun  fører  ham  ind  og  skjuler  ham  i  den  mindste  Vraa  i  Bjærget. 
"Rosen*'  kommer  hjem  og  lugter  Kristenblod.  Hun  siger  forst,  at  en  Ravn  var  fløjen  over  Taget 
med  Mands  Laar  i  Munde ,  og  deraf  vare  tre  Bloddraaber  faldne ;  men  siden,  at  hendes  Søstersøn 
er  kommen  af  Østerrige.  "Rosen"  lover  strax  intet  ondt  at  gjøre  ham,  men  at  bære  bam  tillige- 
med en  Kiste  med  Guld  hjem  til  hans  Land.  Vdnna- lilla  tager  Guldet  ud  og  lægger  sig  selv  i 
Kisten.  "Rosen"  tager  den  i  Mund  og  Manden  under  Arm  og  fører  dem  300  Mile  "allt  under  de 
svarta  jordgnmder".  Da  "Rosen"  fl-a  den  Rejse  kommer  hjem,  finder  Guldet  og  savner  VUnna-liUa, 
sorger  han  sig  tildøde. 

Af  den  største  Betydning  er  her  det  ferøiske  "Gongu-Rolvs  kvæSi",  af  hvilket  fire  Op- 
skrifter ere  mig  bekjendte:  to  i  Svabos  Samlinger  (Gi.  kgl.  ^Saml.  2894.  kv.  II,  S.  951.  Ny  kgl. 
Saml.  344.  okt.  S.  25),  een  fra  Sandø  ved  Johannes  Klemmentsen  og  een  fra  Vide  ved 
V.  U.  Hammershaimb.    Disses  i  alt  væsenligt  overensstemmende  Indhold  er  følgende  : 

Et  Kvad  har  Ingeborg  lært  os  om  Fortids  norske  Kæmper.  lllgerS  -  Steinur  og  Amar- 
BjOm  (udtales:  Illdjér  Stajnur  og  Odnar  Bjddn)  vare  to  Brødre^  som  bode  paa  NorSmyrI  (?Nor9- 
Mæri).  De  fore  i  Skov,  fældede  Træ  og  bygte  sig  en  fager  Knar  (kndrrur)  baade  lang  og  bred. 
Hviden  Gaas  var   dens  Navn  og  dens  Stavnemærke.*)     Med  den  ville   de  fare  til   Grønland; 


^]  Svabos  Kvart  har  i  Knarrens  Beskrivelse  den  underlige  Læsemaade: 

hvflar  gæs  vid  grunni  veda,  rogdan  seym  til  ranga 
(o:  hvide  Gæs  ved  Grunden  vade,  vredet  Sem  i  Rande),  og  siden  i   Beskrivelsen  af  Stormen   paa  Gr6n- 
landsQOrdur: 

hvilar  gæs  vid  grunni  v6du,  tognadi  seymur  i  rongum; 


Rosmer.  75 

Snårifér  (el.  Snorri  F<3t)  er  deres  Styresmand.  De  sejle  saa  i  Hav  og  lægge  ind  Ted  Island. 
Der  kommer  en  Mand  ned  fra  Fjældet,  han  kalder  sig  Någur  å  Mjri,  han  har  sin  unge  Son 
Gongu-Rolvur  ved  Haand  og  beder  dem  tage  denne  ombord  med,  thi  han  |j:an  vel  styre  Skibet. 
(Vido-Opskr.  kalder  Manden  fra  Myri  for  Giant,  lader  ham  komme  til  dem,  endnn  mens  de  ere  i 
Norge,  og  bede  dem  fra  Island  at  medtage  hans  Son  Gongu-Rok,  som  vel  kan  styre  Skibet  over 
GrOnlandsfjOrflur.)  De  tage  Rolv  ombord,  og  han  staar  nu  for  Styret.  Da  de  komme  ud  paa 
Havet  igjen,  rejser  der  sig  et  haardt  Uvejr,  og  de  drives  nordpaa  til  Trdllabotnur.  Risen  kom  ned 
fi-a  Fjældet  og  greb  Knarren  om  begge  Stavne:  Vandet  er  mit,  siger  han,  og  Havnelejet  med, 
og  jeg  vil  raade  for  min  Ejendom.  Saa  rydder  han  Skibet  og  dræber  alt  Folket,  undtagen  III- 
ger8-Steinur,  Årnar-Bjdrn  og  Gongu-Rolvur,  som  undslippe.  (Saal.  de  tre  Opskrr.;  Vidø-Opskr.  har 
intet  om  Risens  Virksomhed  ved  Forliset;  men  lader  Skibet  strande,  og  alt  Folket  omkomme  i 
Bolgeme,  undtagen  de  samme  tre;  og  forst  da  de  ere  gangne  derfra,  komme  tre  Riser  ned  fl*a 
Fjæld  med  Krogline  og  drage  Skibet  op.  .  Den  ene  af  dem  dræber  saa  de  to  andre  for  at  raade 
ene  for  Byttet.)  De  tre  Stalbrødre  tage  Guld  i  Barm  og  vandre  afsted  over  den  frosne  Jord. 
Da  de  have  gaaet  i  otte  Dage,  omkommer  ArnarbjOrn  af  Kulde,  og  otte  Dage  senere  IllgerSsteinur 
ligeledes.    Rolv,  som  nu  er  ene  tilbage,  nedgraver  alt  Guidet  med  Tryllesang: 

"ligg  her  aldur  og  atla  ævi,  njoli  tin  eingin  mådur!" 

Noget  bag  hans  Ryg  svarer:  Jeg  skal  Guldet  tage;  men  Rolv  ser  intet,  thi  han  vandrer  nu  i 
Bælmorke:  han  ser  ikke  sort  Fugl  paa  hvid  Sne.  Saaledes  gaar  han  i  atten  Dage,  da  ser  han 
omsider  en  Ild  i  højen  Fjæld,  og  store  Gnister  drive  derfra.  Ikke  kan  Jeg  ude  stande,  siger 
Rolv,  bo  her  Folk  eller  Trold,  ind  maa  Jeg  gange.  Rolv  gaar  ind  i  Bjærget,  en  stor  Kvinde 
sidder  ved  Ilden.  Du  stakkels  lille  (vesala  vætti),  siger  hun,  kom  hid  og  varm  dit  frosne  Skind 
og  dine  frosne  Ben;  men  kommer  Risen  Rosmar  hjem,  han  steger  dig  paa  Ten.  Saa  tager  hun 
Klæderne  af  ham  og  hænger  dem  ved  Ilden;  Is  ligger  forinden,  og  et  Stykke  af  hans  Hærde, 
som  den  har  fordærvet,  følger  med  Klæderne.  Det  ser  Jeg  paa  dine  lyse  Bryn,  siger  hun,  at 
du  er  af  Menneskeslægt  (menskir  menn);  sig  mig  nu  dit  Navn  og  din  Æt.  Da  han  siger,  at 
Mågur  å  Myri  er  hans  Fader,  saa  svarer  hun,  at  da  er  hun  hans  kjødelige  Søster  Hilda.  Langt 
er  du  kommen  af  din  Led,  siger  hun,  thi  her  have  kun  Trolde  deres  Færd,  og  ikke  veed  jeg, 
hvor  jeg  skal  holde  dig  skjult.  Saa  lagde  hun  ham  i  nogle  Skind  og  dækkede  ham  til  med 
dem,  saa  han  laa  som  under  et  Fjældskred.  Snart  derefter  hører  han  stort  Gny:  Bjærge  og 
Dale  skjælve,  og  Stene  rulle  ned  ad  Fjældene  ved  Risens  Trin;  det  er  Rosmar  der  kommer 
hjem  i  Kvæld.  Een  af  Flokken  liar  jeg  mistet,  siger  Rosmar,  og  da  jeg  stod  bag  Styret,  hørte 
jeg  ham  nævnes  Rolv.  Hvor  jeg  gaar  ud  eller  ind,  lugter  jeg  de  beske  Brande.  Har  du  faaet 
nogen  Lækkerbidsken  til  mig,  Hilda,  saa  kom  frem  med  den.  ("Hilda,  hevur  tU  kråsir  veitt,  tU 
greid  tær  snart  åf  hondum.")  Hun  svarer,  at  hun  har  ingen  "kråsir"  til  ham,  da  hun  har  siddet 
ene  hjemme;  men  en  Krage  fløj  over  Røghullet  og  tabte  et  Mandeben;  det  havde  hun  kastet  ud 
igjen.  Hun  lagde  sine  Arme  om  Risens  Hals,  kaldte  ham  sin  kjære  og  spurgte  ham,  hvorledes 
han  vilde  optage  det,  om  hendes  Broder  var  kommen.  Rosmar  sværger,  at  han  intet  ondt  vil 
gjore  ham.  Saa  henter  hun  Rolv  frem  af  sit  Skjul,  og  da  tyktes  han  at  være  i  Vaande.  Risen 
sætter  ham  paa  Knæ  og  klapper  ham,  saa  syv  Rivben  gaa  sonder.     Hilda  tager  ham  af  Risens 


medens  Yide-Opskrirten  paa  ferstnævnte  Sted  har: 

hvita  gås  vid  munni  dreiv,  efter  siéd  bilgjan  sirida 
(o:  hviden  Gaas  ved  Munden  drev,  efter  stod  Belgen  den  stride),  og  Sande-Opskriflen  sammesteds: 

hvita  (J6dur  vid  munn  h  sår,  og  rengdan  seym  til  ranga  (rddra) 
(o:  hviden  Fjær  ved  sin  Mund  o.  s.  v.)*  Sammenligne  vi  hermed  den  færeiske  Gaade  (Antiq.  Tidsskr. 
f.  1849-51.  S.  317):  Eg  veit  eina  gréa  gås,  hvit  (]6dur  i  hennar  hålsi  o.  s.  v.,  hvorved  skal  forstaas  el 
Skib,  saa  kunne  vi  forstaa,  at  den  hvide  Gaas  vel  oprindelig  er  et  billedligt  Udiryk  (kenning)  for  ethvert 
Skib,  men  at  det  her  er  brugt  som  Navn  (hvad  ogsaa  Vedel  har,  se  vor  Opskr.  C)  paa  dette  Skib  i  Sær- 
deleshed, som  da  vel  ogsaa  skal  tsnkes  at  have  baaret  et  saadant  Mærke  for  sin  Mund  o:  paa  Forstavnen. 


7  6  Rosmer. 

Knæ  og  siger:  Hde  synes  Barnet  om  dine  Klap;  thi  lidet  bolder  du  Maade  med  dine  Kjærtegn. 
Da  Maden  Icommer  frem,  det  var  en  Oxeside,  da  kjender  Rolv  sit  Hærke  paa  den.  Om  Morgenen 
gaar  Rolv  ud  og  ser  da  Knarren  ligge  fortojet  oppe  paa  Fjæidet.  Det  er  ikke  Mandeværk,  siger 
ban,  men  Troldene  ere  stærke.  Ragnar  hed  den  Rise,  som  med  sine  to  Brodre  havde  flyttet 
Knarren  herop,  og  derpaa  havde  dræbt  begge  Brodrene.  (Saal.  Svabos  Oktav;  i  Svabos  Kvart 
findes  disse  Vers  ikke,  men  Sande-Opskriften  har,  at  Åki  havde  gjort  det  med  sine  to  Bredres 
Hjælp,  af  hvilke  Rosmar  var  den  ene,  og  at  denne  da  havde  dræbt  Aki  og  den  anden  Broder; 
Vidø-Opskriftens  tilsvarende  Fortælling  er  forhen  berort.)  I  sex  Vintre  var  Rolv  i  Rosmars 
Bolig,  men  paa  den  syvende  da  "lagSi  hann  åst  vid  svanni"  (el.  svannu,  hvilken  sidste  Form 
forudsætter  Navneformen:  svanna;  Ordet  har  sanmie  Betydning  som  det  isl.  svanni  o:  et  Fruen- 
timmer). Da  gaar  Hilda  for  Rosmar  at  staa  og  siger,  at  det  ikke  er  værdt  at  beholde  Svenden 
længere  (Sando-Opskriften  tilføjer:  for  han  æder  os  ud  af  Huset,  det  begynder  alt  at  skorte  paa 
Brød).  Rosmar  lover  at  føre  ham  hjem,  og  hun  lægger  sig  med  mange  Kostbarheder  i  Kisten, 
som  han  skal  have  hjem  med  sig.  (Dette  sidste  Træk  findes  kun  j  Sandø -Opskriften;  ingen  af 
de  tre  andre  omtaler,  at  Hilda  paa  denne  Maade  kom  bort  med.)  Rosmar  hyller  sig  i  sin  Skind- 
pels C'bjåM*'))  der  er  sammensat  af  atten  Sælers  og  to  Havuhyrers  Skind  ("hår  vdni  åtjan  kdpa- 
skinn  og  aldans-bUSir  tvinnar").*>  Han  tager  Rolv  og  Guldkisten  (der  maaske  tænkes  at  inde- 
holde Stalbrødrenes  Guld,  som  Rolv  forhen  grov  ned),  paa  sin  Bag  eller  i  sin  Barm  og  farer  saa 
i  Hav.  I  tredive  Nætter  vadede  han  ved  Havsens  Bund,  saa  skjod  han  op  (Vido-Opskriften  siger: 
ved  Irlands  Skær),  thi  Rolv,  hvem  Tiden  faldt  lang,  havde  skaaret  Hul  paa  "Bjaalven*',  saa  den 
lækkede.  Saa  kom  de  til  Jomfrulandet  (moyjarland),  just  som  Solen  var  ved  at  staa  op.  Nu, 
siger  Rosmar,  har  jeg  fort  dig  til  et  Land,  hvor  du  ser  Sol  og  Haane  (Svabos  Oktav  og  Sandø- 
Opskriften  lader  Rosmar  her  kalde  Rolv  for  Upsala-Jarl).  Rolv  siger  ham  Tak  og  beder  ham, 
naar  han  kommer  i  Bjærget  igjen,  at  hilse  Bjærgets  Kvinde  (ur9a  svanna,  bar  Sandø-Opskr.; 
Svabos  Kvart:  hurfla  svanni  a:  Husets,  egl.  Dørens,  Kvinde),  og  han  tilføjer,  at  hun  er  ikke  mere 
Jomfhi.  (Saal.  Svabos  Oktav;  Sando-Opskriften  lader  derimod  Rolv  sige  ham  Tak  for  '*begge 
sine  Byrder"  og  tilføjer,  at  ikke  vidste  Rosmar  end,  at  Hilda  var  med.) 

''So  slakk  tår  åf  risans  l^inn,  sum  biigl  åf  stérum  (skorpum,  hvossuni)  åli." 

(a:  saa  randt  Taare  af  Risens  Kind,  som  Hagl  af  hvassen  Byge);  men  Rolv  vedbliver: 

Naar  du  kommer  lidt  ud  fra  Land,  saa  se  dig  op  i  Øst: 
der  skal  du  den  Jomfru  se,  som  giver  dig  fuidgod  Trøst. 

Da  saae  Rosmar  op,  og  Solen  var  da  alt  fremme.  Saa  staar  han  midt  i  Irlandshavet  som  en 
stor  Klippe  ("drangur"). 

Rolv  staar  nu  paa  Jomfrulandet,  og  snart  bære  Ternerne  det  Budskab  i  Hal,  at  en  stor 
Mand  i  blaa  Brynje  ses  at  komme  op  imod  Borgen.  Borgens  Herskerinde  LIndinmjå  (Vidø-Op- 
skriften  har:  Ljdsavand)  lader  ham  komme  ind  og  tager  vel  imod  ham.  Tre  Nætter  sov  han  ved 
hendes  Side,  og  da  var  hun  ikke  mere  Jomfru.  Om  Morgenen  ville  alle  skue  ham:  somme  ville 
slide  hans  Haar,  og  somme  ville  styrte  ham  ned  fra  Klipperne!  Lindinmjå  tager  ham  i  Beskyttelse 
og  lader  hente  Fuglen  "SkUgvur  kf  Stokkanesi"  (Vido-Opskr.  har:  'Yugl  åf  ViSanesi")  med  sit 
stygge  hvide  Næb.**)    Den  skal  fore  Rolv  den  lange  Led  over  Havet. 

Der  kom  Fuglen  flyvende,  han  flej  under  Himlen  ene: 

hvor  ban  sættes  paa  greunen  Vold,  der  kjendes  hans  Spor  i  Stene. 


^)  Hvad  her  fremU-øder  som  en  Skindpels  har  nok  oprindelig  været  en  Ham:  Rosmar  farer  i  el  Havdjrs 
Ham,  da  han  skal  gaa  under  Vandet.  "Rosmaar"  er  ifelge  Ivar  Aasen  endnu  et  norsk  Navn  paa  Hvalrossen 
(der  i  nyere  isl.  kaldes:  rostungur,  men  i  ældre  isl.  rossm-hvalr),  og  "bjÅlvi"  et>  netop  bragt  om  en  saadan 
Ham  i  det  færeiske  Sagn  om  Sælerne,  der  een  Gang  om  Aaret  vise  sig  i  Menneskeskikkelse,  da  "låta  teir 
sleppa  seg  ur  bjålvunum"  (Antiq.  Tidsskr.  f.  1849-dO.  S.  192). 
*^)  Hr.  V.  U.  Haramershaimb ,  hvis  godhedsfulde  Bistand  ogsaa  her  er  bleven  mig  tildel,  har  hertil  givet  fel- 
gende  Oplysning:  Skugvur  eller  Skuvur  er  en  temmelig  stor  Fugl  (lestris  cauiractes),  der  paa  Island  sæd- 


Rosiner.  7  7 

I  to  (eller  sex)  Dage  flej  Fuglen  tned  Rolv  over  Iriandsbavet.  Saa  satte  den  barn  paa  det  højeste 
Fjæld  Ted  Trondhjcm.  Der  medte  RoIt  sin  Søster  med  ungen  Søn  i  Favn.  Kong  Olav  sidder  i 
sin  Hal,  RoIv  kommer  ind  og  sætter  sig  yderlig,  nærmest  Døren.  Kongen  byder  at  give  bam 
Mad  og  spørger  bam  dernæst  om  Tidende.    Rolv  fortæller  nu  sin  Skjæbne: 

"Stundum  håvi  eg  vi8  grunoi  fåriS,  stundum  uppi  viA  sky: 
bvor  f  mini  fotspor  stigur,  lær  ikki  alla  113."*) 

Han  fortæller  alt,  ogsaa  at  han  har  sovet  bos  sin  Søster.  Han  beder  at  bente  en  Præst,  der 
kan  skrifte  (?  døbe)  ham,  thi  han  vil  ikke  længer  leve.  Kong  Olav  lover  ham  Ophold  i  sin  Gaard 
I  alle  hans  Dage;  men  Rolv  beder  kun,  at  Præsten  maa  komme:  hans  Synd  er  for  stor  til 
at  han  kan  leve  med  den.  Saa  døbte  de  Rolv,  og  da  han  steg  af  Fonten,  opgav  han  A anden. 
Derfor  kaldtes  han  Gongu-Rolv:  for  ingen  Hest  ham  bar. 

Et  Brudstykke  af  en  Mrsk  Vise  om  Rolf  Gangar  staar  bos  Landstad  (Nr.  5).  Dets 
Indhold  er  kun,  at  Rolf  flakker  om  paa  Havet* med  sit  Langskib;  han  kommer  i  Elvetaagen,  og 
en  Julenat,  da  de  ingen  Ild  have  ombord,  og  Rolf  fryser,  ser  han  Røg  opstige  af  Bjærget  og 
siger  da:  « 

"anlen  ded  er  troll  heil  kristen  mann,  så  vil  eg  der  under  krupe." 

Men  da  han  kommer  og  vil  gaa  ind,  møder  ham  en  Troldkvinde  (skome-gyvri),  hvorfor  han  atter 
rommer  til  sit  Skib  og  ror  saa  nord  med  Landet,  hvor  han  finder  et  bedre  Leje.  Naar  det  I 
dette  Fragtment  (i  3die  Vers)  hedder: 

Um  talad  Rolf  Gangar,  han  fryse  på  sine  fotar: 
endå  verre  fer  elljeslein,  ded  klakar  i  hjarterolar. 

saa  er  dette  '"elljestein"  aabenbart  ikke,  som  Udg.  vil,  det  samme  som  "elldsteln  o:  Flintesten**, 
men  Navnet  paa  Rolfs  Stalbroder:  Hlgerd  Steinn. 

Et  skotsk  Sidestykke  til  vor  Vise  haves  i  et  Folkeæventyr  med  enkelte  indstrøde  Vers 
(et  Bevis  paa,  at  det  hele  engang  har  været  en  Vise),  som  R.  Jamieson  meddeler  (Illustr.  of 
North.  Antiq.  S.  397.  f.)    Dette  lyder  i  en  noget  forkortet  Oversættelse  som  følger: 

De  Ungersvende  gange  i  Gaarde,     og  de  vilde  Bolden  lege: 

fordi  gjordes  deres  Søster  væn,     stolt  Ellen,  hendes  Kinder  saa  blege. 

Ung  Roland  drev  Bolden  med  sin  Fod,     han  fanged  den  med  sit  Knæ: 
men  alt  som  han  legte  over  alle  dem,     drev  Bolden  saa  langt  af  Led. 

Stolt  Ellen  hun  eAer  Bolden  sprang,     at  sege  den  Bold  under  Lide: 
men  ikke  kom  bun  tilbage  igjen,     bvor  længe  de  end  monne  bide. 

De  ledte  i  est,  de  ledte  i  vest,     de  ledte  baade  ude  og  inde: 
dennem  rar  udi  Hjærte  ve,     de  kunde  hende  ikke  finde. 


vanlig  kaldes  skumr.  Af  den  har  6en  Skuvoy  sit  Navn.  —  Skufr  eller  Skiimr  å  Stokkanesi  er  ifelge  Fdst- 
brædrasaga  og  del  færeiske  Kvæde  Torméd  skald^  Navnet  paa  den  Mand,  som  ferte  Thormod  Kolbrunar- 
skåld  fra  Norge  til  Grenland,  da  han  vilde  hævne  sin  Fostbroder  Thorgeir.  Den  isl.  Saga  har  Navnet  baade 
Skiiifr  og  Sknmr,  de  fleste  Hdskrr.  endog  det  sidste  (Grenl.  hist  Mindesm.  II,  S.  304  f.). 

I  Gongnrolvs  kvædi  kan  den  historiske  Person  Skuft-,  som  bode  paa  Stokkanes  i  Eriksljord  i 
Grenland,  ikke  have  noget  at  bestille,  men  derimod  vel  Fuglen  Skugvur,  og  Tillægget  "åf  Stokkanesi"  er  da 
lebet  med  herind  fra  Tormcid  skalds  kvædi. 

*)  Deue  Vers  gjenfinde  vi  i  det  norske  Draumkvædi  (Landstad,  VII,  A,  14),  og  det  bruges  ogsaa  i  Norge  som 
Stev  (Landstad,  S.  414.  V.  9). 


78  Rosmer. 

Saa  gik  omsider  hendes  ældste  Broder  til  Warluclc  Merlin  og  spurgte ,  om  ban  ikke  vidste,  tivor 
hans  ?æne  Søster  stolt  Ellen  (Burd  Ellen)  var  henne.  -Stolt  Ellen,  sagde  Merlin,  hun  er  bortfort 
af  Ehefolk,  og  hun  er  nu  i  Elvekongens  Slot.  Og  dét  er  en  altfor  vovelig  Gjeming  for  den 
ypperste  Ridder  i  Kristenheden  at  bente  hende  tilbage.  Ja,  er  det  muligt  at  bringe  hende  til- 
bage, sagde  Broderen,  saa  vil  jeg  gjore  det,  eller  omkomme  i  Forsøget.  Ja,  muligt  er  det  jo 
vel,  sagde  Herlin,  men  ve  den  Moders  Søn,  som  vil  prøve  derpaa,  uden  forud  at  vide  tilfiilde,  hvad 
han  har  at  gjøre.  Den  ældste  Broder  vilde  fare,  Merlin  sagde  ham  da  alt  hvad  han  behovede 
at  vide,  og  dermed  drog  han  ud  i  sit  farlige  Ærinde.    Men  han  fulgte  ikke  Merlins  Raad,  og 

Længe  de  bied  og  længer  end,     med  Sorrig  og  Hjærtens  Kvide: 
men  ikke  kom  han  lilbage  igjen,     hvor  længe  de  end  monne  bide. 

Saa  efter  en  Stund  drog  hendes  anden  Broder  ud  at  opsøge  hende,  men  ham  gik  det 
ligesaa.    Han  kom  ikke  heller  tilbage.  -^ 

Nu  var  kun  ung  Roland  (Child  Rowland),  hendes  yngste  Broder,  tilbage,  han  vilde  da 
ogsaa  ud  at  opsøge  hende;  men  hans  Moder  bad  ham  blive  hjemme:  hun  havde  nu  kun  ham 
igjen,  skulde  hun  saaledes  miste  alle  sine  Børn!  Men  det  hjalp  ikke,  ung  Roland  vilde  afsted, 
og  "den  gode  Dronning"'  maatte  da  give  ham  Lov  at  rejse :  hun  gav  ham  sin  Velsignelse  med,  han 
gjordede  sig  med  sin  Faders  gode  Sværd,  som  endnu  aldrig  slog  forgjæves,  og  saa  begav  han 
sig  da  først  til  Warluck  Merlins  Klippehule.  Merlin  gav  ham  mange  gode  Raad  og  Formaninger 
og  paalagde  ham  især  to  Ting:  naar  han  var  kommen  i  Elveland,  maatte  han  dræbe  enhver,  som 
han  mødte,  og  saalænge  han  var  der,  maatte  han  hverken  æde  eller,  drikke.  Smagte  han  nogen 
Mad  eller  Drikke  i  Elveland,  saa  maatte  han  altid  blive  der  og  vilde  aldrig  mere  se  Menneskenes 
Verden  ("middle  eard"  =  Midgaard,  "Middelhjem",  som  det  endnu  hedder  i  en  gammel  dansk  Vise). 

Ung  Roland  gav  sig  da  paa  Rejsen  langt  bort  gjennem  Landene,  indtil  han  kom  til  Elve- 
land. Der  traf  han  først  Hyrden,  som  vogtede  Elvekongens  Heste.  Ham  spurgte  han  om,  hvor 
Elvekongens  Slot  var.  Det  kan  jeg  ikke  sige  dig,  sagde  Hestehyrden,  men  naar  du  gaar  lidt 
bedre  frem,  saa  træffer  du  Kohyrden:  maaske  han  kan' sige  dig  det.  Saa  drog  ung  Roland  sin 
Faders  gode  Sværd,  som  aldrig  slog  forgjæves,  og  hug  Hovedet  af  Hestehyrden.  Da  han  kom 
til  Kohyrden,  viste  han  ham  videre  frem  til  Faarehyrden,  denne  viste  ham  til  Gedehyrden,  og  han 
igjen  til  Svinehyrden.  Ung  Roland  fulgte  Merlins  Bud  og  hug  Hovedet  af  dem  alle,  naar  de 
havde  sagt  ham  Besked.  Heller  ikke  Svinehyrden  vidste,  hvor  Elvekongens  Slot  var,  men  han 
viste  ung  Roland  til  Hønsekonen,  og  hun  sagde:  Gaa  lidt  bedre  frem,  saa  kommer  du  til  en  rund 
grøn  Høj,  gaa  tre  Gange  avet  om  den  og  sig  hver  Gang:  Aabne  dig  Dør,  aabne  dig  Dor  og  lad 
mig  komme  ind!  og  den  tredje  Gang  saa  vil  Døren  aabne  sig,  og  du  kan  gaa  ind.  Saa  drog 
ung  Roland  sit  gode  Sværd,  som  aldrig  slog  forgjæves,  og  hug  Hovedet  af  Hønsekonen.  Saa 
kom  han  til  den  grønne  Høj,  gjorde  som  Konen  havde  sagt.  Døren  aabnede  sig,  og  han  gik  ind. 
Døren  lukkede  sig  strax  igjen  efter  ham,  og  han  stod  i  en  lang  Gang.  Luften  var  mild  og 
behagelig,  som  en  Majmaaneds  Aften  (for  saadan  er  Luften  altid  i  Elveland);  Lysningen  var 
enslags  Tusmørke,  der  var  hverken  Vinduer  eller  Lys,  men  Loft  og  Vægge,  som  vare  ujævne  og 
hvælvede,  bestode  af  en  klar  og  halv  gjennemsigtig  Klippe.  Gjennem  to  høje  Fløjdøre,  som  stode 
paa  Klem,  kom  han  fra  Gangen  ind  I  en  uhyre  Sal,  hvis  Herlighed  ingen  Tunge  kan  beskrive. 
Loftet  blev  baaret  af  Piller  af  Guld  og  Solv,  rigt  besatte  med  dyrebare  Stene.  De  vare  saa 
uhyre  store  og  høje,  at  Pillerne  »i  Elgins  Domkirke  vare  for  intet  at  regne  imod  dem.  Loftet 
var  besat  med  Diamanter,  og  fra  Midten  af  det  hang  en  forfærdelig  stor  Lampe.  Det  var  en 
eneste  udhulet  Perle,  og  midt  i  den  drejede  sig  en  stor  Karfunkel,  og  fra  den  Lampe  udstraalede 
det  Lys  som  oplyste  Hallen,  klart  og  mildt  som  af  den  nedgaaende  Sol.  Længst  tilbage  i  Salen 
paa  en  Løjbænk  af  Fløjel  og  Guld ,  under  en  straalende  Tronhimmel ,  sad  hans  Søster  stolt  Ellen 
og  redte  sit  gule  Haar  med  en  Sølverkam. 

Del  var  hans  Sester  stolt  Ellen,     hun  stod  bannem  op  imod: 
Gud  naade  dig,  arme  Ungersvend!     hvi  salle  du  her  din  Fod! 


Rosmer.  79 

Og  her  du  det ,  min  yngste  Broder!     bvi  blev  du  ej  heller  hjemme!        • 
havde  du  hundred  og  tusind  Liv,     dig  spares  ikke  et  af  dem. 

Sid  du  nederl  men  ve  og  vok,     at  du  blev  nogentid  fedt! 
for  kommer  Kongen  af  Elveland,     da  bliver  dit  Liv  foredt. 

Ung  Roland  fortalte  hende  nu  Tidender  hjemmefra,  berettede  sin  lange  Rejse  og  føjede  til,  at 
den  havde  gjort  barn  baade  hungrig  og  torstig.  Stolt  Ellen  saae  bedrevet  paa  bam,  men  sagde 
intet.  Hun  gik  og  hentede  en  Guldbolle  fuld  af  Bred  og  Hælk,  satte  den  for  ham,  saae  igjen 
bedrovet  paa  ham  og  rystede  paa  Hovedet,  men  sagde  intet.  Da  mindedes  ung  l^olaud  endnu  i 
rette  Tid  Herlins  Formaning  og  sagde,  at  han  vilde  intet  smage,  fer  han  havde  sat  stolt  Ellen  i 
Frihed.    Næppe  havde  han  sagt  det,  fer  Elvekongen  kom  farende  ind: 

Han  snefled  i  Skjæg,  ban  vejred  i  Sky:     Jeg  lugter  en  Rrislenmands  Blod: 
hvad  han  er  levende 'eller  ded,     hans  Hjærne  skal  flyde  for  Fod. 

(With:  ii,  fi,  fo,  and  fum!     I  smell  the  blood  of  a  Christian  man! 

Be  he  dead,  be  he  living,  wi'  my  brand     111  clasb  his  barns  frae  his  harn-pan.) 

Nu  stod  her  en  rasende  Kamp,  hvori  Elvekongen  maatte  bukke  under;  men  ung  Roland 
skjænkede  ham  Livet,  imod  at  han  skulde  sætte  hans  to  Brodre  i  Frihed,  som  laa  i  Dvale  i  et 
Hjerne  af  Hallen.  Det  gjorde  Elvekongen  ogsaa  ved  Hjælp  af  en  skinnende  red  Vædske,  hvor- 
med han  vædede  deres  Læber,  Næsebor,  Øjenlaage,  Øren  og  Fingerspidser.  De  vaagnede  da  som 
af  en  dyb  Sevn  fra  den  lange  Dvale,  i  hvilken  deres  Sjæle  havde  forladt  deres  Legemer  og  været  • 
vidt  omkring.    Og  saa  fulgtes  da  alle  fire  Seskende  ad  til  Hjemmet.*) 

Saaledea  herte  R.  Jamieson  i  sin  Barndom  fortælle  af  en  Landsbyskrædder  oppe  i  Skot- 
land, der  fremsagde  Fortællingen  paa  en  aiinaalt,  ensformig  Haade,  blandende  Vers  og  Prosa,  en 
Ejendommelighed,  som  Udgiveren  har  bevaret,  endskjendt  han  tilstaar,  at  for  Versenes  Ordlyd  kan 
han  ikke  indestaa,  undtagen  for  det  sidste  med  *'fi,  fi,  fo,  and  fum'*,  som  forblev  uudslettelig  ind- 
præget i  hans  Hukommelse,  paa  Grund  af  den  uforlignelige  Haade,  hvorpaa  Skrædderen  ved  den 
Lejlighed  slog  Kreller  paa  Næsen  og  snusede  omkring  sig,  for  at  efterligne  Elvekongens  ved  de 
nævnte  Lyd  betegnede  Handling.  Jamieson  meddeler  Æventyret  i  Indledningen  til  sin  Oversættelse 
af  to  af  vore  Rosmer -Viser.  Han  havde  allerede  tidligere  omtalt  det  i  'Topular  Ballads'* 
(I,  S.  217),  hvor  han  uden  videre  erklærede  ung  Roland  for  en  Sen  af  Kong  Arthur.  Dette 
erklærer  han  dog  i  "Illustrations"  for  kun  at  være  hans  egen  Gætning,  fremkaldt  ved,  at  Spaa- 
manden  Herlin  (de  keltiske  Artussagns  Hyrddin  Wyldt)  forekommer  i  den.  Denne  Fotmodning  tror 
jeg  ikke  heller  er  vel  grundet;  thi  dels  herer  Herlin  ikke  oprindelig  hjemme  i  Artussagnene  (jfr. 
Sao-Marte:  Die  Sagen  von  Herlin.  Halle,  1^53),  dernæst  foreligger  der  flere  andre  Beviser  for, 
at  Merlln  i  Hiddelalderen  var  bleven  til  et  Slags  Fællesnavn  i  Skotland  for  enhver  Troldmand 
eller  Prophet,  og  endelig  gjenCndes,  saa  vidt  mig  er  bekjendt.  Sagnet  om  Roland  og  Ellen  ikke 
i  nogen  til  Sagnene '  enten  om  Herlin  eller  om  Artus  herende  Kilde.     At  Shakspeare  hår  kjendt 


^)  Beslsgtel  med  dette  Æventyr  er  roaaske  den  skotske  Vise  om  Young  Ronald,  der  vinder  Kong  Honour's 
Datter  ved  at  fælde  en  Jette  med  tre  Hoveder.  (Motherweirs  Minstreisy,  Introduction ,  S.  LVII-LVIII. 
Buchan's  Ancient  Ballads,  11,  S.  282.)  —  Ogsaa  her  i  Danmark  har  Folket  et  Æventyr,  i  hvilket  vi  gjenfinde 
Hovedtrækkene  fra  Rosmer-Sagnet.  Det  har  ingen  Navne,  men  fortæller,  at  ferst  en  Jomfru,  som  sad  ved 
Stranden  og  medede,  og  siden  hendes  Broder,  reves  ned  i  Havet  af  en  dejlig  Guldfisk,  som  bed  paa 
Krogen.  Jomfruen  var  i  den  gamle  Havmands  Vold,  som  forgjæves  bejlede  Ul  hendes  Kjærlighed.  Broderens 
Ankomst  til  hende  og  begges  Befrielse  foruelles  noget  nær  som  i  Visen  5  men  her  kommer  et  væsenligt  nyt 
Træk  Ul:  ved  den  Guldfisk,  som  ferst  havde  draget  dem  begge  ned  i  Havet,  men  som  siden  gav  dem 
et  Vink  om,  hvorledes  de  kunde  slippe  derfra,  og  som  da  selv  kommer  med  i  Kisten,  som  Havmanden 
bærer  Ul  Land,  af  hvilken  den  aUer  fremgaar  som  en  dejlig  ung  Prinds,  der  faar  Jomfruen  Ul  Ægte. 
(M.  WinUier:  Danske  Folkeæventyr,  S.  74:  "Havmanden".) 


80  ^     Rosmer. 

samme  Vise  éller  Æveutyr,  ses  af  "King  Lear"  (Aet  III,  Scene  IV),  hvor  Edgar  synger  nogle 
Ord,  der  komme  neje  overens  med,  hvad  endnu  Jamieson  borte: 

"Ghild  Rowland  lo  tbe  dark  tower  came, 

* 
His  word  was  still:    fie,  foh,  and  fum, 

I  smell  the  blood  of  a  British  man."*) 

Der  foreligger,  som  ovenfor  bemærket,  ikke  nogen  Grund  til  at  antage  vor  Vise  og  vort 
Sagn  for  rundet  af  keltisk  Rod,  hvorimod  vi  jo  finde  dem  vel  rodfæstede  i  nordisk  Jordbund.  Det 
eneste,  der  synes  mig  at  kunne  vække  nogen  Tvivl  om,  at  Sagnet  og  Visen  oprindelig  skulde 
have  hjemme  i  Norden,  er  Navnet  Roland,  som  en  af  vore  danske  Opskrifter  (€)  har  tilfælles 
med  det  skotske  Æventyr;  thi  Roland  er  ikke  noget  nordisk  Navn,  og  det  norsk -færaiske  Rol? 
(Hrdlfr,  hvoraf  maaské  vor  Opskr.  B.'s  "Åluar")  kunde  let  tænkes  indsat  istedenfor  dette,  hvor- 
imod der  omvendt  vel  i  Skotland,  men  ikke  vel  tillige  i  Danmark,  kunde  tænkes  nogen  Grund  til 
at  forandre  Rolv  til  Roland.  Hvorledes  det  hermed  kan  forholde  sig,  ter  jeg  for  Øjeblikket  ikke 
afgjore;  maaske  har  ferst  Vedel  indsat  Navnet  Roland,  medens  hans  Kilde  kan  have  haft  Rol? 
eller  noget  lignende,  og  Overen3temmelsen  med  det  skotske  Rowland  bliver  da  tilfældig.  Derimod 
tror  jeg  med  Bestemthed  at  turde  erklære  det  for  den  norske  og  færeiske  Tradition  fælles 
Tillæg  til  Rolvs  Navn  for  en  senere  Udvæxt.  Paa  den  historiske  Gange-Rolv,  Ragnvald  Jarls  Sen, 
Harald  Haarfagers  Samtidige,  Normandiets  Hertug,  er  naturligvis  ikke  at  tænke;  men  ikke  heller 
findes  der  nogen  Sammenhæng  mellem  Visens  Gange-Rolv,  Son  af  Maag  paa  Myre,  og  den 
islandske  Sagas  (Gdngu-Hrdlfs)  fabelagtige  Kæmpe  af  dette  Navn,  der  skal  have  været  en  Søn  af 
Sturleg  Starfsaml  og  have  haft  hjemme  i  Norge  i  en  ganske  ubestemt  Fortid.  At  det  færeiske 
Kvads  Gange-Rolv  er  samtidig  med  og  dobes  hos  Kong  Olav  i  Trondhjem,  er  ikke  af  nogen 
Vægt,  dels  fordi  hele  den  sidste  Del  af  det  færoiske  Kvad,  som  ikke  findes  andensteds,  gjæme 
kunde  være  en  senere  Tildigtning,  og  dels  fordi  det  er  en  for  færeiske  Kvæder  ligesaa  almindelig 
Vending,  som  det  er  for  islandske  Æventyrsagaer,  at  de  henfores  til  Olav  Trygvesens  Tid.  Navnet 
Gange-Rolv  er  da  vel  indkommet  i  Visen  paa  samme  Maade  som  "Skilfr  å  Stokkanesi":  Visen 
havde  en  Rolv  (?  Roland),  og  Navnet  Gange-Rolv  var  da  bekjendt  i  Norge  og  paa  Island  tilligemed 
Grunden  til  dette  Tilnavn:  at  ingen  Hest  ham  bar,  en  Oplysning,  som  paa  en  meget  ubehjælpelig 
Maade  er  hdsngt  til  den  færeiske  Vise,  hvor  den  aabenbart  slet  ikke  har  hjemme. 

Af  det  for  vor  Vise  til  Grund  liggende  Sagn  lader  der  sig  skjelné  tvende  Hovedformer, 
eller  maaske  rettere:  Viden  synes  fremgaaet  af  en  Sammenblanding  af  tvende  forskjellige  Sagn, 
hvis  forskjellige  Blanding  tildels  giver  hver  enkelt  Overleveringsfbrm  sit  særegne  Præg;  men  som 
det  nu  ikke  vel  er  muligt  i  det  enkelte  at  sondre.  Det  ene  af  disse  finde  vi  renest  udtrykt  i 
den  skotske  Saga  og  vor  Opskr.  A:  .En  Enkes  tre  Senrier  drage  (en  efter  anden?)  ud  for  at 
opsege  deres  af  en  Rise  bortstjaalne  Sester;  den  yngste  af  dem  udforer  Bedriften  og  ferer  baade 
hende  og  Bredrene  hjem.  Det  andet  synes  egenlig  at  have  handlet  om  en  Kæmpe,  der  kommer 
til  en  Rises  Bolig  og  forferer  hans  Datter.  Dette  forekommer  ikke  rent  nogensteds,  men  er  i 
den  danske  Opskr.  C  saavel  som  i  det  færeiske  Kvad  sammenblandet  med  det  første,  hvorvel 
Meen  i  Bjærget  bliver  baade  Kæmpens  Sester  og  hans  Brud.  Antydninger,  som  kun  kunn 
forenes  med  sidstnævnte  Sagn,  ere  f.  Ex.,  at  da  Rolv  I  det  færeiske  Kvad  kommer  i  Bjærget,  d 
ser  han  en  stor  Kvinde  sidde  ved  Ilden,  der  tiltaler  ham  som  "vesala  vætti",  hvormed  alti 
menes  noget  smaat  (jfr.  vor  Opskr.  B's  "selllge  Dreng"),  ligesom  ogsaa  hendes  Behandling 
Rolv,  hvem  hun  tager  af  Risens  Knæ  og  sætter  paa  Gulvet.    Det  andet  af  disse  Sagn  har  maask 


^)  Dersom  Child  Rovland  ikke  tillige  havde  været  nævnt,  saa  havde  der  ikke  værel  nogen  Vished  for,  at  Shakspea_w 
havde  kjendt  netop  dette  Æventyr;  thi  Sidestykker  til  Elvekongens  og  Rosmers  Indtrædelse  og'Snasen 
Kristenblod  forekommer  i  mange  af  de  forskjelligste  Folks  Æventyr.     Ogsaa  Undskyldningen:   at  en 
havde  tabt  et  Mandeben,  er  et  i  Ævenlyrene  ikke  usædvanligt  Træk. 


Rosmer.  81 

heller  slet  ikke  haft  noget  om,  at  hun  forlod  Hjemmet  med  sin  menneskelige  Elsker;  heraf  kunde 
det  i  det  mindste  forklares,  hvorfor  kun  den  ene  Opskrift  af  det  færoiske  K?ad  (som  da  i  dette 
Tilfælde  kunde  have  est  af  den  trykte  danske  Kilde)  har  det  Træk,  at  hun  lægger  sig  i  Kisten 
og  saaledes  fores  med  til  Menneskeverdenen ,  og  ingen  af  de  fire  Opskrifter  har  det  mindste 
om,  at  hun  med  Rolv  hesteg  Landet,  eller  overhovedet  taler  om  hende,  fra  hun  foreslog  Risen 
at  flytte  Svenden  hjem,  og  indtil  hun  ganske  flygtig  angives  paa  en  uforklaret  Haade  at  mode 
Rolv  I  Norge,  og  saa  siges  atter  intet  videre  om  hende. 

Vor  danske  Vise  danner  da  Forbindelsesleddet  mellem  det  skotske  Æventyr  og  det  norsk- 
færeiske  Kvad,  og  det  saaledes,  at  vi  endog  maa  henfere  dens  ene  Opskrift  (A)  tilligemed  den. 
svenske  til  den  skotske  Sagnform,  medens  de  to  andre  (B  €)  ligge  den  færøiske  nærmest.  Hvor- 
ledes dette  end  kan  være  blevet  Tilfældet,  saa  synes  dog  alle  Visens  Opskrifter  mig  at  bære 
Spor  af,  oprindelig  at  stamme  fra  Norge.  Vel  gjer  vor  Opskr.  A  udtrykkelig  Danmark  tit 
Udgangspunktet  (llS^^om  Jo  den  svenske  har  "Danemarka-slott'O?  men  dog  har  ogsaa  den  indre 
Mærker  af  at  være  overgaaet  fra  norsk  til  dansk  Tradition  og  Sprogform.  Jeg  skal  her  under 
eet  samle  alle  de  Grunde,  som  synes  mig  bestemt  at  tale  for,  at  Rosmer -Visen  har  hjemme  i 
Norge,  uagtet  den  netop  i  dette  Land,  efter  hvad  hidtil  er  blevet  bekjendt,  kun  har  efterladt 
sig  de  svageste  Spor.*) 

1)  er  Navnet  Rosmer  i  alle  tre  danske  Opskrifter  som  forhen  bemærket  en  norsk 
Betegnelse  for  Hvalrossen,  hvortil  ganske  passer,  hvad  den  færoiske  Vise  veed  om  hans  "bjålvi'', 
hvori  han  gik  under  Vandet. 

2)  ere  Bukkeben  og  Elversten  i  vor  Opskr.  C  vistnok  ikke  danske  men  norske 
Navne.  Det  sidste  har  kjendelig  sin  rette  Form  i  det  færoiske  lllgerd-Steinur,  det  første  svarer 
vel  til  Årnar-BJOm,  men  ogsaa  Navnet  BukkabjOm  flndes  i  en  anden  færoisk  Vise  (om  Kong  Olav 
og  Troldene).**) 

3)  er  Verset  (C,  23)  om  Rosmers  Taarer,  der  rinde  som  Duggen  driver  for  Elve, 
vistnok  en  Hisforstaaelse  af  det  færoiske:  sum  hdgl  åf  stérum  ål  i;  ligesom  "hviden  Gaas", 
der  i  samme  Opskrift  bruges  om  Skibet,  er  afledt  af  et  norsk  Digterudtryk  for  et  Skib  I  Almin- 
delighed. Maaske  Slutningsllnien  om  Rosmer  i  samme  Opskrift:  "oc  der  staar  hånd  en  Dumme" 
ogsaa  kunde  være  en  Forvanskning  af  det  færøiske:  drangur. 

4)  har  Opskr.  B's  Udtryk  i  V.  7:  "huor  haflFuer  du  glortt  affkrosser  myn",  (som  Vedel 
forandrer  til:  "huad  hafftaer  du  giort  aff  Christen  mand")  nok  aldrig  været  dansk  (skjøndt  vi  Jo 
have  Ordene  Kræs,  kræsen  o.  s.  v.  af  samme  Rod),  hvorimod  kras  ir,  som  det  færøiske  Kvad 
har,  er  godt  gammelt  norsk. 

5)  siger  vor  Opskr.  B  udtrykkelig  1  Omkvædet,  at:  i  Havet  ud  der  sejle  de  Normænd. 

6)  har  ogsaa  vor  Opskr.  A,  skjondt  lokaliseret  i  Danmark  og  Jo  i  det  hele  taget  nærmere 
beslægtet  med  den  skotske  end  med  den  færoiske  Overlevering,  dog  et  slaaende  Bevis  for  sin  norske 


^)  Norge  ^ilde  dog  afgjort  have  det  ældste  Spor  til  Sagnet,  om  vi  turde  antage,  at  det  var  det  samme,  som 
det,  der  fortælles  1  Fundinn  Noregr  om  Goa,  der  blev  bortsljaalcn  af  Rolv  i  Bjærget  (R6lfr  i  Bergi,  HrOIfr 
or  Ujargi),  Jotunen  Svades  Sen,  men  gjenfandtes  af  sine  Bredre  Nor  og  €ror.. —  Forskjellen  er  dog  saa 
stor,  at  jeg  ikke  vover  mere  end  at  nævne  det 

**)  1  Topograpb.  Journal  f.  Norge,  XI,  S.  62  forekommer  i  en  Beskrivelse  af  Mandals  Amt  følgende:  "Lige- 
overfor  Meels  Grund  paa  vestre  Side  af  Elven  (Mandalselven)  ligger  Holme-Gaard,  og  strax  derved  Fuske- 
land. Per  er  en  gammel  Sagn  og  Vise  om  tvende  Bredre,  Bukkebjen  og  Elvesteen  kaldes  de  i 
Visen,  deres  egenlige  Navne  har  formodenlig  været  BJern  og  Sten,  som.  ejede  disse  to  Gaarde;  i  Drukken- 
skab dræbte  de  hverandre,  hvorefter  begge  Gaarde  faldt  til  Kronen.""  —  Dette  Sagn  har,  som  man  ser,  ikke 
mindste  Sammenhæng  med  vort  Æmne;  men  Navnene  paa  de  to  Bredre,  som  skulle  være  nævnte  i  en  Vise 
(om  den  i  Sagnet  omtalte  Begivenhed f")  kunde  maaske  være  et  Vidnesbyrd  om  Rosmer-Yisens  af  Vedels 
Udgave  uafhængige  Erindring  i  Norge.  Formen  Bukkebjen  (hvor  Vedel  har:  Bukkeben)  kunde  tyde  herpaa; 
men  Formen  El  ve  sten  (hvilket  ogsaa  Vedel  har)  synes  at  tale  for  det  modsatte,  saa  meget  mere,  som  vi 
Jo  i  den  norske  Vise  om  Rolf  Ganger  have  den  ved  Illgerd  nærmere  liggende  Form:  Elljestein. 


82 


Rosmer. 


Oprindelse  i  Navnet  Svane,  der  her  er  traadt  isteden  for  Hilde-Navnet,  som  da  tillægges  Moderen; 
thi  dette  Navn  er  utvivlsomt  opstaaet  af  en  Misforstaaelse  af  det  i  det  færoiske  Kvad  paa  flere 
Steder  om  hende  brugte  oldnorske  Udtryk:  svanni. 

7)  og  for  det  sidste  kunde  man  vel  ogsaa  af  det  norsk-færoiske  Kvads  større  Udferligfaed, 
saaveisom  af  dets  paa  mange  Steder  mesterlige  Skildring  af  Havets  og  Landets  Farer  i  det  høje 
Norden,  fristes  til  at  uddrage  den  Slutning:  at  den  ypperste  Overleverifagsform  vel  ogsaa  maatte 
være  den  oprindeligste ;  men  en  saadan  Bevisferelse,  hvor  tiltalende  den  end  maaske  kunde  være 
for  mange,  forekommer  mig  dog  kun  meget  svag,  da  de  nævnte  Fortrin  ogsaa  kunde  være  ind- 
komne ved  Behandlingen,  om  end  selve  Æmnet  var  i  en  ringere  Form  modtaget  udenfira. 

Det  er  saa  sjældent,  at  vi  kunne  paavise  det  oprindelige  Hjemsted  for  en  over  hele 
Norden  udbredt  Vise,  og  det  er  dernæst  ogsaa  langt  sjældnere,  at  en  norsk  Vise  har  udbredt  sig. 
i  Danmark,  end  omvendt;  saa  at  jeg  heri  har  trot  at  finde  tilstrækkelig  Anledning  til  at 
denne  Vises  Æmne  til  Gjenstand  for  en  saa  udforlig  Omtale. 


A. 


(a«  Langebeks  Foliohdskr.,  Nr.  65.    b.  Vedel,  II,  Nr.  6). 


1.  Der  boer  en  frue  y  Dannemarck, 
frue  Hille-lille  lader  hun  sig  kalle: 
hun  lodt  bygge  enn  borrig  af  nye, 
denn  skienner  ofTuer  Dannemarck  alle. 

Di  maa  saa  vel  y  Danmarck. 

2.  Hun  lodt  bygge  en  borre  afi*  nye, 
den  skienne  ofTuer  Danmarck  all: 
bindiss  dalter  blefT  hinde  stollenn  fra, 
bun  leder  y  alle  lande. 

3.  Fru  Hillelille  fulde  sinne  senner  tbil  strand 
bode  med  tuet  och  erre: 

saa  seylet  di  vilt  y  aatte  aar, 
det  vor  derriss  hoyglige  kierre. 

4.  Saa  seyglel  di  vild  y  otte  aar, 
saa  tog  di  thil  al  lange: 

saa  seylil  di  for  saa  heil  il  bierg, 
paa  landil  monne  di  gange. 

5.  Och  det  melthe  iomfru  Suannelille, 
som  hun  y  gaardenn  gick: 

"Huem  ehr  oss  di  fremmede  suenne, 
oss  her  y  iafltenn  giesler?" 


6.  Det  da  mellhe  denn  engeste, 
band  suarit  for  dem  alle: 

"Vy  erre  oss  thre  encke-senner, 
haffuer  seylit  y  baflfuit  saa  lenge. 

7.  Udi  Danmarck  erre  vy  fede  och  borrem.  y 
fru  Hille-lille  hider  vor  moder: 

vor  sester  bleff  oss  stollenn  fra, 
vy  lede  effler  hinde  saa  lenge." 

8.  "Och  erst  du  feidt  y  Dannemarck, 
och  heder  fru  Hille-lille  ethers  moder: 
det  wil  ieg  for  sandthedt  sige: 

aU  du  est  min  broder. 

9.  Och  her  y  det,  min  kierre  bredre, 
och  huadt  saa  vil  y  her: 

haffde  y  hundret  liiff  och  ilt, 
y  holt  icke  il  aff  dem." 

10.  Hun  salte  dem  y  saa  lidenn  en  vraa, 
som  hun  y  hussit  kunde  shee: 

hun  bad  dem  for  denn  efTuersle  Gnd, 
di  wille  huerckenn  leige  "^ller  le. 

11.  Rossmer  kom  afT  marckenn  hiem, 
band  rerde  y  di  brande: 

"Her  haffuer  werrit  christen  mand, 
ieg  luder  cndl-nu  deriss  ånde." 


Rosmer. 


83 


^'    "Der  flog  en  fogeli  ofifiier  wortt  hus 
med  christenn  mandtz  benn  y  munde: 
band  kaste  y,  ieg  kaste  afT, 
ieg  fride  det  beste  ieg  kunde.'' 

L    Hun  reede  bannem  saa  hederligtt  badt. 
bun  thallede  thil  hannem  med  h'ste: 
"Her  er  kommen. min  sester-sann^ 
oeh  hannem  vil  ieg  icke  miste.-' 

FluD  reede  hannem  saa  guod  en  sengh, 
huQ  kallit  bannem  at  verre  sin  herre: 
"Her  er  kommen  min  sesler-senn, 
och  maa  band  boss  mig  verre?" 

Det  vor  beienn  Rosmer, 
liand  kaller  afT  suenne  tbo: 
^'Beder  bindiss  sester-senn 
y  stufiuenn  ind  for  mig  gaa." 

Ind  da  kom  hindis  yngeste  ^roder, 

band  skulle  for  Rosmer  gange: 

hans  hiertte  det  fryctitt,  hans  krop  denn  skalfT, 

band  kunde  fuld  ille  stannde. 

Saa  tog  band  hindis  broder 
och  satte  bannem  paa  sit  kne: 
iciappit  band  bannem  saa  listelig, 
det  bleff  baade  gul-  och  blaa. 

I  od.  kom  iomfru  Suannelille, 
trinde  leb  saa  megit  y  sinde: 
'Meke  haffucr  y  fingre  der-tbil, 
^t  klappe  saa  iidenn  en  kind." 


19.  Det  var  iomfru  Suannelille, 
bun  tager  thil  at  lange: 

"Suendenn  haffuer  saa  lennge  ude  verrit, 
band  stunder  nu  biem  thil  landt." 

20.  "Och  haffuer  band  nu  saa  lenge  ude  verrit, 
och  lenngiss  band  biem  thil  land: 

daa  skal  ieg  gifTue  bannem  enn  kiste  med  guld 
och  berre  bannem  binde  selfT  thil  strand." 

21.  Det  giorde  Iidenn  Suanne 

alt  med  saa  megenn  liste:  , 

bun  tog  aff  det  guld  saa  redt 
och  lagde  sig  selff  y  kiste. 

22.  Hånd  tog  mandenn  paa  sin  bag 
och  kisten  y  sin  mundt: 

der  satte  band  hannem  y  skiibit 
alt  y  thend  samme  stundt. 

23.  Der  band  kom  thil  biergitt  ygienn, 
daa  vor  Suannelille  benne: 

det  vil  ieg  for  sandingenn  sige: 
band  spranck  y  flinthe-stenne. 

24.  Der  wor  giede  y  frue  Hille-lilles  gaard 
alt  saa  mangenn-Iunde: 

hindis  bern  di  komme  alle  biem, 
som  lenge  haffde  verrit  ude. 
Di  maa  saa  vell  y  Dannmarck. 


B. 


•ten  Billes  Hdskr.,  Nr.  32.     b.   Vedel,  II,  Nr.  8.) 


Islandtz  koningh  lader  byge  ett  skiib 
oc  hartt  wed  Islandz  siide: 
00  tber  dett  gamel  raad  wor  ded, 
tha  wylde  the  suennen  for-driffue. 
Ther  de  finge  fryden,  y  haffuet  ud  Iher  segler 

de  normen. 


2.  Rossmer  leffuer  y  haffuet  ud: 

"Oc  monne  myn  konst  icke  due?" 

thii  wore  well  éyu  oc  siusindtz-tyue, 

band  wylde  tbenom  alle  tiill  grundenn  driiffue. 

# 

3.  Alle  tha  suncke  the  koningens  mend 
oc  neder  tiill  thenn  buide  sandtt: 
for-uden  hiin  Aluar  konitfgtz  sen, 
hånd  paa  ihett  biede  huss  fantt. 

6* 


8& 


Rosiner. 


4.  Hånd  fandtt  paa  ihett  lilde  buss, 
som  Gbrisdi«  monne  hanum  sende: 
"The//  gonger  mig  nu,  huor  herre  Gud  wyll 
her  skati  ieg  gange  indtt." 

5.  The//  wor  Aluar  koningz  sen, 
hånd  ind  atl  deren  tren : 

oc  ihett  wor  stolten  fru  HelfTue-lilde , 
hun  stanner  hannom  op  y-gien. 

6.  "Gack  lu  hiclt,  thu  selliige  dreng, 
oc  werme  dyne  been: 

oc  kommer  Rossmer  reckendi«  biem, 
band  eder  diig  op  att  I   maaell." 

7.  Rossmer  band  kom  reckendt«  biemm 
oc  silde  om  affthens  tiide: 

"fluor  haffuer  du  giortt  afT  krosser  royn, 
som  thu  hafTuer  bafd  all  volde?" 

8.  "Her  flu  en  fugl  ud  offuer  wor  huss 
mett  mande-been  y  munde: 

ieg  wende  mig  om,  ieg  kaste  ihett  bortt    * 
ihett  snariiste  der  ieg  kunde." 


9.    Thett  wor  stolthen  fru  Helleuig, 
hun  gonger  for  Rossmer  att  stande: 
"Oc  her  er  komen  en  liiden  smaa-dreng, 
er  fed  y  myne  lande. 

10.  Oc  her  er  komen  en  liiden  smaa-drengh, 
er  fed  afT  mynoe  lande: 

oc  wyl  y  lofTue  hannom  trygeliig  tro, 
y  wylle  hannom  alderiig  suige?" 

11.  "Oc  er  her  komen  en  liiden  smaa-dreng^ 
er  fed  aff  dynne  lande: 

tha  skall  ieg  lofTue  hannom  trygelig  tro, 
ieg  wyll  hannom  alderiig  suige." 

12.  Hånd  wor  ther  y  otte  aar 
oc  lenger  end  band  wylde: 

band  kunde  icke  styre  mandom  sin, 
hånd  giore  stoltt  Hilleliilde  meit  barn. 


13.    Thett  wor  stolthen  fru  Hdlelilde, 
hu?»  goiiger  for  Rossmer  att  stande: 
"Oc  suenden  tager  att  lengis  hiem 
liill  syn  egeen  lande." 
Ther  d[e]  f[inge]  f[r^d],   y  b[affuet]  ud  I 

se[gler  de  normen]. 


C. 


(Vedel,  U,  Nr.  7.) 


1.  BVcke  Been  oc  ElfTuer  Steen, 
oc  flere  kand  ieg  icke  neffne: 

De  loede  sig  bygge  saa  baard  en  Knar, 
til  Island  monne  de  stefTne. 
Ieg  bryder  aldrig  min  Tro. 

2.  De  skede  Skibel  i  Haffuet  vd, 

det  brommet  som  Biernen  hin  vræde: 
Huiden  Gaaes  til  Grunden  sanck, 
det  voldte  Trolden  hin  læde. 
Ieg  nimmer  aldrig  Troen  min. 

3.  Det  vaar  vngen  Roland, 

band  segle  paa  Haflsens  Bond: 

Oc  der  fanl  band  en  liden  gi*en  Sti, 

som  laa  til  Elines  Bur. 


4.  Roland  gick  at  Bierget  frem, 
band  saa  de  Gnister  driffue: 

"Mig  maa  vorde  aff,  buad  Herre  Gud 
leg  maa  her  visseligen  bliffue." 

5.  Det  vaar  vngen  Roland, 

band  kom  der  ridendis  i  Gaard: 
Det  vaar  hans  Sysler  stollen  Eline, 
hun  stoed  vel  suebt  i  Maard. 

6.  Oc  Roland  ind  at  Bierget  gick, 
sine  Hender  kunde  band  icke  rere: 
"HErre  Gud  naade  dig,  fattige  Mancf  , 
buad  hafTde  du  her  at  giere?" 

7.  Melle  det  Eline,  vaar  wkiend: 
"Hui  kommer  du  vngcr  Suend  her: 
Huad  haffuer  du  brefT  eller  bud  mel  digf 
bedre  maatte  du  hieme  være. 


Rosiner. 


85 


du  di^  i  Stuen  ind, 
!raasen  oc  saa  vaad: 
kommer  band  Rosmer  Riser  hiem, 
riffuer  dig  alt  saa  smaa. 

du  neder,  du  wselige  Mand, 
irm  du  dine  Beene: 
ner  hånd  Ridsker  reckendis  ind, 
steger  dig  paa  disse  Teene." 

kom  Rosmer  Recke  Been, 
md  blefT  vræd  oc  gram: 

vist  da  er  her  kommen  ind 
bristen  Qninde  eller  Mand." 

^aar  stolten  Eline  lille,  fremlraad, 
soer  alt  buad  hun  kunde: 

fley  en  Krag  nu  ofTuer  vort  Huss 
dedc  Mands  Been  i  Munde." 

ler  skrickede  oc  sprang  omkring: 
er  vist  Christen  Mand  inde: 
du  mig  icke  Sandhed  vden  Falsk, 

il  dig  stæge  oc  brende." 

lille  tog  offiier  sig  Kaaben  blaa, 
gick  for  Rosmer  at  stande: 
er  en  Suend  afT  Island  kommen, 
er  saa  nær  min  Frende." 

her  en  Suend  aff  Island  kommen, 
*  aff  Byrd  din  lige: 
il  hannem  suære  baade  Tro  oc  Huld, 
il  hannem  aldrig  suige." 

varede  icke  fulde  to  Aar  om, 
gen  Mand  hannem  kiende: 
et  vaar  stolten  Frue  Eline, 
bleff  saa  bleg  om  Kind. 

vaar  der  fast  vdi  To  Aar, 
Dger  band  ey  vilde: 
ID  Eline  bleff  met  Barn  met  hannem, 
iff  kom  megen  wsnilde. 

stolte  Frue  Eline  dette  fornam, 
gick  for  Rosmer  at  stande: 
e  i  gifliie  denne  fremmede  Suend 
r  hiem  til  sine  Lande?"  ' 


18.  "Vil  den  Suend  hiem  til  sine  Land  igien, 
oc  siger  du  det  for  vist: 

Da  vil  ieg  giffue  hannem  Selff  oc  Guld 
oc  legge  hannem  i  en  Kiste." 

19.  Saa  tog  band  det  meget  rede  Guld 
oc  lagde  det  i  en  Kiste: 

Stolt  Eline  lille  lagde  sig  inden  faare, 
Rosmer  det  icke  viste. 

20.  Haod  tog  Manden  vnder  sin  Arm 
oc  Kisten  paa  sin  Bag: 

Saa  loed  band  vnder  det  salte  Vand  gaa 
saa  listeligt  i  sin  mag. 

21.  "Nu  haffuer  ieg  dig  fert  til  Land, 
som  du  seer  Soel  oc  Maane: 

Oc  ieg  giffuer  dig  den  Kiste  met  Guld, 
hun  ganger  dig  vel  til  Haande." 

22.  "leg  (acker  dig,  Rosmer,  gode  Mand, 
du  haffuer  mig  ferd  paa  Sande: 

leg  siger  dig  for  Tidende  ny : 
Stolten  Eline  er  met  Barn." 

23.  Da  rand  Taare  paa  Rosmers  Kiod, 
som  Duggen  driffuer  for  Elffue: 
"Haffde  ieg  icke  soret  dig  Trygheds  Tro, 
da  vilde  ieg  dig  her  suelge." 

24.  Rosmer  loed  saa  fast  at  Bierget  staa, 
som  Hinden  driffuer  for  Hiorté: 

Oc  der  band  kom  til  Bierget  hiem, 
da  vaar  Eline  lille  borte. 

25.  Stolt  Eline  tog  vnge  Roland  om  haand, 
de  ginge  met  gammen  oc  lise: 

den  ene  den  anden  forlalde  sin  Meen« 
band  maatte  hende  Veyen  vise. 

26.  Rosmer  bleff  i  Huen  saa  vræd  oc  gram, 
band  saae  icke  Eline  komme: 

Hånd  bleff  til  en  Kampesteen  graa, 
oc  der  staar  band'  en  Dumme. 
Ieg  bryder  aldrig  min  Tro. 


86 


Rosmer. 


A. 


V.  2,  L.  2.   Danmarck,   Hdskr.:  Damarck 

(ligesaa  i   V.  7). 

y.   11,  L.  2.  brande.  Hdskr.:  baarde. 

y.  24,  Z/.  3.  bdFD,    som   Vedel  har^  maa 

være    det    rette,    og    HdskrJ*s    bredre    etk 

Skrivfejl, 


A,  b  (a:  Vedel,  D,  6.)    Rosmer  lahiand. 

1.  DER  boer  en  Frue  i  Danroarcky 
Frue  Hillerslille  lader  hun  sig  kalde: 
Hun  lader  bygge  en  Borg  aff  ny, 

den  skinner  offuer  Danmarck  met  alle. 
De  maa  saa  vel  i  Danmarck. 

2.  Hendis  Dellre  blefftie  hende  staalne  fra, 
hun  ledle  effier  dem  saa  vide: 

Diss  lenger  hun  ledle,  diss  mindre  hun  fant, 
sig  selff  til  Angst  oc  Quide. 

3.  Oc  hun  lader  bygge  it  Skib  aff  ny 
mel  sine  forgyldene  Brand: 

Oc  det  lader  hun  saa  vel  besette 
roet  Riddere  oc  raske  Hoffknend. 

4.  Stolt  Hillerslille  fUlde  sine  Senner  til  strande 
alt  baade  met  Tuet  oc  ære: 

Oc  de  seilede  vilde  i  otte  Aar, 
del  vaar  hendis  heyelig  kære. 

5.  Oc  de  seilede  vilde  i  otte  Aar, 
de  Tider  giordes  dem  saa  lange: 
Oc  de  seilede  for  saa  heyt  it  Bierg, 
paa  Landet  monne  de  gange. 

6.  Oc  det  melte  lomfru  Suanelille 

i  Bierget,  som  hun  kunde  best: 
"Huo  ere  oss  disse  fremmede  Suenne, 
oss  haffUe  i  Affien  gestr 

7.  Oc  det  melte  den  yngste  Broder, 
hånd  vaar  i  Talen  saa  snilder: 

**Wi  ere  Tre  fattige  Rnckers  Senner, 
saa  lenge  da  seile  wi  vilde. 

8.  Ydi  Danmarck  ere  m  fedde  oc  baarn, 
Frue  Hillerslille  heder  vaar  Moder: 
Vore  Sysler  bleff  oss  staalne  fra, 

^i  b^nde  endnu  icke  finder.** 

9.  "Oc  est  du  fed  i  Dannemarck, 
Frue  Hillers  lille  heder  din  Moder: 
Del  kand  ieg  for  dig  ey  dolie, 

du  esl  min  yngste  Broder. 


10.  Oc  herér  du,  min  yngste  Broder, 
hui  bleff  du  icke  hiemme! 

Haffde  du  Hundrede  oc  Tusinde  Liff,     *' 
^     du  beholder  icke  it  aff  dem.** 

11.  Hun  salte  hannem  vdi  den  mindste  Vraa, 
hun  kunde  i  Husit  see: 

Hun  bad  hannem  for  den  effiuerste  Gud, 
band  skulde  huercken  græde  eller  lee. 

12.  Rosmer  kom  aff  Seland  hiem, 
oc  band  lager  til  at  bande: 

"leg  luder  det  paa  min  heyre  Haaod, 
at  her  er  Christen  Mand  inde." 

18.   "Her  fley  en  Ful  hen  offiuer  vort  Huss 
mel  Christen  mands  Been  i  Munde: 
Hun  kaste  del  ind,  ieg  kaste  del  vd 
det  snariste  som  ieg  kunde." 

14.  Hun  redde  til  hannem  saa  gaat  il  Bad, 
hun,  klappet  paa  hannem  met  liste: 
"Her  er  kommen  min  Sysler  Sen, 

oc  hannem  kand  ieg  icke  miste. 

15.  Her  er  kommen  min  Syster  Sen 
fra  begges  vore  Fæderne  Lande: 

Min  Herre,  i  gifftie  hannem  trygen  Tro, 
i  ville  hannem  icke  bande." 

16.  "Er  her  kommen  din  Syster  Sen 
fra  begges  eders  Fæderne  Lande: 
leg  suer  det  ved  min  heyeste  Eed: 
ieg  gierer  hannem  aldrig  vaande." 

17.  Det  vaar  heyen  Rosmer  Kong, 
band  heder  paa  Suenne  To: 

"I  bede  stolten  Suane  lilles  Syster  Sen 
for  mig  i  Stuen  indgaa." 

18.  Det  vaar  Suane  lilles  Sester  Sen, 
hånd  skulde  for  Rosmer  indgange: 

Hans  Hierie  restel,  hans  Krop  den  skalff, 
saa  ræddeligen  monne  band  stande. 

19.  Saa  tog  Rosmer  hendis  Sysler  Sen, 
salte  hannem  paa  sine  Knæ:~ 
Klappet  band  hannem  saa  listeligen, 
det  bleff  baade  gult  oc  graa. 

20.  Det  da  suarede  stolten  Suane  lille: 
"i  drages,  Herr  Rosmer,  til  minde. 
At  i  haffue  icke  Finger  smaa, 

al  klappe  saa  lidet  it  Kind." 

21.  Der  vaar  band  paa  det  Femte  Aar, 
saa  lengdis  hannem  hiem  til  Lande: 
"Hielp  nu,  Syster  Suane  lille, 

ieg  settis  paa  huiden  Sande." 


Rosmer. 


87 


l  Det  vaar  stolte  Frue  Suane  lille, 
han  ganger  for  Rosmer  at  stande: 
'^Suenden  haffuer  saa  lenge  i  HaffUet  vsrit, 
DU  lengis  hannem  hiem  til  Lande." 

t.   "Haffner  den  Suend  saa  lenge  i  Haffuit  værit, 
oc  stunder  hånd  hiem  til  Lande: 
leg  skal  gifftie  hannem  en  Kiste  met  Guld, 
gaar  hannem  saa  vel  til  Haande." 

"GitHie  i  hannem  en  Kiste  met  Guld, 
gaar  hannem  saa  vel  i  Haande: 
Here  i  det,  min  sdle  Hiertens  kiære, 
i  bcre  dem  begge  til  Lande." 

.    Det  giorde  stolte  Frue  Suane  Ii||e 
alt  roet  saa  megen  liste: 
Hun' log  der  aCT  det  rede  Guld, 
hun  lagde  sig  selflT  i  Kiste. 

.    Oc  hånd  tog  Manden  paa  sin  Bag 
oc  Kisten  i  sin  Mund: 
Saa  gick  hånd  den  lange  Vey 
alt  op  fra  Haffsens  Grund.  • 

.   "Nu  haffuer  ieg  dig  til  Landet  baaret, 
dq  seer  baade  Soel  oc  Maane: 
leg  beder  dig  for  din  effuerste  Gud: 
da  neffiD  icke  lomfru  Suane.** 

^   Rosmer  sprang  i  Haffuet  vd, 
at  Vandet  stoed  op  i  Sky: 
Der  hånd  kom  j  Bierget  iqd, 
stolt  Suane  lille  kunde  hånd  icke  see. 

.    Der  hånd  kom  i  Bierget  ind, 
da  vaar  hans  kisrisle  borte: 
Saa  sprack  hånd  saa  vijt  om  Bierget 
til  Flintesteen  læde  oc  sorte. 

De  vaare  glade  i  stolten  Hillers  lilles  Gaard, 
de  glæddis  saa  mangelund: 
Hendis  Bern  vaare  kommen  til  Venner  hiem, 
som  lenge  haffde  vsrit  aff  Lande. 
De  maa  saa  vel  i  Danmarck. 


a  fattes  Slutning  i  skjendt  Hdskr,  ikke  har 
nogen   synlig   Mangel,      Jeg    antager    den 
for    den    eneste    Kilde    til    b,    der  f elger 
den    Vers  for  Vers    saa    langt  den  naar; 
og  Resten    o/*  b  ( V.   14-23)    antager  jeg 
for    digtet    af  Vedel  y  der  hertil  har    be- 
nyttet de  to  andre  f ulds tætidige  Opskrifter, 
Osnkvæd:    fryden,    staar   ved    V,   1;    ved 
V,  4:  fred;    ellers  er  Ordet   kun   antydet 
ved  et  f.  —  Efter  nonnew  staar  ved  V.  1 


og  4  endnu:  dy,  hvorved  maaske  beteg^ 
nes  ,  at  de  to  sidste  Ord  have  været 
gjentagne  i  Sangen, 

V,  2,  L,  4.  thenom  alle,  kunde  for  Me- 
ningens Skyld  gjærne  være  borte^  og  For- 
men vilde  vinde  derved, 
V,  3,  L,  4.  Ihe^^  biede  huss,  saavel  som: 
ihett  Ulde  huss  i  n»  V,,  er  maaske  Skrivf 
for:  ihett  balde  huss  o:  Bolgehus, 
V,  7,  L,  2.  afnhens  tilde,  Hdskr,:  afflhens 
stiide. 

V,  10,  L.  2.  lande,  riige  vilde  give  Rim 
baade  her  og  i  n,  V, 
V,  11,  L,  2.  dynne,  Hdskr,:  mynne. 
y.  12,  L.  3.  Hdskr,  har  egl:  hiand  kunde 
icke  styre  Ddanden  sin;  kunde  er  (sagtens 
af  Skriveren  selv)  forandret  til:  kende, 
saa  Meningen  blev:  han  kj endte  ikke 
Styrem^inden  sin  ,  hvilket  her  vilde  være 
meningslest.  Jeg  har  derfor  optaget  Ve- 
dels Konjektur :  for  manden  at  læse  roan- 
dom  og  at  beholde  kunde. 


i,  b  (o:  Vedel,  H,  Nr.  8). 
Ben  Tredie  Tise  tm  Rosmer  laflhiaBd. 

1.  ISIands  Honning  lader  bygge  it  Skib 
saa  n»r  ved  Islands  side: 

Oc  der  det  gamle  Raad  vaar  ded, 
'  det  gick  de  Suenne  til  Quide. 
Der  de  finge  Fred^  vdi  HaffUet  vd  da  seyle  de  Norroend. 

2.  Rosmer  leber  i  HaffUet  vd: 

"oc  monne  min  Kaanst  icke  duef 
Alle  de  Skib  velte  hånd  til  Grund, 
de  vaare  vel  Siu  sinde  Tiue. 

3.  Alle  da  siuncke  de  erlige  Kongens  Mend, 
ia  Ituer  oc  en  for  sig: 

Foruden  hin  vnge  Aller  Kongens  Sen, 
han  fant  den  liden  gren  stig. 

4.  Hånd  fant  paa  saa  lidet  it  Huss 

met  sine  forgyldene  Tenge:  ^ 

"Det  gaa  mig,  lige  som  HERre  Gud  vil : 
oc  her  skal  ieg  indgange." 

5.  Det  vaar  Aller  Kongens  Sen, 
hånd  ind  at  Derren  tren: 

Det  vaar  stollen  Frue  Eline  Jille, 
hun  stoed  hannem  op  igien. 


88 


Rosmer. 


6.  "Side  da  neder,  da  wselige  Dreng, 
oc  varm  dine  Been  saa  kaalde: 

Men  kommer  hånd  reckendis  Rosmer  hiem, 
hånd  vil  dit  Legeme  volde. 

7.  Side  du  neder,  du  wselige  Dreng, 
oc  varm  dine  fraasne  Beene: 

Som  mend  ved,  Aller,  kommer  Rosmer  ind, 
hånd  stæger  din  Krop  paa  Teene." 

8.  Sildig  om  Afflen  kom  Rosmer  hiem, 
det  vaår  at  Afflens  quelde: 

"Huad  haffuer  du  giort  aff  Christen  mand, 
som  du  haffuer  haffd  i  velde?" 

9.  "Her  fley  en  Ful  alt  offuer  vort  Huss 
met  Christen  mands  been  i  Munde: 
leg  vende  mig  om,  leg  kaste  det  vd 
det  snariste  der  Jeg  kunde." 

10.  Det  vaar  stollen  Frue  Helene  lille, 
hun  ganger  for  Rosmer  at  stande: 
"End  er  her  kommen  en  liden  Dreng, 
er  fed  vdi  mine  Lande." 

11.  "Er  der  kommen  en  liden  vnger  Dreng, 
er  fed  vdi  dit  Rige: 

Da  skal  ieg  holde  hannem  tryggeligen  Tro, 
leg  vil  hannem  aldrig  suige." 

12.  Hånd  vaar  der  vel  vdi  Otte  Aar, 
hånd  kunde  sin  Mandom  icke  styre: 
Hånd  afflede  met  Helene  it  Barn  saa  fint, 
saa  stille  monne  de  det  fere. 

18.   Det  vaar  stolten  Frue  Helene  lille, 
hun  ganger  for  Rosmer  at  bede: 
"Suenden  haffuer  her  saa  lenge  vsrit, 
det  er  icke  alt  aff  Kede. 

14.  I  lade  hannem  fare,  hånd  er  min  Slect, 
i  giffue  hannem  Guld  hin  rede: 
Bliffuer  hånd  lenger  i  Bierget  luet, 
hannem  langis  vist  til  dede." 

15.  "Haffuer  hånd  her  saa  lenge  vsrit 
oc  agter  nu  hiem  til  Lande: 

leg  giffuer  hannem  en  Kiste  met  Guld,    , 
den  ganger  hannem  vel  til  haande." 


16.  "Ville  i  gifllie  hannem  Kisten  met  Guld, 
i  faa  hannem  den  paa  Haande: 

Saa  ilde  lyckis  hannem  den  gaffue, 
vden  i  setie  han  nem  paa  Sande." 

17.  Det  vaar  stolte  Frue  Heline  lille, 
hun  farer  saa  vel  met  liste: 
Hun  gaar  sig  vdi  Lenkammer  ind 
oc  ligger  sig  i  den  Kiste. 

18.  Hånd  tog  Kisten  paa  sin  Ryg 
oc  Manden  ved  sin  Haand: 

Saa  ginge  de  sammen  den  lange  Vey 
igennem  det  salte  Vand. 

19.  "Nu  haffuer  ieg  dig  til  Landet  ferd, 
du  seer  nu  Solen  hin  klare: 

Ti)  Fader  oc  Moder,  til  Syster  oc  Broder 
saa  gladeligen  maa  du  fare." 

20.  "Hafllier  du  giffuit  mig  Gaffuer  skene 
oc  mig  til  Landet  Ba&rn: 

Rosmer,  ieg  kand  det  icke  delie: 
Frue  Helene  er  met  Barn." 

21.  Rusmer  bleff  saa  vnderlig  der  ved, 
oc  hannem  rand  Taare  paa  Kinde: 
"Haffde  ieg  icke  soret  dig  Trygheds  Eed, 
ieg  skulde  dig  siuncke  til  Grunde." 

22.  Rusmer  leber  at  Haffuet  hen  vd, 
oc  hånd  tog  til  at  raabe: 

Borte  vaar  stolten  Frue  Helene   lille, 
tilbage  stoed  den  Taabe. 

23.  lo  lenger,  io  mere  band  Rosmer  vred 
monne  paa  Frue  Helene  kalde: 

Saa  fley  band  bort  vdi  reden  Flent 
oc  bleff  saa  borte  met  alle. 
Der  de  finge  Fred,  vdi  Haffuet  vd  der  seile  de  Norm 


»d. 


ۥ 


Overskrift:    Den    Anden    Vise   om    R(»«ifieT 

HafTmand. 

-Omkvæd.    Som  ved  forste  og  sidste    ,  '^' 

saal.   endnu  Jlre  Gange;  som  ved  2deS       ^ 

kwn  paa  dette  ene  Sted, 

V.  5 ,    maatte   helst   være   borte  og  k^  '^' 

nok  slet  ikke  til    Visen. 


89 


42. 


Havft*ueDS  Spaadom. 


O, 


'm  deone  Vise  af  Folket  har  yæret  benfert  til  Dronning  Dagmar,  forinden  Vedel 
—  ired  sin  Oyerslcrift :  *'Droning  Dagmar  spaaes  aff  en  HaflTrue,  at  hun  slial  do  vdi  Barnfødser'  — 
iuiyttede  den  til  hendes  Navn,  er  mig  ubelijendt.  Sel?  indeholder  den  intet  derom.  Naar  det 
b03  Abr.  (II,  S.  351)  hedder,  at  den  samseslce  Hayfhie,  der  sical  have  spaaet  Christian  den 
Qerdes  Fodsel,  ''gav  sig  ud  for  at  yære  en  Datterdatter  af  den,  der  havde  spaaet  Dronning 
Ditgmar",  saa  er  dette  en  Fejl.  Det  hedder  derimod  hos  Resen  (Fr.  II.  ^ronilce,  S.  309):  **Der 
band  [Bonden  paa  Samso]  spurde  vjdere  om  hendis  Leylighed,  hvem  hun  var,  oc  hvad  hun 
iieede,  svarede  hun:  hendis  Naifn  var  Ibrand,  oc  hendis  Bolig  var  der  ude  for  Landet  udi  Dybet, 
h^or  hun,  hendis  Moder  [oc]  Mormoder  hafde  nu  langsommelig  Tjd  oc  i  mange  Aar  haft  deris 
Værelse:  Rerættet,  det  var  hendis  Mormoder,  som  forkyndet  Konning  Waldemar,  at  hans 
I>rooning  Helvig  var  fructsommelig  med  en  Daatter,  som  skulde  offvergaa  sin 
Fader  udi  Velde  oc  Regimente."  Den  samsøske  Ronde  fra  1577  kan  altsaa  ikke  anfores 
som.  Vidne  for  Folkeligheden  af  denne  Vises  Henførelse  til  Dagmar.  Derimod  ligger  der  i  det 
anførte  Udsagn  et  Vidnesbyrd  om,  at  der  har  været  Sagn  om  en  anden  Havfru -Spaadom  i 
Valdemar  Atterdags  Tid,  et  Sagn,  som  rimeligvis  ogsaa  har  haft  sin  Vise,  den  vi  dog  nu  ikke 
mere  eje.*) 

En  sveisk  Opskrift  af  vor  Havfruvise  staar  hos  Afz.  (Nr.  63).  Ikkeheller  den  har  noget 
I^aTn,  undtagen  i  Omkvædet:  H  beden  alla  vMI  Kr  unga  konung  Erik'\  hvorfor  den  svenske  Med- 
deler af  Visen  gætter  paa ,  at  den  kunde  have  været  henført  til  Kong  Erik  Mogensen  (XII). 

Paa  itisk  haves  egenlig  kun  een  Opskrift  (A),  der  er  Vedels  Kilde,  om  end  maaske  ikke 
hans  eneste.  Den  fattes  nemlig  V.  7,  9,  12—16,  18  og  21  i  Vedels  Text  (II,  Nr.  24;  her  trykt 
^m  Opskr.  B).  Denne  er  oftere  optrykt  som  Flyveblad  (to  Udgg.  af  1704  og  1714  paa  Univ. 
^ibl.,  en  tredje  uden  Aarstal  i  Lektor  Stephens'  Samling,  og  en  fjerde,  ligeledes  uden  Aarstal,  paa 
kgl.  RiU.;  de  tre  første  ere  trykte  sammen  med  Vedels  II,  Nr.  25,  om  Dronning  Dagmars  Død, 
den  Qerde  sammen  baade  med  den  og  med  Vedels  II,  Nr.  23,  om  Dagmars  Hjemfærd  til  Dan- 
mark), samt  hos  Abr.  (Nr.  69),  oversat  paa  islandsk  (i  Gisle  Ivarss.  Hdskr.  Nr.  83  og  i  Ny  kgl. 
^ml.  211.  8^0  Nr.  6)  og  paa  tydsk  (Grimm,  S.  344;  Sander,  Nr.  10);  behandlet  af  Øhlenschlæger 
(Foikev.  S.  164)  og  af  Grundtvig  (Kæmpev.  S.  88). 


*)  Et  saadant  Sagn  om  en  Havfrues  Spaadom  om  Valdemars  Dailer  Margrete  vilde  da  kun  være  en  Variant 
af  del  om  EUefruens  eller  HjergmaDdens,  som  findes  hos  Thiele  (I,  S.  42.  44).  Foruden  de  der 
anferte  Steder  staar  det  ogsaa  hos  P.  Syv,  i  "Forklaringen"  til  hans  44de  Vise.  I  den  gi.  danske  Rimkr. 
og  hos  Hvitfeldt  findes  et  lignende  Sagn,  henfert  til  Kong  Valdemar  Sejer,  som  "isnets  ther  aa:  hworledis 
theth  skull«  hans  sener  gaa,  nar  han  wor  ganghen  aCT  liffUe",  og  som  saa  af  den  svenske  Ridder  Hr.  Bonde 
eller  Kuliemanden  fik  til  Svar,  "ath  orloflf  oc  t^idrsctb  skullæ  the  faa,  dog  skulls  the  alls  kongher  blifftie." 
Dette  har  maaske  givet  Vedel  Anledning  til  at  henfere  denne  Vise  tU  samme  Kong  Valdemars  Dronning. 


90 


Havfruens  Spaadom. 


A. 


(Svanings  Haandskrifl,  11,  Bl.  153.) 


1.  Kongen  band  lader  en  bafTuefru  gribe, 

—  Den  hafTru  dandzer  paa  tilie.  — 
och  den  lader  band  y  tornett  ind  setL 

—  For  bun  bafTde  fremmitt  bind  wilie. 

2.  Droning  kalier  paa  suennen  to: 

"Y  beder  den  baffru  ind  for  mig  gaa!" 

3.  Indt  kam  den  baffru,  stedis  for  bor: 
"Hiiad   vil    y    mig,    dronning,    bui    send    y 

mig  ordl?" 

4.  Dronning  bun  klapper  paa  bende  blaa: 
"Wilt  du,  baffru-,  her  buile  paa?" 

5.  "Hui  wilt  du  saa  forraade  mitt  lyff? 
der  liger  under  di  buasse  knyff." 

6.  "Wedst  du  dilb,  saa  vedsl  du  mier: 
du  sig  mig  aff  skebben  fler!" 


7.  "Du  est  med  di  sønner  tre, 
din  unge  lyff  lader  du  for  di. 

8.  Deu  ene  skal  konning  y  Danmarck  wer 
den  anden  skati  kronen  med  rode  guld 

9.  Tben  tride  skall  bliffue  saa  wiss  en  ma 
ditb  unge  lyff  lader  du  for  bam." 

10.  Hun  klede  den  baffru  y  skarlagen  redt. 
bun   fulde   bind   lill   strand   med    alle    h 

meer. 

11.  Den  baffru  satt  sig  paa  bylli  blaa, 
dronning  bun  feld  saa  modig  laar. 

12.  "Du  terst  icke  gred  for  mig: 

—  Den  baffru  dandzér  paa  tilie.  — 
Himmerigis  der  staar  oben  for  dig." 
For  bun  baffver  fremmitt  bindis  vilie. 


(Vedel,  U,  Nr.  24.) 


DEt  som  ellers  almindeligen  siges,  at  alle  Emtyr,  som  wi  kalde,  det  er  Euentyrs  Saffn, 
Legn,  oc  alle  Viser  ere  sande,  Ondes  sig  icke  saa  at  være  vdi  Porfarenbed;  Tbi  vore  Danske  P« 
baffue  saa  vel  brugt  deris  Fribed,  som  enten  de  Latinske  eller  Grekiske  Poeter  i  deris  Materi 
DicL  Det  lader  sig  her  saa  vel  som  anden  steds  see,  bes}  nderligen  met  denne  HaffTrues  Spaai 
Dog  buad  ville  wi  sige  om  det  gamle  fremfar[n]e,  efflerdi  wi  oc  vdi  vor  tid  baffue  berd  om  saad 
Fantasi  icke  meget  wligl,  fra  Samso  faa  Aar  forleden.  Diet  er  Diet,  Oc  er  icke  mere  at  tage  de 
end  vel  tit  maade;  Tbi  GVDs  Ord  ere  vore  Fadders  Liuss,  som  Dauid  siger.  Huo  det  icke  haf 
band  vandrer  i  den  skadelige  Merckbed. 


1.  Dan  Koning  band  lader  en  HaflTrue  gribe, 
—  den  HaffTru  dantzer  paa  Tilie.  — 

Oc  den  lader  band  i  Tornet  knibe, 
for  bun  icke  fremmet  bans  Vilie. 

2.  Dronningen  beder  paa  Suenne  tbo: 
"I  bede  den  Hawfru  for  mig  indgaa, 
for  bun  skal  fremme  min  Vilie." 


3.  Ind  kom  Hawfruen  oc  sleddis  for  Bord 
"Huad  ville  i,  Dronning,  bui  sende  i  mig  < 
ieg  kand  icke  fremme  eders  Vilie." 

4.  Droningen  klapper  paa  Hiundet  blaa: 
"Du  side,  Hawfrue,  oc  buile  ber  paa, 
tbi  du  skalt  fremme  min  Vilie." 


Havfruens  Spaadoiii. 


91 


.  -'Ville  i  saa  forraade  mit  vnge  LifT: 
Her  ligger  vnder  den  hiiasse  KnifT; 
hure  skulde  ieg  fremme  eders  Vilie?" 

-    "Veedst  du  det,  saa  vecdst  du  mere: 
Du  sige  mig  aff  mine  Skeben  flere, 
saa  kand  du  fremme  min  Vilie.'' 

\    ''Veed  ieg  din  Skæben,  ieg  siger  dig  den: 
Du  lader  mig  vist  paa  Ilden  brend, 
thi  fremmer  ieg  icke  din   Vilie. 

$.   Du  feder  Sonner  saa  bolde  Tre: 
Dit  vnge  LifT  forspilde  de, 
saa  fremmer  ieg  nu  din  Vilie." 

^     '^Skal  del  mig  for  dennem  icke  bedre  gaa: 
Sig  mig,  huad  Skebne  skulle  de  faa, 
saa  kand  du  fremme  min  Vilie." 

''Den  ene  skal  Roning  i  Danmarck  være, 
Den  anden  skal  Kronen  afT  rede  Guld  bære, 
saa  kand  ieg  fremme  din  Vilie. 

Den  Tredie  skal  være  saa  vijs  en  Mand: 
Oit  vnge  LifT  lader  du  for  hannem; 
nu  haffuer  ieg  fremmet  din  Vilie." 

Droningen  sueber  sit  HofTuet  vdi  Skind: 
Hun  gick  i  Lofllet  for  Kongen  ind, 
tbi  hun  haflcle  fremmet  hendis  Vilie. 

^'Here  i,  allerkiæriste  Herre  min: 
1  giffue  mig  denne  Hawfrue  Gn, 
for  hun  haffuer  fremmet  min  Vilie." 


14.  "Ieg  gifTuer  icke  denne  Hawfrue  LifT: 
Thi  hun  forraadde  mine  Snceker  siu, 
da  fremmet  hun  icke  min  vilie." 

15.  Droningen  sortnet  som  en  lord: 

Ffun  dancl  all  ded  for  Kongens  Bord, 
for  hun  fremmet  hendis  Vilie. 

16.  "Min  kiære,  i  tage  det  icke  saa  nær: 
Felge  hende  til  Strande  mel  alle  dine  Meer, 
men  hun  hafTuer  fremmet  eders  Vilie." 

17.  Hun  klædde  den  Hawfru  i  Skarlaggen  red: 
For  hun  haffde  spnad  hende  sin  egen  dod, 
saa  fremmet  hun  hendis  Vilie; 

18.  Droningen  taler  til  alle  sine  Meer: 
"I  felge  denne  Hawfru  vd  til  Se, 
thi  hun  hafTuer  fremmet  min  [Vilie]." 

19.  Den  Hawfru  sællis  paa  Belgen  hin  blaa : 
Droningen  græd,  oc  ingen  der  lo, 

saa  hafTde  hun  frem[mel  hendis  Vilie]. 

20.  "I  ler  icke  græde,  græd  icke  for  mig: 
Himmerigs  der  staar  oben  for  dig. 

Nu  hafTuer  ieg  fremmet  din  Vilie. 

21.  I  Himmerig  skalt  du  bygge  oc  bo: 
—  den  Hawfru  dantzer  paa  Tilie.  — 
Der  fanger  du  ferst  baade  Huile  oc  Ro. 
Nu  hafTuer  ieg  fremmet  din  Vilie." 


Omkvæd  1  staar  ens  overalt.  Omkv.  2. 
hind,  saal.  ved  V.  1  o^  2;  siden  bestan- 
dig: hindis.  —  Ved  V.  4  lyder  det:  Men 
hun  hafTuer  fremmitt  hindi«  [wilie],  og  ved 
V,    12  som  i   Texten  beholdt. 


A«     V.  11,  L.  2.  hun,  Hdskr,:  hind. 

B«     Overskrift:   Droning  Dagmar  spaaes  aff  en 
Haflffrue,   at  hun  skal  de  vdi  Barnfedsel. 
Omkvæd  1   staar  hos    Yedel  i  hvert   Vers<, 
overalt  som  her  i  sidste    Vers, 


92 


45. 


Hr.  Ludo  og  HavfrueD. 


D 


enne  ber  for  forste  Gang  trykte  Vise  bar  jeg  ikke  fundet  noget  andet  Sted,  end 
ene  danske  Haandskrift,  hvorefter  den  her  meddeles.    Fra  10de  til  15de  Aarhundrede  yai 
bekjendt  en  Del  af  Grønland  befolket  af  Nordboer,  men  disse  udryddedes,  og  Farten  paa 
land  opborte  saa  aldeles,  at  man  endlkke  kjendte  Vejen  did,  for  den  atter  gjenfandtes  i  f 
delsen  af  17de  Aarhundrede. 

Hr  .Luno  binder  Havfrueji,  ligesom  Hr.  Raadengaard  binder  Ørnen  i  vor  Nr.  12;  og  li; 
vi  hist  mindedes  om  Atle  og  Ørnen  i  det  eddiske  Ktad  om  Helgi  Haddingjaskati,  saaledes  n 
vi  her  om  Atle  og  Rimgerd  i  samme.  I  Ketil  Hængs  Saga  (Kap.  5)  finde  vi  noget  lign 
hvorledes  han  mellem  Skjærene  bejt  oppe  i  Nordland  traf  paa  en  Troldkvinde,  sort  som  Bei 
opsteg  af  Havet  og  vilde  ham  tillivs;  men  han  skød  hende  med  en  af  sine  Tryllepile,  sa 
med  stort  Gny  sank  i  Havet  og  foer  bort  i  Hvalsham.  I  et  af  de  mange  svenske  Sagn  om 
Runske,  der  ikke  er  nogen  anden  Person  end  Sagaens  Ketill  Hængr,  fortælles  ogsaa  om, 
ledes  han  med  sin  Runekjævle  bandt  en  Havfrue.  (G.  0.  Hyltén-Cavallius :  Sågner  om  Kettil  Ri 
i  "Låsning  fdr  Folket",  8de  Aarg.   Stokh.  1842.   S.  171). 

Vor  Vise  er  rimeligvis  optegnet  i  Jylland,  og  det  kan  derfor,  ialfald  som  et  mæi 
Tilfælde,  anmærket,  at  keltiske  Sange  omtale  en  stor  Troldmand  ved  Navn  Luno,  der  I 
Jylland  og  smeddede  Fingals  Sværd,  som  derfor  fik  Navn  af  Lunos  Sen.  (Macpherson*s  O 
Notes  on  "Temora".) 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrifl,  Nr.  30.) 

i.    Her  Luno  och  hannd  lader  biuge  ett  skybb, 

tber  kaam  relt  alldrig  paa  landitt  sligt. 
Thi  henler  the^^  guld  paa  Gren-land. 

• 

2.  Biuge  eU  skib, 

ther  kaam  ret  alldrig  paa  vandit  slig. 
Tihett  war  for-gyldene  mellom  begge  staAfuen, 
ther  star  skrefTuet  iumfru  Mare  hindis  naffuen. 

3.  Emellom  bege  staffuen, 

tber  star  skrefTuet  iumfrw  Maris  naffuen. 
Thef^' war  forgyldne  emellom  begge  bore, 
lesus  naffuenn  stuod  skreffuen  der-ofTuer. 

4.  M[elIom]  b[egge]'b[ore], 

lesus  naffuen  stuod  skreffuen  der-offuer. 

Seglett  war  aff  sylcke  smaa, 

huer  anden  dug  war  gulL  huer  anden  war  bla. 


5.  A[fr|  s[ylcke]  8[maa], 

buer  anden  dug  war  gull,  buer  anden  wa 
Raenn  war  aff  ihett  huide  seleff, 
och  inersen  war  aff  ihett  rede  guld. 

6.  A[ff]  d[ett  huide  seleff], 

och  mersen  war  aff  ihett  rede  guld. 

Dy  til  strandenn  vdbarre 

her  Lono  hans  acker  och  aarre. 

7.  V[d].b[aarre] 

her  Lono  hans  acker  och  aare. 
Her  Lono  band  segler  y  haffuen  frem 
der  meder  hanom  enn  haff-frw,  hun  w 

gran 

8.  I  h[affuen  f[ram], 

der  meder  hanom  en  haff-fru,  hun  w 

gram 
"Iler  thu,  her  Lono,  du  weende  deg 
hellder  ieg   skal   skieende  ditt  skib  y 


Hr.  Luno  og  Havfruen. 


93 


k 
P. 


). 


L. 


W[eendc]  d[eg]  h[iem], 
hellder  ieg  skall  skiende  ditt  skib  y  stieDn." 
''Rett  aldrig  skalt  du  den  dag  lefTue: 
ieg  skall  meg  for  en  haffru  gifiue. 

D[en]  d[ag]  l[efruc]: 
ieg  skall  meg  for  en  haff-frw  giffue." 
Den  ferste  bylle,  den  haff-frw  kaaste  paa, 
synder  daa  ginge  bode  seggell  och  raa. 

D[en]  h[afr]-f[rw]  k[aasle]  p[aa], 
sender  daa  ginge  bode  segell  och  raa. 
Denn  anden  bylle,  den  haffru  sked, 
silcke-segell  y  hafiuet  fled. 


1.    D[en]  h[aff]-f[ru]  8k[ed], 
silcke-segell  y  haffuet  fled. 
Thett  tba  melle  den  styris-mand: 
"Och  er  her  nu  ingen,  der  roner  kand?" 

{.    D[en]  st[yris]-Di[and]: 

''Och  er  her  nu  ingen,  dy  roner  kand?" 
Thett  melt  her  Lono,   den  welbyrdig  mand: 
'Thi  roner  ieg  seliff  wel  skriffue  kand." 

L    D[en]  w[el]-b[yrdig]  m[and]: 

"Dy  foner  ieg  selleff  well  skriffue  kand." 
Hånd  skreff  dy  roner  paa  lili-quest, 
band  band  den  haffru  med  sluor  lest. 


15.  P[aa]  l[ili].q[uesl], 

band  band  den  haff^fru  med  stuor  lest. 
Hånd  skreff  di  roner  paa  lile-grenn, 
hånd  bandt  den  haffru  til  en  stienn. 

16.  P[aa]  l[ile]-g[renn], 

hånd  band  den  baff-fru  till  en  stien. 

"Her  Lono,  her  Lono,  och  lesz  du  nu  meg, 

VII  thender  seleff  saa  giffuer  ieg  deg. 

17.  L[e8z]  d[u]  nu  m[eg], 

syff  thender  seleff  saa  giffuer  ieg  tbeg; 
VII  thender  seleff,  den  ottind  vd-aff  guld, 
minn  edlig  herre,  were  nadefuid. 

18.  D[en]  o[t(ind]  a[ff]  g[uld], 

myn  edlig  herre,  were  nadefuid." 
"Sed  du  nu  her,  du  suelis  paa  queg, 
rett  aldrig  leszer  ieg  ihett  bond  aff  theg. 

19.  P[aa]  q[ueg], 

rett  alldrig  leser  ieg  ihett  bond  aff  theg. 
Du  sige  for  alle,  buem  her  korner  fram: 
deg  band  her  Luono  med  huiden  band. 

20.  R[omer]  f[rara]: 

deg  band  her  Luono  med  huiden  band." 
Her  Luono  band  segler  till  Grenn-land  biem, 
thend  haffrw  seder  buonden  wed  den  stecn. 
Dy  benter  deris  guld  paa  Gren -land. 


^.  2,  L»  2.  vandit,  er  Skriverens  egen  Ret' 
telse;  fer  stod  her  ligesom  i  f6rr»  V. ; 
landit. 


V.  3,  Z/.    1.  Hdskr.  har  foran  denne:  M^  b.  s. 

y.  6,  L.   1.    Hdskr.:   A.    d.    r.    g.      L,    2.    aff, 

Hdskr,:  aff  aff.     L,  2.  rede,  Hdskr, :  rode. 


94 


44. 


Hr.  Hylleland  henter  siD  imtru. 


A 


ale  (Ali)  hed  en  Konge,  han  raadte  for  Alfhjem,  hans  Dronning  hed  Alfrun,  og  deres 
Datter  Signe.  Hun  hiev  gift  med  en  Konge  Erik,  som  faldt  paa  Viklngstog,  hvorpaa  Signe  med 
sin  Datter  Hilde  drog  hjem  til  sin  Fader.  Alfrun  døde,  og  Kong  Aale  tog  Grimild  til  Ægte; 
hun  var  fager  at  se  til,  men  en  ond  Troldhex.  Hun  omskabte  sin  Stifdatter  Signe  til  en  hæslig 
Troldkvinde,  gav  hende  Navnet  Gride  og  bod,  at  hun  med  sin  Datter  skulde  bo  i  et  Fjæld  oppe 
i  Finmarken;  Datteren  skulde  beholde  sin  Skjonhed,  og  hver  Mand  som  saae  hende  skulde  fatte 
Kjærlighed  til  hende;  men  Gride  maatte  myrde  enhver  Mand  som  kom  til  dem,  med  mindre  han 
var  saa  usky,  at  han  4kke  ræddedes  for  hendes  Kniv.  Som  Grimild  bed,  saa  skete  det,  og 
saaledes  stod  det  hen  i  elleve  Vintre:  at  Gride  bode  i  Bjærget  og  dræbte  hver  Mand,  som  kom 
og  fattede  Kjærligbed  til  Hilde,  sexten  i  Tallet,  thi  alle  ræddedes  de  for  hendes  stygge  Kniv. 
Paa  den  Tid  var  der  en  Fylkekonge  i  Danmark,  som  hed  Ring,  og  var  en  Son  af  Skjold  Dags- 
sen.  Denne  Ring  havde  en  Sen,  Sigurd,  og  Sigurd  havde  en  tro  Ven  og  Stalbroder  i  Bonde- 
sønnen llluge,  den  eneste  i  Kongens  Gaard,  som  kunde  maale  sig  med  Sigurd  i  aiskøns  Idrætter. 
Sigurd  foer  i  Viking,  og  llluge  var  med  ham.  Efter  at  have  gjestet  Ørkenoeme  og  herget  paa 
Skotland,  styrede  de  hjemad;  men  en  Storm  drev  Skibet  nord  i  Havet  til  Finmarken,  hvor  de 
kom  i  Havn  i  en  Vig,  hed  Gandvig.  De  havde  ingen  Varme  ombord,  og  llluge  gik  da  i  Land, 
for  at  søge  Ild.  Det  led  alt  ad  Kvælde,  da  han  kom  til  en  Klippehule;  der  gik  han  ind  og 
mødtes  af  en  Troldkone,  led  og  sort  og  hæslig  over  al  Maade.  Hende  beder  han  om  at  laane  sig 
Ild;  hun  svarer,  at  først  maa  han  sige  hende  tre  Sandheder:  men  kan  han  gjøre  det,  saa  skal 
han  faa  Lov  at  sove  hos  hendes  Datter.  llluge  saae  den  fagre  Mø  komme  gaaende  og  blev  strai 
betagen  af  Kjærlighed  til  hende.  Han  siger  da  de  tre  Sandheder:  først,  at  aldrig  saae  han  større 
eller  stærkere  Hus;  dernæst,  at  aldrig  saae  han  grimmere  Kvindfolk  end  Kællingen,  som  stod  for 
ham:  hendes  Næse  var  saa  stor  at  han  aldrig  havde  set  Hagen,  og  hun  var  saa  sort,  at  Gulvet 
saae  ganske  lyst  ud  ved  Siden  af;  og  for  det  tredje  sagde  han,  at  Datteren  var  den  dejligste 
Mø,  han  nogentid  havde  set  for  sine  Øjne.  Saa  bad  Kællingen  ham  da  ikke  forhaste  sig  med 
Ilden,  men  kun  gaa  i  Sæng  med  hendes  Datter.  Det  gjorde  han  ogsaa;  men  bedst  som  han  laa, 
kom  Kællingen  farende  og  greb  ham  i  Haaret,  trak  hans  Ho\ed  ud  over  Sængekanten  og  satte 
sin  blinkende  Kniv  paa  hans  Strube.  Bilder  du  dig  ind,  sagde  hun,  at  du  skal  have  Lov  til  at 
kjæle  for  min  Datter!  nej,  din  Død  skal  du  have  og  det  strax.  llluge  svarede  ganske  rolig,  at 
hun  kunde  gjøre,  som  hun  selv  syntes,  skjøndt  hun  havde  lovet  ham  Fred  og  ingen  Fare.  Aldrig 
har  jeg  kjendt  til  Frygt,  sagde  han,  og  kjender  heller  ingen  nu:  een  Gang  skal  vi  alle  de,  men 
ingen  dør  mere  end  een  Gang.  Da  kastede  Kællingen  ham  tilbage  i  Sængen  og  gik  sin  Vej, 
mens  han  igjen  vendte  sig  til  sin  dejlige  Brud.  Ligesaa  gik  det  anden  og  tredje  Gang:  hverken 
Kællingen  eller  hendes  Kniv  kunde  jage  Skræk  i  ham;  og  saa  bad  hun  ham  da  hvile  i  Fred  og 
sagde,  at  han  havde  løst  den  Fortryllelse,  hvorunder  hun  saa  længe  havde  lidt,  og  hun  fortalte 
ham  da  hele  sin  Skjæbne:  hun  var  Signe,  og  Datteren  var  Hilde.  Hun  fik  da  sin  Menneske- 
skikkelse igjen  og  foer  hjem  med  dem.  Sigurd  Kongesøn  tog  hende  til  Ægte  og  arvede  Riget 
efter  sin  Fader;  men  Hilde  blev  lUuges  Hustru. 

Dette  er  kortelig  Indholdet  af  den  islandske  Saga  om  Illugi  Grfdarfdstri  (Fornald.  Søgur.« 
Hl,  S.  648.  Sagabibl.  II,  S.  656),  der  vel  kan  være  skreven  i  det  14de  Aarhundrede,  og  som 
utvivlsomt  grunder  sig  paa  en  gammel  Vise,  der  vel  i  Sagaen  kan  være  bleven  noget  udvidet  og 
udsmykket,  men  som  vi  dog  kjende  igjen  baade  i  denne  vor  danske  Vise,  i  en  færøisk  og  i  en 
norsk.     Vor  Vises  Hylleland  er  Illugi,  HUlaiidsborg  (I  A)  er  Hildr,  og  Oby  (Abo,  Løver,  Lave)- 


Hr.  Hylleland  henter  sin  Jomfru. 


95 


KoDgen  er  Ali  kdngr.  Den  fsrtbke  Vise,  som  endnu  er  utrylct,  har  Navnene  kappin  Illhugi 
(el  Illiiugur)  og  Hilda;  den  ntrske  (Landstad,  Nr.  2)  har:  Kappen  Illhugin  (udtales:  Iddhujen) 
og  HellQliti.  Af  beslægtet  Indhold  ere  desuden  de  norske  Viser  om  Herning  eller  Hermod  unge 
(Landstad,  Nr.  3.  Norsk  Folkekaleuder  for  1850,  S.  83.  Norske  Univ.  og  Skole-Annaler  f.  1850, 
S.  494.  Jfr.  Torfæi  Hist.  Norveg.  UI,  S.  371),  der  ogsaa  findes  paa  svensk  (Arw.  Nr.  13. 
Afzel.  SagohUfd.  1,  S.  43),  og  om  Åsmund  Fregdegævar  (Landstad,  Nr.  1).  Ogsaa  hos  Saio 
finde  vi  lignende  Sagn:  i  7de  Bog  det  om  Ottar,  Sigrids  Elsker,  der  befrier  hende  fra  en  Jette, 
der  i  Kvindeklæder  har  bortfort  hende,  og  i  8de  Bog  Fortællingen  om  Torkel  Adelfar,  der  forst 
i  Felge  med  den  danske  Kong  Gorm,  og  siden  paa  hans  Befaling,  gjer  to  Tog  til  Jettehjemmet 
hojt  oppe  i  Norden,  og  der  etsteds  ogsaa  laaner  Ild  hos  nogle  Jetter,  der  sidde  og  rage  i  Ilden 
med  deres  lange  Næser,  og  hvem  han  ogsaa  maa  sige  tre  Sandheder  for  at  faa  sit  Ønske  op- 
fyldt.^ Særdeles  mærkeligt  er  det  ogsaa,  at  vi  endnu  i  den  sidstnævnte  norske  Vise  finde  Torkel 
Adelfar  nævnet. 

Det  kunde  vistnok  have  sin  Interesse  nærmere  at  oprede  Forholdet  mellem  alle  disse 
Sagn  og  Viser,  men  dels  vikle  det  fore  os  for  vidt,  dels  bor  det  ogsaa  rettest  udsættes,  indtil 
baade  den  færoiske  Vise  er  udgiven,  og  vi  have  faaet  en  paalideligere  Udgave  af  de  norske,  "af 
hyilke  navnlig  den  om  Åsmund,  saaledes  som  den  endnu  foreligger,  er  af  Udgiveren  sammenstykket 
af  saa  mange  Opskrifter,  tildels  med  indbyrdes  fremmede  og  uforenelige  Bestanddele,  at  dens 
kritiske  Benyttelse  bliver,  næsten  umulig.  Et  Resultat  af  en  saadan  Undersøgelse  viser  sig  dog 
allerede  nu:  vi  have  her  en  ny  Bekræftelse  paa  Nordens  gamle  Enhed,  som  i  Aaud  og  Tro  i  det 
hele,  saaledes  ogsaa  i  de, enkelte  Sagn  og  Viser.  - 


U 


^. 


3. 


A. 


(Karen  Brahes  Foliuhaandskrifl,  Nr.  100.) 


Thett  wor  Leffiier  konge, 
liand  seggller  imellom  bege  lande: 
troldeo  tbog  hans  datter  buortt 
och  giorde  hanom  ihett  til  waande. 
er  Hyllyland  hienUer  syn  iumfrw. 

Tihett  wor  Leffuer  konge, 
seeder  ofTuer  sytt  bredenn  buord: 
thaaller  band  till  syn  guode  mend 
saa  mangtt  ett  gamellls-ord : 

'^Huelkenn  vd-afT  myn  guode  mend, 
ther  kand  fly  meg  myn  daUer  igen: 
da  well  ieg  giffue  hanom  daUer  myn 
och  skyfilte  med  hanom  sloU  och  leenn. 


4.  Kand  der  nogenn  myn  daaUer  frelse 
och  bielpe  meg  aff  denn  ned: 

daa  well  ieg  hanom  gyfifue  den  staUt  iumfru, 
med  hanom  aU  loffue  och  de." 

5.  Alle  thaa  sad  thi  guode  mend, 
tliy  tbuorde  den  haare  icke  suare: 
for-vden  vng  ber  Hylde-land, 
hånd  bed  seg  seUeff  aU  faare. 

6.  Tihett  meUte  vnge  ber  Hyldeland, 
sprang  ofifuer  bredenn  bord: 

"leg  well  hienUe  eders  datter  igenn, 
myn  herre,  y  bolder  eders  ord." 

7.  Tihett  wor  vnge  ber  Hylde-land, 
band  segler  vnder  Norig-land««  sydde: 
ther  fand  band  thend  haulT-quinde , 
som  giorde  den  stuore  wieldde. 


*^  Deue  sidste  Træk  finde  >i  ogsaa  andensteds,  saasom  i  Gesla  Romanorum,  hvor  Kong  Asmodeus  skjænker 
enhver  Forbryder  Uvet,  der  kan  sige  tre  uncgielige  Sandheder.  Jfr.  ogsaa  Thieles  Folkesagn,  2den  Udg. 
I,  S.  46. 


96 


Hr.  Hylleland  henler  sin  Jomfru. 


8.  "Her  siedder  du,  dyn  liede  tbrold, 
du  rerer  fast  y  dy  braande: 

Ihu  hienntle  meg  iumfru  Hylldlansborig 
och  felge  bynd  selliff  til  slraande." 

9.  "Icke  fanger  du  den  skanne  iumfru, 
tbu  Iberdst  Ihett  icke  tennke: 

vden  du  wilt  iene  med  meg  gaa 
och  binder  aff  bierigiU  bientte." 

10.  Saa  gyk  band  y  biergitC  ind 
med  fuld  gaatt  suard  y  beende: 
tber  saad  inde  den  skene  iumfrw^ 
ihett  band  for-laangen  kieende. 

11.  Op  daa  stuod  den  slallU  iumfru,  ^ 
saa  red  som  enn  rosens-blome : 
sield-siim  och  vnderlige  luod  hun  der-om, 
hun  suo  her  Hyldeland  kome. 

12.  Ttbe/(  tba  meltle  tbend  liede  trold, 
sagde  till  her  Hyldeland: 

"Tbu  faar  icke  vd-afT  tbend  skenne  iumfru, 
ferind  tbu  sygger  meg  tbry  ord  saa  sand." 

13.  "Pendingenn  legger  paa  guoldett  stred, 
ocb  gulditt  skienner  y  wraa: 

du  est  selleff  den  liedieste  throld, 
ieg  nogen  tid  med  egenn   suo. 

14.  Her  legger  penge  paa  guolditt  stred, 
ocb  gulditt  skener  paa  wegge: 

du  est  ett  vskiellig  cbreattur, 

i\|mfruer  skulde  icke  buoss  tbeg  leegge." 

15.  Tihett,  tba  melltte  den  Hede  trold, 
ob  saa  tbuog  bun  opaa: 

"Huad  er  tbe^^  for  en  kaabe-barn, 
ocb  der  meg  spaater  saa?" 

16.  "leg  tbiener  meg  y  kongens  gaard, 
ber  Hyldeland  er  mytt  naffuen: 
y-buem  meg  kalder  en  kaabe-baarn, 
ihett  blyffuer  denom  liditt  til  gaffuen." 

17.  "I  natt  well  ieg  loffue  eder  samell  att  suofTue, 
men  ihett  er  beggeis  eder  willge: 

i  roaan  da  skall  y  mieste  edders  lyfT, 
ferind  suotl  skien  offuer  dv  tbielli." 


18.  Syldyg  om  den  afitten, 

den  iumfru  stuod  for  syn  seng: 
"Tbe<#  giflfue  Gud-fader  y  Hiemerrig: 
diene  natt  waar  saa  lang  sum  V." 

19.  Tthef^  melltte  vnge  ber  Hyldeland, 
saa  biemlig  band  luo: 

"Y  skall  slett  intbe^^  for  tbrolden  redis, 
myn  alderskenist  iumfru. 

20.  I  legger  eder  nieder,  myn  skene  iumfru, 
y  ber  slett  ingenn  faare: 

ieg  kand  meg  tbi  rame  ronner, 
oss  skaal  slett  inihett  skaade." 

21.  Tihett  wor  aarligenn  om  morgenn, 
der  suollenn  skiend  saa  wiede: 
ihett  tba  wor  den  liede  throld, 
bun  buedtte  saa  synn  knyffue. 

22.  Her  Hyllde-land  skreff  tby  rame  runer, 
band  lagde  denom  vnder  dy  tbyllier: 
ihett  ferste  den  trold  tber-ofTuer  gick, 
bun  stiellitt  syn  vnde  wyllige. 

23.  Hun  gick  til  denn  sengc-stock, 
bun  stiellitt  syn  vnde  wrede: 

bun  sluoff  ofTuer  thenom  sylcke-tbielde, 
bun  bad  denom  suofTue  y  freede. 

24.  "I  staar  op,  iumfru  Hyllensbong, 
ocb  kleder  y  eder  saa  wiell: 

y  skall  felge  ber  Hyldeland  till  strande, 
band  er  en  rider  med  skiell." 

25.  Hun  luod  byntte  ind  itt  forgyldene  skryn, 
tber  war  y  guld  bind  biartte: 

'^Thett  skall  y  baffue,  ber  Hyldeland, 
for  y  baOuer   mandoms-biartte." 

26.  Hun  luod  bientte  ind  en  anden  skrinn, 
tber  war  y  guld  bynd  rede, 

"Thef^  skall  y  baffue,  myn  skene  frw, 
for  ald  eders  megen  mede." 

27.  Saa  glad  tba  wor  tbend  skene  iumfru 
ocb  saa  ber  Hyldeland: 

tber  tbi  baffde  faatt  ihett  megele  guld, 
saa  glad  tbi  gyck  til  strande. 


Hr.  Hylleland  hpnlor  sin  Jomfru. 


97 


28.    Orh  ihett  wor  vnge  her  Hytdeiand, 
tuog  iumfhien  y  synn  fauffuen: 
saa  leffte  hami  hynder  saa  gladelig 
vdj  forgyldene  slaufifuen. 

29.      Her  Hyldeland  seggler  till  kongens  land^ 
tmand  wor  buod  glad  och  frw: 
band  wand  thend  iumfni  med  prisiz  och  erre, 
hånd  haflde  san  fritl  elt  muod. 


30.  Rongenn  staar  paa  hyfTiien  wold, 
och  syer  hånd  vd  saa  wyde: 
"Nu  sier  ieg  myn  datter  kome, 
och  sneecken  vnder  hynd  skridee." 

31.  Saa  glad  wor  Leifucr  konge, 
hans  datter  wor  komen  hiem: 

hånd  gafT  hynddcr  vngcr  her  Hyldeland, 
och  dcr-lil  slott  och  Icehn. 
Her  Hyldeland  hynlter  syn  iiimfru. 


B. 

(a.  T>orothea  Thotts  Hdskr.,  Nr.  110.  k  Tegners 
Hdskr. ,  Nr.  82.  r.  Reenbergs  Hdskr. ,  Nr.  64. 
t    Ttious  Foliohdskr.,  Nr.  64.     e.   Thotts  Kvarthdskr., 

Nr.  52.) 


Det  var  LaffVe  kongen, 
hånd  seylet  mellein  begge  lande: 
«en  troll  da  stall  hans  datter  bort, 
det  giorde  barn  megen  ?ande. 
Rer  Helleland  henter  sin  iomfru. 


2. 


3. 


^. 


e^ 


Det  var  Laffue  kongen, 
'sidder  ofTuer  sit  brede  bord: 
talde  band  till  sine  danne-svenne 
saa  mangt  it  gammelt  ord. 

''Huhchen  aff  mine  danne-svenne, 
vill  hente  mig  min  datter  igien: 
ieg  vill  giffue  hannem  datler  min, 
der-lill  baade  slotte  och  lehn." 

Alle  da  sade  de  kongens  mænd, 
der  torde  ingen  svare: 
for-uden  herre  Hille-land, 
hånd  bed  sig  selfT  i  fare. 

Det  suared  herre  Hille-land, 
band  sprang  ofTuer  breden  bord: 
'leg  vill  hente  eders  datter  igien, 
min  herre,  i  holder  eders  ord.^ 


7J 


Det  var  herre  Hilde-land, 

band  seyled^  mellem  miiure  och  tind: 

i  bierget  band  trolden  fandl, 

som  band  haffde  iumfruen  ind. 


7.  "Her  du  det^  du  Kden  trold, 
och  huad  ieg  siger  dig: 

faa  du  mig  den  skienne  iorofru , 
som  du  bar  staalet  fra  mig." 

8.  "Du  faar  iche  aff  den  skienne  iomfru 
nu  paa  dette  sinde: 

foruden  du  vill  felge  mig  nu , 
i  bierget  ind  till  binde." 

9.  Tach  hafTuc  Herre  Hille-land, 
sin  iomfru  vild' 'iche  undbære: 
saa  fulde  band  den  leede  trold 
i  bierget  med  hæder  och  ære. 

10.    For  gich  den  lecde  trold  ^ 

sin  skind  band  efller  sig  drog: 
efller  gich  herre  Hilleland, 
saa  biertelig  band  loe. 


11. 


Her  Hilleland  ind  at  derren  treen 
med  tucht  och  megen  sinde: 
saa  underlig  bleff  den  skienne  iomfru, 
hun  saae  her  Hilleland  komme. 


12. 


r 


13. 


'Her  du  det,  du  leede  trold, 
och  huad  ieg  siger  dig: 
faa  du  mig  den  skienne  iomfru, 
som  du  haffuer  lofSiiett  mig." 

"Du  faar  iche  aff  den  skienne  iomfru 
nu  paa  denne  sinde: 
foruden  du  nu  alleniste 
siger  mig  di  sandsager  tre." 

7 


98 


Hr.  Hylleland  healer  sin  Jomfru. 


14.  "Den  ferste  ?ill  ieg  dig  sige, 
och  det  er  alt  saa  vist: 

aldrig  barde  mand  it  feyere  naffn, 
end  kalde  paa  lesum  Christ 

15.  Penge  ligger  paa  gulffuet  stred , 
och  gullet  skinner  offuer  di  tille: 
alt  est  du  saa  leed  en  trold, 
iomfruer  skalt  du  aldrig  gille." 

16.  Det  da  svared  den  gamle  trold, 
och  saa  tog  hånd  paa: 
'^Hueden  er  os  det  kaage-barn, 
mig  spotter  saa  aff  had?" 

17.  "leg  haffver  tient  i  kongens  gaard, 
her  Hilleland  er  mit  naffn: 

och  bqem  der  kalder  mig  it  kaage-barn, 
det  skall  gaa  ham  ilde  till  gaffn." 

18.  "I  nat  vill  ieg  lade  eder  soffue  tilsammen, 
mens  det  er  begge  eders  ville: 

i  morgen  skall  i  lade  eders  lifT, 
fer  solen  rinner  ofTuer  di  tille." 

19.  Saa  saare  da  græd  den  skienne  iomfru, 
der  hun  stod  for  sin  seng: 

"GifTue  det  Gud-fader  i  Himmerig, 
den  nat  var  fremgangen  saa  lang." 

20.  "Tie  qvær,  min  skienne  iomfru, 

i  ter  huerchen  serge  eller  qviide: 
ieg  kand  mig  de  ramme  runer, 
os  bliffuer  slet  intet  at  skade." 


21.  Det  var  aarlig  om  morgenen, 
fer  solen  skinner  offuer  di  tille: 
trolden  huæder  sin  kniff  saa  huas, 
band  ganger  for  sengen  at  stande. 

22.  Der  band  haffde  buædet  sin  aadde-rod, 
band  ganger  for  sengen  at  stande: 

saa  bredde  band  offuer  dem  skarlagen  s 
bad  dennem  ligge  och  buile. 

23.  Saa  bente  band  ind  it  skrin  med  guld 
och  der-till  selfT  hin  huide: 

"Det  skall  i  haffue,  min  iomfru  huld, 
for  eders  megen  qviide." 

24.  Saa  gaff  band  den  skienne  iomfru 
det  skrin  med  guld  hin  reede: 

"Det  skall  i  haffue,  min  skienne  iomfru 
for  eders  megen  meede." 

25.  Saa  bendle  band  ind  et  andet  skrin, 
det  var  med  guld  saa  biert: 

"Det  skall  i  hafTve,  her  Hylleland, 
for  i  haffde  mandoms-hiert." 

26.  Saa  glad  var  herre  Hylleland, 
band  ficb  del  megle  guld: 

balff  glader  var  den  skienne  iomfru, 
for  de  fuldtis  tilsammen  ud. 

27.  Saa  glad  var  her  LafTue  konge, 
alt  for  hans  datler  kom  biem: 
balfT  glader  var  herre  Hylleland, 
band  6ch  baade  slotte  och  leen. 

Her  Hylle-land  benter  sin  iomfru. 


c. 


(a.   Cbrislence  Juels  Hdskr.,  Nr.  33.     b.   Anna  Basses 
Hdskr.,  Nr. 96.    cd.  Magdal.  Barne^iu'  Hdskr., 

Nr.  76  og  14.) 


1.    Det  war  Obye  konge, 

sieller  emellum  mur  oc  land: 
diurrenn  tog  hans  datter  bortt 
och  giorde  hannom  stoer  offuer-wold. 
Her  Hollelandt  hender  sin  iomfru. 


2.  Dett  war  Obye  konge, 

band  siider  ofTucr  bredcnn  bordt: 
taller  hånd  till  sin  danniss  suenne 
saa  mangen  et  alwordlz-ordt. 

3.  "I-builckcn  afT  mine  danniss  suenne, 

som  mig  min  datter  will  bendte: 

daa  will  ieg  gifTue  hanom  datter  minn, 

for-lenne  hanom  borig  och  lenn." 


lir.  Ilylleldnd  henler  sin  Jomfru. 


99 


a  sad  de  hoffmend 

icke  mied  aff  horen: 

n  hin  unge  her  Hylle-land, 

illed  en  inandombs-ordk 

ar  herre  Hiallelandl, 
prang  ofluer  breden  bordl: 
ill  henltc  eders  daller  egienn, 
lerre^  i  holder  eders  ordtf' 

r  herre  Helle-land, 
iider  ud  med  den  sirand: 
idl  hånd  den  lede  y/M^     . 
nfru  haffde  giordt  den  wand. 

i;anger  du,  din  liede  wiiff, 
fssenn  rett  i  brandl: 
mig  den  iomfru  egienn, 
er  hinder  ud  lill  strand." 

nger  icke  iomfru  din, 

gell  offuer  alle  quinde: 

nn  du  ganger  med  mig  i  dag 

irtt  i  biergedt  ind." 

ar  herre  Helle-Iandt , 
id  hånd  fuld  well  wisle: 
ill  gang  i  biergett  ind, 
mfru  will  ieg  icke  misle. 

a;en  liger  paa  goulffuitt  slréd, 

ulfTuitt  gloer  i  wandl: 

en  saa  led  en  wiiff, 

g  nogen  liid  med  oyenn  sae." 

saa  maa  i  sammenn  sofTuc 
leggi  eders  wilge: 
en  skall  i  bode  dee, 
lenn  skienner  ofTuer  di  thiellie." 


12.  Delt  daa  sagde  den  skienne  iomfru, 
stod  for  here  Helle-landtz  seng: 

"Christ  gidue,  den  natt  hun  war  saa  lang, 
som  fer  war  winntter  fcnib!" 

13.  "Her  i  dett,  min  skienne  iomfru, 
i  skall  huercken  sørge  eller  quide: 
ieg  kand  med  di  roenner, 

hun  skall  oss  indlett  skade." 

• 

14.  Dett  war  årlig  om  morgen, 

den  soell  hun  skienner  saa  huid: 

op  daa  stod  denn  liede  wiirf, 

saa  huass  huette  hun   hindiss  knifT. 

15.  Dett  da  war  den  lede  wyff, 
trienn  offuer  dett  dere-tre: 

her  Holle-land  kaste  hinder  roenner  paa, 
saa  slelledt  hånd  hindiss  wrede. 

16.  Saa  hente  hun  ind  it  gylte  skrinn, 
der  war  i  guld  saa  red: 

"Det  skall  i  hafliie,  min  «kienne  iomfru, 
for  eders  megle  mede." 

,17.    Saa  hentte  hun  ind  it  gylte  suerd, 
dett  war  aff  guld  saa  red: 
"Delt  skall  i  haifue,  her  Hellelandl, 
for  i  haffuer  hendt  eders  mee." 

18.  Saa  glad  lyar  here  Helle-land, 
der  hånd  gieck  ud  till  strand: 
dett  will  ieg  for  sandenn  sige: 
hannd  hagde  sinn  iomfru  wed  handt. 

19.  Saa  glad  war  Obye  konge, 
hånd  fieck  sin  datter  egienn: 

hånd  gaff  herre  Helleland  datter  sin, 
for-lendte  hanom  borig  ocb  lenn.  ~ 
Her  Hellelandt  hentter  sinn  iomfni. 


4  00 


Hr  Hvilelancl  henler  sin  Jomfru. 


D. 


(a.    Del  mindre  slokholmskc  Hdskr.,  Nr.  33.    b.    Anna 

Juels  Hdskr.,  Nr.  29.) 


1.  Delt  war  Abo  konningh, 

hånd  seglcr  mellom  begge  lande: 
baflrolden  logh  bans  iomfru  bordl, 
det  waar  hans  heigste  wande. 
Herr  Hylandt  henter  sin  iomfru. 

2.  Dett  waar  AJ^o  konningb, 
siieble  band  sit  bofTuel  i  skind: 
saa  gaar  band  i  bargeslufTuen 
for  raaske  boifmendt  indt. 

3.  "Huiicken  aif  eder,  i  gode  bofTmendt, 
min  datter  will  bente  hiem: 

hannom  wili  iegh  gifTue  guM  ocb  selfT, 
der-tbill  baade  borrigb  ocb  len." 

4.  Alle  daa  saadc  de  raske  boflmendt, 
de  drucke  meedl  aff  borren: 
for-uden  hin  'unge  her  Hylandt, 
bandt  talledt  it  mandoms  ordt. 

5.  Delt  waar  unge  her  Hylandt, 
band  sprangh  ofluer  breden  bordl: 
"Icgb  wiil  bente  eders  datter  him, 
herre,  i  holder  eders  ord." 

6.  Dett  waar  unge  herr  Hylandt, 
bandt  ganger  udt  wedt  den  strandt: 
der  bleif  band  war  den  lede  hafilroldt, 
bandt  skinde  saa  sordt  udi  wand. 


7.  Dett  waar  unge  herr  Hylandt, 
bandt  hafde  dee  roner  well  merckt: 
saa  ganger  band  i  bierget  ind, 
igiennom  den  mur  saa  sterck. 

8.  GulfTuen  warre  medt  ammor  stredt, 
der  skinde  ret  guldt  paa  wegge: 
"Du  est  digb  saa  slemt  it  haflrold, 
wille  du  medt  iomfruuer  leege!" 

9.  "Har  du,  unge  her  Hylandt, 
ocb  bande  du  intedt  saa: 

iegh  lofluer  hende  did  at  farre, 
som  hun  kom  ferre  fraa." 

10.  Dett  waar  unge  her  Hylandt, 
hånd  kom  der  ridendis  i  gaard: 
ude  stodt  unge  Abo  konningh, 
band  war  well  suebt  i  mardt. 

11.  "Hel  sider  i,  min  kierre  faader, 
alt  ofluer  eders  brede  bord: 

iegh  hafTuer  hent  eders  datter  bim, 
i  bolder  nu  eders  ordt!" 

12.  Der  waar  lyst  i  konngens  gaardt 
och  balfTwee  merre  gammen: 

de  drucke  herr  Hylandtz  brellup 
medt  Abo  kongens  datter  sammen. 
Her  Hylandt  benter  sin  iumfru. 


A«     V.    1 ,   />.    !•     Registeret    har:    Dett    wor 
Leuifue  konnge. 

V,  7,  L,  4.  Det  er  ikke  saa  vist,  at 
wieldde  er  en  Skrivf.  for:  quyde;  thi 
sydde  i  L,  2  kunde  jo  være  en  Fejl  for: 
fielde. 

V,  21,  L.  1.  aarligenn,  Hdskr.:  aaarligenn. 
L,  2.  skiend,  et  foldende  e,  der  giver 
Formen:  skiende,   er  nok  senere  tilføjet, 

V,  3\.  L.  2.   b.ins,  Hdskr,:  band. 


S  b  C  ere  tre  Afskrifter  efter  samme  1 

skrift;  åt  atter  Afskrifter  af  e. 

y.  10,  L.  2.  sig,  bc;  a:  sin. 

V,   13,  L*  3.  nu,  bc;  fattes  her  i  a, 

har  det  forrest  i  n.  L,     L.  4.  sands« 

bc;  a:  sansager. 

y.  14,  L.  1.  Den,  bc;  a:  Det. 

y.    16,  L,  3.    kaage-barn,    saaL    ab 

«.    y.;  men  alle  tre  her:  kloge  barn. 

y.  18,  L,  4.   rinner,  bc:  gaar. 

y.  20,  L.  3.  ramme,  c;  ab:  romme. 


Hr  ilylleland  beiiter  sio  Jomfru 


104 


C/»         4/   de  Jire  Afskrifter,    vi  have   af  denne 
Opski-ift,  har  kun  t  alle  de  19  i  Textew 
meddelte     Vers:    b   fattes    V.    12    og    C  d 
y.  4;  men  endnu  fattes  kj endelig  mellem 
V.    9-10    et    Vers  y    svarende    til    A^    12; 
I,    13.      a  €  d    have  et    Slutningsvers    til- 
fælles,   som    er  udeladt   i   Texten,  fordi 
det    aabenbart    er   et   nyere    Tilhang:    en 
Afskrivers    Sentens  ,     som     vi  finde    saa 
tnange    af,    men    som    her   ved    en    Fejl' 
tugelse    er '  bleven    regnet   med   til    Viseti. 
JDet    staar   som    V.  20  i  n^    V,   19    i  cd, 
€^g    lyder: 

Huad  Gud  will  mig  sende, 

det  kand  mig  ingen  for-wende: 

endog  [delt  kand  for-lengis  [cd:  dy  kandt 

det  forlenge], 
dii  kand  dett  dog  aldrig  for-wende. 
4)mkvæd.  a  Jiar  det  overalt  som  i  Tex- 
ten;  saal.  ogsaa  h  (hvor  Navnet  skrives: 
Hylieland  el.  Hyllelannd,  een  Gang:  Helle- 
land) ,  kun  at  den  een  Gang  indskyder  et 
hånd  efter  Navnet  og  ved  sidste  V.  har: 
Men  herre  H. ;  c  har  ved  V.  1 :  Her  Hielm, 
i  henter  eders  iomfru;  ved  V,  19:  Herr 
Hille-landl,  y  henttede  eders  iomfru  (Navnet 
skrives  ellers  i  Visen:  Hiilelandt);  d  ved 
ferste  V.:  Herr  Heiller,  y  benter  eders 
iomfruer,  ved  sidste:  Her  Hiilelandt  (denne 
Form  har  d  overalt  i  Viseti)^  i  hentter 
eders  iomfru. 
^  V.    1,  jL.   1.  Obye,   en  senere   Haand   har 

%   a  paa  dette  første  Sted  villet  forbedre 
Xjæsemaaden  ved    at   sætte  et  T  foran;  b 
overalt:  Obie;  c:  Obi,  Obe,  Qby;  d:  Oby, 
Obbi.      L.   2.    land ,    bed;  fattes    i    a. 
X.   3.   diurrenn,    b:  diurSnn,  cd:   grefuen, 
^refliien.       (Begge    disse    Læsemaader    ere 
Timeligvis  Fordrejelser  af  Gyvren    [isl, 
gygr]      ^:     Jettekvinden ,      som     de     til- 
svarende norske  og  færøiske    Viser  have; 
Afzelius    skriver    ogsaa  efter  det  svenske 
Folks  Udtale  [Sagohdfd.  I,  5.43]:  gamla 
dj  urn-  mor.) 
"*  y.  3^  L,  1.  mine,  bed;  a:  i.     L.  2.  will 

bvndtc,    bed    (b:    "wille");    fattes    i    a. 
L.  4.    lenn,   a:  feste;    b:  leenn;  cd:    land. 

(jr/r.  V.  19.) 

V,  6,  L.  2.  med,   b;  acd;   wed.      L.   3. 

\ede  wiitr,  d:  licde  vlflf  (ligesaa   i  h.    V.). 


C*  V.  7,  L.  2.  b:  med  nyser  redt  i  brannd; 
c:  med  nissen  redt  du  i  brot;  d:  «medt 
nissen  ridt  du  i  bort.  (ab'«  Læsem^iade, 
der  vel  vuia  foi'staas  som:  Med  Næsen 
ret  i  Brand,  svarer  nærmest  til  det 
norske:  nasan  dine  er^som  nautefjosib,  og 
passer  tillige  bedst  til  det  foregaaende: 
her  ganger  du;  i  den  isl.  Saga  kommer 
hun  ogsaa  gaaende  og:  honum  ]fétti  sem 
hrib  eda  hregg  [hagl]  stæbi  ur  itosum 
hennar.  —  Med  Næsen  rører  [el.  rorfer J 
i  Brande,  vilde  derimod  svare  til,  hvad 
der  hos  Saxo  fortælles  om  Torkel  Adel- 
far ,  samt  til  de  norske  Visers:  [hon] 
rotar  [el.  karar]  med  nasan  i  elli,  ogsaa: 
med  nasan  du  ror  i  ello ,  som  nasanne 
ror  i  brando ,  hvilket  vi  gjenfinde  i  vor 
A,  V*  8;  tnen  dertil  herer,  hvad  ogsaa  A 
har,  at  hun  ikke  kommer  g aaende,  men 
at  hun  sidder. — C  d'»  Læsemaade:  med 
Nissen  rid  du  ibort,  er  naturligvis  urig- 
tig, m^n  dog  ganske  sindrig.)  L'.  3.  den, 
bed:  min. 

V.  10,  L.  1.  ed  have  den  urigtige  Læse- 
maade: Sengen  ligger  paa  gullTuet  stred. 
L.  2.  goulfTuitt,  —  b,  som  i  forr.  L.  har 
guolffued,  Aar  Ker:  guUedt;  men  ed  ogsaa 
her:  gulfTuel.  (Læsemaaden:  Guldet  [istedet^- 
for  Gulvet]  glor  i  Vand,  ser  i  og  for 
sig  ret  antagelig  ud  og  har  jo  ogsaa 
Medhold  i  Opskrr.  A  o^  B;  men  den  isl. 
Saga,  der  paa  dette  Sted  intet  har  om 
Guld,  lader  derimod  en  af  Illuges  Sand- 
heder være  den,  at  hun  e^'  saa  led  og 
sort,  ^^ at  fagurt  er  gdlfit  hjd  |)ér"  — 
nemlig  i  Sammenligning  med  hendes  Aasyn.) 
L.  2.  wandl(wannd),  staar  i  alle  fire  Afskrr. 
og  rimes  i  dem  alle  paa  sae  (saa,  saae) ;  Op- 
skrift A  har:  guldilt  skicniicr  y  wraa,  hvil- 
ket jfi  giver  Rim,  men  da  den  forste  Del 
heraf  dog  synes  en  yngre  Læsemaade 
en^  vort :  goulfluill  gloer  [c  d :  gluer] ,  saa 
tør  vi  ikke  heller  antage  dens  wraa  for 
ægtere  end  dennes  wandt,  men  maa  be- 
holde denne  Læsemaade,  hvor  dunkel  den 
-  end  foreløbig  kan  synes.)  L.  3.  led  en, 
ed:  liden  en.  L.  4.  med  eyenn  sae,  er 
i  b  med  en  anden  Haand  forandret  til: 
for  eigen  fand  (en  vilkaarlig  Rettelse  for 
Rimets   Skyld). 


102 


lir.  Hylleland  hoiilor  sin  Jomfru. 


y 


C«     y.  12,  h,  3.    natl  hun,    cd;    a:    wintler. 
-      «V.  13,   L.  3.   cd:    ieg   kand  det  med   tid 

-kort    giore.     (i    Y.   15   Aare    r^c-   kronen 

/or:   roenner.)      L.   4.    b:   oss  skall    sledt 

inndted  skaade. 

y.  16,  I;.  4.  liiogle,  bed;  a:  megen. 

y.   19,  h,  2.  egienn,  a:  eginn. 
D»     Omkvæd.     For   Hylandt   Aar    b   overalt: 

Hyliand. 


y.  1,  I;.  4.  hans,  b,  /a^/e«  i  a. 

y.  5,  //.  3.  him,  b:  biem  {ligeaaai  V.  11). 

y.  7,  X.  2.  roner,  a:  romer',  bt  roener. 

y.  8,  L.  3.  slemt  it  baftrold,   b:   slem   en 

hus-lroll  (men  i  y.  1  o^  6 :  hafiftrof i).     L.  4. 

b:  vilt  dii  med  iomfruer  legge. 

y.  11,  L.  1.  Hel,  b;  a:  Herr. 


4S. 


Hr.  BOsmer  i  ElvelUem. 


E, 


In  Bearbejdelse  af  denne  Vise  er  trykt  i  N.  F.  S.  Grundtvigs  Kæmpe?,  til  Skolebrug 
(S.  175);  et  fejlfuldt  Aftryk  af  den  i  Molbechs  "Et  Hundrede  udvalgte  Danske  Folkeviser"  (Nr.  VH). 

Narsk  forekommer  den  hos  Landstad  (Nr.  47):  Herr  Byrtlng  og  elvekvinna. 

Syensk  staar  Visen  hos  Afz.  (Nr.  21;  jfr.  Afzel.  Sagohafd.  H,  S.  160).  Helten  kaldes 
der  Herr  Olof.  Tvende  andre  temmelig  afvigende  Opskrifter,  en  fra  Småland  og  en  fVa  Oster- 
gotland,  af  hvilke  den  forste  har  Navnet  Herr  RMttring,  ville  findes  hos  Cavallius  og  Stephens.*) 
De  svenske  Opskrr.  have  alle  en  Havfrue,  hvor  den  norske  og  danske  have  en  Elvekvinde. 

Mærkelig  nok  er  Omkvædet,  skjondt  det  ikke  staar  i  noget  iojnefaldeode  Forbold  tU 
Visens  IndholcL,  overalt  det  samme:  vor  Opskrift  har:  Men  Linden  hun  loves;  den  norske:  Med 
lindi  ber  lauv  uti  lunden,  og  de  svenske :  Men  linden  gror  v^,  Men  linden  hon  gror  allt  under  de 
grdnaste  lunder,  Medan  linden  hon  gr5nskar  så  val.  Og  dog  skyldes  baade  den  norske  og  de 
svenske  Opskrifter  Nutidens  Tradition;  medens  vores  er  sine  300  Aar  gammel. 


^)  "Sveriges  historiska  och  politiska  Visor,  samlade  och  ulgifna  af  Gunnar  OlofHyltén-Cavallias  och 
George  Slephens.  F(h*sta  Delen.  Orebro.  1853."  —  er  Begyndelsen  til  en  omfattende  ny  Udgave  ai 
Sverigs  Folkeviser  af  enhver  Art,  og  de  nævnte  Udgivere  have  viist  Udg.  af  "Danmarks  gamle  Folkeviser" 
den  udmærkede  Tillid  og  Velvilje,  at' betro  ham  til  Gjennerosyn  og  Benyttelse  det  hele  Materiale  til 
Fortsættelsen  af  deres  Udgave,  hvilket  her  for  fersle  Gang  er  benyttet,  og  som  i  det  felgende  vil 
blive  citeret  paa  samme  Maade  som  ovenfor.  Del  bemærkes,  at  denne  rige.  Kilde  til  Jævnførelse  ferst  har 
aabnet  sig,  efter  al  de  6  første  Ark  af  nærværende  2den  Del  vare  trykte. 


Hr.  Bøsmer  i  Elvehjom. 


403 


(t.    Karen  Brahes  Foliohdskr.,  Nr.  177.    b.   Grandivigs 

fivarlhdskr.,   Nr.    119.      e.    Dorothea    Thotts   Hdskr^, 

Nr.  151.     d.   Tegners  Hdskr.^  Nr.  102.     e.    Reenbergs 

Bdskr.,  Nr.  81.    f.  Thotts  Foliohdskr.,  Nr.81.    g.  Thotts 

Kvarthdskr.,  Nr.  70.) 


1. 


3. 


4. 


5. 


6. 


7. 


8^ 


9- 


10. 


11. 


Her  Bunde  band  buor  seg  ?de  wed  aa, 
saa  i?en  daa  baffde  band  deUer  tbuo. 
Dotter  tbuo  ocb  sønner  V. 
lindenn  hun  leffues. 

Ocb  sener  V, 

tier  Bosomer  war  den  wenest  aff  dem. 

Den  elle-kuone  buode  seg  vdde  wed  aa. 

ATdde  wed  aa, 

i^eell  femlbtenn  winbter  lagde  hun  det  y  tbra. 

Femtbtenn  winthter  ocb  ynd  ett  aar. 

Ocb  ind  ett  aar: 

^It  buor  hun  skulde  ber  Besmer  faa. 

Syldig  om  afHten,  der  dag  drefT  paa. 

Der  daag  dreff  paa,  ' 

€ien  ellkuone  tbog  ofluer  seg  kaabe  biaa. 

Den  ellkuone  Ibog  offuer  seg  kaabe  blaa. 

Kaabbe  blaa, 

till  ber  Besmers  loffl  saa  mone  hun  gaa. 

Hun  klaper  paa  loflltis-der  med  synn  skieennd. 

Meed  sinn  skieend: 

"Staar  op,  ber  Besmer,  ocb  lader  meg  innd." 

'Ingen  dem  hafiiier  ieg  stoffne  saatL 

Steffuene  saatt, 

ocb  ingenn  komer  y  mitt  loflll  om  naatt.'' 

Saa  smaa   daa  baade  bun  finger  med  Heste. 

Finnger  med  Heste, 

fuld  well  hun  dy  naffler  west 

Fuorlig  baffde  hun  finger  ocb  smaa. 

Finger  ocb  sinaa: 

Ocb  seeleff  tbuog  hun  dy  laase  fraa. 

Hun  saatte  seg  paa  hans  sennge-stock. 

Hans  seenge-stock , 

hun  Heger  fast  med  hans  gulle  lock. 

Hun  saatte  seg  paa  hans  seenge-fieelL 


12.  Hans  seenge-fieell , 

saa  Heestelig  hun  till  banom  tbaalde: 

"Du  gier  ihettj  ber  Besmer,  for  dynn  tbro. 

13.  For  dynn  tbro: 

med  meg  y  morgenn  paa  stieene-bro." 
Her  Besmer  band  wagner  om  midinattl 

14.  Om  mydi-natt, 

vd-aff  synn  dreme  sigger  band  saa  bratt: 
"Meg  teckt,  enn  iumfru  for  meg  stuod. 

15.  For  meg  stuod, 

hun  war  saa  weenn  som  wox  waar  snod. 
Meg  tegtte,  enn  iumfru  huosz  meg  waar. 

16.  Huosz  meg  waarr, 

y  siicke-serck ,  med  ydslagen  baard. 

leg  baffuer  bindder  loffuet  alt  paa  min  tbro. 

17.  Paa  mynn  tbro: 

ieg  skaall  bynd  medde  paa  stiene-broo." 
"Dw  Heg,  ber  Besmer,  giff  den  drem  icke 

igieem. 

18.  Giff  den  drem  icke  igiem: 

thett  er  en  elkune,  wilder  deg  y  sefliiene." 
"Min  drem  den  gaar,  som  bere  Gud  well. 

19.  Som  herre  Gud  maa: 

saa  wesHg  skaall  ieg  bolde  mynn  tbro." 
Aarlig  om  morgenn,  suollenn  skieenn. 

20.  Suollenn  skieenn: 

ber  Besmer  kledde  seg  for  synn  seenng. 
Hånd  drog  y  synn  skiorlle  smaa. 

21.  [Synn  skiortte  smaa], 

ocb  offuer  y  fleffuelss  threee  blaa. 
ISuock-skieends  steffuelle  drog  band  offuer  fuod. 

22.  [Drog  band  offuer  fuod], 
forgyldenne  spuore  spender  band  imuod. 
Her  Besmer  thailer  til  suene  tbuo. 

23.  Suene  tbuo: 

"Y  saaddeller  meg  min  ganger  graa. 
Y  saadler  meg  mynn  gannger  buid. 


404 


Hr.  Bøsnier  i  RIvehjeiii. 


24.  Mynn  ganger  huid: 

Ull  stieenne-bro  saa  weell  ieg  ridde.'' 
Her  Besmer  band  bindder  synn  suerd  weed 

side. 

25.  SyoD  siierdl  wed  sidde, 

hans  muoder  bun  mone   syn   binder  wridde. 
Her  Besmer  vd  aff  gaardden  rie. 

26.  AfT  gaarddenn  riee, 

bans   muodder   bun   gred,   ocb   biender   bun 

wred. 
Ocb  der  band  kaam  paa  sliene-bro. 

27.  Paa  stieenne-bro, 

der  snafTued  bans  gaanger  y  rede  guld-skuo. 
Ocb  gangerenn  snaffuelt  y  rede  guld-sem. 

28.  Redde  gald-sem, 

her  Besmer  vd  for  slriden  strem. 
Ocb  saa  saam  band  till  eluer-bieem. 

29.  Till  elluer-biem, 

dcnn  élluer-mee  gaar  banom  igenn: 
"Weil-komen,  ber  Besmer,   biem  lill  minn. 

30.  Hiem  till  mynn, 

ocb  ieg  baffuer  blenditt  buod  meed  ocb  wynn." 
"Bebolt  du  selleff  buod  mied  ocb  wynn. 

31.  Dyn  mied  ocb  wynn, 

saa  Yseell  kaam  ieg  biem  till  dynn.^' 
"Sigger  meg,  ber  Besmer,  paa  edders  maall. 

32.  Paa  edders  maall: 

buor  er  y  fed,  huor  er  y  baarnn?" 
'T  Danmarck  er  ieg  fed  ocb  borenn. 

33.  Vøå  ocb  borenn, 

ocb  der  er  alle  myn  boff-kledder  skaarne. 
Der  er  ocbsaa  mynn  feestemee.  ^ 

34.  Mynn  feestemee, 

med  binder  well  ieg  buode  ]ef!ue  ecb  de.'' 
Denn  ellemee  tbaaller  till  tbieniste-quinde. 

35.  Till  Ibieneste-quinde: 

"Du  bintte  meg  ind  ett  borren  med  wynn. 
Dii  bynll  meg  ind  ctt  dyrris-bornn. 


36.    Ett  dyris-bornn, 

ocb  kaast  der-y  tbuo  eiluer-kornn." 
Denn  tbiceneste-mee  ind  a(T  deren  tbren 


37.    AfT  derenn  tbreend, 

buornelt  y  byndis  hynder  skieenn. 

"Y  drecker,  ber  Besmer,  ocb  dricker  med 


38.  Dricker  mecd  mieg." 

"Saa  weell  ieg  giere,  naar  y  meg  bccdde 
Hånd  lagde  lill  munden,  ocb  afl*  band  dra 

39.  Ocb  aff  band  drack: 

ald  werdenn  banom  aff  buoffue  gick. 
Hånd  glemtte  sinn  faadder  ocb  muodder. 

40.  Faadder  ocb  muodder, 

bans  sester  ocb  hans  bredder. 
Hånd  glemtte  ocb  synn  festemee. 

41.  Synn  feestemee, 

som  band   skulde   med  buode  leflue  ocb 
"Sigger  meg,  her  Bestner,  paa  edders  ma. 

42.  Paa  edders  maall: 

buor  er  y  fed,  buor  er  y  bornn?" 
"Y  elluer  er  ieg  fedt  ocb  bornn. 

43.  Fed  ocb  baarenn, 

ocb  der  er  alle  min  kleder  skaarne. 
Ocb  ber  staar  y,  min  feste-me. 

44.  Mynn  festemee: 

med  edder  weell  ieg  buode  leffue  ocb  de 
Den   elluer -mee    baffuer   forwonden  nu 

sin  quide. 

45.  Alld  synn  quidde: 

bun  leeger  ber  Besmer  wed  sinn  sidde. 
Ham  grede  for  faader  ocb  muoder. 

46.  Faader  ocb  muoder, 

bans  sester  ocb  bans  bredder. 
Men  balleff  merre   daa   serggitt  hans  fees-^ 

mee. 
Der  licndenn  hun  lefTucs. 


77 

Ile 


Hr.  Rø-sinor  i  Elvehjem. 


105 


K 


Af»Arr.  é  og  t  ere  skrevne  efter  samme  For- 
skrift   som   t\  t %    ere   afskrevne    eft^r  e. 

IL.  1.  aa,  a:  aaa  QUjesaa  i  V.  2.  3). 
I.  3.  DoCter  tbuo,  fattes  i  alle  Hdskrr. 
paa  dette  Sted,  men  staar  derimod  i  dem 
alle  fejlagtig  indsat  i  Gjentagelsen  in,  V., 
hvor  det  i  Texten  er  udeladt. 

4,  L.  3.  dag  dreff,  b:  reg  fait;  ede:  dug 
fait.  {higesaa  i  Gjentag.} 

5,  jL.  3.  Denne  lAiUy  som  jo  egl.  er  Begyn- 
delseslinien af  det  følgende  Vers  er  i 
Hdskrr.  fejlagtig  =^-  V.  6,  L.  2  {kun  har 
i  her  lefil  for:  lolll).  At  den,  som  i 
Texten,  bor  være  -^  Ij,  ^  af  V.  5,  ses 
af  Gjentagelsen  i  næste    Vers, 

9,  jL.  3.  Fuorlig,  b:  Ferlig;  ede:  FaufTiierlig. 

-  12,  L.  2.  At  antage  den  af  rf.  M,  Petersen 
(Bidr.  til  d.  danske  Litt.  Hist.  S,  167)ybre- 
slaaede  Læsemaade:  Saa  listelig  talte  hun 
i  Kveld,  vilde  nok  være  ai  gaa  over 
Hækken  efter  Vand;  thi  Rimet  turde 
maaske  ligge  i  selve  Ordet  thaalde,  ikke 
ir   denne  Datidsform,  men   i  en  gi.   dansk 


Nutidsform:  tel  (isl.:  eg  tel ,  hann  telr). 

L.  3.  her,  b ;  fattes  i  aede. 

V.  15,  L.  2.  ede:  hun  var  saa  smal  som  ?ox 
mand  snoer.  L.  3.  huosz,  b  ("hoess''), 
{ligesaa  i  n.   Y.);  aede  begge  St.:  for. 

V.  20-22,  staa  i  alle  Afskrt,  som  to  Vers, 
idet  2den  Lin.  af  V.  21  (och  . . .  blaa) 
regnes  til  det  foregaaende,  og  3die  Lin, 
af  samme  (Buock-skieends  . . .  fuod)  staar 
hel  og  holden  som  iste  Lin.  i  det  føl- 
gende  Vers. 

V.  27,  L.  3.  sem,  a  her:  som. 

V,  34,  L.  3.  quindc,  ede;  ab  her:  mee. 

V,  36,  L.  2.  elluer-kornn,  b:  eder-korn. 

V.  40,  L.  i.  aede:  Synn  faadder  och  synn 
mvodder;  b  udelader  dog  synn  paa  sidste 
Sted.    (Jfr.    V.  46.) 

V.  46,  L.  1.  muoder,  a:  muode.  L.  3.  Med 
denne  slutter  Visen  metrisk  rigtig  i  ab; 
t  e  d  e  er  for  at  raade  Bod  paa  en  ind- 
bildt Mangel  tilsat  følgende  flaue  Slut- 
ningslinie:  hun  lencher,  her'  Besmer  hånd 
er  ded.  {Jfr.  mit  Skrift  "'Etaisr.  Molb. 
og  iCflwwpct;.",  S.  41-42.) 


46. 


ElvehOj. 


IVI 

.  iTled  Rette  er  denne  Vise  bleven  regnet  mellem  vor  Folkedigtnings  skjønneste  Blomster 
^S  har  opnaaet  stor  Berømmelse  baade  inden-  og  udenlands,  og  dog  er  den  danske  Opskrift  af 
^^-i  som  man  hidtil  har  kjendt,  i  Grimden  kun  et  Brudstykke.  Vor  Opskrift  A  viser  os  dette: 
^^^  den  har  den  dejlige  Episode  med  Søsteren,  som  er  indtagen  i  Bjærget,  er  bleven  en  af  de 
J^^ereriske  £lvekvinder,  og  netop  er  den  af  disse,  som  sendes  Ungersvenden  imøde,  for  at 
^^de  ham  Hornet  med  den  fordærvelige  Drik,  der  bringer  den  dødelige  i  Elvernes  Vold.  Elve- 
^yinderne  klappe  alt  i  Hænderne:  "de  tænkte,  de  havde  hannem  vundet",  men  Søsteren  har  gjen- 
^j^ndt  sin  Broder  og  frelst  ham  ved  sit  Raad,  thi  hun  veed,  at  "det  er  saa  ledt  i  Bjærget  at 
^^^e  alt  hos  de  Elvekvinder".  Broderen  vil  frelse  hende  derfra,  vil  fore  hende  bort  paa  sin 
^anger;  men  hun  svarer  sørgmodig,  at  han  forer  hende  aldrig  saa  langt  af  Led,  om  end  til 
^^Nens  Ende,  at  hun  jo  maa  tilbage  igjen,  før  Sol  opstaar.  Om  Ægtheden  af  denne  Episode 
^  dens  væsenlige  Sammenhæng  med  Visens  Æmne  kan  der  vel  ligesaa  lidt  være  to  jHeninger, 
^i^  om  dens  gribende  Skjønhed;  men  interessant  er  det  dog  at  finde  dette  bekræftet  ved  den 


L 


106 


l£lvehøj. 


MTske  Tradition.  Efter  den  har  Landstad  kun  faaet  optegnet  nogle  faa  Vers  (S.  849:  "Eg  sette 
min  hest  1  hellarskdg'O?  da  Meddelerinden  ikke  mindedes  flere,  men  det  mindedes  hun  dog,  "at 
Ungersvenden  gjenkjendte  sin  Kjæreste  i  den  Pige,  der  kom  til  ham  i  Skoven,  men  hun  var  nu 
indtagen  i  Bjærget  og  gift  der".  Ingen  af  de  svenske  Opskrifter,  af  hvilke  tre  hele,  foruden  to 
Brudstykker,  ere  trykte  hos  Afz.  (Nr.  95),  og  to  andre  hos  Arw.  (Nr.  147),  have  noget  Spor  til  en 
bjærgtagen  Sester  eller  Fæsteme  i  denne  Vise,  hvorimod  flere  af  dem  have  modtaget  et  for  denne 
Vise  fremmed  Tillæg:  af  Gaver,  som  tilbydes  Ungersvenden,  hvilket  rettere  har  sin  Plads  i  de  to 
herefter  folgende  (Nr.  47.  48). 

Den  hidtil  bekjendte  danske  Recension  (Vedel,  II,  Nr.  9),  som  vi  her  have  i  sin  ægtere 
Form  i  Opskr.  B  (iivis  Afskrift  a  er  Vedels  Kilde,  om  end  ikke  hans  eneste:  se  V.  1,  L.  3  og 
V.  11,  hvor  Udtrykket  ligger  nærmest  A),  er  optrykt  hos  Abr.  (Nr.  34)  og  oftere  som  Flyve- 
blad (et  saadant,  "enkelt  trykt",  af  1729  nævnes  hos  Abr.  I,  S.  406;  to  andre  uden  Aarstal,  i  kgl. 
Bibi.  og  i  Homanns  Saml.,  have  denne  Vise  trykt  sammen  med  den  om  Kæmperne  paa  Dovrefjæld). 
Øhlenschlæger  leverede  i  sine  "Digte"  af  1803  en  fri  Behandling  af  den  og  gav  siden  en  Bearbej- 
delse i  GI.  Folkev.  (S.  98);  ligesom  den  ogsaa  er  bearbejdet  af  N.  F.  S.  Grundtvig  (Kæmpev. 
S.  173),  af  J.  L.  Heiberg  (i  Dramaet  Elverhoj)  og  af  N.  H.  Petersen  (i  Ann.  f.  nord.  Oldkyndigh. 
f.  1842-43,  S.  259).  Vedels  Text  er  oversat  paa  islandsk  (G.  Ivarssens  Hdskr.,  Nr.  158);  paa  tydsk: 
forst  (prosaisk)  af  Gerstenberg  (Briefe,  I,  S.  110),  siden  af  Herder  (Volksl.  I,  2,  Nr.  14),  af 
Haug  (Epigrammen  und  vermischte  Gedichte.  1805.  II,  S.  393),  af  W.  Grimm  (Altdan.  Heldenl. 
Nr.  33),  af  Sander  (Auswahl  altdan.  Heldenl.,  Nr.  5)  og  af  C.  C.  Binzer  (Gedichte,  1853,  S.  137); 
paa  engelsk  af  Lewis  (efter  Herders  tydske  Oversættelse,  i  Tales  of  Wonder,  1801.  I,  S.  31) 
og  af  R.  Jamieson  (Popular  Ballads,  I,  S.  225). 

I  Østerlygum-Sogn  i  Senderjylland  ligger  tæt  ved  en.  Ellemose  en  Hoj,  Hanebjærg 
kaldet,  hvortil  Sagnet  er  knyttet  (Antiq.  Ann.  I,  S.  331;  Thiele:  Danm.  Folkes.  H,  S.  214; 
Miillenhof,  S.  341),  og  der  erindres  endnu  Verset,  soin  Elvekvinden  sang,  saaledes: 

"Aa  her  <Jo,  UDgersven,  aa  vil  do  int     mæ  vos  e  Jauten  taél: 

saa  skal,  inden  Kolc  gal,  di  selslavn  Knyv     ret  lig  dint  Hjacrt  i  Dvael." 


A. 

(Sten  Billes  Haandskrift,  Nr.  63.) 


i.    leg  woer  mig  eenn    fattiig  unnger-suenndU, 
ieg  skulle  att  gillye  riide: 
oc  redu  jeg  mig  i  rossenns  lundtt, 
mig  lostede  ther  at  huille. 
Siden  ieg  binnde  ferst  saa. 


3.  Thenn  enne  giick  mig  tiill,  tben  annden  gie 

mig  fraa, 
Ihenn  tredie  huiskiitt  i  mit  erre: 
"Oc  herre  i,  fauer  unnger-suenndtt, 
oc  lesler  ether  dantzenn  att  rerre? 

4.  Oc  herre  i,  fauer  unnger-suendt, 
oc  lester  ether  danntzenn  att  rerre: 

min  iomffru  skall  for  ether  eenn  wiisse  qued 
om  i  leslfaer  hinde  att  herre." 


2.    ieg  lagde  mit  hofTuit  op  tiill  en  hefT, 
mynne  egnne  thi  finngc  enn  dualle: 
ther  kom  tre  iomffruer  ganngindi«  ther  udtt, 
thi  willdc  gernne  mett  mig  talle. 


5.    The.  borre  [frem]  enn  stoU  aff  guldtt, 
then  iomfTru  skall  ther-paa  siide: 
oc  ihett  iwiill  ieg  for  sanndingenn  siige: 
the^/  legtiis  mig  saa  gannske  iilkle. 


Elveliøj. 


107 


3-    Hun  baaer  op,  eenn  wiisse  hun  quadtl, 
saa  hederlliigtl  tha  monne  hun  siunge: 
thi  st,riide  stremme  thi  sliilediis  tber-vedtt, 
som  fer  voer  vonntl  att  rynnde. 

7  >    The  striide  stremme  thii  stiillediis  ther-wédtt, 
som  fer  wor  vanntt  att  rynnde: 
theenn  liillde  smaa  fiisk  i  theenn  sallthe  slett 
hanndt  stiillediis  alitt  medtt  sinne  finndc. 

6.   Thenn  liillde  smaa  fiisk  i  thenn  salllbe   slett 
hanndtt  stiillediis  alltt  meii  sinne  finde: 
oc  thi  wiilldenne  diur,  uti  skoRuenn  wor, 
oc  thi  forgette  att  sprinnge. 

d.   Tii  wiildenne  diur,  i  skofliien  woer, 
oc  thii  forgette  att  sprinnge: 
thi  Hille  smaa  fulle,  paa  quisthenn  sadtt, 
thi  fellde  therriis  sanng  for  hinnde. 


O. 


1. 


Tii  danntzett  udd,  oc  thii  dantzett  inndtt, 
oc  huer  medtt  kiierriiste  sinne: 
oc  sadtt  ieg  fattiig  unnger-su^nndtt , 
ieg  hagde  min  honndtt  unnder  kindtt. 

Ter  -kom  enn  iomffru  gangindis  ther  udtt , 
inelt  hnidit  sellfT-kar  paa  hennde: 
oc  hun  spiilithe  mieden  for  sin»  fodlt, 
saa  geriliig  monne  ieg  hinde  kende. 

^'Herde  nu,  kiierre  sester  myn, 

oc  skall  ieg  melt  diig  driicke?" 

'Thu  ladtt  hannom  saa  lestelliig  tiill  mundtt, 

thu  ladt  hannom  ait  brystiitt  rynnde. 


13.  Tu  ladtt  hannum  saa  lesteliig  tiill  mundtt, 
ladt  hannom  att  brystiit  att  riinde: 

Wieit  er  saa  ledtt  i  biergit  att  werre 
alt  boss  thi  ellffue-quinnde." 

14.  Hanndtt  lodtt  hanom  saa  lesteliig  tiill  sinn 

mundtt, 
lodtt  hannom  att  briistiit  rynnde: 
'    thi  ellfifue-quinde  klapit  sammenn  mttt  ther- 
riis hennder, 
thi  tencthe,  thi  hagde  hannom  wundiL 

15.  "Herde  thu  nu,  kiierré  sesther  mynn, 
wiilll  thu  nu  medtt  miig  riide: 

ieg  will  tiig  ferre  saa  lang(tt)  aff  ledtt, 
thu  skalllt  ?ell  for  ellffue  bliffue." 

16.  "Tu  fer  miig  alldriig  saa  lannglt  aff  leedtt 
oc  indtt-tiill  werdtzenns  ennde: 

ieg  kommer  ey  hiidtt  igenn 

allt  fer  soUenn  stannder  op  saa  renne." 

17.  Hagde  Gudtt  icke   giifluelt  leckenn  ther-tiill, 
alt  hanen  hagde  slaggit  xxxtii  sinne  winge: 
tha  hagde  ieg  blefluit  i  biergiilt  indtl 

alt  boss  thi  ellfifue-quinnde. 

18.  Tii  raader  ieg  i-huer  danne-suendt, 
sinn  herriis  errynnde  skall  rii^e: 

bandt  dueller  siig  icke   unnder  thenn  eliflue 

-quindis  beg, 
ther  hagde  ieg  ner  farit  saa  illde. 
Siden n  ieg  hinnde  ferst  saa. 


B. 


Langebeks    FoUohdskr.,    Nr.  61.      b.    Reenbergs 
dskr.,  Nr.  132.    e.   Thotts  Foliohdskr.,  Nr.  1S2. 
d.    Vedel,  II,  Nr.  9.) 


^   leg  laagde  mitt  bofifiiett  tbill  elfl'ue-hey, 
minne  eigne  di  finge  enn  dualle: 
der  kom  tho  iomfruer  afl"  biergitt  ud. 
di  ville  giernne  med  mig  Ihalle. 

Siden  n  ieg  ocb  hinde  ferst  saa. 


2.  Denn  enne  klappitt  mig  wedt  min  kind, 
denn  andenn  buiskit  mig  y  mit  erre: 
"Du  wog  op,  skennenn  ungersuendt, 
ora  du  vilt  dandtzenn  rere. 

3.  Wog  op,  skienen  ungersuend, 
om  du  wiitt  dandtzenn  rere: 

min  iomfru  hun  vil  enn  vise  quede, 
hinde  bafluer  du  alier  ferre  hertt." 


108 


Elvclløj 


4.  Denn  ionifru  begynnUe  en  visse  al  quede 
feirst  ofluer  alle  qiiinde: 

denn  slridin  slraiii  hånd  slillhis  der-ved, 
som  ferre  war  vaol  alt  rinde. 

5.  Slridenn  strom  hånd  stillis  der-wedt, 
som  ferre  ^ort  vaant  at  rinde: 

de  fiske  y  thendt  sallhe  fior 
di  legtbe  med  deriss  Onde. 


6. 


7. 


De  lidenn  smaa  fiske,  y  wanditl  vor, 
dy  legthe  med  derriss  finde: 
di  lidenn  smaa  fulle,  y  skofluenn  er, 
di  brede  udt  VLxtdt  deriss  finger. 

''Her  du,  skiennenn  unger-suendt, 

vilt  du  blifTue  boss  oss: 

da  ville  wy  kiende  dig  ramme  ronner. 


8. 


leg  skall  kennde  dig  basse  att.  binde, 
och  biernenn  op  thil  eg: 
och  dragenn  med  sit  megte  guld 
skal  aff  landit  for  dig  flye." 


9.    Dy  dandtzitt  udt,  dy  dandtzilt  ind, 
alt  y  den   elffuer-ferdl : 
alt  sad  ieg  och  saa  der-paa 
och  styde  mig  vir  ed  mit  suerdL 

10.  "Her  du,  skennen  ungersuend, 
vilt  du  icke  mtdt  oss  Ihalle: 
da  skal  suerdt  och  huasse  kniff 
legge  Ihit  hiertte  y  dualle." 

11.  HafTde  Gud  icke  gifluitt  min  lycke  saa  gi 
at  hannenn  hadde  rert  sin  tunge: 

da  haffde  ieg  kommit'y  biergit  ind 
thill  di  elfiue-drenge. 

12.  Det  raader  ieg  huer  unger-suendt, 
som  ridde  vill  y  skoffue: 

hånd  ride  icke  thil  elfluer-hey 
och  legger  sig  der  alt  soffue. 
Sidenn  ieg  och  hinde  fer  saa. 


A*      Vf  3,  It,  2.  huiskiitt  i,  Hdskr.:  huiskiittj. 
y.  8,  L.   1.  Thenn,  Hdakr,:  Thee. 
y.  10,  L,  1.  danntzett  udtt,  Hdskr.:  dannt- 
zenn  udtt. 

y.  12,  L.  2.  For  hannom  t  L.  2  burde 
vel  læses:  bornen,  og  for  samme  Ord  i 
n.  L.:  mieden;  og  ligesaa  i  n.  y. 
y.  13,  L.  4.  alt,  Hdskr.:  att. 
y.  15,  L.  3.  Mellem  tiig  og  ferre  staar 
i  Hdskr.:  ihett  forsanndingenn  siige;  meii' 
det  er  understreget  og  er  jo  aahenbart 
cft  Skrivfejl. 

B«     Omkvæd,    ferst,   saal.    a   kw^   her;    siden 
bestandig:  fer. 

y.  7,  L.  4.  fattes  i  Hdskr r,,  og  Omkvæ- 
det, er  skrevet  ind  is  t  ed  en. 
y.   11,   L.    1.    gifTuill    min,    Skrivf.   for: 
giort  min,  el.  gifluill  mig  (som  b  Aar). 


B,  d  (Vedel,  II,  Nr.  9):  Elier  by. 

HVad  saadane  spegeri  haffuer  paa  sig, 
delis  viitlefilig  paa  andre  stæder.  Huorfaarc 
de  Gamle  hafifiie  lagd  Viser  oc  Diet  her  om^ 
tilforne  gifluet  til  kiende.  De  Gamle  vden 
vilde  mel  denne  Diet  betegne  oc  atiiare,  at  t 
Folck  icke  leiteligen  skulle  ved  sede  smigrefl 
Ord  lade  sig  daare  oc  forfece,  som  oflle  skeei 

1.  IEG  lagde  mil  HoflTuit  til  Eluer  Hey, 
mine  Oyne  de  tinge  en  Duale: 

Der  kom  gangendis  To  lomfruer  frem, 
som  gierne  vilde  mel  mig  tale. 
Siden  ieg  hende  forst  saae. 

2.  Den  ene  klapped  mig  ved  hiiiden  Kind, 
den  anden  huisket  mig  i  Ore: 

''Du  slat  op,  faurep  vnger  Suend  fSnend"], 
om  du  vilt  Dantzen  rere. 

3.  Vaag  op,  fauren  vnger  Suend, 
o|p  du  vilt  Danlzen  rerc: 

Mine  lomfruer  skulle  faare  dig  quede, 
del  feiersle,  dig  lyster  at  here."* 


RIvebøj. 


109 


Den  ene  begynte  en  Vise  at  quede 
saa  faurt  olTuer  alle  Quinde: 
Slriden  Strem  den  sUltis  der  ved, 
som  ferre  vaar  vaan  at  rinde. 

Striden  Strem  den  stiltis  der  ved, 
som  ferre  vaar  vaan  at  rinde: 
De  liden  smaa  Fiske,  i  Floden  suam, 
de  legte  met  deris  Finde. 

Alle  de  Fiske,  i  Floden  vaare, 
de  legte  roet  deris  Hale: 
Alle  smaa  Fule,  i  SkolTuen  vaare, 
begynte  at  quidre  i  Dale. 

"Her  dn,  fanren  vnger  Snend, 

oc  vilt  du  boss  oss  bliCTue: 

Da  ville  wi  kiende  dig  Bog  oc  Rune, 

der  til  at  l«se  oc  scrifltie. 


8.  leg  skal  lære  dig  Biernen  at  binde 
oc  Bassen  op  til  Eeg: 
Dragen,  som  ligger  paa  det  meget  Guld, 
skal  remme  aff  Land  for  dig.** 


•7. 


0.   De  dantzet  vd,  .oc  de  dantzel  ind, 
alt  i  den  Etuer  Ferd: 
Alt  sad  fauren  vnger  Suend 
oc  stolte  sig  paa  sit  Suerd. 

10.  "Her  du,  fauren  vnger  Suend, 
vilt  du  ieke  met  oss  tale: 

Da  skal  Suerd  oc  buassen  KnilT 
ligge  dit  Hierte  i  dnale.** 

11.  Haffde  Gud  icke  giord  min  Lycke  saa  god, 
at  Hanen  haffde  slagel  sin  Vinge: 

Vist  baffde  ieg  bleflTuen  i  Eluer  Hey, 
alt  boss  de  Eluer  Quinde. 

12.  Det  raader  ieg  buer  danis  Snend, 
som  ride  vil  til  HolTue: 

Hånd  ride  sig  icke  til  Eluer  Hey 
oc  legge  sig  der  at  solTue. 
Siden  ieg  bende  forst  saa. 


47. 

Elveskud. 


årenne  Vise  har  længe  kun  været  kjendt  i  een  dansk  Opskrift  (vor  Opskr.  B),  saaledes 

^^^n  den  findes  trykt  hos  Syv  (Nr.  87),  optrykt  hos  Abr.  (Nr.  35),  men  er  I  denne  Skikkelse 

'^'^ven  meget  beundret  baade  i  og  udenfor  Danmark.    Den  er  bearbejdet  af  Øhlenschlæger  (Folkev. 

^*  lOI)  og  oversat  paa  engelsk  af  Jamieson  (Pop.  Ball.  I,  S.  219),  paa  tydsk  af  Herder  (Volksl. 

'')  2,  Nr.  27),  hvilken  Oversættelse  man  i  Tydskland  har  syntes  saa  godt  om,  at  man  har  fundet 

^^^   godt  at  hjemle   sig   den   som  original  tydsk  Folkevise;  thi  som  saadan  er  den  optagen  i 

^uoderhorn  (I,  S.  261),  hvor  den  angives  at  være  hentet  fra  et  "fllegendes  Biatt",  i  Zarnacks 

•Deutsche   Volksl.   (I,  S.  29),  i  Erlachs:  Die  Volks!.  der  Deutschen  (IV,  S.  6),  ja  endog  med 

^^ode  som  det  foregives  fra  det  tydske  Folks  Sang  hentede  Melodier  (den  ene  "norddeutsch", 

^^Ji  anden  "westphaiisch")  i  Kret^chmers  Deut.  Volksl.  (Nr.  8—9).     En  anden  tydsk  Oversættelse 

^^d  W.  Grimm   staar  i  AltdSn.  Volksl.  (Nr.  8).     Den  fra  Syvs  meget  afvigende  ældste  danske 

opskrift  (A),  den  eneste,  som  haves  i  noget  af  de  mange  Haandskrifter,  og  den  endda  kun  i  et 

^^este  af  disse,  blev  forst  trykt  1847  i  min  "Prøve"  (Nr.  1)  og  siden  i  "Et  hundrede  udvalgte 

*^iiske  Folkeviser,  hidtil  utrykte,  samlede  og  udgivne  af  C.  Molbech"  (Nr.  3).     Paa  denne  Opskrift, 

^^r  vistnok  i  det  hele  taget  langt  maa  gives  Fortrinnet  for  den  syvske,  grundede  N.  F.  S.  Grundtvig 

^^senlig  sin  Bearbejdelse  (Kæmpev.  S.  178).     Nogle  Bemærkninger  om  Forholdet  mellem  disse 

^^  Texter  findes  i  2det  Oplag  af  min  "Prøve"  (S.  30—31).    Nærværende  Udgave  bringer  foruden 


110  Elveskud. 

disse  tyende  endnu  fem  andre  Opskrifter  (C— 6),  dér  alle  skyldes  Nutidens  Tradition  i  LandeU 
forsk jellige  Egne.  Den  eneste  af  disse,  som  synes  at  robe  nogen  Indflydelse  af  den  syvsl^ 
Text,  er  E;  men  ogsaa  den  har  dog  et  uafhængigt  Grundlag.  En  anden  utrykt  dansk  Vi^ 
(Langebeks  Foliohdsk^.,  Nr.  44),  der  begynder  : 

Her  Oluff  bleff  siug,  och  ilde  band  maa,  —  Och  saa  treder  vy  y  dandtzenn. — 

hånd  lucte  op  winduit,  och  udt  hånd  saa.  —  Sidenn  ieg  herde  wecthenn  under  Limfior. 

har  stor  Lighed  med  den  sidste  Del  af  denne  Vise,  navnlig  i  Opskr.  A,  kun  at  Bruden  ikke  4^ 
men  gaar  i  Kloster  (jfr.  det  herefter  omtalte  tydske  Sidestykke);  men  da  den  intet  Spor  har  m 
denne  Vises  overnaturlige  Begyndelse,  saa  vil  den  blive  meddelt  under  sit  eget  Nummer  i  ^ 
folgende  Afdeling. 

Sveiifik  er  Visen  trykt  i  tre  Opskrifter  hos  Afr.  (Nr.  93—94)  og  to  hos  Arw.  (Nr.  148;;; 
(Jfr.  Afzel.  Sagohafder,  II,  S.  141.)     En  sjette  Opskr.  (fra  Ostergyllen)  vil  findes  hos  Cavalliir 
og  Stephens. 

To  Barske  Opskrifter  hos  Landstad  (Nr.  40  og  S.  843). 

En  færøisk  Optegnelse  haves  i  Schroters  Haandskrift  (Ny  kgl.  Saml.  346.  8vo,  Nr.  8). 

Paa  islandsk  haves  flere  ældre  og  en  Mængde  nyere  Optegnelser,  der  dog  alle  stemme 
meget  nær  overens.  En  saadan  er  trykt  i  Berggreens  Folkesange  og  Melodier,  III  (Nr.  & 
mellem  de  danske  Viser). 

Alle  disse  skandinaviske  Optegnelser  ligge  hverandre  overordenlig  nær,  og  alle  have  åm 
Navnet  Olav,  de  norske  give  ham  Tilnavnet  Liljukrans,  de  islandske:  Liljurtfs,  den  færoiske^ 
Riddarartfs.  Sidstnævnte  Opskrift  er  den  eneste  af  alle  de  nævnte,  der  bringer  noget  væsenli@ 
nyt  Motiv,  idet  den  1)  har  en  Begyndelse  om,  at  hans  Moder  forudsiger  ham,  at  den  hvi& 
Skjorte,  han  drager  paa,  skal  farves  af  Blod,  for  han  drager  den  af,  2)  har  en  Antydning  a.1 
at  der  mellem  ham  og  Elvemoen  bestaar  et  Kjærlighedsforhold,  som  han  nu  ved  sit  Ægteskei 
vil  bryde,  og  3)  lader  hende  volde  hans  Dod  med  sit  Kys  og  en  Drik,  uden  noget  Slag  elle 
noget  Sværd;  —  Træk,  hvis  Ælde  og  Ægthed  tildels  godtgjores  ved  deres  Gjenkomst  i  fcr- 
skjellige  af  de  herefter  omtalte  fremmede  Sidestykker. 

En  engelsk  Vise  om  Clerk  Colvill  and  the  mermaid  (Herd.,  1,  S.  161;  fordansket  i 
mine  Eng.  og  sk.  Folkev.  Nr.  48)  er  ganske  samme- Vise,  kun  at  en  Havfrue  der  er  traadt  i 
Elvemoens  Sted.  Som  et  engelsk  Vidnesbyrd  om  den  samme  Folketro,  hvoraf  vor  Vise  er  frem- 
gaaet,  kan  ogsaa  nævnes,  hvad  Gervasius  af  Tilbury  i  det  13de  Aarh.  siger:  at  det  var  en  af- 
gjort Sag,  at  de,  som  havde  indladt  sig  i  Kjærlighedshandel  med  saadanne  Aander,  som  man  kalder 
'Tadæ**  (Feer),  de  maatte  miste  Livet,  naar  de  indgik  noget  andet  Ægteskab.*)  Og  dette  Vidnes- 
byrd taler  da  ogsaa  for  Ægtheden  af  det  nysnævnte  Træk  i  den  færoiske  Vise,  hvis  Idee  er  den: 
at  den  dedellge  kun  ved  en  frivillig  Hengivelse  kommer  i  de  dæmoniske  Magters  Vold. 

Nogen  tilsvarende  iydsk  Folkevise  er  mig  ikke  bekjendt,  men  en  saadan  har  utvivlsomt  været 
til  og  afgivet  Grundlaget  for  det  gammeltydske  Digt  (fra  Begyndelsen  af  14de  Aarh.)  om  Peter  von 
Staufl*enberg^  hvis  Indhold  er  folgende.   Ridder  Peter  af  StauSenberg  (ved  Rhinen,  i  det  nuværende 
Storhertugd.  Baden)  rider  en  Pindsemorgen  fra  sit  Slot  og  agter  sig  til  Kirke  i  Nussbach.     Paaj 
Vejen  did  ser  han  en  Kvinde,  overvættes  fager  og  prægtig  klædt,  sidde  påa  en  Sten.    Indtagen 
af  hendes  Skjonhed  springer  han  fra  sin  Hest,  byder  hende  Haandeu,  sætter  sig  hos  hende  os 
sporger,  hvem  hun  er,  at  hun  sidder  her  saa  ene.     Hun  svarer,    at  hun  netop  har  ventet  fBm 


^)  '^Hoc  equidem  a  viris  omni  •  except)one  miuoribus  quoUdie  scimus  probatum,  quod  quosdam  hqjosinvm 
larvarum,  quas  Fadas  nominani,  amatores  audivimus,  et  quum  ad  aliarum  foeminarum  malrimonia 
transtulerunt,  ante  mortuos  quam  cum  super  inductis  carnali  se  copula  immiscuerunt;  plurimosqae 
summa  temporali  feliciUite  vidimus  stetisse:  qui  quum  ab  hujusceroodi  fandarum  se  abstraxerunt  amplexiX>cj 
ant  illas  publicavcrunt  eloquio,  non  tantum  temporales  successus  sed  etiam  miseræ  vitæ  solalium  amisenrffv, 
Quid  sibi  hæc  velint,  nescio,  el  quærentibus  id  solum  respondeo:  judicia  Dej  abyssus  mulla.''  (Leibiii£r/ 
ScripL  rer.  Brunsv.  I,  989.) 


Elveskud.  i  H 

ham,  og  tilfejer,  at  hun  usynlig  har  fulgt  ham  overalt,  i  Storm  og  i  Strid,  ved  den  hellige  Grav 
og     i  alle  andre  Lande.    Ridderen  beder,  at  hun  nu  herefter  aldrig  vil  forlade  ham,  og  hun  til- 
sider ham,  at  hun  vil  være  synlig  tilstede  hos  ham,  saa  ofte  han  er  ene,  og  hans  Tanke  seger 
hende;  men  hanmaa  da  aflægge  det  Løfte:  aldrig  at  tage  sig  nogen  Ægteviv;  bryder  han  det, 
maa  han    de  tre   Dage   derefter.      Med   Glæde    gaar  han   ind   herpfaa,    og   Aar   gaa   hen,    i 
bvUke  Ridderen  færdes  i  mange  Lande,  i  Kamp  og  i  Ridderspil;  Lyklcen  og  Sejren  følge  ham 
overalt,  og  enten  han  er  ude  eller  hjemme:  saa  ofte  han  er  ene,  og  hans  Tanke  søger  hende, 
saa  er  den  dejlige  Kvinde  hos  ham.    Længe  og  ofte  have  hans  Brodre  og  Frænder  søgt  at  over- 
tale ham  til  at  tage  sig  en  Hnstru,  men  altid  forgjæves.    Da  sker  det  endelig,  engang  han  er  i 
Frankfurt  til  et  Kejservalg,  at  Kejseren  selv  byder  ham  en  Brud  af  sin  egen  Slægt,  Arving  til 
Karathen.    Længe  undslaar  han  sig,  og  da  alle  Undskyldninger  ere  forgjæves,  tilstaar  han.  endelig 
den  sande  Grund  til  sin  Vægring:  sin  Forbindelse  med  et  saadant  hemmelighedsfuldt  Væsen,  og 
Vilkaaret,  at  om  han  ægter  nogen  Kvinde,  maa  han  dø  tre  Dage  derefter.     Men  en  Biskop 
erklærer,  at  det  er  et  Satans  Redrag,  at  det  er  Djævelen  selv,  som  har  faaet  ham  i  sit  Garn, 
og  at  han  maa  bryde  med  han)  eller  vorde  evig  fordømt.    Ridderen  lader  sig  herved  bevæge  og 
tænker  vel  ogsaa,  at  er  den  fagre  Kvinde  en  Djævelens  Udsending,  saa  kan  hendes  Trudsel  jo 
ogsaa  være  Løgn.     Det  samme  tænker  han  endnu,  da  hans  Elskerinde  efter  hans  Hjemkomst 
Tiser  sig  for  ham  og  gjentager  sin  Spaadom  med  det  Tillæg:   at  paa  Bryllupsdagen  skal  dens 
Opfyldelse  varsles  ikke  blot  for  hans,  men  for  alle  Gjesternes  Øjne  derved,  at  hendes  blotte  Fod 
skal  komme  tilsyne  for  dem  alle.     Brylluppet  holdes;  men  som  de  sidde  ved  Bordet,  da  se  de 
&ile  en  Kvindefod  komme  frem  gjennem  Loftet,  den  dejligste  Fod,  nøget  Menneske   havde   set. 
I>e  fare  op,  undersøge  Salen  ovenpaa,  men  finde  intet  Spor  til  noget  levende  Væsen  eller  noget 
Brud  i  Loftet.    Da  veed  Ridderen,  at  hans  Time  er  slaaet,  han  ordner  alt  til  sin  Jordefærd,  gaar 
tU   Sængs,  lader  sig  skrifte  og  berette  og  beder  "sine  Brødre  at  sørge  for  hans  Brud.    Men  hun 
^  ingen  anden  Mand  have,  men  give  sig  i  Kloster.     Paa  tredje  Dagen  opgiver  da  Ridderen  sin 
Aand,  og  efter  at  have  fulgt  ham  til  Jorden,  gaar  Bruden  i  Kloster,  hvor  hun  tjener  Gud  til  sin 
l^ed.^    Engelhardt  vidner,  at  dette  Digts  Æmne  endnu  1823  levede  som  Folkesagn  ved  Staufen- 
^^T%  Og  i  flere  Egne  af  Baden,  og  det,  som  mig  synes,  kjendelig  i  en  ældre  og  med  det  forud- 
satte gamle   folkelige   Grundlag   for   Digtet    mere   overensstemmende   Skikkelse,    i   det   Sagnet 
i>  istedenfor  Digtets  romantiske  Fe,  der  har  fulgt  Ridderen  usynlig,  har  en  Flodjomfhi  (Wasser- 
feye),  der  først  moder  ham  paa  hans  Kirkevej,  og  2)  lader  ham  pludselig  gribes  og  bortrives  af 
Belgeme,  da  han  efter  sit  Bryllup  rider  over  et  Vadsted.     Mærkelig  nok  nævner  Overskriften 
OYer  det  ældste  Tryk  af  det  ganjle  Digt  ogsaa  Feen  som  ''ein  merfeye",   skjøndt  Digtet  selv 
hverken  i  sin  første  eUer  anden  Redaktion  har  noget  Spor  hertil. 

Af  slaviske  FoUceviser  med  beslægtet  Æmne  kunne  nævnes:   1)  En  vendisk  hos  Haupt 
og  Schmaler  (I,  Nr.  3:  "Die  traurige  Hochzeit'*)  af  følgende  Indhold.    Ungersvendene  sadle  deres 


^)  Digtet  ^r  efter  et  Hdskr.  fra  15de  Aarh.  udgivet  af  C.  M.  Engelhardt  (Der  Ritter  v.  SL,'ein  altdeutsches 
Gedicht.  Strassburg,  1823).  Samme  Teit  som  Hdskr.  har  Gndes  i  Tryk  fra  15de  Aarh.  Et  smukt  Oplryk 
af  den  ældste  bekjendte  Udgave  (omtrent  fra  1480)  er  besorget  af  Culemann  (Die  Legende  vom  Ritter 
Hrn.  P.  D.  v.  Su  JHannover,  1849;  trykt  som  Tillæg  til  Sch5nemann's  Hundert  Merkwijrdigkeiten  der  Herzogl. 
Bibi.  zu  WolfenbiJttel).  En  Omdigtning  af  dette  gamnteltydske  Digt  er  oftere  trykt;  den  fersie  Udg.  deraf 
med  Titel:  "Ernewerte  Beschreibung  der  ...  Geschicht  vom  Herren  P.  v.  St.",  trykt  i  Strassburg  hos 
llernhard  Jobin  1588,  findes  i  vort  kgl.  Bibi.  1  "Des  Kqaben  Wunderhorn''  (I,  S.  407-18)  staar  en  Række 
af  syv  Romancer,  der  alter  ere  digtede  efter  den  jobinske  Omarbejdelse.  Et  Uddrag  af  Digtet  staar  i 
C;riinms  Deutsche  Sagen  (Nr.  .522),  og  det  omules  hos  Grassc:  Lehrbuch  der  Litt.-Ge5ch.  H,  2,  S.  948-49.  — 
Oen  gamle  Teit  nævner  ingen  Folkevise  som  Kilde,  men  siger: 

"Vns  seit  die  ouenlhiire  dasz    alsz  ich  fiirwar  geschriben  lasz", 

men  en  saadan  Begyndelse  er  saa  almindelig  i  Middelalderens  Digte,  at  der  ikke  kan  tillægges  den  nogen 
Vægt;  og  det  kan  da  ogssa  gjærne  være  sandt,  at  Digtets  Forfatter  har  læst  sig  Sagnet  til  i  en  Legendebog, 
hvori  det  var  indbragt  efter  en  Folkevise. 


112 


Elveskud. 


Heste,  spænde  Spore  paa  Fod  og  ride  til  Bryllup.  Ravne  flyve  til  og  fra  og  synge  en  Sang  om 
Dod  og  Grav:  Brudgommen  sical  styrte  fra  Hest,  bryde  sin  Hals  og  knuse  sit  Hoved.  Spaadommen 
opfyldes  strax  efter.  —  Da  Klokkerne  lyde  ferste  Gang,  sporger  Bruden  Brudesvendene:  Hvor  er 
min  Brudgom,  at  jeg  ingensteds  ser  ham?  De  svare:  Han  er  i  sit  Kammer  og  klæder  sig  i  sin 
Hojtidsdragt.  Da  Klokkerne  lyde  anden  Gang,  sporger  hun  Brudepigerne  om  det  samme,  og  de 
svare:  Han  er  i  sit  Kammer  og  gjorder  sig  med  sit  Sværd.  Men  da  Klokkerne  lyde  tredje  Gang, 
og  hun  atter  sporger  ("brazka"  =  "der  Trauschmer")  om  det  samme,  da  lyder  Svaret:  Din  Brudgom 
styrtede  fra  sin  Hest,  brod  sin  Hals  og  knuste  sit  Hoved.  Da  udbryder  liun:  Saa  tager  da  af 
mig  min  Hojtidsdragt  og  klæder  mig  i  hvide  Klæder,  at  jeg  kan  sorge  i  Aar  og  Dag  og  gaa  i 
Kirke  med  gronne  Krands;  aldrig  glemmer  jeg  ham,  der  havde  mig  kjær.  2)  Et  andet  vendisk 
Visefragment  (sammesteds,  11,  Nr.  i  82:  "Die  weinende  Braut")  er  vistnok  egenlig  en  Variant  til 
den  førstnævnte:  da  den  forste  Ret  bringes  paa  Bordet,  sperger  Bruden  efter  sin  Brudgom,  men 
faar  intet  Svar;  ligesaa  ved  den  anden  Ret;  men  da  hun  tredje  Gang  grædende  gjor  samme 
Sporgsmaal,  faar  hun  samme  Svar  som  Bruden  i  vor  danske  Vise:  at  han  er  i  Skov  at  jage. 
3)  En  behmisk  Vise,  betitlet  "Erfailter  Mutterfluch"  (tydsk  efter  Celakowsky  hos  Wenzig,  S.  47; 
Haupt  og  Schmaler,  I,  S.  327;  WoliT:  Hausschatz  der  Volkspoesie,  S.  309;  engelsk  i  Bowring's 
Cheskian  Anthology,  S.  69),  af  lignende  Indhold :  Hermann  vil  mod  sin  Moders  Vilje  seiv  ride  sin 
Brud  imode,  hvorfor  Moderen  onslcer  ham,  at  han  maa  bryde  sin  Hals,  som  da  ogsaa  sker. 
Da  Bruden  faar  Sandheden  at  vide,  dræber  hun  sig  med  en  Kniv. 

Endelig  maa  nævnes  en  keltisk  (bretonsk)  Vise  i  ViUemarqué*s  Barzaz-Breiz  (I,  fi.  39; 
tydsk  hos  Keller  og  SeckendoriT,  Nr.  2),  der  fortæller:  Junker  Nann,  hvis  unge  Hustru  har  født  ham  et 
Tvillingpar,  farer  i  Skov,  at  skyde  Vildt  til  hende.  Der  forfølger  han  en  hvid  Hind,  indtil  han 
henad  Aften  kommer  til  en  rindende  Bæk,  hvorved  er  en  Fegrotte,  hvor  Feen  sidder  og  kæmmer 
sit  lyse  Haar.  Hun  siger  Ridderen,  at  han  maa  ægte  hende  eller  do  om  tre  Dage.  Han  afslaar 
og  rider  hjem.  Men  da  foler  han  sin  Helsot ,  beder  sin  Moder  at  rede  sig  Sæng  og  siger  hende, 
at  han  paa  Feens  Ord  maa  do  paa  Tredjedagen;  men  beder  hende  saa  længe  som  muligt  at 
holde  det  skjult  for  hans  unge  Hustru.  Paa  Tredjedagen  sporger  Hustruen  sin  Svigermoder:  Hvi 
lyde  disse  Klokker  saa?  Hvi  synge  Præsterne?  Og  hvad  betyder  disse  hvide  Klæder?  Moderen 
svarer:  at  en  fremmed  Gjest  er  død  og  skal  stedes  til  Jorden.  Hustruen  spørger  atter,  hvor 
hendes  Husbond  er  henne.  Moderen  svarer,  at  han  er  i  Staden,  men  kommer  snart  Igjen. 
Hustruen  vil  til  Kirke  og  sporger  Moderen,  om  hun  skal  klæde  sig  i  rødt  eller  blaat.  Denne 
svarer,  at  hun  skal  klæde  sig  i  sort:  saa  er  det  nu  blevet  Skik.  Men  da  hun  kommer  paa 
Kirkegaard  og  ser  en  nykastet  Grav.  paa  Slægtens  Jordeplads,  da  maa  Moderen  tilstaa,  at  hendes 
Husbond  er  jordet  der.  Da  synker  Hustruen  livløs  om  og  kommer  i  den  samme  Grav.  To  Ege 
skøde  op  af  Graven,  og  paa  deres  Grene  sade  to  hvide  Du^r;  de  næbbedes,  og  de  sang,  og  saa 
fore  de  til  Himlen. 


A. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrifi,  Nr.  7.').) 


3.    Der  Ihrad  enn  iumfru  afT  denn  danntzs, 
hun  lagde   synn    anim  om  her  OllefTs  halsz. 


1.  Her  OllefT  rydder  om  votle, 
mcnn  lysenn  dag  liam  legtte. 

Huad  hielper  the//,  wy  qiiider! 

2.  Her  Oluff  rider  frem  all  bierigitt, 
der  gick  en  danlz  med   duerige. 


4.  "Her  y,  lier  Olleff  hynd  blyde, 
huorlt  lesler  y  nu  at  riddc?" 

5.  "leg  well  ride  meg  vnder  e 
ocli  Uialle  med  myn  feslemee." 


Elveskud. 


413 


6*   Denn  iumfra  reker  haand  fraa  seg: 

^'Ait  skal  y  ferst,  her  Oluff,  dantz  huosz  meg. 

7.  Her  OllufT,  well  y  luofltie  meg: 
saa*  rige  gafiiie  daa  giffuer  ieg  eder. 

&   leg  well  eder  giffue  en  ganger  graa : 
band  gaar  en  thyme  til!  Rum  oeh  fraa. 

9.    Denn  ganger  graa  skall  y  well  faa, 
och  saadell  aff  guld,  atl  legge  der-paa. 

10.  leg  giffuer  eder  en  bryne  ny: 

y  ther  aldrig  fraa  nogen n  mand  fly. 

11.  leg  gyffuer  eder  saa  gatt  ett  suerd, 
Ihett  kaam  alldrig  sligU  y  herre-faar. 

• 

12.  Och  slig  er  alle  myn  benke: 
8om  guld  wor  lagtt  y  lenker. 

1^3.      Slig  er  alle  mynne  wyenebro: 

som  guld  skeener  offuer  edders  hiender  Ihuo." 

i4.      ''BeholU  thu  selleff  alt  tbit  guld  saa  red : 
ieg  well  hiem  til  myn  feste-mee.'' 

15.     Saa  sluo  hun  her  Oleff  wed  buiden  kiend: 
blod  spranck  offuer  hans  skaarlagen-skyend. 

1^-     Hun  sluo  hanom  emelom  haare, 
ihett  band  fald  neder  til  iorde. 

*^-    "Sllatt  op,  her  Oluff,  och  rid  Ibu  biem: 
(hu  skalt  icke  leffue  dag  for-vden  fen." 


18. 


19. 


20. 


n. 


Rer  Oluff  band  wende  syn  ganger  om-krinng, 
alt  saa  mnodig  rie  band  biem. 

Tther  band  kaam  till  borge-led, 

lians  kerre  moder  stuod  der-wed.  . 

/ 

"Her* du,  her  Oluff,  kerre  senne  myn: 
buy  rider  tbu  sergendis  biem?" 

"Mynn  kerr  moder,  y  tbager  myn  hest, 
myn  kerre  broder,  dw  hientte  meg  prest." 

_  ♦ 

"Tthi  quer,  her  Oluff,  du  syg  icke  saa: 
saa  mangen  bliffucr  siug,  dy  derr  ike  aff. 


23.  Syg  meg,  her  Olleff,  vnder  e: 
buem  giffuer  du  dyn  feste-mee?" 

24.  "I  staar  op,  alle  myne  breder  Vn, 
och  rider  ymod  myn  vnge  brud. 

25.  Her  y  ihett  ^  myn  rigge  muoffue: 

y  Ihagger  imod  myn  stalltte  iumfru." 

26.  Der  dy  kaam  for-offuen  by, 

alle  gyk  kloker,  som  dy  war  ny. 

27.  Tihett  melltte  brudenn  y  same  stund, 
byndis  biartte  ihett  war  aff  sorigcn  tuong:^ 

28.  "Huy  mone  ålle  dy  kloker  saia  gaa? 
ieg  weed  her  ingenn,  der  siug  luo." 

29.  "Tthef/  er  saa  sieed  paa  thette  her  lannd: 
att  ringe  imod  syn  lily-wand. 

30.  Thett  ér  saa  sied  paa  denne  e: 
att  ringe  imod  syn  feste-mee." 

31.  Saa  ferrde  dy  bruden  ti  y  gaarde: 
alle  gred  fruer  saa  saare. 

32.  Thett  melltte  bruden  aff  stuor  ned, 
hun  war  seg  aff  biartett  saa  wee: 

33.  "Huy  mone  alle  dese  fruer  saa  gredde, 
ther  meg  skuld  well  om-lede?" 

34.  Der  war  slett  ingen,  som  der  war  huosz, 
der  tuorde  suare  den  brud  ett  ord. 

35.  Tthi  fulde  brudenn  y  saallitt  ind 

med  sorig-fuld  biartt  och  rosens-kiend. 

36.  Thy  saatt  brudenn  paa  brude-benk,    - 
for  gick  rider,  tby  bar  hynder  skiennk. 

t 

37.  Tihett  meltle  bnidenn  offuer  buorde^ 
hun  tbalde  ett  sorig-fuldtt  ordde: 

38.  "Feg  sier  her  rider  gaa  vd  och  ind, 

ieg  sier  ike  her  Oleff,  kerre  herre  myn." 

39.  Ttbe^^  suarilt  her  Olluffs  moder, 
hun  war  sorig  och  muode: 

8 


4U 


Elveskud. 


40.  "Buode  med  heg  och  saa  med  hund 
daa  er  her  Oluff  y  rosens-lund." 

41.  "Haffuer    band    nu    kierer    synn    hegg    och 

syn  hund, 
ind  hånd  haffuer  synn  vnge  brud? 

42.  Wel  hånd  helder  ride  med  raker  och  thuo, 
ind    hånd    well    sedde    med    hans    brud    y 

sluoffue?" 

43.  Syldyg  om  afiltenn,  reg  fald  o: 
daa  skulde  denn  brud  tilsenge  gaa. 

44.  Thy  thennde  op  dy  brude-bluss, 
saa  fulde  thi  bruden  til  brude-huss. 

45.  Tthy  fuld  brudenn  (ill  brudeseng« 

efter  gaar  her  Ollefls  lidenn  smaa-dreng. 

46.  "Y  lader  eder  myndis,  her  OlufTs  møe: 
myn  herre  hånd  leger  paa  baaren  de. 


47.  Mynn  herre  hånd  leger  y  lofiltet  ly  g, 

nu    skal!    y    hans    broder    eders   thro   b( 

-giffue." 

48.  "Rett  aldrig  skalk  du  den  dag  leffue: 

ieg  skall  thuo  bredere  myn  thro  bortt-giflh 

49.  Saa  bad  hun  alle  thi  fruer,  . 
the/<  hun  matte  ligelt  skuoffiie. 

50.  Thi  stelt  op  den  hyffuelofits-der : 
dy  hyffue  ruo  thi  stuod  der-for. 

51.  Staltt  Ingelild  lebb  til  dy  hyffue  ruo: 
thi  huide  lyn  hun  der-afl*  sluo. 

52*   Hun  meldit  ligitt  saa  lesie: 

sa  saare  hindis  hiartee  the/<  reste. 

53.  Hun  myndytt  lygitt  saa  offuer-bralt: 
hindis  hiartte  the<^  sender  y  steker  bratt. 

54.  Vattt  wor  stuor  ynk  at  sie  den  ne: 
den  iumfru  men  afl*  sorigenn  dee. 

Huad  hielper  thefl,  wy  kuyder! 


B. 


(Syv ,  Nr.  87.) 


1.  Her  Oluf  hånd  rider  saa  vide, 
Alt  til  sit  brellup  at  byde. 

Men  dandsen  den  gaar  saa  let  gennem  lunden. 

2.  Der  dandse  fire,  og  der  danse  fem: 
Eller-kongens  daatter   rekker  haanden   frem. 

3.  "Velkommen,  Her  Oluf,  lad  fare  din  Gg: 
Bi  lidet  og  træd  her  i  dandsen  med  mig." 

4.  "leg  ikke  ter,  jeg  ikke  maa: 

1  morgen  skal  mil  brellup  staa." 

5.  "Her  du,  Her  Oluf,  træd  dandsen  med  mig: 
To  bukkeskinds  slevle  saa  giver  jeg  dig. 


6.  To  bukkeskinds  stevle,  sider  vel  om  beei 
Forgyldene  spore  derom  spend. 

7.  Her  du.  Her  Ole,   (ræd  dandsen  med  n 
En  silke-skiorte  giver  jeg  dig. 

8.  En  silke-skiorte  saa  hvid  og  Gin: 

Den  blegte  min  moder  ved  maane-skin." 

9.  "leg  ikke  ter,  jeg  ikke  maa: 

I  morgen  skal' mit  brellup* staa." 

10.  "Her  du.  Her  Oluf,  træd  dansen  med  n 
Et  hoved  af  guld  saa  giver  jeg  dig." 

11.  "Et  hoved  af  guld  kand  jeg  vel  faa: 
Men  dandse  med  dig  ter  jeg  ej  saa." 

12.  "Og  vil  du  ikke  dandse  med  mig, 

Sol  og  sygdom  skal  folge  dig." 


Elveskud. 


445 


i3.    Hun  slog  hanDem  mellem  sine  hærde: 
Aldrig  var  hånd  slagen  verre. 

14.     Hun  lefle  Her  Oluf  paa  ganger  red: 
^^Og  rid  nu  hiem  til  din  festeme." 

15.  Der  hånd  kom  til  borgeled: 

Ser  staar  hans  moder  og  hviler  ved. 

16.  "Her  du,  Her  Oluf,  kier  sennen  min: 
nvi  bær  du  nu.  saa  bleg  en  kind?" 

17.  ^'Og  jeg  maa  vel  bære  kinden  bleg, 
For  jeg  har  været  i  Ellekonens  leg." 

« 
IB.       "Her  du,  Her  Ole,  min  sen  saa  prud: 

Hvad  skal  jeg  svare  din  unge  brud?" 

19.      "I  skal  sige,  jeg  er  udi  lunde, 

At  preve  min  hest  og  saa  mine  hunde." 


20.  Aarle  om  morgen,  dag  det  var: 
da  kom  den  brud  med  brudeskar. 

21.  De  skenkte  mied,  og  de  skenkte  viin: 
"Hvor  er  Her  Ole,  brudgom  min?" 

22.  "Her  Oluf  hånd  reed  sig  hen  i  lunde: 
Hånd  preved  sin  hest  og  saa  sine  hunde." 

23.  Hun  tog  op  det  skarlagen  red: 
Der  laa  Her  Oluf  og  var  ded. 

24.  Aarle  om  Morgen,  dag  det  var: 

Der  komme  tre  Lig  af  Her  Oles  gaard. 

25.  Her  Oluf  og  hans  festeme, 

Hans  moder  blef  og  af  sorgen  ded. 
Men  dandsen  den  gaar  saa  let  gennem  lunden. 


c 

rOpte^net   1844,    efter   Folkets   Sang    i    Stevnsherred 
'  Sjseltand,   af  den   i   Fortalen    til    1ste   Del,   S.  XII 

omtalte  unavngivne  Dame.) 


^-      Spidder  Ole  han  rider  saa  vide, 

^It  til  sit  Bryllup  at  bede. 
^^118  Dandsen  gaar  saa  let  udi  Lunden. 

^*       Bidder  Ole  han  rider  til  Stætte: 
«n  Ellefhie-Dands  han  der  medte. 


3. 


4. 


5. 


S. 


^'Og  her  du.  Ridder  Ole,  hvad  jeg  siger  dig: 
Og  vilde  du  træde  i  Dandsen  med  mig?" 

'^Ja  gjærne  jeg  vilde,  naar  bare  jeg  maa: 
^     Morgen  saa  skal  mit  Bryllup  staa." 

'bidder  Ole  han  dandser  med  Lette, 
^^n  dandser  dem  alle  trætte. 

^Udder  Ole  han  dandser  saa  lænjge, 
%:ian  dandser  dem  alle  til  Sænge. 

^'Vi  giver  dig,  Ridder  Ole,  en  Lykke  saa  god: 
«m  Timerne  lo  saa  skal  du  være  dedl" 


8.  "Min  Moder  hun  er  saa  langt  ud  af  Land: 
jeg  rider  ikke^  til  hende  tre  Dage  paa  Stand." 

9.  "Vi  giver  dig,  Ridder  Ole,  en  Ganger  graa : 
du  rider  til  din  Moder  i   to  Timer  derpaa." 

10.  Og  det  var  Ridder  Ole,  kom  ridendes  i  Gaard: 
udenfor  stod  hans  Moder,  var  vel  svebt  i  Maar. 

11.  "Og  her  du.  Ridder  Ole,  kjær  Sennen  min: 
og'  hvorfor  ser  du  saa  bleger  i  Rind?" 


1  / 


12.  "Og  jeg  haver  Ret  til  at  være  bleg: 
for  jeg  haver  været  i  Ellefru-Leg." 

13.  "Og  her,  Ridder  Ole,  kjær  Sennen  min: 
og  hvad  skal  jeg  svare  kjær  Fæsteme  din?" 

14.  "Og  I  kunne  svare,  som  I  kunne  bedst: 
Ridder  Ole  er  i  Lunden,  at  tæmme  sin  Hest." 

15.  Og  næppe  var  Ordet  af  Munde  udtalt: 
Ridder  Ole  han  ded  til  Jorden  nedfaldt 

16.  Og  det  var  hans  Fæsteme^  kom  kjerendes  i 

Gaard : 
udenfor  slud  hans  Moder,  fældle  modige  Taar'. 

8« 


146 


Elveskud. 


17.  "Her  du,  Ridder  Oles  Moder,  hvad  jeg  siger  dig : 
hvorfor  græder  du  for  Tilkommende  mit?" 

18.  "Slet  ikke  græder  jeg  for  Titkommende  dit, 
men  her  er  en  Kone,  er  ded  i  vor  By. 

19.  Og  atle  de  Kvindfolk,  der  er  i  vor  By, 

de  kunde  knap  skære,  som  hun  kunde  sy." 

20.  "Og  jeg  ser  jer  alle  med  Roser  i  Sko: 
slet  ikke  ser  jeg  den,  jeg  har  lovet  min  Tro. 

21.  Og  jeg  ser  jer  alle  baade  ude  og  inde: 
slet  ikke  ser  jeg  AUerkjæresten  min." 

22.  Da  svared  hans  Moder,  som  hun  kunde  bedst: 
"Ridder  Ole  er  i  Lunden,  at  tæmme  sin  Hest." 

23.  "Haver  han  da  de  Rakker  saa  kjære  al  tæmme, 
at  han  ikke  i  Dag  kunde  blive  hjemme." 


24.  Da  svared  hans  Sester  i  Kjortelen  re 
"Bidder  Ole  han  ligger  paa  Ligbaaren 

25.  "Og  jeg  beder  alle  baade  Meer  og  F 
maa  jeg  gaa  i  Stuen,  det  Lig  at  besl 

26.  Hun  klappede  hannem  paf%  bløderen  '. 
"Og  ligger  du  her,  min  Glæde  og  Ti 

27.  Hun  kyssede  hannem  paa  Munden  sa 
et  sorrigfuldt  Hjærte  i  hende  brasL 

28.  Om  aarle  Morgen,  da  Solen  skinte  r 
da  var  der  tre  Lig  i  Ridder  Oles  Hu 

29.  Det  ferste  Ridder  Ole,  det  andet  hans 
det  tredje  hans  kjære  Moder,  af  Sorgen  v 

Mens  Dandsen  gaar  saa  let  udi  Lunden 


D. 


(Optegnet  1851  af  Godsforvalter  Ad too  Levinsen  paa 
Rosenvold  ved  Horsens.)         • 


1.  Liden  Ole  han  sadler  sin  lysegule  Hest, 
for  han  skal  hen  at  byde  Herrer  til  GjesL 

Og  bandsen  den  ganger  saa  let  gjennem  Lunden. 

2.  Saa  red  band  sig  i  Rosenlund, 

der  medte  ham  tre  Elkvinder  i  samme  Stund. 

3.  Den  ferste  træder  frem,  giver  Haanden  fra  sig: 
"Og  her  du,  liden  Ole,  træd  i  Dandsen  med 

mig !" 

4.  "Nej,  ikke  jeg  kan,  ej  heller  jeg  maa: 

i  Morgen  saa  lader  jeg  mit  Bryllup  staa." 

5.  "Og  her,  liden  Ole,  træd  i  Dandsen  med  mig: 
en  Kjæde  af  Guld  saa  giver  jeg  dig." 

6.  "En  Kjæde  af  Guld  jeg  selv  formaar, 

thi  den  har  min  Fæstemø  foræret  mig  igaar." 


7.  Den  anden  træder  frem,  giver  Haanden  t 
"Og  her  du,  liden  Ole,  træd  i  Dandsc 

mig! 

8.  "Nej,  ikke  jeg  kan,  ej  heller  jeg  maa 
i  Morgen  saa  lader  jeg  mit  Bryllup  si 

9.  "Og  her,  liden  Ole,  træd  i  Dandsen  ro( 
en  Skjorte  af  Silke  saa  giver  jeg  dig. 

10.  "En  Skjorte  af  Silke  jeg  selv  formaar 
thi  den  har  min  Fæsterne  foræret  mig 

11.  Den  tredje  træder  frem,  giver  Haanden 
"Og  her  du,  liden  ^Ole,  træd  i  Dands< 

mig! 

12.  "Nej,  ikke  jeg  kan,  ej  heller  jeg  ma< 
i  Morgen  saa  lader  jeg  mit  Bryllup  s 

13.  "Og  vil  du  ej  træde  i  Dands  med  m 
dit  unge  Liv  det  koster  dig." 

14.  Liden  Ole  han  træder  af  den  lysegule  i 
de  dandsed  med  hnnnem,  som  de  kunde 


418 


Elveskud. 


11.  Og  I,  mia  kjære  Sester:  I  rede  mig  eD  Sæng, 
og  I,  min  kjære  Moder:  I  felge  mig  i  den. 

12.  Og  I,  min  kjære  Broder:  I  hente  mig  Præst, 
og  I,  min  kjære  Fader:  I  stande  mig  næst." 

13.  Om  Morgenen  tidlig,  lidt  fer  det  blev  Dag, 
da  kom  den  unge  Brud  med  sin  store  Brude- 
skare. 

14.  "Og  hvor  er  Ridder  Ole,  kjær  Fæstemand 

min? 
men  han  ikke  taV  imod  unge  Brud  sin." 

15.  "Og  han  red  sig  i  Rosenlund, 
der  medte  ham  den  Ellekone. 


16.  Og  der  han  ikke  vilde  i  Dands  med 

gaa 
saa  stor  en  Sygdom  lod  hun  falde  ham 

17.  Hun  tog  et  Guldkors  af  sit  Bryst, 

og  det  bandt  hun  om  Ridder  Oles  Ha 

18.  "Og  det  skaj  du  bære  til  Graven  for 
da  jeg  ikke  maatte  bære  det  til  Rirkec 

dig.' 

19.  ben  anden  Dags  Morgen,   lidt  fer   de 

Dag. 
da  fandtes  tre  Lig  i  Ridder  Oles  Gaar 

20.  Den  ene  Ridder  Ole,  den  anden  hans 
den  tredje  hans  kjære  Moder,  af  Sorge 

ded. 
For  Dandsen  gaar  saa  let  udi  Lunden. 


F. 


(Optegnet  og  indsendt  [rormodenlig  Åar  1813  af  Adjunkt 
Sleenbloch  i  Frederiksborg]  til  Nyerup  og  Rahbek.  — 
Findes  mellem  de  nyerapske  Papirer   paa  Univ.  Bibi. 

Ådd.  add.  28.  kv.) 


1.  Ridder  Rolig  han  red  sig  i  Rosenslund, 
at  temme  sin  Hest  og  at  jage  sin  Hund. 

2.  Ridder  Rolig  han  red  sig  i  Rosenslund, 
at  temme  sin  Hest  og  at  se  4sig  lidt  om. 

3.  Og  der  han  nu  kom  udi  Rosenslund, 

der  medtc  ham  en  Ellekvinde  fæl  og  grum. 

4.  "Og   her   du,   Ridder  Rolig,   træd  Dandsen 

med  mig, 
'  et  Slot  og  en  >Fæstning  det  vil  jeg  give  dig." 

5.  "Og  intet  vil  jeg  tage,  og  intet  vil  jeg  ha', 
i  Morgen  saa  skal  mit  Bryllup  staa." 

6.  "Og  vil  du  ej  træde  Dandsen  med  mig, 
saa  stor  en  Ulykke  jeg  paiiferer  dig." 


7.  Saa  hugged  hun  ham  alt  imellem  hans  E 
og  aldrig  nogen  Ridder  var  huggen  sa 

8.  Saa  satte  hun  ham  alt  op  paa  hans  H 
saa  red  han  ad  Skoven,  som  han  kunde 

9.  Og  der  han  nu  kom  til  Borgeled, 

saa  stod  hans  kjær  Moder  og  hvilte  sig  d« 

10.  "1  give  mig  ud  det  Bolster  saa  blaa, 
og  her  vil  jeg  ligge  og  da  derpaa." 

11.  "Og  hvad  skal  jeg  da  din  unge  Brud 
naar  i  Morgen  hun  kommer  med  sin  B 

skare  ?" 

12.  "Og  svar,  at  jeg  red  mig  i  Roseoslun 
at  temme  min  Hest  og  at  jage  min  H 

13.  De  skjænkede  Mjed  og  de  skjænkede  ' 
"Og    hvor  er    Ridder  Rolig,    Allerkjæ 

min  ?' 

14.  De  ledte  i  Kroge,  de  ledte  i  Vraa, 
saa  fandt  de  Ridder  Rolig   paa  Bolste 

blaa. 


420 


48. 


Hr.  Magnns  og  Bjergtrolden. 


D 


enne  lille  Vise  er  vel  ung  af  Anseelse,  men  dog  af  en  meget  gammel  Famille.  Dens 
Æmne  ligger  imellem  vore  to  nærmest  foregaaende  Viser  (Elvehoj  og  Elveskud);  og  den  er  i 
flere  sveiuke  Optegnelser  blandet  sammen  med  den  forste  af  disse:  "Herr  Magnus  och  Hafs- 
Trollet"  og  "Herlig  Magnus  och  Elfvorna"  (Afzel.  Nr.  95)  samt  "Herr  Magnus"  (Arw.  Nr.  147,  I) 
ere  saadanne  Blandinger  og  slqtte  alle  ligesom  Elvehojs- Visen  med  Hanegalet.  Uden  nogen 
kjendelig  Blanding  med  denne,  men  da  ogsaa  uden  nogen  ordenlig  Slutning,  er  en  fjerde  svensk 
Text  paa  et  Flyveblad  (Carlskrona,  1805),  som  begynder:  "Herr  Magnus  han  går  sig  till  Rosende- 
lund."  En  femte  Optegnelse  (fra  Østergotland,  ligesom  Flyvebladet:  i  Cavall.  og  Stepbens'  Saml.) 
har  Navnet  "Herr  Mannerlig"-og  slutter  med,  at  "berg-trollet"  giver  ham  en  Drik,  hvoraf  hans 
Hjærte  sprækker.  En  sjette  svensk  Optegnelse,  ligeledes  uden  nogen  Indblanding  af  Elvehejs- 
Visen,  staar  hos  Afz.  (Nr.  96):  "Hertig  Magnus  och  Hafsfrun".  Den  er  dog  i  sin  Form  endnu 
yngre  end  vore  danske  Opskrifter  og  har  undergaaet  en  kjendelig  Forvanskning,  for  bedre 
at  stemme  med  et  Folkesagn  om  en  vanvittig  Hertug  Magnus,  Søn  af  Gustav  den  første,  hvad 
aabenbart  fra  forst  af  har  været  ganske  fremmed  for  Visen,  om  dets  Indbringelse  i  den  ellers 
nogensinde  har  haft  folkelig  Hjemmel.  Den  har  ingen  anden  Slutning,  end  Hertugens  Afslag 
paa  Frieriet;  men  Sagnet,  hvorefter  den  er  læmpet,  beretter,  at  han,  lokket  af  Havfruens  Skjenhed, 
kastede  sig  ud  af  Vadstena  Slots  Vindue  i  hendes  Arme,  men  blev  uskadt  optagen  igjen  af  sine 
Vogtere.  Endelig  synes  det  her  foran  i  Indledningen  til  vor  Nr.  35  anforte  Vers  af  den  svenske 
Optegnelse  af  Peder  Gudmandsens  Vise  (efter  et  Hdskr.  fra  17de  Aarh.)  ogsaa  at  være  et  Laan 
fra  nær\'ærende,  og  det  vilde  i  saa  Fald  give  Visen  samme  Slutning  som  vore,  men  ingen  af  de 
forhen  anførte  svenske  Optegnelser  have. 

Men  skjøndt^de  danske  Optegnelser  turde  være  renere  og  bedre  end  nogen  af  de  svenske, 
jeg  har  set,  saa  kunde  det  dog  vel  være  muligt,  at  Visen  var  indkommen  her  i  Landet  fra  svensk 
Tradition.  Herpaa  tyder  blandt  Andet  Navnet  Manglus  (Magnlus,  jfr.  "mangelund*^  i  B)  der  reber 
den  svenske  Udtale  af  Magnus  (Mangnus).  Hele  det  ejendommelige  Omkvæd  gjenfindes  ogsaa 
med  smaa  Afvigelser  i  alle  de  sex  førstnævnte  svenske  Optegnelser.  ' 


A. 


(a.    Flyveblad  fra  19de  Aarh.     b.    Optegnelse  af  1844 

fra  Stevnsherred.) 


1.    Og  Jomfruen  bejler  til  Ridderen  slijen, 
om  iian  vilde  liende  trolove: 
hun  bed  barn  Selv  og  det  redeste  Guld, 
om  han  vilde  hos  hende  sove. 
O  Manglus,  o  Manglus,  trolover  du  mig! 
til  dig  bejler  jeg  saa  gjærne: 
du  Itunde  vel  svare  mig  nej  eller  jo, 
eller  ja,  ja,  ja! 


2.  ''Og  jeg  vil  give  dig  Slcjorter  syv, 
de  bedste,  du  agter  at  slide: 

ja,  hver  den  Sem,  som  derudi  er  syt, 
er  stukken  med  Silken  den  hvide.    . 

3.  Og  jeg  vil  give  dig  Skibe  i  Se, 
beslagne  med  Guldringe: 

og  Sejlene  slial  være  af  Skarlagen  red, 
kan  sejle  med  alle  Vinde. 

4.  Og  jeg  vil  give  dig  et  Sværd  af  Guld, 
det  bedste,  du  agter  at  bære: 

og  hver  en  Strid,  som  du  kommer  udi, 
du  Sejren  skal  vinde  med  Ære. 


122 


Hl*.  Magnus  o^;  Bjærglrolcleii. 


A«  a.  Titel:  "Nr.  291.  fin  nye  Vise.  om  Manglus 
og  Trold -lom fruen  i  Rendsborg.''  Den  er 
trykt  sammen  med  Nr.  292,  et  nyere  Digt, 
hvorunder  Jindes :  "Faaes  hos  P.  W.  Tribler, 
Holmensgade  114.''  b  (jrwnder  siy  vistnok 
paa  et  Flyveblad,  men  da  saytens  paa  ét^ 
der  i  fiere  Tilfælde  har  haft  bedre  Læse- 
maader  end  det  eneste,  jeg  endnu  har  set. 
Omkvæd.  L,  1.  Manglus,  b:  Magnlus.  L.  3. 
kunde  vel  svare,  saål.  a  her;  ved  V.  4: 
kunde  vel  give,  oy  ved  V.  8:  kan  vel  svare; 
b  kun:  kunde  jo  give. 
y.  2,  L.  3.  derudi  er,  b;  a:  er  deri.  L.  4. 
den,  b;  a:  del. 

y.  3,  L,  2.  beslagne,  b;  a:  beslaget.    L.  3. 
skal  være  b;   a:  er. 

y.  4  o<7   5  staa   t  a  i  omvendt  Orden;  b 
har  {Ityesom  B)   den  rigtige  Følge* 


y.  4,  L.  3.  Saah  b;  a:  og  eoten  du  kom- 
mer i  Fred  eller  Strid. 

y.  5,  L,  1.  den,  b;  fattes  i  a. 

V.  6,  L.  4.  b:  som  man  kun  [i]  Bjærgene 
finder. 

y.  7,  L.  1-2.  b: 

Og  Ridderen  drog  frem  sin  Ganger  graa, 

den  bedste,  han  agted  at  ride. 
L,  2.  til,  a  har   fra,    men   det   m^ia   være 
en  Trykfejl  (jfr.  næste   Vers). 

V.  8,  L.  1.  Og,  b;  a:  Ja.  L.  1.  dyrebare 
Sværd,  b:  gode  Slagsværd.  L.  2.  bar,  b; 
a:  har.  L.  3.  saa  —  Jomfru,  b;  a:  og 
huggede  Jomfruen.     L.  4.  monne,  b:  kunde. 

y.  9,  L.  2.  blinkendes^  Optegn.:  klinkendes, 
hvad  vel  er  en  Skriv  fejl. 


49. 


Naifired  og  Magnus. 


D 


enne  Vise  er  forhen  trykt  hos  Abr.  (Nr.  217)  med  den  Bemærkning,  at  den  '•haves 
i  Anna  Krabbes  og  Dorothea  Thotts  Visebøger  o^  er  derfra  aftrykt  i  Idunna,  Nytaarsgave  for 
1812,  pag.  22—47.''  De  to  nævnte  Afskrifter  ere  her  Ai  og  Ab,  og  det  er  altsaa  Opskr.  A,  som 
Abr.  meddeler,  med  Udeladelse  af  dens  V.  3.  4.  5.  80.  81  og  Saromendragning  af  dens  V.  57—58 
til  eet  Vers,  hvorved  den  forkortes  til  83  Vers. 

Jeg  har  ikke  fundet  noget  Spor  til  Visen  udenfor  de  herefter  benyttede  danske  Haand- 
skrifter,  og  ikke  heller  Sagnet  er  mig  andensteds  fra  bekjendt.  Fra  Norge,  der  synes  at 
være  Sagnets  Hjem,  og  hvorfra  da  formodenlig  ogsaa  Visen  stammer,  maatte  nogen  Oplysning 
herom  snarest  være  at  vente.  Nogen  Lighed  med  vor  Vises  Æmne  har  dog  det  skaanske  Sagn 
fra  Trollenæs,  som  fortælles  i  F.  Hammerichs  "Rejseminder"  (Brage  og  Idun,  II,  S.  564 — 65). 


Malfred  og  Magous. 


123 


A. 


I.  Anna  Juels  Hdskr.,  Nr.  6.  b.  Dorothea  ThoUs 
dskr.,  Nr.  139.  c.  Tegners  Hdskr.,  Nr.  d4.  d.  Reen- 
»^8  Hdskr.,  Nr.  73.  e.  Tbotts  Foliohdskr.,  Nr.  73. 
Thotts  Kvarlhdskr.,  Nr.  62.  g.  Karen  Brahes  Brud- 
fkkér,  Nr.  2.  h.  Karen  Brahes  Kvarthdskr.,  Nr.  10. 
I.  Anna  Krabbes  Hdskr.,  Nr.  79.) 


•  larlen  bleff  paa  valdsted  weygen, 
der  lod  dend  iierre  sit  lifT: 

der  var  saa  maogeo  erlig  maDd, 
der  fatt  udi  hu  asen  kniff. 
Saa  rask  da  var  de  edeling  udi  deris  brynie. 

Norgetands  konge  lader  biude  ud  budt 
ofiuer  sine  land  saa  stercke: 
beder  hånd  Iffuer  dend  gode  iarll 
at  fere  sit  skiolde-mercke. 

Det  var  herre  Ififiier, 
hånd  beder  legge  sadell  paa  hest: 
''leg  vill  ride  till  Bergen  i  dag, 
kongen  vill  ieg  gieste.'' 

Hit  udi  den  borgergaard 
der  axlede  hånd  sit  skind: 
saa  gaar  hånd  udi  heye-loflt 
for  Norgelands  konge  ind. 

-     Det  var  Ififiier  dend  gode  iarell, 
band  ind  at  deren  thren: 
det  var  Norgelandtz  konning, 
hånd  stander  hannem  op  igien. 

• 
Det  vaar  Norgelandtz  konning, 

liaod  klapper  paa  heodet  blaa: 

^'1  gaar  bid,  Ifluer  CIffsen  iarell, 

oc  huiler  eder  her-*paa. 

Mig  hafTuer  Suerigis  konning  und-sagt 
baade  paa  æhre  oc  hff: 
mil  rige  vill  band  haffue 
oc  kiere  dalter  min. 

*  Heri,  her  Ifluer  Ulffsen, 
ieg  troer  eder  aller-best: 

ieg  faar  eder  dend  beste  brenie, 
der-till  bode  sadell  oc  besL 


9.    Ieg  faar  eder  mit  skioldemercke, 
i  ferer  det  som  en  mand: 
i  lader  icke  kronen  aff  Norge  falde 
udi  de  suenskis  haand." 

10.  "Saa  hielpe  mig  Frege  frue  oc  Thoer 
oc  vogte  mit  liff  fra  vaande: 

ieg  skall  vofue  det  skioldemercbe, 
i-*huor  mig  ganger  i  haande." 

11.  Det  var  Iffuer  Ulffsen, 
sueber  hånd  sig  udi  skind: 
saa  gaar  hånd  i  heyelofft 
for  Noirgelands  dronning  ind. 

12.  "Her  sider  i,  Norgelands  dronning, 
fed  aff  Engelands  blod: 

eder  giffiier  ieg  mine  dettre  smaa, 
ieg  beder,  i  bliffuer  dem  godt 

13.  Dend  ene  kand  Irede  guld-lecker, 
dend  anden  kand  seme  lin: 
dend  tredie  hun  er  it  eble-barn, 
de  felger  hende  ud  oc'ind. 

14.  Dend  thredie  hun  er  it  eble-barn, 
hun  mone  med  eble  legge: 

deris  moder  ligger  under  soerten  iord, 
det  gier  deris  kinder  blege." 

15.  "Her  i,  Iffuer  Ulffsen, 
berer  der-for  ingen  harm: 
ieg  skall  dem  elske  oc  ære, 
som  de  var  kongens  barn." 

16.  De  ledde  graa  ganger  aff  stalden  ud, 
de  lagde  guld-sadell  paa: 

saa  ferde  de  iarlens  dettre  tre 
i  Norgelandtz -kongens  gaard. 

17.  larlen  foer  i  Snerige  ind, 
oc  seyeren  hånd  der  wandt: 
kronen  bleff  beholden 

den  norske  konge  til  haand. 

18.  De  skioldrer  .siunger  en  wise 
iarlen  till  stoer  æhre: 

rected  gaar,  men  Norge  staar, 
dog  band  lod  liffuet  dere. 


124 


Malfred  og  Magnus. 


19.  DroDningen  ligger  udi  heyeloiil  siug 
udi  saa  haard  en  traa: 

det  war  iarleus  dettre  smaa, 
de  gaar  hende  till  oc  fra. 

20.  Dronningen  heder  paa  suenne 
oc  paa  Ihaffuell  smaa: 
"Beder  i  dend  spaa-koene 

i  stuITuen  ind  for  mig  gaa/' 

21.  Ind  da  kom  dend  spaa-koene,   • 
oc  stedis  hun  for  bord: 

"Huad  ville  i  mig,  Norgelands  dronning, 
mens  i  haffuer  sendt  mig  ord?" 

22.  "Her  du,  goden  spaa-quinde, 
huad  ieg  siger  dig: 

vedst  du  iomfruernis  skiefTne, 
du  dell  det  icke  for  mig." 


29.  Ind  kom  Magnus  kongens  sen, 
oc  stedis  hånd  for  bord: 

"Huad  ville  i  mig,  min  kiere  moder, 
min  i  haffuer  sendt  mig  ord?" 

30.  "Du  sig  mig,  Magnus  kongens  sen, 
alt  paa  din  stadige  troe: 

er  der  nogen  iomfru  i  Norge-land, 
du  est  afT  hierted  god?" 


31. 


"leg  elsker  ingen  iorderigs  mee 
00  ingen  verdsens  quinde: 
foruden  iarlens  mindste  datter, 
kier  moder,  i  giffuer  mig  hende. 


32.    "Huad  skulle  du  med  Malfred  giere, 
hun  kand  icke  rede  guld  slaa:^ 
her  du,  Magnus  kongens  sen, 
en  riger  kand  du  vel  faa. 


23.  "Da  vill  ieg  det  sige 
men  ui  er  eene  baade: 
dend  yngeste,  dend  veniste, 
hender  timis  dend  sterste  vaade. 

24.  Stolt  Uliuilde  bliffuer  Ull  Skotland  sendt, 
hun  blifTuer  der  greffuens  viff: 

det  skeer  end  fer  iamling  i-mod: 
dend  frue  hun  lader  der  sit  lifT. 

25.  Stolt  Rangfred  bliffuer  i  Norgis  land, 
hender  sommer  bode  ære  oc  pris: 

hende  fattis  icke  guld,  hende  fattis  icke  iord, 
hun  bliffuer  i  ordene  saa  vis. 

26.  Malfired-lille,  dend  venniste, 
hende  timer  bode  angest  oc  harm: 
hender  fester  Magnus  kongens  sen, 
dend  stund  hun  er  it  barn." 

27.  Det  var  Norgelandtz  dronning, 
hende  rinder  saa  ont  i  huffue: 
"Hånd  skall  loffue  et  konge-barn 
oc  icke  saa  fattig  en  iomfru." 

28.  Det  var  dronning  lytte-lille, 
hun  kalder  paa  rider  oc  raad: 
"Beder  i  Magnus  kongens  sen 
i  stufTuen  ind  for  mig  gaa." 


33.  Huad  vilt  du  med  Malfred  giere, 
saa  ungt  it  faderles  barn: 

her  du  nu,  min  kiere  sen, 
du  gier  mig  icke  den  harm." 

34.  "Maa  ieg  icke  stolt  Malfred  faa 
oc  icke  med  æren  vinde: 

da  loffuer  ieg  mig  slet  ingen  viff, 
huerchen  me  eller  heffuiske  quinde." 

35.  Dronningen  lader  en  knar  bygge,' 
aff  temmered  var  hånd  suag: 

det  da  volte  de  unge  toe 

saa  mangen  sergelig  dag. 

• 

36.  Dronningen  lader  en  knar  bygge 
udaff  eegen  saa  lidet  sterch: 

det  wolthe  iarlens  dalter 
saa  megen  hiertens-verch. 

37.  Hun  sette  der-i  liden  Malfred, 
hun  sked  den  ud  i  strand: 
"Giffue  det  Gud  oc  drotten, 

at  du  kommer  aldrig  till  land." 

38.  Dagen  leed,  oc  snecken  hun  skred  ^ 
oc  helgen  slår  ud  oc  ind: 

alt  sider  iarlens  datther, 

oc  hende  rinder  taare  paa  kind. 


426 


Malfred  og  Magnus. 


59.  De  gick  dem  till  sUlde, 
der  toge  de  hertugeos  hest: 
saa  rede  de  dem  till  strande, 
alt  som  de  kunde  best  * 

60.  De  tren  dem  i  snecken  ind, 
oc  beren  bles   dem  till  vilde: 

de  kom  under  saa  gren  en  skoufT, 
det  war  om  en  afllen  sildig. 

61.  Tog  ban  skiene  fru  Malfred 
saa  listelig  i  sin  arm: 

leffte  band  bende  pai  grenen  iord, 
det  kom  dem  begge  till  barm. 

62.  De  gick  dem  i  roesen-Iund, 
de  builte  dem  under  en  lind: 
det  fornam  dend  bierge-trold, 
som  sad  i  bierget  inde. 

63.  Det  da  Tar  dend  bierge-trold , 
band  giorde  dem  det  till  harm: 
stall  band  bort  fru  Malfred 

aff  her  Magnusis  arm. 

64.  Hånd  lette  i  dage,  band  ledte  i  toe, 
band  kund  hende  icke  faa: 

saa  wandt  band  op  sit  silcke-seyll , 
band  lod  ad  Norge  staa. 

65.  Her  Magnus  lader  saa  ?ide  sperge 
alt  effler  sin  venne  viff: 

band  sparer  iche  det  rede  guld, 
meget  minder  selffuet  det  buide. 

66.  Icke  kunde  band  bende  sperge, 
icke  kunde  band  bende  finde: 
dend  frbe  hun  udi  bierget  war  lugt 
alt  bos  de  elfTue-quinde. 

67.  Det  stod  saa  i  maaneder, 
oc  det  stod  saa  i  fem: 

dend  frue  hun  var  udi  bierget  inde, 
hun  fede  saa  hefliiisk  en  sen. 

68.  Der  var  hun  udi  vinter^ 
oc  der  var  hun  i  ni: 

hendis  sen  var  da  saa  voxen, 
at  band  kunde  hoslen  riile. 


69.  Det  var  Magnus  kongens  sen, 
band  rider  sig  op  at  land: 

feste  band  sig  stolten  Thore-lille, 
hun  var  on  lillie-vand. 

70.  Det  var  om  en  iuje-afften, 
der  dantzet  de  bierge-quinde : 
Malfred  tager  sin  sen  om  baand, 
hun  mone  aff  bierget  rinde. 

71.  Hun  gicb  offuer  de  bierge, 

och  hun  gicb  offuer  dend  sand: 
hun  fant  en  sneche  for  lande, 
hun  sked  den  ad  fra  land. 

72.  Hun  styred  hende  med  runer, 
och  hun  styred  hende  med  ord: 
^elgen  legte  bode  ud  och  ind 

alt  offuer  det  skibsbord. 

73.  Det  da  war  fru  Malfred, 
hun  styred  snecben  for  land: 

saa  tager  hun  sin  sen  om  baand, 
saa  gaar  de  begge  paa  sand. 

74.  Det  war  fru  Malfred, 

hun  ganger  i  her  Magnusis  gaard: 
ude  stod  Magnus  kongens  sen, 
band  var  vell  suebt  i  maar. 

75.  "Her  du,  Magnus  kongens  sen, 
huad  ieg  sige(r)  dig: 

dragis  dig  vell  till  minde 
den  troe,  du  loffuit  mig?" 

76.  "Ålt  dend  troe,  ieg  iette  dig, 
dend  haffuer  ieg  giffuet  fru  Thore: 
ieg  wiste  iche  andet,  end  du  var  ded 
oc  laa  under  soerlen  iord." 

77.  Det  da  suared  fru  Malfred, 

hun  haffde  bode  angist  och  harm: 
"Skall  ieg  da  haffue  det  baadings-ban 
och  bere  det  fridle-naffn  ?" 

78.  "Ieg  vill  gififiie  dig  guld  och  selff, 
der-*till  bode  slot  och  borig: 

0 

du  fed  op  Torffued,  begge  voris  sen. 
du  leffuer  for-uden  ald  sorig." 


428 


Malfred  og  MagDus. 


6.    Det  ^or  iarl  aff  Enge-land, 
hånd  seber  sit  hofTuel  i  skind: 
saa  gaar  band  i  hefTue-lofll 
for  danske  dronning  ind. 


16.    Och  det  [vor]  danske  dronning, 
beder  paa  suenne  to: 
"Beder  mig  spaa-quinder 
for  mig  i  stouen  ind-gaa." 


\ 


7.  "Her  sider  i,  danske  dronning, 
fed  aff  enskelige  bloed: 

ieg  befaler  eder  min  datter  tre, 
om  i  wil  wer  dem  goed. 

8.  Den  enne  kand  spinde  i  guld, 
den  anden  kand  veue  i  sal : 

den  tridie  biind  er  et  ebele-barn , 
di  feeler  hinder  ud  och  ind. 

9.  Den  tredie  er  en  ebele-barn, 
med  e[b]le  saa  mone  hund  lege: 

bendis  moder  ehr  ded  och  falden  binder  fra, 
for  herren  klager  di  deris  vode." 

10.  Saa  lede  di  ud  di  ganger  graa, 
vor  teet  med  silche  red: 

saa  ferde  di  til  kongens  gaar 
trey  saa  wenne  mer. 

11.  Det  vor  iarl  aff  Enge-land, 
sagde  gode-na'tt  sin  beern  try: 
saa  drog  band  at  Sueriges  land, 
band  saa  dem  alldrig  mer. 

12.  Det  vor  iarl  aff  Enge-land, 
bleff  slagen  i  Suerig  udi  strid: 

dog  vand  band  krone  aff  Suerge-land, 
sig  selff  til  ære  och  pris. 

13.  Det  vor  danske  dronning, 
bund  haffde  iaris-datter  try: 
op-tuc(et  hund  dem  i  ere, 

och  det.giorde  hund  [for]  bindes  kiere  fader 

skeld. 

14.  Det  vor  danncr-kongen , 
band  dede  i  samme  aar: 
det  vor  Manus  kongensen, 

log  under  sig  bode  land  och  gaaer. 

15.  Det  vor  danske  dronning, 
bleff  seg  och  sod  bund  laa: 
det  vor  iarls-Ians  datter  try, 
di  ganger  binder  til  och  fraa. 


17.  lind  kom  di  spod-quinder, 
och  stedis  for  dronnings  boer: 
"Huad  vil  i  mig,  min  nodige  frue, 
bui  haffuer  i  sentt  mig  vord?" 

18.  "I  siger  mig,  min  spod-quinder, 
alt  i  min  siste  ned: 

buad  lycke  iarls-Ians  datter 
skal  faa  alt  effter  min  ded." 

19.  "Ramfra  bund  ehr  den  e[l]ste, 
•    bund  ehr  en  iomffru  saa  vis: 

bund  skal  fraa  eder  giflles 
och  feris  offuer  rins. 

20.  Hund  skal  fra  eder  gifilis 
och  feris  offuer  se: 

det  feste  barn,  der  hun  faar, 
der-aff  saa  skal  bund  ded. 

21.  Ågerte  bund  er  en  iomffru, 
bund  ehr  en  iomffru  saa  ven: 
bund  skal  fra  eder  giffles 

och  feris  til  Enge-land. 

22.  Hund  skal  fra  eder  gifftis 
och  feris  offuer  engelske  er: 
elfifue  bern  saa  skal  bund  faa, 
det  tolflle  saa  skal  bund  aff  ded. 

23.  Liden  Malfre  bund  ehr  den  ynste, 
bund  ehr  en  iomffru  saa  klen: 
hindis  festermand  er  kongesen, 
dog  ingen  mand  det  ved." 

24.  Da  vredis  bund  danske  dronning, 
i  silche  som  bund  stoed: 

"I  beder  mig  Manus  kongensen 
i  stoffuen  for  mig  ind-gaa." 

25.  Ind  kom  Monus  kongensen, 
stedis  for  droninges  boer: 

"Huad  vil  i  mig,  min  nodege  moder, 
bui  haffuer  i  sentt  inig  vord?" 


Mairred  og  Magnus. 


129 


"Du  sige  mig,  Manus  kongensen, 
udi  min  aller-siste  ned: 
buor  du  skalU  dett  giflter  haflue. 
och  huem  der  ehr  din  me.'' 

Del  suarde  Manus  kongensen, 
sloed  kled  i  skalagen  red: 
^'Det  skall  iarls-lans  ynnsle  datter, 
och  hund  skal  vere  min  me." 

'^Och  ney  nev,   min   kiere  sen, 
€^ei  skalt  du  iche  giere: 
det  ehr  alle  dine  venner  i-mod, 
du  troloff  den  fatige  me." 

'"Maa  ieg  iche  troloue  liden  Malefred, 
som  ehr  min  egen  me: 

saa  skal  ieg  drage  till  Rommel-port 

och  hinte  mig   en  hediske  me." 

Dronning  lader  en  sneche  bege, 
aff  iern  gier  hund  den  saa  sterch: 
der  lader  hund  liden  Malefred  ind-sete, 
hinder  til  stoer  hiertes-verch. 

Det  vor  danske  dronning, 
hund  skyder  den  sneche  fra  land: 
hund  bad,  den  skulde  aldrig  stelis. 
Dåen  senche  ti!  haffsens  bond. 

iDi   belger  lecte  ude,  di  belger  di  lectc  inde, 
cien  sneche  drefT  ud  och  ind: 
sit  saad  liden  Malefred, 
liinder  rand  tåre  paa  kiend. 

Der  kam  vesten  storm  [och  ver] 
alt  paa  det  [vilde  vand]: 
det  vor  [den]  liden  sneche, 
den  bleste  for  Spande-land. 

Det  da  vor  di  fatige  fisker, 

di  ganger  paa  huiden  sand: 
der  fant  di  den  liden  sneche, 
^om  laa  paa  huiden  sand. 

det  da  vor  di  fatige  fesker, 
^log  op  den  sneche  paa  strand: 
^er  tog  di  ud  den  deleste  iomfTru, 
^olde  di  kongen  hinde  aff  Spnnneland. 


36.  Saa  toge  di  den  stalte  iomfTru, 
hund  vor  saa  dedig-fuld: 

di  soltte  hinde  kongen  aff  Spånneland, 
toge  for  hinder  skiper  guld. 

37.  Det  vor  kongen  aff  Spanneland, 
hånd  vor  liden  Malefred  saa  huld: 
hånd  holt  hinde  til  at  vev  i  rer 
och  at  spinde  guld. 

38.  Det  vor  Manus  kongensen, 
hånd  sadel  sin  ganger  red: 
saa  red  hånd  sig  op  ad  land, 
hånd  actet  at  op-Iede  sin   me. 

39.  Det  vor  Manus  kongensen, 
hånd  rider  i  rosens-lund: 
der  mete  hånd  de  reflber 
alt  i  saa  ond  en  stund. 

40.  Saa  toge  di  fra  Manus  kongen 
bode  hest  och  sadel  till :  " 

saa  sete  di  ham  til  steren  at  ro, 
saa  nedig  som  hånd  vilde. 

41.  Di  selede  ud,  di  ^elede  ind, 
di  stremme  rende  saa  stride: 

Manus  kongensen  sad  ved  aren  at  ro, 
hans  hender  di  vore  saa  huide. 

• 

42.  Der  kom  ver  och  vesten  ind, 
di  belger  lecte  saa  stride: 

skifTuett  det  dre  for  Spanneland  ind, 
imod  all  deris  willie. 

43.  Det  vor  liden  Mallefred, 

hund  stander  paa  heue-loffi-bro : 
der  saa  hund  Manus  kongensen, 
wcd  aren  mone  sede  at  ro. 

44.  Det  wor  liden  Malefred, 

hund  seber  silt  hoffuet  i  skind: 
saa  gaa[r]  hund  i  hefTue-lo^ 
for  sin  kiere  frue  ind. 

45.  "Her  seder  i,  kiere  frue  min, 
ieg  beder  eder  saa  gierne: 

i  giffuer  mig  guld,  i  giffuer  mig  selfT, 
ieg  leser  min  broder  aif  iern." 

9 


130 


Mairrcd  og  Magnus. 


46.  '^la  tag  det,  kieriste  datter  min, 
du  beder  mig  saa  gierne: 

du  tage  guld  och  siliT  och  huad  du  wilt, 
at  lese  din  broder  aiT  iern.'' 

47.  Det  wor  liden  Malle-fred, 
hund  ganger  sig  ned  til  strand: 
saa  leste  hun  Manus  kongensen  ud 
aff  iern  [och  haarde  baand]. 

48.  Det  vor  kongen  aff  Spanneland, 
band  vor  liden  Mallefred  saa  huld: 
den  manis-dag,  der  efller  kom, 
da  lode  hånd  deris  brellup  staa. 

49.  Det  wor  liden  Malefred, 

hund  wor  Manus  kongen  saa  huld: 
hund  lode  ham  skiorttc  sy, 
00  sede  dem  med  guld. 

50.  Det  wor  liden  Malefred, 
hund  saad  paa  bruder-bench : 

der  gich  rider  och  stalte  iomffruer, 
[di  bare]  for  hinder  skench. 

51.  Det  wor  sildig  om  ailtcn, 
Malfred  ganger  til  brudcr-hus: 
for  gich  Manus  kongensen, 
hånd  baar  for  hinder  blus. 

• 

52.  Det  giorde  Manus  kongensen, 
hånd  giorde  hinder  den  quide: 
band  slog  Spanne-lans  kongen  i-hiel 
den  ferste  natt  ved  hinder  side. 

53.  Saa  toge  hånd  liden  Mallefred 
och  altt  hans  guld  [saa]  red: 
saa  mone  hånd  den  samme  natt 
at  skoen  mone  band  fle. 

54.  Der  di  kome  i  rosens-lund, 
.di  ver  begente  at  hoffue: 
da  matte  liden  Malefred 

hos  hertox  side  soiTue. 

55.  Det  wor  Manus  kongensen, 
band  soed  under  grennen  lind: 

der  kom  gangendis  en  bicrgc-mand  frem, 
band  tog  liden  Malefre  ben. 


56.  Op  wonett  Manus  kongensen 
alt  i  saa  und  en  stund: 
borte  wor  liden  Malefre, 

som  band  til-ferne  haffde  bos  sig. 

57.  Det  wor  Manus  kongensen, 
band  springer  til  ganger  red: 

och  saa  lete  band  sig  ned  ved  strand 
och  lete  efller  Mallefred  sijn  me. 

58.  Rand  lete  inde,  och  band  lete  nde, 
ia  vel  i  ate  aar: 

iche  kunde  band  liden  Malefred  tinde, 
det  vor  ham  en  sorig  saa  stoer. 

59.  Det  stod  [saa]  i  ate  aar, 
ia  vil  i  ate  aar: 

liden  Malefred  vor  i  berigt  inde, 
det  vor  en   hiertens-sorig. 

60.  Det  vor  Manus  kongensen, 
band  rider  sig  under  ye: 
feste  hånd  Tori-lile, 

hund  vor  saa  wen  en  me. 

61.  Det'^or  om  den  hellige  pinse-dage, 
saa  hellig  vor  alle  di  tider: 

di  bierge-folch  skulde  danse  sin  da 
det  vor  deris  heste  id. 

• 

62.  Del  wor  liden  Malefred, 
hund  tager  sin  sen  wed  haand: 
saa  tog  hund  den  samme  vey, 
som  laa  sig  ned  ved  strand. 

* 

63.  Det  v(ir  liden  Malefred, 
satte  hinde  sen  til  steren  at  ro: 
selfi"  saa  tog  hund  aren  i  band, 
hund  (orde  ham  iche  tro. 

64.  Det  wor  liden  Mallefred, 
bund  sterer  sin  kog  for  land: 
del  vor  liden  Malefred, 
hund  trinner  der  fest  paa  sand. 

65.  Det  wor  lidep  Malefred, 
hund  tager  sin  sen  Ved  haand: 
saa  ganger  hund  sig  op  ad  land, 
til  Manus  kongensens  gård. 


Malfred  og  Magnus. 


131 


». 


Det  wor  liden  Malefred , 
hund  kom  der  gangens  i  gaar: 
ud  stod  Manus  kongensen, 
hånd  vor  vel  sebt  i   mor. 

"I  raindis  del,  Manus  kongensen, 
mindis  i,  hua(d)  i  loffuede  mig: 
der  i  log  mig  afT  Spande-land 
fra  all  min  guld  saa  red?" 

"leg  vil  giffue  dig  Ørsle-:klos(er , 
men  ieg  siger  dig  [sand]: 
femlen  aff  di  j;iefris[t]  garde, 
som  leger  inden  Suerigs  land." 

"leg  vil  iche  haffue  iers  femlcn  garde, 
leger  inden  Selans  land: 
ieg  vel  iche  ver  eders  sleffre-viff 
och  bere  delt  hediske  nafTn" 


70.  Del  suarde  Tori-lile, 

hund  vor  en  iomfr(ru)  saa  ven: 
"Tro-lofluer  i  liden  Malefred^ 

och  ieg  vil  fare  hiem." 

« 

71.  Del  suard  liden  Malefred, 
i  silche  som  hund  sloed: 
"Vill  du  som  ieg,  Torilile, 
da  vel  wi  haffue  ham  bode." 

72.  Da  wor  der  ^Icde  i  kongens  gaar, 
ia  lyst  och  halffne  slore  gammen: 
liden  Malefi'ed  och  Manus  kongensen 
bleff  bege  giffuel  lil-sammen. 

Saa   karsk   da  rider   di   edeling  i  deris  bronie. 


%  er ,  skjendt  ikke  den  ældste ,  doy  den 
eneste  af  de  for  Haanden  værende  Af- 
skrifter ^  som  har  denne  Opskrift  fuld- 
^t€Mmdig y  og  den  har  som  oftest  ogsaa  de 
-m- eneste  Læsemaader ,  ligesom  ogsaa  dens 
'Versefolge^  som  her  er  fiilgty  synes  den 
netteste. 

^  t  åttj  hvis  indbyrdes  Forhold  er  det 
samme  som  det  mellem  B,  htéti  af  vor 
Nr.  33  (se  her  foran  S.  26^^  følge  tem- 
melig nøje  a,  kun  ombytte  de  alle  V.  35-36 
(eief  otnbytte  ogsaa  V.  32-33.  .55-56) 
og  fattes  de  W  sidste  Ver«,  saa  de  slutte 
med  V.  78.  Som  Hjemmel  for  de  for 
disse  Afskrr.  fælles  Læsemaader  angives 
^    det  følgettde  kun  b. 

S     amhytter     V.   14-15.    36-37     og   fattes 

.  55,  hvorved  dens  V.  55-88  komme  til 

t   svare  til   Opskriftens    V,  54-89. 

har  flyttet   V.  1   frem  mellem  Opskr,^s 

^V.  17-18;  dens  V.  1-16 svare  da  til  Opskr,^s 

^V.  2-17;  dens  V.  18-35  svare  til  samme  Num- 

^mnére  i  Opskr^y  kun  at  dett,   ligesom  cdef, 

mtmhytter  Y,  32-33 ;   den  fattes  ganske  det 

^f  %  forsatte  V.  36,  hvorfor  dens  Y.  36-53 

svare    til    Opakr.^s    V.  37-54;    iatedenjor 


Opskr.  S  V.  55,  som  fattes  i  gi,  har  den 
et  eget  Yers  (54),  som  Skriveren  nole 
selv  har  gjort;  dens  V.  55-64  svare  da 
til  Opskr, ^ s  V.  56-65;  men  da  den  der- 
efter fattes  Opskr, ^ s  Y,  66,  svare  dens 
følgende  Yers  65-87  til  Opskr.'s  V.  67-89. 
De  fleste  af  denne  Afskr.^s  afvigende 
Læsemaader  ere  kjendelig  selvgjorte,-  hvor- 
for de  færreste  af  dem  herefter  ere  an- 
mærkede, 
A*  i  har  i  tri-unden  samme  Yersefølge  som 
a,  men  da  den  mellem  Opskr. ^ s  Y,  10-1 1 
gjentager  Y.  6  {som  da  bliver  baade  dens 
1.  6  og  11)  og  dernæst  overspringer 
Opskr,\  V.  15-31  og  fattes  dens  Y,  55, 
saa  blive  kan  dens  V.  1-10  lig  Opskr.^s, 
dens  Y.  12-15  lig  Opskrus  V.  11-14, 
dens  Y.  16-38  lig  Opskr, ^ s  Y.  .32-54,  og 
dens  Y,  39-72  lig  Opskr,h  V.  66-89. 
Omkvæd:  rask  da  var,  saal,  a  overalt,  og 
saah  ogsaa  b  h,  samt  ^  flere  Gange,  og  i  ved 
sidste  Y,  {klin  findes  raske,  ware  el.  waarc 
for:  rask,  var,  og  da  udelades  nogle 
Gange);  men  ved  første  Y,  har  g:  karsk 
daa  war  (hvilket  ogsaa  antydes  ved  de  8 
flgde  V.),  og  i:  karske  ware.    {Jfr,   Omkv. 


132 


Malfred  og  Magnus 


til  I.)  —  edeling,  saal.  i  overalt  (h:  éde- 

ling  oy  edelinge,  i  ved  sidste  V. :  edelinghe) ; 

men  b  g,  samt  i  ved  første  V.:  edelige  (^ 

een  Gang:  edele).  —  udi,  h  overalt:  i. 

y.  1,  L,  1.  valdsted,  b:  wolsteden;  g:  wol- 

s(ed;   h:   valdsle;   i:  walstedt     L,  3-4.  ii: 

for  hanem  saa  mangen  edeling  fait  for  suerd 

och  saa  for  kniff.     L.  4.  udi,  ab  i;  g:  for. 

y.  2,  L.  3-4.  gi:  I  beder   [i:  bede]   ham 

I.    d.    g.    i.    [fere   mit   [i:    at    for-ere   sin] 

skiolde-mercke. 

y.  3,  L.  3.   g:  ieg  will  rider  [sic]  mig  op 

afT  lannd. 

y.  6,  L.  3.   hid,  gi;  fattes   i   a.      L.  3. 

UlfTsen,   ab;  h:  OlfTson,  OIlfTusen,  Ollucs- 

sen;  i:   OlufTsen;  g:  Ollessenn,  Olessenn. 

y.  7,  L.  2   og  4.    g:    baade  paå*liff  och 

ære  —  och  saa  minn  daater  kiere. 

y.  10,   L,  1.   Frege  frue   oc  Thoer,   saaL 

ab;  g:  fere  fru  tuore;  1:  ferge  frue  therde; 

h:  Gud.  (De  to  Gudenavne  Frigg  og  Thor 

ere    jo    sikkre    nok,    men    maaske    endnu 

et  tredje:    Fro   \Freyr^    skjuler  sig  i  det 

meltemliggende  frue.)      L.  3.    vofue,    s€ial. 

a  b ;  men  g  h  Va  Læsemaade :  wogte    (vocte, 

wochte)    synes  nok   saa  god.      L.  4.    mig, 

bgi;  a:  ieg. 

y.   13,  L.  1.  trede  guld-lecker,  saal,  a  b  g 

(g:  "lyckenn");  I:  threndc  guld-løcheo;  h: 

guld-lochen  brede. 

y.  15,  L.  4.  barn,  saaL  ah;  bg:  bern. 

y.  18,  L.  1.  skioldrer,  saal.  ab(d:"skiol- 
derer");  g:  skioldener;  h:  rytter. 
y.  19,  L.  1.  siug,  hd  (g c:  syg);  ab:  sig, 
der  da  henferes   til  meste  Linie. 

y.  20,  L.  2.  thaffuell ,  saal  ogsaa  b  ("laff- 
vell");  g:  teren.  (h:  hun  heder  paa  tauell- 
suene  smaa.) 

y.  22,  L.  3.  iomfruernis  skiefTne,  bh:  iom- 
(ruens  sk.;  g:  iaarlandtz  deters  lycke. 

y.  23,  L.  3.  yngeste,  gh;iib:  yngste. 

y.  24,  L.  3.  end  fer  iamhng  i -mod,  b: 
end  ferend  iamling  imod;  cd:  end  fercnd 
iamlingh  [d:  iammeling];  g:  indenn  iamme- 
ling;  h:  end  fer  iamild  mod. 

y.  26,  L.  3.    For  Magnus,  sotn   ah   have, 
have    bg    bestandig:    Mogens;    cd  I    have 
begge  Former. 
y.   36^,   L.   4.    meeen,   b:   mangt    ett;    g: 


mangen;  i:  mange.  L.  4.  hiertens,  bgi; 
a:  hierte. 

åk,*     V.  37,  L.  2.  den  ud  i,  a:  dem  udi.     L.  3. 

i  Gud  oc  drotten,  b:  G.  o.  drottningh  dyrtt 
[o:  drotten  dyre];  i:  Gud-fader  i  Himmerig. 
y.  42,  L.  2.  g:  om  enn  morgenn  tillig. 
y.  43^  JL.  4.  fra,  c  dg;  ab  i:  for. 
y.  44,  JL.  4.  sorig  oc  tuang,  ab  (d:  trang) 
i;  g:  sorig  och  waande;  h:.  spatt  och  han. 
y.  45,  L.  4.  ab:  hånd  sider  med  [aaren 
och  roe  [b:  aarer  och  ro]  (ed:  sidde  medh 
aarer  och  roe,  vilkaarlig  Rettelse);  gh: 
hånd  saad  wed  arenn  och  ro  [h:  roed];  i: 
hånd  sider  ved  aaren  och  sofluer  [!].  {Jfr. 
I,  y.  43.) 

-  y.  46,  JL.  4.  frue,  ab  ("fruen")  h;  g  baade 
her  og  i  n,  y..*  hefTding;  i:  kongen,  koning. 
y.  47,  JL.  3-4.  ieg  skal  ...  alt  ...  faa, 
saal.  i  g  h ;  å:  ieg  ...  kand  ...  faa;  b: 
ieg  ...  alt  ...  faar. 

y.  49,  JL.  1-2.  Lesle  de  —  de  laste,  g 
("di");  ab:  Lese  du  —  du  lese;  (i:  I^ste 
di  M.  k.  s.,  hans  hender  di  war  saa  huide; 
h :  Glad  blefT  M.  k.  s.,  hun  leste  hans  hender 
saa  huide.) 

y.  54,  JL.  4.  dualde,  gb;  ab:  duelde  (i: 
dueller). 

y.  55.  h  (54) :  Hånd  var  icke  snarer  y  bruderr 

seng  komen, 
som^  hånd  daa  lysted  at  sofTue: 
dett  var  Magnuss  kongens  sen, 
hanem  kom  saa  meget  i  hofliie. 

y.  56,  L.  3.  i:  sammen  gich  di  edelige 
herrer. 

-  V.  57,  L.  1.  bghi  tilføje:  goå.  L.  2. 
^i:  lod  hannem  paa  [golwitt  lege  [1:  brude 
-seng  ligge]. 

y  60,  L.  i.  tren,  h:  tran;  i:  throde.  JL.  2. 
vilde,  bh:  ville;  g:  wilgi;  i:  wilge. 

y.  62.  i:  Di  gich  dennem  under  en  lind 

udi  rosens-lund  at  staa: 

det  fornem  di  bcrgc-tiirolde, 

som  udi  bierget  sad. 
L.  3.  gh:  d.  f.  di  berge-trolle. 

y.  66,  JL.  3.   b:  d.  f.   udi   biergetl  laa;   i: 
d.  f.  war  i  bierged  lagt;  g:  d.  f.  h.  waar 
beregit. 

-  y.  69  er  af  Abr.  flyttet  hen  foran  67-68, 
hvad  maaske  ogsaa  er  dets   rette  Plads, 


L- 


t3i 


m. 


Heilig-Olavs  Tæddefait 


D, 


Enne  Vise  om  S.  OlufT  Kong  i  Norge  er  en  Poetiske  oc  icke  en  Historiske  Did;  Thi  ^ 
finde  intet  saadant  vdi  de  Norske  Kronick  er:  at  hånd  skulde  trædtis  met  sin  Broder  Harald  om  Norg 
Dette  findis  vdi  S.  Olufls  Historie:  at  Harald  tians  haIfT  Broder  vaar  ickon  Femtan  Aar  gammel,  <^ 
S.  Oluff  blefT  slagen  paa  Sticklestad  i  Norge  den  29  dag  lulij,  aar  eliter  Guds  byrd  1028  [103*^ 
Del  her  om  tales,  at  habd  skulde  seilel  igennem  Bierge  oc  dale,  holder  ieg  faare  skal  forstaaes, 
hånd  hafTuer  flyd  for  sine  Fiendcr  oc  dragen  sine  Skib  offuer  Felden,  aff  en  Haffn  vdi  en  an(^ 
Som  wi  oc  læse,  at,  der  hånd  flyde  for  Hogen  lerl  ind  i  Vigge  Sund,  loed  hånd  sig  der  hugg& 
gang  Vey  igennem  paa  den  anden  side;  scriffues,  at  der  hafl'uer  værit  en  stor  forsamling  aff  un 
Aander  oc  Spegeri  i  Ferd  met  hannem,  huilcke  hånd  skulde  ["skulde"]  drefluen  fra  sig  met  si. 
gudelige  Bener.  Oc  hånd  drog  saa  deden  gennem  Gudbrands  Dal  oc  Hedmarcken  ind  til  Suerig  < 
der  fra  til  Rysland,  som  Historiep  her  om  videre  formelder. 

Saaledes  indleder  Vedel  sin  Recension  af  denne  Vise  (II,  Nr.  14;  optrykt  hos  Akp 
Nr.  57;  oversat  paa  tydsk  hos  Grimm,  Nr.  1;  paa  islandsk  I  Gisle  Ivarssons  Hdskr.  Nr.  16:1 
bearbejdet  af  Øhlenschlæger  i  Folkev.  S.  138  og  af  Grundtvig  i  Kæmpev.  S.  170).  At  Vedel  ^ 
sin  Recension  (A)  har  benyttet  begge  de  i  Hdskr.  bevarede  Opskrifter  BC,  er  rimeligt;  men  ^ 
han  her  desforuden  har  haft  andre  gode  Kilder,  synes  mig  utvivlsomt.  Det  er  saaledes  kc^ 
Vedels  Recension,  som  til  Slutning  har  det  Træk,  at  Harald  "skabte  sig  til  en  Orm  saa  led 
hvilket  Vedel  da  ikke  vel  kan  have  sat  til  paa  egen  Haand. 

Den  Del  af  Visens  Æmne,  som  angaar  en  Trætte  og  et  Væddemaal  om  Norges  Krofl 
mellem  Rrodrene  Olav  og  Harald,  savner.  Som  alt  Vedel  bemærker,  al  historisk  Stotte.     Scv 
Sagn  lever  denne  Fortælling  dog  endnu  i  Norge  (Faye,  2den  Udg.  S.  114.  115).     Olavs  Kam 
med    Tfjolde   derimod   findes   oftere  omtalte  i  Sagaerne  om  ham;  og  i  saa  Henseende  er  « 
Vise  en  Variant  af  den  efterfølgende.     Som  Lokalsagn  er  denne  Del  af  Visens  Æmne  knyttet 
fbrskjellige  Steder  i  Norge  (Faye,  S.  101  f.   Norske  Univ.  og  Skole-Annaler  f.  1850,  S.  490-9 
ogsaa  lil  et  Sted  i  Sverig  (Fernow's  Beskrifn.  (Jfver  Warmland;  S.  223;-  Afzel.  SagohSfd. 
S.  70),  ja  endog  til  et  Sted  paa  vor  lavlændte  0  Sjælland  (Thiele,  2den  Udg.  II,  S.  27). 


A. 


(Vedel,  II,  Nr.  14.) 


1.  OLiifT  Konning  oc  hans  Broder 
de  (rædtis  dem  om  Norge  Sker. 

Det  er  saa  faurt  i  Trondhiem  at  huile. 

2.  Hans  Broder 

de  trædtis  om  Norge  Sker. 
''Huilcken  aff  oss,  best  seile  kand, 
band  skal  være  Kong  i  Norges  Land. 


3.  Best  seile  kaud, 

band  blifTue  Konge  i  Norriges  Land. 
Huo  afT  oss,  som  farsi  kommer  hiem, 
band  kronis  til  Kong  ofTuer  al  denne 

4.  Forst  kommer  hiem, 
band  blifTue  sig  Kong  i  Landet  allene. 
Det  suarede  Harald  Haardraadc: 
"det  være,  som  du  nu  sagde!" 

5.  Harald  Hfiardraade: 
"det  være,  som  du  nu  sagde! 
Men  skal  ieg  seile  i  Dag  met  dig, 
da  skalt  du  skifTle  Skib  met  mig. 


Hellig-Olavs  Vædderart. 


135 


6.    I  Dag  met  dig, 

da  skalt  du  skiffle  Skib  met  mig. 
Thi  du  hafliier  Ormen  hin  snare: 
hnort  skulde  ieg  met  Oxcn  fare! 


7. 


8. 


iO. 


11. 


la. 


Ormen  iiin  snare : 
huort  skulde  ieg  met  Oxen  fare! 
Ormen  er  saa  snar  som  Sky: 
Oxen  driffuer  saa  langsom  (il  By. 

Snar  som  Sky: 

Oxen  driffuer  saa  langsom  til  By." 
"Her  du,  Harald,  huad  ieg  siger  dig: 
huad  dig  tyckis,  synes  oc  mig. 

Ieg  siger  dig: 

huad  dig  lyckes,  synes  oc  mig. 
Er  mit  Skib  noget  bedre  end  dit, 
saa  gierne  da  maa  du  tage  mit. 

Bedre  end  dit, 

saa  gierne  da  maa  du  tage  mit. 
Saa  tag  du  nu  Ormen  hin  glade: 
oc  ieg  tager  Oxen  hin  lade.   ' 

Ormen  hin  glade: 
oc  ieg  tager  Oxen  hin  lade. 
Ferst  ville  wi  til  Rircken  fare, 
forend  wi  røre  ved  Seyl  eller  arhe. 

» 

Til  Kircken  fare, 

ferend  wi  rore  ved  Seyl  eller  arhe." 
Sanl  OlufT  hånd  gaar  om  Kircke  gaard : 
som  Guld  da  skinner  hans  deilige  Haar. 

Om  Kirckegaard: 

som  Guld  da  skinner  hans  deilige  Haar. 
Saa  brat  kom  Bud  for  OlufT  Konning  ind: 
"oc  nu  seyler  llarald.  Broder  din." 

OlufT  Konning  ind: 
"oc  nu  seyler  Harald,  Broder  din." 
"Da  lad  den  seyle,  som  scyle  vil: 
Guds  Ord  saa  ville  wi  lyde  til. 

Som  seyle  vil: 

.Guds  Ord  saa  ville  wi  lyde  tit. 
Mes;s(en  er  vor  H£rris  Ord: 
Suenne,  tager  Vand.  i  gaa  til  Bord. 


16.  Vor  HErris  Ord: 

Suenne,  tager  Vand,  i  gaa  til  Bord. 
Wi  gaa  til  Bord,  wi  faa  oss  Mad: 
saa  skynde  wi  oss  Stranden  aL 

17.  >Vi  faa  oss  Mad: 

saa  skynde  wi  oss  Stranden  at." 
Saa  ginge  de  dem  til  Strande, 
som  Oxen  laa  for  Lande. 

18.  Til  Strande, 

som  Oxen  laa  for  Lande. 

Saa  snarlig  de  til  Stranden  vdbaare 

baade  Ancker,  Tou  oc  arhe. 

19.  Vdbaare 

baade  Ancker,  Tou  oc  Arhe. 

Sant  OlufT  sætte  sig  i  fremmer  StafTn: 

"fri  frem,  Oxe,  i  lEsu  NafTn!" 

20.  Vdi  fremmer  StafTn : 

"fri  frem,  Oxe,  i  lEsu  NafTn!" 

S.  OlufT  tog  Oxen  ved  huiden  Horn: 

"Gack  nu,  som  du  gick  i  Korn!" 

21.  Ved  huiden  Horn: 

■ 

"gack  nu,  som  du  gick  i  Korn!" 
Oxen  tog  til  saa  fast  at  skride: 
efflcr  stod  Belgerne  io  saa  stride. 


22.    Til  at  skride: 

efHer.stod  Belgerne  io  ^aa  stride. 
Hånd  viste  liden  Dreng  op  i  Raa: 


J7 


see,  om  wi  kunde  Harald  naa!" 


23.  Op  i  Raa: 

"see,  om  wi  kunde  Harald  naa!" 

"leg  seer  icke  mere  til  all  Verdsens  Prijss, 

end  Toppen  vdafT  Ege  Rijss. 

24.  All  Verdsens  Prijss, 

end  Toppen  vdafT  Ege  Rijss. 

Ieg  seer  vnder  Noriges  Land  , 

Silcke  Seyl  oc  Guld  i  Rand. 

25.  Vnder  Norges  Land 

Silcke  Seyl  oc  Guld  i  Rand. 
leg  seer  vnder  Noriges  Sker, 
hutir  Ornien  Silcke  Seyl  bær. 


136 


Hcllig-Olavs  Væddefart. 


26.  Vnder  Noriges  Sker, 

huor  Ormen  Silcke  Seyl  bær. 

leg  seer  mig  vnder  Norge-Lands  side 

Ormen  saa  saare  fremskride. 

27.  Vnder  Norge  Lands  side 
Ormen  saa  saare  fremskride.'' 

S.  OIufT  klappet  Oxen  paa  Lende: 

''du  maalte  end  noget  bedre  frem  rende." 

28.  Paa  Lende: 

"du  maatte  end  noget  bedre  frem  rende." 

S.  OlufT  slog  Oxen  ved  sit  Øye: 

"langt  bedre  maa  du  at  HafTuet  drifTue." 

29.  Ved  sit  Øye: 

"langt  bedre  maa  du  at  Hafluet  drifTue." 
Da  begynte  Oxen  at  beise  saa: 
^  de  Bodsrmend  kunde  icke  paa  Boncken  staa. 

30.  At  beise  saa : 

de  Bodsmend   kunde  icke  paa  Boncken  staa. 
Saa  tog  band  Bast  oc  stercken  Line, 
der  met  bant  [band]  Bodsmend  sine. 

31.  Oc  stercken,  Line , 

der  met  bant  [band]  Suenne  sine. 
Det  da  melte' den  Styres  mand: 
"oc  huor  da  sejle  wi  nu  frem?" 

32.  Den  Styres  mand: 

"oc  huor  da  seyle  wi  nu  frem?" 

S.  OlufT  drog  afT  sine  Handske  smaa: 

oc  selff  matte  hånd  til  Styren  gaa. 

33.  Sine  Handske  smaa: 

oc  selff  maatte  band  tiL  Styren  gaa. 
"Wi  seyle  frem  at  Bierge  oc  Klippe, 
den  neste  Vey,  som  wi  kunde  hille. 

34.  At  Bierge  oc  Klippe, 

den  neste  Vey,  som  wi  kunde  hitte." 
Saa  ^eylede  de  ofTuer  Bierge  oc  Dale: 
de  blefTue,  som  de  vaare  Vand  hin  klare. 

35.  Bierge  oc  Dale, 

de  blefTue,  som  de  vaare  Vand  hin  klare. 
De  seylede  ofTuer  den  Feld  saa  blaa: 
vd  da  lebc  de  Trolde  saa  smaa. 


36.  Den  Feld  saa  blaa: 

vd  da  lebe  de 'Trolde  saa  smaa. 
"Huo  sedler  ofTuer  mit  Guld  saa  red? 
oc  huo  da  gior  min  Fader  denne  Mede? 

37.  Mit  Guld  saa  red: 

oc  huo  da  gie  rer  min  Fader  deone  Mede — 
"Stat  du  der  oc  blifT  til  Steen, 
indtil  ieg  kommer  tilbage  igien! 


38.  BlifT  til  Steen, 

indtil  ieg  kommer  tilbage  igien!" 

Saa  seylede  de  ofTuer  de  Skaaner  Knol 

'til  Steen  blefTue  de  sorte  Trolde. 

39.  De  Skaaner  Knolde: 

til  Steen  blefTue  de  sorte  Trolde. 
Vdslaar  Kierling  met  Rock  oc  Teen: 
"S.  OlufT,  hui  seiler  du  oss  til   Meen?' 


40.  Met  Rock  oc  Teen: 

"S.  OlufT,  hui  seyler  du  oss  til  Meen? 

S.  OlufT  met  dit  rede  Skeg! 

hui  seiler  du  igennem  min  Kielder  Veg? 

41.  Dit  rede  Skeg! 

hui  seyler  du  igennem  min  Kielder  Veg? 

S.  OlufT  sig  tilbage  saa: 

"stat  du  der  oc  bliff  til  Kamp  hin  graa! 


42.  Tilbage  saa: 

"stat  du  der  oc  blifT  til  Kamp  hin  graa!' 

Saa  seylede  de  for  vden  all  meen : 

der  vigte  for  dem  baade  Stock  oc  Steen. 

43.  For  vden  all  meen:  * 
der  vigte  for  dem  baade  Stock  oc  Steen.- 

.De  seylede,  som  de;  kunde  aller  mest: 
ingen  Mand  kunde  Øyne  paa  dem  feste. 

« 

44.  Kunde  aller  hest: 

ingen  Mand  kunde  Øyne  paa  dem  feste— 
S.  OlufT  spente  Buen  for  sin  Knæ: 
Pilen  fait  bag  det  Seyle  Træ. 

45.  For  sin  Knæ: 

Pilen  fait  bag  det  Seyle  Træ. 
Hånd  sked  vd  afT  fremmer  StafTn: 
Pilen  fait  bag  Oxen  i  HafTn. 


HelJig-Oiavs  Væddefart. 


437 


46.    Aff  fremmer  Staffh: 

Pileo  fait  bag  Oxeo  i  Haffo. 

S.  Oluff  Irode  saa  vel  vor  HERre: 

derfaare  kom  hånd  Tre  Dage  ferre. 

47.    Saa  vel  vor  HERre: 

derfaare  kom  hånd  Tre  Dage  ferre. 

Harald  bleff  i  Huen  saa  vred: 

band  skabte  sig  til  en  Orm  saa  leed. 

4S^      1   Huen  saa  vred: 

tiand  skabte  sig  til  en  Orm  saa  leed. 
S.  Oluff  band  vaar  en  Gudfryctig  Mand, 
t,hi  bleff  hånd  Konge  i  Noriges  Land. 


I    49.    En  Gudfryctig  Mand, 

thi  bleff  band  Konge  i  Noriges  Land. 

$.  Oluff  gick  i  Kircken  ind: 

band  tackede  Gud  aff  Hierte  oc  Sind. 


50.  Vdi  Kircken  ind: 

band  tackede  Gud  aff  Hierte  oc  Sind. 
S.  Oluff  gaar  om  Kircke  Gaard: 
der  skinner  en  Gisel  aff  hans  Haar. 

51.  Om  Kircke  Gaard: 

der  skinner  en  Gisel  aff  hans  Haar. 
Den,  Gud  vil  bielpe,  den  kommer  vel  frem 
hans  Fiender  faa  baade  Laster  oc  Skam. 
Det  er  saa  faurt  vdi  Trondhiem  at  huile. 


B. 


(Svanings  Haandskrift,  11,  Bl.  38.) 


oog  Oluff  och  hans  broder 
e  trette  dem  om  Norge, 
er  saa  faffuert  i  Trundhiem  att  huile. 


Klans  broder, 
^e  trette  dem  om  Norge: 
nuilcken  der  best  seele  kand, 
^and  skall  vere  konge  i  Norge-landt 

Best  seele  kand, 
<]eD  skal  vere  konge  i  Norge-land. 
'^'Huor  skal  ieg  komme  fere: 
^u  haffiier  Orme  den  snare. 

Were: 

^u  haffuer  Orme  hind  snare." 

^'Thag  du  Orm  hind  snare, 

ieg  tager  Ox  hind  lade. 

Hind  snare, 

ieg  tager  Ox  hind  lade." 

Kongh  Oluff  band  gaar  om  kiercke-gaard , 

hans  haar  det  skinner  som  idell  guld. 


6.  Om  kiercke-gaard, 

hans  haar  det  skinpef  som  idel  guld. 
Bralt  kom  der  bod  for  Oluff  kong  ind: 
"Nu  seeler  Harild,  broder  din." 

7.  For  Oluff  konge  ind: 

'*'Nu  seiler  Harild,  broder  din." 
"Lad  dem  seile,  der  seile  vill! 
messen  vill  vi  liude  til. 

8.  Der  seile  vill: 
messen  vill  vi  lyde  till. 

Lad  dem  seile,  der  seile  maa! 
messen  vill  vi  lyde  paa. 

9.  Der  seile  maa: 
messen  vill  vi  lyde  paa. 
Messen  er  vor  herris  ord: 
suend,  tager  bred,  I  gaar  til  boi^d! 

10.  Vor  herris  ord: 

i 

suend,  tager  bred,  i  gaar  till  bord! 
Vi  gaar  oss  til  bord  och  faar  lit  mad: 

siden  vil  vi  att,  stranden  adt. 

I 

11.  Faar  oss  lit  mad: 

siden  vil  vi  at  stranden  adt." 
De  ud  til  stranden  baare 
deris  ancker  och  dens  aare.  , 


138 


Hellig-Olavs  Væddefart. 


12.  Baare 

dens  ancker  och  deris  aare. 

Kong  Oluff  band  gaar  opaa  buiden  sand, 

som  den  o  Oxe  band  ligger  for  land. 

13.  Paa  buiden  sand, 

som  den  Oxe  liger  for  land. 
Klapper  band  Oxe  paa  buiden  horn: 
"Gack  nu,  som  du  gick  i  gaard!" 

14.  Paa  buiden  horn: 

"Gack  nu,  som  du  gick  i  gaard!"* 
Klapper  band  Oxe  paa  side: 
.   "Du'maatte  lidet  bedre  frem-skride." 

15.  Paa  side: 

"Du  maatt  lidet  bedre  frem-skride. 
Liden  dreng,  leb  du  dig  op  i  raa: 
see.  om  vi  kand  Harild  naa.'^ 


16. 


Op  udi  raa : 

see,  om  vi  kand  Harild  naa!" 
"leg  seer  Ormen  skride 
ude  ved  Norgelland  side. 


17.  .Skride 

ude  ved  Norgelands  side." 

Klappet  band  Oxe  paa  lende: 

"Du  maalt  lidet  bedre  frem-rende." 

18.  Paa  lende:  • 
"Du  maalt  lidet  bedre  frem-rende." 
Oxen  tager  til  alt  skusse  och  gangb; 
bodsmend  kunde  icke  paa  skiben  stande. 


19.  Skuse  och  gange: 

bodsmend  kunde  icke  paa  skiben  stande. 
Thog  band  reb  och  line, 
bant  band  bodsmend  sine. 

20.  Den  line, 

bant  band  bodsmend  sine. 
Det  da  melte  den  styris-mand: 
"Huor  da  skal  vi  seile  frem?" 

21.  Den  stynsmand: 

"Huor  da  skal  vi  seile  frem?" 

"Seil  du  dig  offuer  bierge  och  klippe, 

i-huor  som  du  kand  nest  hette. 

22.  Offuer  bierge  och  klippe, 
i-buor  som  du  kand  nest  hette." 
Seilet  band  offuer  de  Skaaner-knolde : 
ud  da  leb  de  smaa  trolde  ale. 

23.  Offuer  Skaaner-knolde: 

ud  da  leb  de  smaa  trolde  alU. 

Ud  kom  kierling  met  rock  och  teen: 

"Hui  seiler  du  igiemen  min  vinduis-ve^ 


24.    Mett  rock  och  teen: 

"Hui  seiler  di|  igiemen  min  vinduis-v 
Kong  Oluff  band  vant  Norge, 
for  band  kom  thre  dage  fere. 


25.    Vant  Norge, 

for  band  kom  thre  dage  fere. 
Setter  band  bouen  for  sin  kne: 
pilen  dreff  i  seile-tre. 
Det  er  saa  faffuert  i  Tbfundchiem  att  huili 


€. 


(Anna  Basses  Haandskrifi^  Nr.  56.) 


1.    Sanncte  Olluff  koning  och  sin  broeder 
di  tbrelle  om  Norge-land  baade. 
Saa  fuuerdt  cre  der  i  Thrun-hicm  adt   htiille. 


2.  Sin  broeder 
di  thrette  om  Norgeland  baade. 
Di  tbretle  om  Norge  och  Norge  skier: 
och  huelcken  ferst  kjunnde  komme  dei 

3.  Och  Norge  skier: 
och  huelcken  ferst  kunde  komme  dei 
"Icke  da  ville  ieg  seigle  med  digh, 
for-uden  du  m\\^  skifRe  skib  med 


Hellig-Olavs  Væddefart. 


139 


4*    Seigle  med  dig, 

for-uden  du  wille  skiflle  skib  med  mig." 
-'Du  thager  Wormeo  hin  snare, 
oc  iegh  thagger  Ogxenn  hin  haarde. 

5.   Wormen  hin  snare 

och  ieg  thager  Ogxen  hin  haarde." 
Bradt  kom  der  bud  for  OUuff  koning  ind: 
Nu  seigier  Harild,  broder  dion." 


71 


6.       l^or  OUuff  koning  ind: 

^'Nu  seigler  Harell,  broeder  dinn." 
'"Harel  maa  seigle,  men  hånd  maa: 
mesen*  wille  wi  lyde  paa. 

^-        !Blenn  hånd  maa: 

■nesen  ville  vi  lyde  paa. 

JMesen  ere  vor  heris  ord: 

duene,  thager  vand,  wi  gannger  thil  bordtz. 

^-  "l^or  herris  ord: 

suene,  thager  wand,  wi  ganger  thill  bordtz. 
"Wi  ganger  thil  bordti,  wi  fanger  oss  mad: 
«aa  wille  wi  thih  stranden  ad. 

"Wi  fannger  oss  mad: 

saa  wille  wi  thil  stranden  ad." 

S.  OUuff  koning  stander  i  fremmer-staffnn^ 

"Fri  frem 7  Ogxe,  i  lesus  naffn!" 

*'  1  fremmer-sUffn: 

"Fri  frem,  Ogxe,  i  lesus  naffnn!" 
Hånd  klaped  Ogxe  paa  sidde: 
"Du  maate  bedre  frem-skridde." 


11.  Paa  sidder: 

"Ogxe,  du  maatte  bedre  frem-skridde." 
Hånd  klapedt  Ogxe  paa  lende: 
"Bedre  maa  du  frem-rende." 

12.  Paa  lennde: 

"Ogxe,  du  maa  bedre  frem-rende." 
Hånd  seigled  offuer  de  bierge  blaa: 
ud  da  leeb  di  throlde  smaa. 

13.  Di  bierge  saa  blaa: 

ud  da  leeb  di  throlde  smaae. 

"S.  Olluff  koning  med  ded  roede  skeg: 

hui  seigler  du  i-giemmel  vor  stue-weg? 

14.  Med  dedt  rede  skieg: 

hui  seigler  du  igiemmell  vor  stue-vegh?" 
"Stadt  du,  throld,  du  bliffuer  thil  steen: 
och  gier  du  aldrig  nogen  meen! 

15.  Och  bliff  thil  steen : 

och  gier  du  aldrigh  nogenn  meenn!" 

End  hialp  lesus  herre: 

sanct  Olluff  koning  kom  threi  dage  ferre. 

16.  [lesus  herre]: 

sanncte  Olluff  kom  threi  dagge  ferre. 
Harreld  styredt  sinn  snecke  for  land: 
s.  Olluff  koning   kom   threi  dagge  ferre  end 

hanndJ 

17.  Sin  snecke  for  lannd: 

sancte   Olluff  koning   kom    threi    dage    fere 

end  band. 
"Skam  faa  Norge  och  Norge  skier, 
men  ieg  maatle  icke  lenger  udi  Norge  werre ! 
Der  ere  saa  fouerdt  i  Thrun-hiem  adt  huille. 


77 


Overskrift:  S.  Oluff  Konning  i  Norge. 

Omkvæd:  Det,  Hdskr,  Jlere  Gange:  Der. 
V.  4,  L.   4.  lade,   er  en  Rettelse  i  Hdskr, 
med   Skriverens    egeti   Haand;    hér   (men 


tkke  i  n,  V.)  stod  først:  haarde,  ligesom 

i  C,  V.  4-5. 

y.  5,  L.  4.  haar,    burde    nok  være  Atin- 

ordet. 

V,  18,  L.  3.  skusse,  Hdskr.  her:   skusse. 


uo 


51. 


» I 


Hellig-Olav  og  Troldene. 


A 


iT  mand  haffuer  tillagd  S.  Oluff,  at  hånd  skal  haffue  saa  meget  at  bestille  met  disse  Trolde, 
som  vdi  Viserne  omtales,  holder  ieg  faare^  at  skal  forstaaes  der  ved,  at  hånd  formedelst  Guds  reene 
Ord,  som  hånd  stifitede  oc  forfremmet  i  Norge,  Island  oc  andre  omliggendis  Øer,  haliiier  forhindret 
Sathans  Spogeri,  huor  met  de  onde  Aander  haffue  forferd  den  Simpel  Almue  i  gamle  Dage  i  Norge, 
saa  vel  som  vdi  andre  Landskafl',  vnder  Iledenskafls  Vildfarelse  oc  Blindhed,  saa  at  Sathan  icke  haffuer 
haffd  den  mact  siden  den  tid,  som  hånd  haffde  tilforn  hoss  Vantroens  Bern.  Saa  findes  vel  ocsaa  vdi 
S.  Oluffs  Historie,  at  hånd  ofite  haffuer  værit  i  stor  LifTs  Fare  oc  er  der  aff  dog  vnderligen  hiulpet 
vdi  Mirackels  vijss  aff  Guds  skinbarlig  Naade  oc  synderlig  vndsetning.  Huilcket  met  disse  Diet  giffues 
til  kiende,  at  den,  som  sig  forlader  paa  Gud,  bliffuer  icke  forlat,  men  fanger  Mact  oc  Seyruinding  ved 
HErrens  Naffn,  som  er  det  faste  Taarn,  til  huilcket  den  Rctferdige  flyer  oc  bliffuer  hiulpen. 

Saaledes  indledes  Visen  hos  Vedel  (II,  Nr.  15;  optr.  hos  Abr.  Nr.  58;  overs,  paa  islandsk 
i  Gisle  Ivarss.  Hdskr.  Nr.  162;  behandlet  af  Øhlenscbl.  i  Folkev.  S.  144),'  og  denne  Vedels 
Recensioh  er  det  eneste,  vi  paa  dansk  besidde  af  denne  Vise,  uden  for  saa  vidt  vi  ville  regne 
den  for  en  Variant  af  den  foregaaende;  hvad  den  dog  ikke  er  f  Btrængere  Forstand,  som  alt 
Versemaalets  Forskjellighed  viser.  Der  kunde  vel  være  Anledning  ti!  at  formode,  at  den  Optegnelse, 
som  Vedel  her  bar  haft  for  sig,  har  ikke  været  dansk,  men  norsk.  Det  i  Visen  saakaldte  '*Horne- 
lummer"  er  utvivlsomt  det  norske  Fjæld  Hornelen,  til  hvilket  ogsaa  SagnA  endnu  er  knyttet 
(Faye,  S.  116).  Denne  Vise  er  ogsaa  bevaret  paa  Færoerne,  hvor  den  handler  om  "trOUini  i 
Hornalondum".  Fire  Optegnelser  af  denne  færøiske  Vise  ligge  for  mig  (en  i  Svabos  Kvarthdskr. 
I,  S.  155;  en  i  Heintzes  Hdskr.  1954.  kv.  i  ny  kgl.  Saml.,  S.  68;  en  ved  Johannes  Klemmentsen, 
og  en  ved  V.  U.  Hammershaimb) ;  de  stemme  i  alt^  væsenligt  overens  baade  indbyrdes  og  med 
den  danske  Text,  men  ere  aabenbart  ganske  uafhængige  af  denne  og  i  det  hele  taget  bedre  og 
ftildstændigere.  Jetten  kaldes  her  Arint  Bukkabjorn  eller  Bukkabjålvi  og  har  i  1500  Vintre  raadet 
for  sit  Næs  og  oVer  mange  andre  Riser,  indtil  Olav  forvandler  ham  og  hele  hans  Slægt  til  Sten. 


(Vedel,  II,  Nr.  15.) 


1.  DET  vaar  Sant  Oluff  Konning  saa  bold, 
hånd  raader  for  Norges  Land: 

Guds  Ord  hånd  Styrcket,  oc  Rætten  hånd  bed 
skulde  liolde  baadc  Quinde  oc  Mand. 
Der    skinner    Socl    som    Guld    hin    rede    vdi 

Trondhiem. 

2.  S.  Oluff  lader  sig  en  Snecke  bygge, 
det  skeede  vdi  Marstrand: 

Hånd  agter  sig  til  Hornelummer, 
de  Trolde  til  megen  vaande. 


3.  Det  da  suarede  den   Styremand, 
band  stoed  paa  Boncken  hin  brede: 

'Til  Hornelummer  vaar  aldrig  god  Haffn, 
der  ere  de  Trolde  saa  lede." 

4.  Det  melte  Oluff  Kong  aff  fri  Mod, 
band  sprang   farst  i  den  Staffn:  ^ 
''Kast  paa  Oxen  baade  Reb  oc  Tou, 
lad  gaa  vdi  lEsu  Naffn !" 

5.  Saa  fast  band  knyste,  saa  fast  band   puste, 
band  monne  mod  Balgen  skride: 

Saa  seylede  de  ind  foj*  Hornelummer, 
de  Trolde  til  megen  Quide. 


Hellig-Olav  og  Troldene. 


441 


ledten  hånd  stalcker  vd  met  de  Bierge, 
vd  met  de  Klipper  blaa: 
Der  saa  hånd  S.  Oluff  Kong^ 
oc  Oxen  vnder  hannein  gaa. 


7.    Øyne  haffde  hånd  som  it  brendende  Baal, 
met  Munden  monne  hånd  skingre: 
Negler  haffde  hånd  som  Bucke  Horn, 
stode  alle  vd  for  hans  Fingre. 


8. 


9. 


10. 


11. 


Skeg  haffde  band  som  Heste  Man, 
slog  neder  til  hans  Knæ: 
Rumpen  haffde  band  lang  oc  lodden, 
hans  Kier  vaare  slemme  at  see. 

^ ^Aldrig  kom  ber  den  Snecke  for  Land, 
enten  nu  eller  nogen  sinde: 
leg  kunde  io  met  min  eniste  Haand 
drage  den  i  Bierget  ind." 

IDet  suar^e«  bannem  S.  Oluff  Kong, 
liand  loed  sig  icke  forlange: 
^^Rast  paa  Oxen  Basl  oc  Baand, 
forsag,  hure  det  vil  gange!" 

Hånd  tog  Oxen  om  Horn  oc  Slaffn, 
band  agtet  at  giere  hannem  vee: 
Strax  sanck  band  vdi  klippen  ned, 
^aa  dybt  offuer  begge  sine  Knæ. 

"Her  staar  ieg  vdi  Steen  nedsiuncken^ 
ftier  maa  ieg  nu  forteffue: 
Kygge  spend  oc  Haande  dregt 
^et  vil  ieg  met  dig  pi-effue." 


13.  ",Du  tfe  nu  quer,  du  fuleste  Gast, 
du  bliff  foruend  til  Steen: 

Stat  du  der  til  Domme  Dag, 

oc  gier  ingen  Christen  Mand  mcen!" 

14.  Vd  kom  lebendis  den  gamel  Kierling, 
saa  saare  monne  hun  fige: 

Hun  raabte  saa  beyt,  hun  saae  saa  bredt, 
S.  Oluff  bad  hun  bort  vige. 

15.  Det  da  vndrede  de  andre  smaa  Trolde, 
som  sade  i  Bierget  igien: 
"Kierlingen  talede  ickon  il  Ord, 

huad  gick  hende  da  til  Meen? 

16.  Monne  band  icke  der  Radskeg  være, 
som  oss  haffuer  lenge  bedt: 
Komme  wi  vd  met  vaare  lernstange, 
band  bliffuer  lidet  aff  oss  badt." 

17.  Det  skeede  der  vdi  Hornelummer. 
det  skeede  ret  aldrig  farre: 

Det  Bierg  bleff  met  Vand  omluct, 
mand  fant  der  ingen  Darre. 

18.  Saa  satte  de  Rumpen  paa  deris  Hofluit, 
de  vilde  paa  dem  indrycke: 

Halsen  gick  dem  ned  faare  Bryst, 
deris  Ryg  i  alle  smaa  stycke. 

19.  Nu  tacker  huer  Mand  den  gode  Gud 
oc  saa  S.  Oluff  hin  ^ode: 

Nu  seyler  buer  Mand  til  Hornelummer 
oc  limes  der  ingen  Vaade. 
Der    skinner    Soel    som    Guld    hin    rade    vdi 

TrondhWm. 


Overskrift:    En  Anden  Vise  om  S.  Oluff  Koning  i   Norge. 


14S 


52. 


Trolden  og  Bondens  Hastrn. 


V, 


edels  Text  af  denne  Vise  (II,  Nr.  1;  Abr.  Nr.  23;  oversat  paa  lydsk  hc 
Nr.  68,  paa  engelsk  i  Noterne  til  Walter  Scott's  Lady  of  the  lake,  paa  Islandsk  I  G\s 
Hdskr.  Nr.  151;  bearbejdet  af  Øhlenschl.  I  Folkev.  S,  67,  af  Grundtvig  I  Kæmpev.  S. 
aftrykt  som  Opskrift  •,  er  væsenlig,  om  ikke  ganske  sammensat  af  Opskrr.  A  (I  Afskr.  i 
(i  Afskr.  a);  dog  kan  til  Bearbejdelsen  endnu  være  benyttet  en  fjerde  ægte  Kilde 
Vedels  V.  8,  som  ikke  findes  andensteds  men  som  han  dog  .næppe  selv  bar  gjort, 
blad  paa  Univ.  Bibi.  uden  Steds  og  Aars  Angivelse  er  et  blot  Aftryk  efter  Vedel. 

Sagnets  Udgang  er  i  Traditionen  en  dobbelt:  Opskrr.  AB  lade  Eline  blive  bos  s 
medens  C  lader  hende  modtage  Tilbuddet:  at*bære  Guldkronen  I  Engeland.  Vedel  hai 
paa  egen  Haand,  sogt  at  .forene  begge  Sagnformer,  ved  at  give  Bonden  og  Eline  en  Di 
faar  Kronen,  medens  Moderen  bliver  hvor  hun  er.  Versene  33—37,  hvori  dette  fon 
ogsaa  ganske  ud' til  at  være  nyere  (p:  Vedels)  Arbejde.  Paakaldelsen  af  *'Harlæ  Son' 
V.  27  er  ogsaa  kjendelig  en  Forvanskning. 


A. 


(a.   Karen  Brahes  Foliohdskr.,  Nr.  197.    b.    Grundtvigs 
KvarUidskr.,  Nr.  136.    c.  Svanings  Hdskr.,  II,  Bl.  90^.) 


1.  Der  leegger  enn  wolld  y  Weester-liafT, 
der  agtter  enn  bundde  att  biuge: 

och  sende  band  dicl  buod  bog  och  hund, 
band  agihett  aU  biuge  saa  tryge. 
Dy  wildeste   dyr   och  dyrren  ?d-afT  skuoffuenn. 

2.  Hånd  saaUe  der  stolpe,  hånd  leger  der  bieelcke, 
band  mone  saa  saare  for-haste: 

all  spuorde  tbroldenh  vdj  bicrigenn  wnr: 
,    '*Huj  mone  denn  bunde  saa  braske?" 

3.  Vd  saa  kaam  den  mindste  trold, 
band  war  icke  sterre  ind  enn  myrre: 
^'Hui  mone  den  chrestenn-mand  laadde  saa? 
band  well  osz  slett  for-styrre." 

4.  Dy  bleff  weeil  syuff-hunddreU  throlde, 
thy  samelilt  denom  y  en  rinng: 

saa  fleff  di  till  bundenns  gaard, 
der  wylde  dy  seette  dieris  tinng. 


5.  Denn  bundde  band  vd  aff  winduet 
band  siio  dy  throldde  saa  lieede: 
"Hielp  nu,  Gud-faadder  y  Hiemer 
ieg  reddis  for  dy  trolde  saa   lieede 

6.  Hans  hestru  fandtt  paa  saa  gaatt 
bun  saatte  dy  trolde  tilbuords: 
bun  saatte  for  denom  buode  all  o 
och  gaff  denom  guodde  ord. 

7.  Forst  daa  taalde  den  Hedeste  throl 
och  saa  tuog  band  opaa: 
"Bunde,  ieg  weell  dynn  hestru  ha 
och  sidden  allt  the//  thu  aae." 

8.  Bunddenn  band  suaredde  the//  b 

tu 
"Lad  meg  myn  hestru  beholdde: 
och  tag  du  siddenn  buod  huss  od 
the//  halTuer  du  weell  y  wolde." 

9.  Troldenn   band  suarede:    "Hun   s 

hal 
Hånd  tuog  hynd  y  synn  arum: 
hestruen  bleff  red  alt  som  en  bio« 
hun  bleff  afif  hiarthe//  harum. 


Trolden  og  Bondens  Hustru. 


U3 


10.  Hud  matte  haoom  myndde  0€h  tage  y  aarum, 
ihett  giorde  hindis  hiarte  saa  wiee: 

haDd  bleff  saa  vndelig  skabtt  omkrinng^ 
som  mand  kunde  med  aggenn  siee. 

11.  Hestruenn  bleff  y  hiarttthel^  saa  wiee: 
"Nu  hieelp  meg  Gud-fader  senn!^^ 

denn  thriddi   gang,   hun  mindditt  hanom  for 

hans  mund, 
da  bleff  hånd  en  ridder  skienn. 


12.  "Hauffue  thack,  du  eddelig  bundens  wyfT, 
ieg  priser  deg,  men  ieg  maa  lefTue: 
weelltt  du  nu  helder  haffue  dinn  bundde  eller 

meg? 
daa  weell^  ieg  deg  kor  ren  n  gyffue.  ^' 

13.  "Du  eddelig  ridder,  du  thacke  dynn  Gud, 
som  deg  haffuer  freldst  aff  waade , 

och  loffue  du  deg  en  ridders  barnn, 
saa  leffuer  wy  y  freden  buodde." 
Dy  weldeste  dyrr   och  dyrrenn  vddy  skuoffuen. 


1. 


2. 


^^ 


B. 


(Langebeks  Foliohaandskrift,  Nr.  58.) 


M)er  Kger  en  ae  i  Westersee, 
cjer  acter  enn  bonnde  at  bygge: 
fcand  forer  didt  baade  beg  och  bundt 
^Dch  bygger  op  hus  saa  trygge, 
villeste  dyer  och  diurenn  y  skofTuenn. 

Hånd    hugger   neder   eg,    band   feller   neder 

begh, 
liand  bygger  op  hussenn  saa  faste: 
^et  suarrK  denn  troll,  y  biergitt  var, 
''^Hui  monne  den  bonde  saa  braske?" 


*Tet  da  suarilt  denn  lidenn  throll, 
''^Vy  sancker  oss  y  enn  ring: 
^ch  vy  vilie  fare  thil  bondenss  gaardt 
och  bolle  med  hannem  wor  iull." 


Hundenn  ger  y  gaardenn, 
och  hiurdeixn  thuder  y  hornn : 
hannen  galler  y  bencke, 
som  hannem  giffuis  kornn. 

Vondenn  udt  att  vinduit  saa, 
och  giorde  band  korss  for  sig: 
"Hielpe  oss  lesu,  Marie  senn! 
monne  throllenne  ville  alle  thil  mig?" 


6.  Bondenn  giorde  kaars  y  huer  enn  wraa, 
och  mest  all  y  sin  stufTue: 

somme  flaig  aster,  och  somme  neg  wester, 
och  somme  thil  Norgelandlz  side. 

7.  Somme  flag  aster,  och  somme  flog  vester, 
och  somme  thil  Norgelandtz  side: 
fonidenn  den  aller-uerste  throll, 

band  actet  boss  bondenn  at  blifltie. 

8.  Bondenn  satte  sit  folck  thill  boers, 
som  band  var.  vant  at  giarre : 
throllenn  satte  sig  ofl'uenn  for, 

di  thorde  icke  maadenn  rare. 

9.  Bondenn  hafide  saa  venn  en  hustru, 
som  gange  motte  paa  iordt: 

det  vaar  denn  lede  throll, 
ville  drifliie  med  hinder  hor. 

10.  "Ieg  haffuer  mig  saa  guod  enn  mand, 
,     som  gange  kand  paa  iordt: 

det  forbyde  vor  herre, 

ieg  drifiuer  med  throllenn  boer!" 

11.  "Och  kand  ieg  icke  din  villie  faa, 
ieg  elsker  dig  aff  hierttens  grundt: 
da  skall  ieg  dig  senncke  nedt 
med  gaardt  ach  all  denne  grundt." 

12.  Hun  tog  hannem  listelig  y  sin  arm 
och  kyste  han  nem  for  sin  mundt: 

saa  bleff  band  thil  thendt  gieffuiste  rider, 
der  gange  motte  paa  iordt. 


k 


U4 


Trolden  og  Bondens  Hustru. 


13.    '^Och  her  du,  godenn  bonde, 
och  buad  ieg  siger  digh! 
all  denn  stundt,  ieg  leffue  maa, 
da  vil  ieg  elske  dig. 


14.    Och  alk  den  stund,  ieg  leffue  maa, 
da  skal  du  blifiiie  saa  rig:      > 
som  ingenn  rider  y  verdenn  er, 
for  du  frelste  mit  Hff." 
Di  ville  dyer  och  dyren  y  skoffuera. 


c. 


(a.  Sophia  Sandbergs  Hdskr.,  Nr.  71.    b.  Anna  Basses 

Hdskr.,  Nr.  12.) 

1.  Der  ligaer  en  uold  y  Westerbaff, 
der  acter  enn  bunde  att  byge: 

bannd  tager  med  sig  bud  heg  och  hund, 
hannd  acter  der  y  winter  att  ligge. 
Thi  mWe  diur  och  diurenn  udi  skoffuen. 

2.  Hannd  tager  med  sig  bud  heg  och  hund, 
hannd  acter  ther  y  winter  att  ifver^: 

di  wille  diur,  y  skoffuenn  er, 

di  giffuer  fast  offuer  hannem  kiere. 

3.  Hannd  huger  ieg,  hannd  huger  ther  bærck, 
och  begen  monne  hannd  der  felde: 

ihett  for-tred  thenn  grume  throld, 
att  hannd  skulle  haffue  thenn  velde. 

4.  Op  da  stod  thenn  grume  thr6ld, 
och  ser  hannd  sig  om-krinng: 
"leg  skall  gange  thill  bundens  gaard 
och  holde  med  hannem  en  ting. 

I 

5.  Hannd  huger  her  eeg,  hannd  felder  ned  beg, 
ihett  er  mig  megit  til  brast: 

hannd  skall  nu  giffue  mig  hestru  sinn, 
ieg  skall  hannem  geer  then  last." 

6.  Hannd  gannger  sig  thill  bundens  gaard 
en  afllcn  aitt  saa  silde: 

hunden  giede  y  bundens  goard, 
for  ihett  war  herre  Gudz  rwillie. 

7.  Saa  hegtt  da  gede  thenn  gode  hund, 
som  iegeren  blesser  y  horn : 

och  saa  da  galet  thenn  gode  hane, 
som  bunden  had  giffuit  sin  korn. 


8.  Dett  da  var  thenn  lide  trold , 
hannd  ind  adtt  deren  threnn: 
ihett  da  var  thenn  usle  bunde, 
hannd  hannem  med  egneh  seer. 

9.  "Her  du  ihett^  du  usle  bunde , 
och  huad  ieg  sper  nu  dig: 

*  huem   haffuer  giffuit  thiig  then  somm  v 
att  byge  slott  boss  mig? 

10.  Wiitt  du  byge  och  boe'  med  mig 

och  haffue  iheti  y  mm  fuld  gode  mind< 
da  giff  mig  kiere  hestru  din 
och  hinde  saa  vil!  ieg  winnde." 

11.  Thett  da  suarde  thenn  usle  bunde, 
som  Gud  gaff  hanriem  y  sinde: 
"Elin  hun  er  mig  saa  kier, 

och  icke  fannger  du  hinnde." 

• 

12.  "Da  skall  ieg  tage  bude  Elin  och  dig 
och  trede  eder  under  min  fod: 

saa  skall  ieg  tage  dinn  gode  godz 
och  sencke  thett  needer  i  flod." 

13.  Denn  bunde  och  hanns  gode  folck 
di  radis  ved  aff  stor  n^rd: 

"Lonng  beder  er  hun  enne  ded  och  for- 
innd  vi  er  alle  for-ed." 

14.  Op  da  stod  thenn  usle  bunde, 
her  Gud  less  well  hanns  wannde: 
gaff  hannd  Eline  hestru  sin 
thenn  lede  trold  i  hannde. 

15.  Dett  meltte  Eline  bonndcns  hustru, 
hun  felder  saa  modig  thaare: 

"O  herre  Gud  nåde  mig  fattig  quinnde 
min  lycke  er  mig  saa  haarde!" 


Trolden  og  Bondens  Hustru. 


145 


16.    Hannd  tog  binnder  listelig  i  sin  arm, 
baDDd  kalder  hiad  werc  sin  kiere: 
menn  allt  iinnder  thenn  grenne  linnd, 
<her  krenncker  bannd  hinndis  ære. 

17.    Menn  alU  unnder  thenn  granlle  linnd, 
Iher  giorde  band  binnde  tbenn  wannde: 
saa  bleff  bannd  tbill  tbenn  ferste  rider, 
altt  som  paa  iordenn  maatte  stannde. 


13. 


''Her  du  ihett^  bundenns  beslru« 
och  bliffue  skaltl  Ibu  min  vifT: 
och  allt  ihett  guld,  i  Enngelannd  er, 
theii  will  ieg  tbig  giffue. 


19.      fcg  war  mig  saa  lidenn  en  barnn, 
der  mig  fold  moder  fraa: 
WKkin  sty-moder  mig  bortt-sennde, 
Imun  giorde  min  lycke  saa  borde. 


20.    leg  will  giffue  bunden  din 
bude  guld  ocb  ære: 
saa  mennd  wed,  Elin  bundens  bustru, 
ocb  du  skakt  blifiiie  min  kiere." 

f 

2t.    Denn    bunnde    bannd    byger    ocb   boer  paa 

tbenn  oa, 
bannd  bafiiier  bude  guld  ocb  ære: 
Elinn  sider  y  Enngelannd, 
enn  guld-krone  mon  bunn  bere. 

# 

22.    Nu  baffuer  Eline  bundens  bustru 
foruundenn  bude  anngist  ocb  barm: 
nu  er  bun  dronninng  y  Enngelannd, 
buQ  soffuer  y  konngens  arm. 

23.,  Nu  er  bun  dronning  y  Enngelannd, 
bun  rader  offuer  allt  thett  rige: 
tbenn  bunde  bafiuer  bude  guld  ocb  godz. 
Må  well  fannger  band  sin  lige. 
Dy  ville  dyr  ocb  dyrenn  udi  skoffuen. 


D. 


(Vedel,  n,  Nr.  1.) 


Vdi  denne  oc  disse  Ni  eller  Ti  nest  efllerfe[l]gendis  Viser  giffuis  saare  megen  vnderligbed:  met 
^<>n^e  Berns  Forskabelse  oc  anden  Tilfald,  som  dennem  i  deris  Vngdoms  Aar  er  Vederfaren.  Er 
>^koii  Poetiske,  som  fast  alle  gamle  Landskaffs  Historier,  saa  vel  som  vore  Danske,  ere  beblandede 
^^9  oc  optegnet  for  tids  Fordrifft^  at  mand  met  saadane  seldsom  oc  wsæduaanlige  Hen<ielser  vilde 
^^%e  Menniskens  Tungmodigbed  til  Lyst  oc  Glædskaff.  Vil  oc  nogen  giere  her  paa  anden  Mytbo- 
^8i8ke  vdlirøelse,  som  om  Circes  Forskabning,  bun  giorde  paa  VIisses  Staaldbredre,  det  være  buer 
^^^   frjl  faare. 


1. 


DER  Ligger  en  Vold  i  Vester  Haff, 
der  agter  en  Bonde  at  bygge: 
Band  ferer  did  baade  Heg  oc  Hund 
^c  agter  om  Vinteren  der  at  ligge. 
•    vilde  Diur  oc  Diurene  vdi  Skofiuen. 

Hand  tager  met  sig  baade  Hund  oc  Hane, 
band  agtet  der  lenger  at  være: 
De  vilde  Diur,  i  Skoffuen  ere, 
de  giffue  fast  offuer  bannem  kære. 


3.  Hånd  bugger  Eeg,  oc  band  hugger  Silie, 
oc  Beg  saa  monne  band  felde: 

Det  fortred  den  grumme  Trold, 
at  band  skulde  haffue  den  Velde. 

4.  Hånd  bugger  Stolper,  oc  band  bugger  Bielcker, 
oc  lader  sig  saare  forbaste: 

Spurde  det  de  Trolde,  i  Bierget  vaare: 
"oc  buo  banger  her  saa  fast?^' 

10 


W 


U6 


Tfolden  og  Bondens  Hustru. 


5.  Det  da  melte  den  miDdste  Trold, 
haad  vaar  icke  sterre  end  en  Myre: 
"Her  er  lommen  en  Christen  Mand , 
den  maa  ieg  visseligen  styre." 

6.  Op  da  stoed  den  starste  Trold, 
00  seer  band  sig  omkring: 
"Wi  gaa  oss  til  Bondens  Gaard 
00  holde  met  hannem  der  Ting. 

7.  Hånd  hugger  her  bort  all  SkofT  oc  Skiul, 
det  er  oss  megil  til  brast: 

Hånd  skal  gilTue  mig  Hustru  sin, 
saa  faa  de  Skam  oc  Last." 

8.  Alle  de  Trolde,  i  Bierget  vaare, 
de  lette  sig  i  en  Danlz:  ' 
De  lackede  sig  at  Bondens  Gaard, 
saa  lange  hengde  deris  Suanlz. 

» 

9.  Hunden  hånd  gier  i  Gaarden, 
Hiorden  tuder  i  sit  Horn: 
Hanen  galer,  oc  Ørnen  skricker, 
som  Bonden  baffde  giffuit  sit  Korn. 

10.  De  vaare  Siu  oc  Hundrede  Trolde, 
de  vaare  baade  grumme  oc  læde: 
De  vilde  giere  Bonden  it  Gestebud, 
met  bannem  baade  dricke  oc  æde. 

11.  Bonden  vdaff  Villenskoff 

de  Trolde  gennem  Vinduit  saa:  ' 
"Hielp  mig  nu,  lesus,  Mariæ  Sen! 
disse  Trolde  de  agte  mig  paa." 

12.  Hånd  slog  Raarss  i  huer  den  Vraa 
oc  mest  vdi  hans  Stue: 
Forfærdedis  nogle  de  Trolde  der  ved, 
de  fleye  at  villende  Skoffue. 

13.  Somme  fleye  Øster,   oc  somtne  fleye  Vester, 
nogle  fleye  Ner  paa: 

Nogle  fleye  ned  i  dybene  Dale, 
ieg  troer,  de  ere  der  end  nu. 

14.  Det  da  vaar  den  mindste  Trold, 
band  ind  at  Derren  træn: 
Hånd  vilde  icke  for  Tcgnclse  fly, 
band  agtede  Bonden  stort  Meen. 


15.  Den  Hustru  fant  det  snilde  Raad: 
hun  sette  den  Trold  til  Bord, 
Hun  sette  for  hannem  baade  011  o 
gaff  hannem  saa  gode  Ord. 

16.  "Her  du,  Bonden  aff  Villenskoff, 
huad  ieg  her  siger  til  dig: 

Huo  haffuer  giffuet  dig  den  forloff, 
at  du  maatte  bygge  boss  mig? 

17.  Vilt  du  bygge  oc  boe  hoss  mig, 
du  skalt  det  haffue  i  minde: 

Du  giffue  mig  kiæriste  Hustru  din. 
oc  hende  saa  vil  ieg  vinde." 

18.  Det  da  siiared  den  wselig  Bonde, 
som  Gud  gaff  hannem  i  Sinde: 
"£line  hun  er  mig  saa  kiær, 

fra  mig  tager  du  icke  hende." 

19.  Hånd  suarede  Trolden,  som  hånd  te 
"lad  mig  min  Hustru  beholde: 
Tage  du  bort  baade  Gods  oc  Pend 
det  giffuer  ieg  dig  at  volde." 

20.  "Da  skal  ieg  tage  baade  Eline  oc 
oc  træde  eder  vnder  min  Foed: 
Saa  vil  ieg  tage  dit  Selff  oc  Guld 
oc  skiule  det  vnder  min  Boed." 

21.  Bonden  oc  hans  gantske  Tiunde 
de  rædis  aff  stor  Ned: 

"Langt  bedre  er  hun  ene  forderffu 
end  wi  ere  alle  fored." 

22.  Op  da  stqed  den  vildraadige  Bonde 
band  vaar  saa  fuld  aff  Vaande: 
Gaff  band  Elline,  Hustru  sin, 
den  vnge  Trold  vdi  Haande. 

23.  Da  bleff  band  fro  oc  sprang  omkri 
band  tog  hende  i  sin  Arm: 

Hun  bleff  bleg  om  Kinder  mest, 
hendis  Hierte  vaar  klemt  met  Han 

24.  Det  da  melte  den  bedreffuede  Quin 
hun  felder  saa  modige  Taare: 
"HERre  Gud  naade  mig  Elendige  ' 
mine  Lycke  bleff  mig  saa  haarde. 


Trolden  og  Bondens  Hustru. 


147 


25.    leg  aatte  mig  saa  væn  en  Mand, 
som  gange  maatte  paa  lord: 
Skal  ieg  nu  mel  denne  læde  Trold 
nedis  til  at  driffue  Hoer!" 


26. 


27. 


28. 


29. 


30. 


31. 


Hånd  mindet  hende  ferste  oc  anden  gang, 
bun  giordis  i  Hiertet  saa  vee: 
End  bleff  hånd  den  lædiste  Dieffuel, 
mand  kunde  met  eyne  see. 

Dér  hånd  vilde  mihde  den  Tredie  gang, 
hun  raabte  paa  Mariæ  Sen: 
Da   miste  hånd  den  læde  Trolde  Ham 
oc  bleff  en  Ridder  saa  sken. 

Dette  skede  vnder  Linden  saa  gren, 
den  Ridder  bleff  lest  aff  vaade: 
Dem  skede  huercken  last  eller  brast, 
begge  saa  vaare  de  glade. 

'^Her  åa\  det  kiæriste  Eline, 
o  c  du  skalt  bliffue  min  Viff: 
Alt  det  Guld,  i  Engeland  er, 
det  vil  ieg  dig  nu  giffue. 

leg  vaar  mig  saa  lidet  it  Barn, 
der  mig  fald  Moder  fra: 
Biin  Stiffmoder  mig  fra  sig  hensende, 
ieg  bleff  til  Trolden  hin  graa. 

Ieg  vil  giflue  din  Hossbond  Gaffue, 
fjiild  och  megen  stor  ære: 
Som  mend  ved,  Eline,  Bondens  Hustru, 
du  bliffuer  min  Hiertens  kiære." 


32.  "Du  ædle  Ridder,  wi  tacke  nu  Gud, 
som  oss  haffuer  frelst  aff  vaade: 
Loffue  du  dig  en  lomfru  væn, 

met  Glæde  saa  leffue  i  baade." 

33.  ''Kand  ieg  dig  selff  til  écte  icke  faa, 
din  Daatter  vil  ieg  haffiie: 

For  alle  dine  Velgierninger  store 
du  fanger  icke  anden  Gaffue.    . 

34.  Tack  haffue  du,  Eline,  du  vise  Quinde, 
ieg  vil  dig  prise  oc  ære: 

Kand  ieg  dig  icke  met  Venskaff  faa, 
da  maa  du  hiemme  være." 

35.  Den  Bonde  hånd  bygger  nu  paa  sin  0, 
oc  ingen  gier  hannem  wmage: 

Hans  Daatter  bær  Krunen  i  Engeland, 
hun  haffuer  saa  gode  Dage. 

36.  Nu  haffuer  Eline,  Bondens  Hustru, 
foruunden  baade  Angist  oc  Harm: 
Hun  er  Moder  at  en  Dronning, 
soffuer  vdi  Kongens  Arm. 

37.  Ferst  da  fedde  hun  Daatter  sin 
oc  saa  denne  vnge  Kong: 

de  tackede  Gud  paa  alle  sider,      ' 
det  maatte  saa  vel  affgange. 

38.  Nu  sider  Eline  lilles  Daatter, 
hun  raader  offiier  alt  det  Rige: 
Eline  leffuer  met  Bonde  Mand  sin, 
de  ere  huer  andens  lige. 

De  vildeste  Diur  oc  Diurene  vdi  Skoffuen. 


Afthr.  b  stammer  maaske  fra  a;  men 
€ieite  er  ikke  Tilfældet  med  Afékr,  e, 
mowk.  findeé  i  et  med  a  samtidigt  Hdskr*, 
w>g  som  foruden  flere  Afvigelser  har  et 
åielt  Vers  9  som  a  fattes.  Den  meddeles 
ii  er  efter  i  sin  Helhed. 

ihnkvæd:  h  har  v^d  ferste  og  sidste   V. : 

Di    vilde    dyr    [el.   diur]    och  dyrene    [el. 

diorenne]   udi  skoffuen.  —  a  har  ved  1ste 

V.:  skuoffnenn. 


A*     y.  1,  L.  4.    h:    hånd  actet  der  at  boe  saa 

tryge. 

V.  2,  JL.  1.  leger,    h:  lagde.      L.  2.   for, 
fattes  i  b. 

V.  3,  L.  2.  sterre,  a:  storre. 

y.  4,  Z/.  1.  hunddrett,  a:  hnnddrett. 

y.  6,  L.  4.   lieedde,  b:  vrede. 

y.  6,  L.  1.  saa,  b:  fattes  i  a. 

y.  7,  L.  4.  b:  och  alt  det  guoedtz  i  aae. 

10» 


V 


148 


Trolden  og  Bondens  Hustru. 


A. 


V.  9.  b: 

Throlden  suarrede:  Hun  skall  mig  hnflue. 
Hun  bleff  om  hoffuedet  saa  varm: 
band  tog  hinde  i  sin  fafifn, 
hun  bleff  aff  hiertet  harm. 

y.   10)  li.  3.  vndelig,  kan  i  ft  ogsaa  læses: 
redelig  o:  ræddelige  b:  "vnderlig". 
y.  11,  I/.  2.  Gud-fader,    a:  Gudder  fader; 
b:  Gud  faders. 


A,  c.    (3:  Svanings  Haandskrifl,  II,  Bl.  90*.) 

1.  Der  ligger  en  vold  y  Vester-hafT, 
der  acter  en  bonnde  at  bygge: 
hånd  ferer  did  baade  heg  oc  hundt, 
CC  acter  der  sielff  at  blilftie. 

De  villeste  diur  i  skolftien. 

2.  Hånd  setter  der  stolper,  hånd  ligger  derbielker, 
oc  lader  sig  saare  for-haste: 

spurde  trollen,  i  bierget  vor, 
i-huem  der  bonget  saa  fast 

3.  Ud  da  kam  den  lille  trol, 
hånd  vor  icke  stere  end  myre: 
''Her  er  kommen  en  Christen  mandt, 
hånd  vill  oss  plat  fordrilftie." 

4.    Somme  fleye  ester,   oc   somme  fleye  vesler, 
somme  fleye  nerr  oppaa: 
some  fleie  nier  i  dyben  dall, 
ieg  troer,  de  ére  der  end-nn. 

5.  De  vor  vei  siw  oc  hundre  trolle, 
de  sammeilede  dem  i  en  ring: 

saa  gick  de  dem  til  bondens  gaard, 
der  vill  de  sette  dieris  ting. 

6.  Den  bonde  ud  aff  vindue  [?]  saae, 
hånd  saae  de  trolle  leede: 

"Min  edelige  fhie.  Gud  naade  oss  vell! 
det  koster  nu  alle  vore  lilTtie.** 

7.  Den  hestru  hun  fand  den  snilde  raadt: 
hun  satte  de  trolle  til  bord^ 

hun  satte  for  dem  bode  ell  oc  madd 
oc  gafT  dem  gode  ord. 

8.  Ferst  daa  suarde  den  ledeste  troll, 
saa  tog  band  oppaa: 

''Bonde,  ieg  vil  din  hustru  haffUe, 
dit  liff  oc  alt  det  du  aa." 

9.  Bonden  suarde  det  heste  hånd  torde: 
"Lad  mig  min  hestru  beholle: 

tag  du  saa  baade  huss  oc  bern, 
det  hafftier  du  vel  i  vold.** 


10.  Trollen  suarde:' "Hun  skal  mig  haffne;* 
hånd  tog  hinder  i  sin  arm: 

hestruen  bleff  redt  som  blodt, 
hun  vore  aff  hierte  harm. 

11.  Hun  skulle  ham  kyse  oc  tage  i  faffn, 
det  gierde  hinde  alt  saa  vee: 

det  bleffUe  end  den  liediste  dieffuell, 
hun  ville  met  egen  see. 

12.  Den  fk'ue  hun  bleff  aff  hiertet  vee: 
"Nu  hielpe  Gud-fader  senT 

den  tridie  kyss,  hun  hannem  kyste, 
det  bleff  en  rider  sken. 

13.  "Tack  haffUe  tro  bondens  huslrue, 
ieg  prisser  dig,  i-men  ieg  leffuer: 

wiitu  hannem  helder,  din  bonde,  end  mi 
ieg  vill  dig  koorid  giiffné." 

14.  "Du  edelig  ridder,  du  tack  din  Gud, 
som  oss  haffuer  frelsit  aff  vaade: 

loffUe  ["leffUe"]  du  dig  en  iomffrue  sken, 
mel  glæde  saa  leffUe  ["lefftiit'^  wi  baade." 
De  villiste  diur  i  skofftaen. 


ۥ 


y.  2,  L,  2.  Saal.  b;  a:  hanod  vil 
y  Winter  were.  L.  4.  fast,  b;  fat\ 
y.  3,  L.  1-2.  b: 

Hannd  hugger  eegh,  hnnd  felder  I 
och  andre  three  moenc  hånd  felde 

y.  4,  L.   1.    grume,    b:    gamble, 
en,  fattes  i  k 

y.  5,  I/.  2.  b:  ded  ere  mig  en  sioe 
y.  6,  L.  3.  hunden,  b;  a:  hundenn 
y.  8,  L.  1.  lide,  b:  liede. 
y.  9,  L.  1.  Her,  b  ("Hecr");  •: 
y.  10,  L,  2.  b:  udeno  du  haffuer  d 
min  minde. 

y.  11,  Z/.  4.  hinnde,  b:  aff  hinnde 
y.  12,  L.  4.    Saal    b    ("ded"); 
synncke  ihett  unnder  min  fod. 

y.  13,  L.  4.  for-ed,  a:   fer    ed.    (I 

wi  alle  dee.) 

y.  14^  L.  1.  usle,  b:  uslige.     L.  4 

a:  med. 

y.  17,  I/.   3.   fersle,    b:    feierste. 

maalte,  b;  a:  monn. 

y.  18,  L.  1.   b:   H.  d.  ded,    EIHdi! 

y.  19,  L.  4.  b:  h.  g.  mig  leckenn  si 

y.  20,  L.  4.  kiere,  a:  kier;  b:  kie 

y.  21,  L,  1.  b:  D.  b.  bygger  oppaa 


Trolden  og  Bondens  Hustru. 


149 


C.  V.  22-23.  fattes  tb,  der  dog  ikke  Kar 
nogen  synlig  Mangel.  Maaske  de  ogaaa 
ere  vilkaarlig  tilsatte  i  a. 

P«  Overskrift:  Eline  Bondens  Hustru  afT 
Villenskoff. 


Omkvædet  staar  ved  sidste  Y.  som  ved 
ferste,  men  et  Par  Gange  staar  ellers  for 
vilde.*  vildeste,  hvilken  Læsemaade  da  her 
er  indsat  i   Texten  ved  sidste    Vers* 


35. 


Ungersvendens  Klage. 


D. 


^eDne  lille  forben  utrykte  Vise  er  vel  egenlig  ilclce  noget  Sagnlcvad,  men  en  Slags 
^Hegori.  At  den  dog  faar  sin  Plads  her,  er  fordi  den  bevæger  sig  i  Sagnets  Forestillinger: 
SiiTmoderen,  der  forsender  Ungersvenden  til  dyben  Dal,  hvor  Elver  og  Dværge  daudse  og  Lind- 
^»Tiien  skrider. 


A. 


(»•  Svanings  Hdskr.,  I,  Bl.  187.  k.  Svanings  Hdskr., 
\,  BLUS.  c  Langebeks  FoUohdskr.,  Nr.23.  d.  Magd. 
fiarxjcwitf  Hdskr.,  Nr.  160.  e.  Reenbergs  Hdskr.,  Nr.  120. 
'•     Xhous  Foliohdskr.,  Nr.  120.     g.    Grundtvigs  Kvart- 

hdskr.,  Nr.  109.) 


1. 


a^ 


3. 


leg  vaar  mig  saa  liden 
i    min  faders  gaard: 
KKiin  stiffmoder  mig  forsende^ 
^siD  fader  icke  hiemme  waar. 
^  er  saa   roant   udi    min   hofTue,   Jer   mand 

skulle  ey  wide. 

min  stiffmoder  mig  forsende 
lil  ien  saa  dyb  en  daal: 
der  dantzer  bade  ellue  oc  duerue, 
saa  mangen  hieden  mandt. 

Der  dantzet  elue  oc  duerne, 
saa  mangen  hieden  mandt. 
der  kam  ien  lindudrm  skryden, 
saa  reedt  war  ieg  for  ham. 


4.  leg  gick  mig  en  lydet  derfraa,  ~ 
ofTuer  ien  saa  bred  ien  brod: 
der  stod  to  roser  op-runden, 

di  waar  medt  rede  guld  snod. 

5.  Der  stod  to  roser  op-runden, 
di  vaar  medt  rede  guld  bode: 
der  kam  en  lindorm  skryden,^ 
hånd  skar  dem  op  met  rode. 

6.  Der  kam  en  lindorm  skryden, 
hånd  skar  dem  op  med  rode: 

oc  hueren  strøm,  der  fraa  dem  leb, 
di  waar  met  reden  blodt 

7.  Oc  ieg  gick  mig  ieth  andet  der-fra, 
ofTuer  ien  saa  gren  en  eng: 

der  stod  saa  skien  ien  iomfru, 
hun  redde  ien  unger-suens  seng. 

8.  E-for  offuen  daa  brede  hun  sielcke, 
for  neden  brede  hun  peld: 

den  rider  oc  den  stolte  iomfru 
di  lagde  dem  der  imell. 


L 


150 


Uogersvendens  Klage. 


9.    leg  gick  mig  lil  hode-gier, 
ieg  leflle  op  huide  lin: 
der  laa  min  ungste  broder 
boss  aller-kierriste  min. 

10.  "Vaarst  du  icke  min  broder, 
min  broder  alt  saa  godt: 

da  skulle  ieg  lade  den  brude-seng 
samme  i  reden  blodt.'' 

11.  Ieg  bredde  paa  thennom  sielcke 
alt  medt  saa  undt  ien  villie: 
"Du  lig  nu,  min  kiere  broder, 
men  du  ville  oss  at-skillie!" 

12.  Saa  gick  ieg  mig  ietb  lydet  der-fra 
paa  ien  saa  green  tueidt: 

der  stod  to  liden  smaa  raad-dyer, 
thi  legte  saa  fouer  en  leg. 


13.  Den  ienne  det  var  ien  raad-bud 
den  anden  en  liden  raad: 

den  skal  haffue  di  unde  lycke, 
thi  gode  kand  iqke  faa. 

14.  Aldrig  Gck  ieg  fuld-tro  ven, 
siden  ieg  mist  fader  oc  moder: 
der  kalder  mig  mange  kiere  frei 
di  miner  der  ey  it  ord. 

15.  Alle  min  lenlig  sorrig 
dennem  træder  ieg  under  min  f< 
alt  diss  mere  ieg  serger, 

diss  minder  er  min  bodL 
Der  er  saa  mant  i  min  hoffue,  der 

«5 


B. 


(a.  Anoa  Urops  Hdskr.,  Nr.  78.     b.   Dorothea  Thotts 

Hdskr.,  Nr.  103.) 


1.  Ieg  waar  mig  saa  Udelt  itl  barnn 
forinnHen  minn  faders  gaard: 
min  stifTmoder  mig  bortt-sende, 
min  fader  icke  hiemme  waar. 

Der  er  saa   mangt  udi   min  hufTue,  ter  mand 

skulle  icke  tro. 

2.  Ieg  gick  mig  ud  att  spadtzere 
igennem  de  grenne  skouge: 

ter  fanntt  ieg  de  lille  smaa  dyr, 
spillede  wed  hinn-andens  boffue. 

3.  Ded  enne  ded  waar  en  raabuck , 
ded  andet  en  liden  raa: 

denn  skall  haffue  de  krancke  lecke, 
de  gode  kannd  icke  faa. 

4.  Ieg  gick  mig  hedere  fremb 
udi  de  grenne  enge: 

ter  fanntt  ieg  tho  staltte  iomffhiwer, 
de  redde  de  kongenbernns  senge. 


5.  For  offiienn  bredde  de  silcke, 
for  uunder  ded  huide  liinn: 

ded  waar  de  heffueske  konge-be 
ter  skulle  soffue  udi. 

6.  Ieg  lefile  op  ded  huide  lienn, 
och  uunder  der  ieg  saa: 

ted  waar  min  yngeste  broder, 
i  min  iomfruwens  armb  laa. 

7.  "Meenn  waare  du  icke  minn  bn 
och  icke  minn  broder  godt: 

saa  skulle  ieg  reedde  dinn  brud« 
udi  ditt  hiertte-blodL" 

8.  Ieg  bredde  offiier  Ihænnom  silck 
och  ieg  bredde  offiier  dennom  p 
mannd  under  ded  enn  andenn, 
ded  mannd  haffde  fast  helder  si( 

9.  Menn  ieg  haffde  aldrig  fiildtrou  y 
siden  n  ieg  miste  fader  och  mode 
mangenn    mannd  kalder   mig  ki 

roeen  teraff  icke  itt  ord. 


Ungersvenden^  Klage. 


451 


0.    Menn  der  skulle  ingenn  håilue  for  seed, 
sinn  sorrig  for  huer  mannd  att  kierre: 
ter  stannder  hanns  uuenn  ocb  lyder  terpaa, 
haDnom  syntles  ded  vell  att  vere. 


11.    Menu  ald  min  lenlig  sorrig, 

dennom  traader  ieg  under  mine  foedt: 
i-)dess  miindre  ieg  sorger, 
tissmindre  daa  er  min  boedt 
Ter  er  saa  mangt  udi   min    hue,  ther  mand 

skulle  icke  tro. 


Afskr.  b  er,  skjendt  den  staar  i  samme 
Hdskr.  som  a,  dog  næppe  skreven  efter 
samme  Forskrift;  deti  er  forsynet  med^ 
Rettelser  af  Å,  S.  Vedel,  Afskr,  C  er 
paa  \.ste  og  2den  Haand  Forskrift  for 
Afskrr,  df  f,  hvis  smaa  Afvigelser  derfor 
her  ikke  medtages. 

Omkvædet  staar  i  a  kun  ved  1ste  og 
sidste  V, ;  h  har  det  to  Gange :  Der  er  saa 
mangit  udi  min  hoff,  der  mand  ey  wid;  cg 
somMj  kun  skriver  c:  saa  megit  (el.  mangt) 
y  (el.  udi)  min  huff,  g:  saa  megen^  udi 
min  hue.  '  . 

y.  1.  I/.  2.  i,  c:  saa  lidenn  y;  g:  udi. 
L.  3.  stiffmoder,  b:  stedmoder,  rett,  til: 
stiffmoder. 

y.  2,  L.  3.  b:  der  danser  ellue  duare 
["duere  duare"]  rett.  til:  d.  d.  e.  oc  d.;  c: 
och  der  dantzit  elfTue  duérig;  g:  och  der 
dandtzer  elluff  duerrig.  L.  4.  hieden,  beg: 
hedenske  (ligesaa  i  n.  V,). 
V,  3,  I/.  1.  b:  Der  dantzer  [Yedel  ind- 
skyder: bode]  ellue  och  duare;  c:  Der  dandl- 
zit  elfiue  duerig;  g:  Der  dandtzer  elluflfduerge. 
L.  3.  skryden,  b:  skrydende;  c:  skriendis; 
g:  skridendis.  (Ligesaa  i  V,  5,  samt  b  i 
y.  6.)^  L.  4.  eg:  och  mest  reddis  [g: 
redes]  ieg  for  ham.  L.  4.  ham,  b:  hann 
(Skrivfejl  ?). 

y.  4,  L.  2.  brod,  beg:  bro.  L.  3.  der, 
beg;  a:  det.  L,  4.  snod,  c  (g:  snoel; 
b:  snuffuit,  rett.  af  Vedel  til:  bord);  a: 
bode. 

y.  5,  L.  1.   roser,   a  her:  reser.      L.  2. 
bode,  b:  bordt;  cg:  snod,  snoet. 
y.  6  fattes  ♦  C  g. 

y.  7  fattes  ih,  L.  1.  Cg:  leg  gick  mig 
it  [g:  end]  lidit  der-fra.  L,  2.  offuer,  c: 
i.     L.  4.  unger-suens,  cg:  riders« 


A.     y.  8,  L,  1-2.  cg: 

[Och^  c]  under  brede  hun  silcke, 

och  offuen  bredde  hun  thield  [g:  tieldt]. 

I/.  3.    Cg:    min    broder   och  min    festmee. 

L.  4.  imell,  ab:  imellom  (g:  imellem);  c: 

y-meIdL 

-  y.  9,  L.  3-4.  cg: 

och  der  fant  ieg  min   engeste  broder, 
laa  hoss  aller-kieriste  min. 
L.  3.  broder,  a  her:  broder. 

-  y.  10,  L,  3-4.  b: 

daa  skulle  ieg  lade   [-t,  over  Lin.]  giare 

din  brud-seng 
{oc,  ov.  Lin.]  sømen  i  rede  blod; 
Vedel  har  i  Margin,  skrevet:  (d)in  brud- 
seng (su)emme  alt  (v)di  rosens  (b)lod. 

Cg:  da  skulle  ieg  lade  mitt  guode  suerdt 

rerre  [i,  g]  dit  hiertte-blodt. 
y.  11,  L.  4.  cg:  men  du  kand  bedre  gillie. 

-  y.  12,  L.  1.  ieth  lydel,  fattes  t  a;  c:  et 
lidil;  g:  saa  lidet;  b:  liditt.  L.  2.  beg: 
offuer  en  saa  gran  en  tuede  [c:  thued;  g: 
sti].  L.  3.  raad-dyer,  b:  roed  dyr  (n,  V,: 
roe-buch,  roe);  cg:  raadyr  (n.  V,  c:  raa- 
buck,  raadt;  g:  raa-buch,  raa). 

-  V,  13,  L.  1.  ien,  beg  ["en"]j  fattes  i  a. 

y.  14,  cg:  Aldrig  fick  ieg  saa  god  enn  venn, 
siden  ieg  miste  kier  moder  min: 

'    saa  mangenn  kailer  mig  kier  frende, 
aff  hiertit  dett  icke  men. 

L.  3.  frende,  b;  a:  frecke  el,  fencke.    L.  4. 
b:  di  mien  det  ichi  met  rette  ord. 

V,  14-15.    Mellem  disse  have  tgflg.  V,: 
Mandt  skulle  ret  aldrig  haffue  for  sed 
sin  sorrig  for  huer  mand  at  kier[e,  g]: 
sin  [g:  min]  u-uen  [stander  och  herer  [g: 

staar  och  her  der]paa, 
hannem  tycker  [g:  teches]  det  vell  at  verre. 


1o2! 


Ungersvendens  Klage. 


A«     V.  15,  L.  1.   min  lenlig,  beg;   a:   miDe. 

I/.  2.  fod,  b:  feder.     L.  3.  alt  diss  mere, 

g:  desmindre.      L,  4.  b:  di  minder  er  min 

bred. 
B.     V.  2,  I/.  3.  de,  b:  thou.  (J  V.  4,  L.  4  o^r 

t   y.  5,  L.  3  /^ar  b  ogsaa:  lou,  to.) 


y.  3,  L.  2.  andet,  b;  a:  andenn. 

y.  5,  L,  2.  for  unnder,  b:  fomedeD. 

y.  10,  L.  1.  for  seed,  a:  forseed  (b:  for 

seet). 

y.  11,  L,  3.  dess  miindre,  b:  dis  meer. 


54. 

Varulven. 


D 


enne  paa  dansk  hidtil  utryicte  Vise  besidde  vi  i  tre  gamle  Opslcrifter.  Paa  sreiisk  er  ^ 
den  trykt  i  to  Optegnelser  efter  Nutidens  Tradition  hos  Afz.  (Nr.  78)  og  Arw.  (Nr.  140).  Afzelius-s 
henviser  til  det  græske  Sagn  om  Pyramus  og  Thisbe;  nærmere  ligger  dog  det  holstenske  ho2 
MUllenhoflf  (Nr.  XCI). 

At  det  ikke  er  noget  naturligt  Rovdyr,  men  en  Varulv,  som  her  fremtræder,  er  klai 
nok,  skjondt  Visen  ingensteds  siger  det:  thi  det  er  Barnet  i  Moders  Liv,  som  den  seger.*) 


A. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrift,  Nr.  52.) 


1.  Rrideren  och  tbend  slalltte  iumfrw 

—  Der  drifTuer  dag,  falder  rim.  — 
thi  lieger  guld-lhafTuell  y  therris  bur. 

—  Den  ieg  loffuer  thro  myn. 

2.  Tthend  ferste  therning,  y  taufluelbuord  rand, 
den  rider  thaufilt,  den  iumfrw  wand. 

* 

3.  Den  anden  therning,  y  tafTueibuord  rand, 

den  iunfru  thaufile,  och  rideren  wand. 

4.  Hånd  klaper  hinder  wed  huiden  kind: 
"Y  mindis  the//,  iumfru,  y  er  mynn." 


5.  Hånd  tog  hind  lestelig  y  syn  arum, 

saa  gaff  hånd  hinder  ett  rede  guld-baann. 

6.  All  \\aett  tiiierningen  y  thauffuelb uorden  rand, 
daa  wrider  den  iunfru  4syn  huidé  haand. 

7.  ''Huad  helfder  serger  y  for  saadell  eller  hest? 
'    eller  serger  y,  for  ieg  hafTuer  eder  fest?" 

8.  ''SellefT  haffiier  ieg  buod  saadell  och  hest, 
ieg  serger  icke,  for  y  bafTuer  meg  fest.'' 

9.  "Huad  helder  serger  y,  for  ieg  er  icke  rig, 
eller   i   Ihcnker,  i\\ett  ieg  kannd  icke  were 

eders  lig?" 


^)  Jfr.  Thiele:  Danm.  Folkesagn,  II,  S.  279-80  og  foruden  de  der  anfertc  Steder  især  Grimm's  Deut.  Mythol. 
2deh  Udg.  S.  1047.  f.;  B&rksU-^m's  Ofversigt  af  svenska  Folk-Litteraturen,  S.  62;  San  Marte's  Beitrlige  zor 
bretonischco  Ueldensage,  S.  65.  * 


154 


Varulven. 


42.    Hånd  fand  icke  vd-aff  syn  wene  wyff, 
vdeD  silcke-serk  och  blodig  huyy. 


43.    Herr  Peder  band  w'or  den  ded  v-werd: 

—  D[er]  d[riffuer]  d[ag] ,  f[alder]  r[im]. 
band  fait  neder  paa  sinn  dragen  suerd. 

—  Den  ieg  loffuer  tbro  myn. 


B. 


(Magdalena  Barncwitz'  Uaandskrifi,  Nr.  63.) 


1.  Herre   Peder    ocb   liden    Kierstin    de  sidder 

offuer  bord, 
—  Udi  rimen.  — 

de  snacbet  saa  manget  gammelt  ord. 
—  Saa  rade  Gud,  naar  ?i  findis! 

2.  "Her  du,  liden  Kierstin:  , 
imorgen  skalt  du  komme  til  mig." 

3.  "Huorledis  skulle  ieg  tale  med  dig: 
graae  ulflue  de  bider  mig." 

4.  "Mit  rede  guld-suerd  det  giffuer  ieg  dig: 
du  yocbte  dig  fra  ulffuen  ocb  ride  til  mig." 

5.  Liden  Kierstin  bun  gaar  udi  stalden, 
bun  skoede  de  fuoller  alle. 

6.  Hun    skoede    den   brune,    buli    skoede   den 

graa , 
den  feyreste  legger  bun  guldsaddel  paa. 

7.  Ocb  der  bun  kom  udi  rosens-lund, 
der  meder  ulffuen  udi  same  stund. 

8.  "O,  min  kier  ulff,  du  bid  icbe  mig: 
oxe  ocb  kou  saa  gifTuer  ieg  dig." 

9.  "Ieg  passer  icke  paa  din  oxe  elle  kouv: 
ieg  dricber  langt  beller  dit  berte-blod." 


10.  "O,  min  kiere  ulfT,  du  bied  icbe  migr 
alt  mit  rede  guld  saa  giffiier  [ieg]  dig. 

11.  Min  kiere  ulff,  du  biid  icbe  mig: 
min  ganger  graa  saa  gifTuer  ieg  dig." 

• 

12.  "Ieg  er  mig  en  ulff  saa  graa: 
ieg  bafiftier  fedder  at  lebe  paa." 

13.  Liden  Kierstin  kryber  op  udi  lind-top: 
.   de  lille  graa  ulffué  groe  roden  op. 

14.  Liden  Kierstin  skriger  saa  moude: 
bertbe  ber  Peder  offuer  borde. 

15.  Her  Peder  springer  offuer  brede  bord: 
det  brune  med  paa  gulffuet  stod. 

16.  Her    Peder    band    lebber   saa   stadig   o 

gaardt: 
"Legger  sadelen  paa  min  gangere  graa  I 

17.  Saa  fast  band  red  ocb  rende: 
sin  goede  ganger  band  sprengde. 


18.  Ocb  der  band  kom  udi  rosens-lund, 

der  meder  bannem  ulffuen  med  barnet  i  mvm.nd. 

19.  Her  Peder  band  rider  lidet  bedre  fram: 
der  finder  band  iomfruens  venstre  baancP « 

20.  Hånd  ficb  icbe  andet  for  liden  Kierstin, 
—  Udi  rimen.  — 

en  berte-sorig  ocb  blege  kind. 
—  Saa  raade  Gud,  naar  vi  findis! 


Varulven. 


155 


► 


€. 


(GruDdtvigs  Kvarlhaandskrift,  Nr.  43.) 


Her  Peder  och  liden  Kirstin  di  sider  ofiiier 

borde , 
—  I  lunden.  — 

4U  snachet  saa  mangt  et  gammelt  ord. 
-  Saa  raadis  Gud,  naar  vi  findis! 

"Her  du,  liden  Kirstin,  huad  ieg  siger  dig: 
enn  afilens-gang  loffuer  du  mig." 


yy 


Enn  afftens-gang  loffuer  ieg  iche  dig, 
ff<or  graa  ulfiuen  bider  mig." 

^^Thag  mit  suerd  udi  din  baand: 
saa  dristig  maa  du  giennem  gange." 


"Der  hun  kom  i  roesens-lund, 
€ler  meeder  hinde  ulffuen  saa  graa. 

"Graa  ulfiuen,   graa  ulffuen,  du  bider  iche 

mig: 
alt  mit  reede  guld  giffuer  ieg  dig." 


7.  "Hin  moeder  hun  var  enn  ulff  saa  graa: 
hun  baar  aldrig  det  reede  guld  apaa" 

8.  Liden  Kirstin   hun  holt  ulffuen   med  snach, 
mens  hun  klaffuer  op  i  eege-top. 

9.  Graa  ulffuen  lader  sig  neder  at  graffue, 
liden  Kierstin  monne  sig  saa  ynchelige  klaffue. 

10.  Liden  Kirstin  jammeret  sig  saa  saare, 
det  herde  her  Peder  till  sit  bure. 

11.  Her  Peder  trinder  till  ganger  red, 
band  red  langt  fastere,  en  fullen  fleg. 

12.  Der  band  kom  i  roesens-lund, 

der    meder    hannem   ulffuen   med  barnett    i 

munde. 

13.  Hånd  kund  iche  andet  i  hinden  finde, 
enn  gullen  loch  och  blegen  kind. 

14.  Hånd  satte  sit  suerd  imod  den  iord: 
—  Udi  lunden.  — 

aaden  rerde  hans  hierte-roed. 
—  Saa  raadis  Gud,  naar  vi  findis! 


V.   10,  L.  1.  io  rig,   Hdskr,:  ior  rig. 

V.  1,  L.  2.  de,  Hdskr.:  det  (?  det  snachets). 

V.    10-11.     Mellem  disse  fattes  kj endelig 
«l    Yers^  svarende  til  C,    V.  7. 
V*.   19,  L.  2.  band,  Hdskr.:  hans. 


C«     y.  1,  L.  2.  Hdskr.:  d.   s.  s.  meget  gam- 
mel! snach. 

y.  3,  L.  2.  ulffuen,  skrives  her:  ulden. 
y.    8,    L.   2.     klaffuer,    Hdskr.     maaske: 
kloffuer. 
y.  12,  L.  2.  barnett,  Hdskr,:  bonnett 


i 


156 


66, 

Jomft^uen  i  Ulveham. 


M 


ellem  denne  og  de  tre  følgende  Viser  (Nr.  56.  57.  58)  finder  et  ejendommeligt  Foi 
hold  Sted,  i  det  ikke  blot  det  i  enhver  af  dem  behandlede  Ænme  væsenlig  er  eet  og  det  samme 
men  ogsaa  mange  Enkeltheder  findes  næsten  med  de  samme  Ord  fortalte  i  dem  alle  eller  i  fler 
af  dem;  og  dog  skille  de  sig  ved  Versemaal,  Omkvæd  og  Indhold  kjendelig  i  fire  forskjellig 
Viser.  Den,  som  her  er  stillet  i  Spidsen,  og  som  ikke  forhen  er  trykt,  men  kun  findes  i  ee 
gammelt  Haandskrift,  er  efter  mit  Skjen  den,  der  helt  igjennem  bærer  det  ældste  Præg:  Stil 
moderen  omskaber  Datteren,  forst  til  en  Sax,  saa  til  et  Sværd,  endelig  til  en  Varulv,  d( 
først  skal  faa  Rod,  naar  den  faar  drukket  af  sin  Broders  Blod.  Men  hun  har  endnu  inge 
Broder,  og  otte  Aar  forlobe,  i  hvilke  hun  maa  bære  sin  gruelige  Skjæbne  og  følge  sin  grusomit 
Natur.*)  Men  paa  det  niende  Aar,  da  Stifmoderen  med  en  ufødt  Søn  under  sit  Hjærte  rider  i 
Kirke,  da  passer  Ulven  hende  op,  sønderriver  hende  og  tager  den  lille  Broder  ud  af  Moderc! 
Liv.  Hun  bed  ham  i  hans  lille  Taa,  for  ej  at  gjøre  ham  Skade;  og  da  hun  saaledes  havde  fas 
af  sin  Broders  Blod,  var  dermed  Trolddommen  løst,  og  hun  blev  "en  Jomfru,  paa  Jorden  stoi 
Broderen  bar  hun  til  Daaben  og  gav  ham  Fostermoder;  selv  gav  hun  sig  i  Kloster,  at  tje 
vor  Frue  alle  sine  Dage. 

Denne  Vise  gjenfinde  vi  paa  svensk  hos  Arw.  (Nr.  138)  i  to  Opskrifter,  den  ene  eJ 
Hdskr.  fra  17de  Aarh.,  den  anden  efter  Nutidens  Tradition  i  Ostergdthland.  Begge  staa  i  Fu 
stændighed  og  Skjønhed  langt  tilbage  for  vor  danske  Opskrift,  som  jo  ogsaa  er  saa|pieget  æld 
og  de  fattes  navnlig  dennes  smukke  Slutning.  I  dem  begge  er  det  en  Mand  og  ikke  en  Kvind 
der  er  omskabt  til  en  Varulv;  hvilket  ogsaa  har  Hedhold  i  alt  Fald  i  den  senere  over  be 
Norden  udbredte  Folketro. 

I  en  ellers  meget  forskjellig  norsk  Vise  om  '^Liten  Lavrands  unge''  hos  Landst€ 
(Nr.  36)  Qmskaber  en  Stifraoder  Børnene  til  Bjørne,  og  det  hedder  da  (B,.V.  12;  jfr.  A,  V.  24^ 

Så  lengi  skal  de  bjoDnir  vera  og  heran  på  skogin  gange: 
lil  de  teke  bånid  or  mé'rsmaga  og  foder  de9  up  til  manne. 

Begge  Opskrifter  slutte  med  dette  Vers,  men  det  er  sandsynligt,  at  ogsaa  den  norske  Vise  i  si 
fuldstændige,  om  end  desværre  nu  maaske  tabte  Form  maa  have  haft  Forløsningen  væsenli 
stemmende  med  vor  danske  Vise. 

En  fcrøisk  Vise,  der  begynder:  "Einn  byr  b6ndi  vi8  gar8s  enda"  har  ti  navnlig  med  de 
nævnte  norske  beslægtet  Indhold:  Kongens  Søn  Erik  vil  ikke  bære  andre  Klæder  end  der 
som  Hindin,  Bondedatteren  ved  Gardsenda,  har  skaaret  til  ham.  Eriks  Stifmoder  lægger  imidlerl 
i  Kongens  Fraværelse  an  paa  at  forføre  ham,  men  da  han  med  Harme  afviser  hendes  skammeii 
Forslag,  forvandler  hun  ham  til  en  Ulv  og  formaar  siden  Kongen  til  at  gaa  ud  og  skyde  c 
vilde  graadige  Dyr.  Dette  sker  ogsaa,  men  Erik  aabenbarer  Hindin  alt  i  Drømme:  at  hs 
Fader  har  skudt  ham  og  vil  byde  hende  at  spise  af  hans  Kjød.  Hindin  siger  Kongen  det 
Dronningens  Ondskab  bpdages,  og  hun  brændes  paa  Baal. 


*)  Saaledes  ogsaa  Sigmund  og  Sinfjdlli  i   Vdlsungasaga ,  der,  da  de  ere  i  Ulveham,  faa  UlvenaUir  og  mjrtf 
hvem  de  træffe  paa,  ja  angribe  endog  hinanden. 


Jomfruen  i  Ulveham. 


157 


I   denne  sidste  Vise  gjenkjende  vi  det  i  Rolv  Krakes  Saga  fortalte  Sagn  oni  Bedvar 
Bjarkes  Fader  Bjorn,  der  atter  danner  Overgangen  til  de  over  den  halve  Verden  udbredte  Folke- 
æventyr   om   den   til  Ulv,  Bjern  eller  Hund  forvandlede  Kongesen,   Sidestykker  til  det  græske 
Sagn  om  Amor  og  Psyche. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrift,  Nr.  74.) 


2. 


I 


K 


cg  bleff  fedtt  en  aflttens  maall, 
—  Lylly  och  rosz.  — 


v^xyn  moder  wor  ded,  for'honnsenn  gaall. 
fenne  daa  wiender  mand  dyrren n. 

IMynn  fader  band  sad  y  olte  aar, 
Iland  wilde  meg  ingen  styffmoder  faa. 

Dy  otte  aar  forgangenn  war: 

myn  faader  tog  til!  aU  lengis  saa  saare. 

Mynn  faader  rider  saa  wid[e], 
feste  band  iunfru  blyde. 


C>^ 


Saa   feste  band  iumfru  blyde, 
bun  bleff  meg  styffmoder  strydde. 

lZ>y  ferde  myn  styffmoder  y  gaard, 
^aa  gick  iejg;  binder  vd  imod. 

^eg  klaper  bynder  paa  skaarlagenn-skycnd : 
""Y  werre  well-komen,  kerr  moder  mynni" 

Hun  staUe  meg  fraa  scg  med  synn  fiiod: 
^'Mon  dw  skuld  werre  myn  ferste  muod!'' 

Hun  skabtle  meg  til  en  liden  sax: 
hun  badd,  ieg  skulde  reU  aldrig  waxe. 

Enn  sax  war  ieg  med  erre: 

fruer  ocb  iunfruer  baffuer  meg  kierre. 


vv 


Mynn  styffmoder  Ibe//  fortogtle, 
aU  ieg  saa  well  formate. 


1^.    Hun  skabtte  meg  till  saa  gatt  eU  suerd: 
bun  bad,  ieg  skuld  werr  y  >vfreds  faardt. 

13.    Suarditt  war  ieg  med  erre: 

rider  och  suene  tbi  baffde  meg  kierr. 


14.  Tbj  rider  tby  war  saa  blide: 

thy  saUe  meg  y  forgylderte  skyedde. 

15.  Mynn  styffmoder  the//  fortagtte, 
the^/  ieg  saa  well  daa  matte. 

16.  Hun  skabUe  meg  till  enn  waar-vid: 

bun    bad,    ieg    skuld    lebbe    y    skuoff   ocb 

skyffuell. 

17.  Ttber  war  ieg  y  skoffucnn  y  otte  aar: 
ieg  giorde  der-inde  saa  megilt  muord. 

16.    Hun  bad,  ieg  aldrig  buod  skuld  faa, 
forind  ieg  fick  aff  myn  broders  blod. 

19.  Hun  agtbe^/  meg  aldrig  buod  alt  faa: 

for  ieg   baffde  buerkenn  saster  eller  broder. 

20.  Tthe/^  stuod  saa  y  otte  aar: 

myn  styffmoder  ingenn  kynder  baar. 

21.  Tthel^  lide  fast  att  ^ett  niende: 

myn  styffmoder  bleff  med  saa  lidenn  en  kiend. 

22.  Ttbe^t  wor  om  saa  hcUig  enn  thid: 
myn  styffmoder  wild  til  kierkenn  ride. 

23.  leg  lagde  meg  paa  dy  spange, 
som  den  frue  skuld  ofliier  gange. 

24.  Ieg  thog  hinder  y  synn  kobbe  blaa, 

ieg  ragtte  hynder  neder  fraa  ganger  graa. 

25.  leg  tog  bynder  y  wienster  syde, 
ieg  splette  binder  aldt  saa  widde. 

26.  Ieg  thog  mynn  broder  buod  liden  och  giioti, 
saa  luod  ieg  aff  skoffuen  staa. 

27.  Ieg  bed  banom  y  synn  lylli  (baa, 

for  hånd  skuld  dabb  och  chresten n-dom  faa. 


158 


Jomfruen  i  Ulveham. 


28.  Der  ieg  feck  aff  myn  broders  blod, 

ieg   bleff  till   eoD   iumfhi,   paa   iordenn   och 
,  stuod. 

29.  Sclleff  ieg  haDom  till  chrestenn-dom  baar, 
saa  feck  ieg  hanom    til   fostermoder,   hanom 

skuld  wogtte  och  ware. 


30.    Sydenn  mone  ieg  meg  y  closter  giffue, 
—  L[ylly]  o[ch]  r[osz].  — 
att  Ihiene  wor  frw,  men  ieg  maa  lefifue. 
—  lene  daa  wiender  maod  dyrenn. 


Omkvæd  2.    Dettes  føntte  Ord  antydes  oftest 

ved  et  E.  o:  Enne. 
y.  3,  L,  1.  aar,  Hdskr.:  aaar. 
V.  11,  I/.   1.  fortogtte,  maaske:  fortagtte;  Rimet 

fordrer  her  og  i   V.  15,   ligesom  i  Iste  V. 

af  Nr*  47,  A,  der  staar  i  samme  Hdskr., 

Formen:  totte  (pdtti). 
V,   14,  L.  2.  forgyldene,  "forgyldj",  som  Hdskr. 

har,  er  en  ikke  sædvanlig  Forkortelse. 


y.  16,  L.  1.  Et  och,  som  staar  efter  waar 
-vid,  og  foran  Bikv ædets  Antydning :  L. 
O.  R.,   nuui  være  en  Skrivfejl, 

y.  21,  I/.  2.  med^  Hdskr.:    neder. 

y.  29,  indeholder  nok  egh  to  Vers;  dets 
L,  2  (saa  .  .  .  moder)  skulde  da  baade 
slutte  og  begynde  et  Yers. 


36. 


Jomfruen  i  Fugleham. 


M. 


ledens  den  forrige,  med  denne  beslægtede  Vise,  forhen  utrykt,  kun  er  kommen  til  os 
i  een  Opskrift  i  et  eneste  Haandskrift,  finde  ?i  denne  Vise  paa  dansk  i  fem  Opskrifter  (A  B  C  •  F) 
i  ni  af  vore  Haandskrifter ,  og  tre  Recensioner  af  den  forhen  trykte  (Vedel,  II,  Nr.  10  [her 
Opskr.  E] ;  Syr,  Nr.  57  [her  trykt  i  Noterne  som  B  e],  og  Lævn.  II,  Nr.  2  [a :  Tor  Opskr.  W\ ;  alle 
tre  optr.  hos  Abr.  resp.  som  Nr.  36,  37  og  38;  Vedels  Text  i  isl.  Overs.:  Amamagn.  147.  okt., 
Nr.  71  [Ny  kgl.  Saml.  .1141.  fol.,  og  G.  Ivarss.  Hdskr.,  Nr.  61],  og  Syvs  Text  i  tydsk  Overs, 
bos  Grimm,  Nr.  17;  en  Bearbejdelse  efter  Vedel  og  Syv  af  Grundtvig  i  Kæmpev.,  S.  152  og  en 
fri  ElebandUng  af  Vedels  Text  i  Øhlenschlægers  ''Digte''  af  1803). 

Sagnet  fl'emtræder  hos  os  i  forskjellige  Former:  Opskr.  A  lader  Stifmoderen  omskabe 
Datteren  først  til  en  Hind,  derpaa  til  en  Falk.  Jomfruens  Fæstemand  i  Kongens  Gaard  vil 
forst  skyde  Falken,  men  tager  derpaa  Øxe  i  Haand  og  vil  fælde  Træet,  hvorpaa  den  sidder. 
Skovens  Ejermand  forbyder  dette,  men  giver  et  bedre  Raad,  som  Svenden  følger:  han  skærer 
Braden  af  sit  Bryst,  og  da  Falken  faar  af  den,  bliver  hun  atter  den  skjønne  Jomfru,  hun  var; 
hendes  syv  Møer,  der  havde  været  omskabte  til  Ulve,  komme  til,  og  Svenden  ægter  og  hjem- 
fører sin  Jomfru.  Opskr.  B  er  kun  deri  forskjellig  fra  A,  at  Jomfruens  anden  ForvandlUig  fra 
Hind  til  Fugl  (ikke  Falk)  først  foregaar,  da  Hinden  trænges  af  Fæstemandens  Hunde.  Forieseren 
har  her  Navn  og  hedder  Hr.  Orm.    Opskr.  C  lader  Stifmoderen  omskabe  Jomfruen  umiddelbart 


160 


Jomfru  en  i  Fugleham. 


4.  leg  suod  offuer  mynn  faaders  buord, 
ieg  liegtte  med  roser  och  lillier: 

mynn  styfTmuodder  baar  der  afTuind  wed, 
thett  waar  icke  med  hyndis  willigge. 

5.  Saa  skuob   hun   meg  till  enn  liddenn  hinnd, 
baad  meg  y  skuoffiienn  lebbe: 

och  mine  vi}  meer  till  vieff  graa, 
hun  bad,  thi  skulde  meg  gribe. 

6.  Mynne  meer  thi  hafTde  meg  alle  saa  kierre, 
thi  vilide  meg  icke  slidde: 

myn  styffmuoder  ihett  saa  saare  fortred, 
att  ieg  haffde  skieeben  saa  blidde. 

7.  Hun  senndde  denom  daa  eftthter  meg  saa  ner, 
ieg  kunde  icke  fraa  denom  fly: 

saa  bleff  ieg  till  en  liddenn  falck, 
ieg  flye  saa  heggtl  wed  skyy. 

8.  Mynn  kierest  hånd  thieener  y  kongens  gaard, 
hånd  er  buode  befisk  och  weenn: 

hånd  hafide  meg  y  sytt  hiarlte  kieer, 
ihett  baar  hånd  weed  sieeg  ienne. 

9.  Tthend  suend  thuog  buogenn  y  synn  haand, 
band  agiithett  thend  falck  att  skiude: 
thend  falck  hafide  hanom  y  hiariett  kieer, 
hun  wilde  icke  for  ham  fly. 

10.  Thend  suend  hånd  stuod  och  suo  der-paa*, 
hanom  tegtte  ihett  werre  stuore  mienn: 
falckenn  hun  flyeff  till  rosenslund, 

saatte  sieg  paa  lilie-greenn. 

11.  Thend  suend  thuog  exenn  y  synn  haand, 
band  agihett  ihett  thre  att  fcelde: 

thaa  kaam  denn  mand,  der  skuofiuen  herde 

Ul, 
hånd  sked  seg  der  imelld. 

12.  "Huoger  du  nu  niedder  myn  fernne  skuoff 
och  leger  mynn  fiernne  edde: 

thaa  skaall  ieg  lad  skriffue  deg  den  boog, 
der  tuinge  skaal  dieg  til  dedde.^' 

13.  "Ieg  weell  icke  huogge  dynn  fernne  skuofi 
och  icke  lieegge  denn  edde: 

fanger  ieg  icke  den  lidelle  falck, 
den  sorig  tuinger  meg  til  dede." 


14.  "'Du  seett  deg  niedder  och  Ihaalle  med  meg, 
om  dw  welt  lyde  myn  rad: 

thu  fanger  icke  aff  liddenn  falck, 
vdenn  hun  fanger  thame  braadde." 

15.  Tthend  suend  skaar  braaddenn  aff  synn  brast 
heende  denn  paa  lyllie-quest : 

hun  flagerrett  med  winger  och  giordde  seg  gl^ 
saa  nedig  wild  hun  den   mieste. 

16.  Tthett  thaa  waar  den  lidene  falck, 
hun  tuog  den  taame  braadde: 

saa  bleff  hun  till  denn  skenest  iumfru, 
der  mote  paa  iordden  gaa. 

17.  lumfruenn  stuod  vndder  lyende-greenn 
y  silcke-sercke  red: 

denn  suend  hånd  thuog  hinder  y  sinn  ari 
hun  klagett  hanom  aff  sinn  ned. 


18.  Hannd  thuog  hyndder  leestellig  y  synn  a 
hånd  myndditt  hynd  for  synn  mund: 
"Loffuett  were  Gud-faader  y  Hieemerri 
the^^  thu  est  karsk  och  sund!" 

19.  Hun  stuod  vndder  lindde-greenn, 
sluo  vd  synn  fuoffre  haard: 
hyndis  syuff  meer  kaam  gangendis  dei 
som  ferre  wor  vlleff  hind  graa. 

20.  Saa  glaadde  war  alle  hyndis  meerr, 
ihy  suo  denn  wene  mee: 
"Y  thacker  hanom  alder-kereste  myn  « 
band  haffuer  oss  frellst  aff  ned." 

21.  "I  loffuer  meg,  staallltenn  iumfru, 
y  giffuer  meg  tro  med  haanod: 
om  y  well  meg  nu  felge 
hiem  till  mynn  eggen  land." 

22.  "I  haffuer  thack,  allder-kereste  mynn 
alt  for  edders  wilde  braad: 
alle  dy  dage,  ieg  leffue  maa, 
ieg  well  eder  rett  alldrig  forladde." 


23.    Tthack  haffue  fuorenn  vngersuend, 
band  haffuer  forwondden  all  synn  hai 
band  suoffuer  nu  saa  gladelig 
Tor-indden  den  iumfrus  arum. 
Matte  ieg  enn  med  thi  aller-wenesle  facm^e. 


um: 


Jomfruen  i  Fugleham. 


461 


B. 


e  siokbolmske  Hdskr.,  Nr.  d7.  b.  Dorothea 
r.,  Nr.  80.  c.  Tegners  Hdskr.,  Nr.  70. 
Kasses  Hdskr.,  Nr.  79.     e.    Syv,  Nr.  67.) 


ader  hånd  red  sig  op  att  laad, 

acter  sig  en  iomfru  at  bede: 

and  en  saa  leed  en  throl, 

luer  sanden  at  dalie. 

g  en  med  di  aUenrenisle  att  fange. 

érste  natt,  di  samen  soff, 
ir  hun  min  moder  blid: 
nden  natt,  der  eptter  komb, 
ir  hun  min  stebmoder  saa  strid. 

id  offuer  min  faders  boerd, 

gte  med  roser  oeh  lillier: 

omb  min  stebmoder  gangendis  ind, 

ar  icbe  med  hindis  willie. 

id  ofTuer  min  faders  boerd, 
gte  med  racke  och  finde: 

omb  min  stebmoder  jgangindis  ind, 

> 

ar  iche  med  hindis  minde. 

skabte  mig  til!  en  liden  hind, 
(lig  i  skouflfuen  lefTue: 
line  siuff  meer  i  ulffue-lige, 
»ad,  di  skulle  migh  riffue. 

siuff  meer  haffde  mig  saa  kier. 
Ile  mig  icke  riffue: 
»rtred  min  stebmoder  strid, 
gh  haffde  skeuen  saa  blid. 

estermand  thiener  i  kongens  gaard, 
er  en  rider  saa  skiann: 
sarger  for  mig  baade  dagh  och  natl, 
origh  bær  band  udi  lann. 

'estemand  thiener  i  kongens  gaard, 
reden  kand  hånd  icke  nyde: 
rar  hans  mue,  selff  war  band  frue, 
liureo  kand  band  well  skyde. 

3rm  tbogfa  hunden  i  hani»d, 
lind  red  band  saa  ner: 
lind  wilde  iche  for  hunden  fly, 
en  haffde  rideren  kier. 


10.  Di  hunde  thrad  den  hind  saa  nær, 
att  hinden  maatte  saa  hen  fly: 
hun  skabte  sig  thil  saa  liden  en  fuel, 
hun  flaig  saa  haytt  wed  sky. 

11.  Hånd  saalte  snarenn  i  den  sti, 
som  fuglen  var  van  att  gange: 
fuglen  bleff  i  sin  ayen  saa  snette, 
hånd  kunde  hinde  iche  fange. 

12.  Neder  da  flay  den  liden  fuel, 
saatte  sig  paa  liende  green: 
her  Orm  band  stander  der  neden  fore, 
saa  saare  mone  hannd  sig  weene. 

13.  Hånd  thog  axen  i  sin  haand, 
band  achter  det  træ  at  felde: 
der  kom  den  mand,  der  skoffuen  aatte, 
och  skiad  sin  skiold  der  imelom. 

14.  "Hugger  du  neder  min  federne  skouff 
och  legger  mit  federne  ade: 
daa  skal  ieg  lade  skriffue  dig  den  breff, 
som  thuinge  skal  I  dig  thil  dade." 


15.  ''legh  will  iche  buge  ned  din  federne  skouff 
och  lege  dit  federne  ade: 

fanger  ieg  icke  aff  vilden  fugel, 
den  sorrig  tuinger  mig  til  dade." 

16.  "Set  dig  neder  och  snacke  med  mig, 
her  bliffiier  end  bedre  thil  raade:  * 
du  fanger  iche  aff  vilden  fiigel, 
foruden  hin  blodige  braade." 

17.  Hånd  skar  braden  aff  sit  brast, 
hengde  den  paa  linde-quist: 

hun  skagede  sine  winger,  giorde  sig  saa  glad. 
fuld  und  er  braden  at  miste. 

18.  Der  hun  haffde  edt  den  thamme  brad, 
som  Gud  gaff  hinde  thill  raade: 

saa  bleff  hun  thill  den  skianniste  iomfru, 
som  stande  maatte  paa  iorde. 

19.  lomfruen  stander  under  linde-green, 
i  silcke-sercke  raed: 

her  Orm  stander  der  anden  hoess, 
di  klager  huer-andre  dieris  maed. 

n 


\62 


Joinfrueii  i  Fuglehain. 


20.  lomfruen  under  linden  stoed 
med  udslagen   haar: 

hindis  siufT  mer  komb  gangendis  did, 
som  fer  war  ulfTue  gra. 

21.  "HafTuer  i  Ihack,  hin  rige  her  Ormb, 
i  haffuer  migh  lest  aff  harm: 

i  skall  aldrig  sefTnen  sofTue, 
uden  i  min  huide  arm. 

22.  HafTuer  i  thach,  hin  rige  her  Ormb, 
i  haffuer  mig  lest  aff  quide: 

i  skall  aldrig  seffnen  soffue, 
uden  wed  min  huide  side. 


^    23.    Thack  haffuer  hin  rige  her  Ormb, 
saa  vell  holdt  hånd  sin  thron:    ' 
maanedtz-dag,  der  efUer  kom, 
loed  hånd  sedt  brellup  bou. 

24.    Nu  haffuer  den  slollte  iomfru 
foruondenn  all  sinn  harum: 
saa  haffuer  och  hinn  irange  her  Ormb, 
di  soffuer  i  huer-*anden  deris  arum. 
Saa  maatte  ieg  en  aff  di  aller-weniste  fannf 


C. 


(Svanings  Haandskrift,  I,  Bl.  198.) 


1.  leg  ved  vel,  huor  en  skoff  hun  stander, 
hun  star  for  uden  unnder  fyouerd: 

der  groer  inde  de  feerste  tre, 
som  nogen  mandt  haffuer  hert. 
Saa  winder  en  suendt  sin  iomfru. 

2.  Ther  groer  innde  de  feerste  tre, 
som  mandt  kalier  sylly  och  lynnde: 
der  spiller  iinde  dy  erlige  dyer, 
som  mandt  kalder  hiorte  och  hinder. 

3.  Ther  spiller  inde  bode  hiorte  oc  hinde 
oc  andre  dyr  saa  skyene: 

der  syennger  saa  lydell  enn  nachtegall 
udy.en  lynd  saa  grenn. 

4.  Thet  spurde  Nielaus  Erlandssen, 
det  skouffnenn  er  woren  ledc^. 

hånd  lader  synn  ganger  medt  det  rede  guldt 

skoo, 
oc  dyd  ryder  handt  at  bede. 

5.  Didt  redt  Nelus  Erlanndssen, 
saa  sore  daa  mon  hannd  lange: 
ther  war  hånd  i  dage  tre, 

hånd  kunde  icke  fogelenn  fannge. 


6.    Saa  sette  hanndt  snarenn  paa  alle  de 
som  foglenn  war  wonnde  alt  were: 
den  fogeli  bleff  y  sin  egen  snar, 
hånd  molte  hinde  dog  ombere. 


7.    Hånd  sette  snarenn  paa  alle  dy  stye 
som  foglen  war  vonn  att  gange: 
den  fogeli  war  y  synn  egen  sa  snar 
hånd  kunde  hinde  icke  fange. 


8.  Hånd  tog  exen  y  sin  band, 
hånd  wilde  dett  tre  neder  felde: 

der  kam  den  mandt,  der  skouffuen     oC 
hånd  skyed  synn  skaff  imellem. 

9.  ''Huger  thu  neder  min  ferne  skouffu^ 
oc  gier  du  mig  den  welde: 

ieg  loffuer  dig,  Nelus  Erlandssen, 
saa  dyer  skalt  du  det  gielde." 

10.  Thet  Iha  melte  den  skiene  iomfru, 
hun  stod  paa  hegen  Ihinnde: 
"Ungcr-suendt,  vilthu  lyde  mit  radt , 
da  skallhu  foglen  wynnde. 

11.  Her  du,  foueren  unger-suéndt, 
och  vilt  du  lyde  mil  raadt: 

du  foer  icke  aff  willen  fugell, 
uden  du  haffuer  tamen  bradt." 


Jomfruen  i  Fugleham. 


463 


[  skor  bradenii  aff  synn  bresl, 

hennde  det  paa  lynde-quisl: 
lageret  medt  sin  winger,  hun  lod  vel  om, 

ont  war  braden  at  miste. 

daa  war  den  lydeli  nachtegali, 
fick  detl  blodige  brad: 
)le(rue  hun  til  skieniste  iomfru, 
notle  paa  iorden  gaa. 

uen  under  lynnden  stod 
cky-sercke  hindt  rede: 
en  tog  hinde  udr  sin  arm, 
laget  huer-andre  thieris  nedt. 

ren  tog  hinde  i  sin  arm, 
t  hinde  wed  huiden  kindl: 
mig,  aller-kieriste  myn, 
I  wolde  sorig  din?" 


16.  "leg  saed  ofTuer  min  faders  bordt, 
ieg  lechte  medt  roser  och  lylyer: 

min  stemoder  kam  der  gangendis  fram, 
det  war  icke  medt  hinders  minde.' 

17.  Saa  skabte  hun  mig  til  enn  lidell  nachlegall, 
badt  mig  adt  skoufTuen  flige: 

min  7  mer  y  ulffue-lige, 
badt,  dy  skulde  foglen  riffue." 

18.  lomffruen  under  lynnden  stodt, 
slog  ud  sytt  fouere  hoer: 

der  kam  lebyndis  hinders  Ihieniste-meee, 
y  ulffue-lige  de  war. 

19.  Nu  haffuer  Nelaus  Eriandssen 
foruonden  bod  angest  och  harem: 
nu  soffuer  band  sa  gladelig 

udi  den  iomfru  hinders  aarm. 
Sa  vinder  en  suendl  sin  iomfru. 


D. 


Jalena  Barnewitz'  Haandskrifl,  Nr.  83.) 


edelig  daa  vaare  de  kongens  bern, 
de  vaar  iche  uden  thre: 
illige  daa  fich  di  stiffmoder, 
bleff  denum  al  for  strye. 
ider  den  suend  sin  iomfrue. 

>e  skaffte  hun  thili  hiorle  och  hinde, 
deQpm  lebe  for  racker  och  toff: 
skaffte  mig  thill  saa  liden  en  due, 
mig  hente  min  fede  y  skoflue. 

raar  Nellus  Erlandtzen, 
dyren  vaar  vont  at  bede: 

lader  sin  ganger   med  rede  guld  sko, 

rider  y  lunden  at  lede. 

sate  snaren  op  thill  det  tre, 
dyret  vaar  vant  at  gange. 

sad  der  y  dage,   band  sad  der  y  tho, 
le  kund  hånd  iche  fange. 


5.  Iland  sad  der  y  dage,  hånd  sad  der  y  tho 
allt  med  saa  megen  liste: 

och  der  saa  band  den  liden  due, 
fley  hey[t]  i  linde-quist. 

6.  Hånd  kaste  sin  aye  op  til  det  thre, 
band  acthit  threit  at  felde: 

der  komer  den  suend,  der  skoffuen  aatte, 
band  holder  sin  skiold  der  y-mellom. 

7.  "Lader  du  buge  min  ferne  skouff, 
och  gierer  du  mig  den  vold: 
saamcnd  vedt,  Nelaus  Erlandtzen,  . 
du  skaldt  det  saa  dyre  und-gilde." 

8.  "Du  lad  mig  buge  det  enlige  tre, 
^  du  lad  mig  haffue  den  mede: 

fanger  ieg  iche  den  liden  fuU, 
dend  sorig  tuinger  mig  til  dede." 

9.  "Har  du,  Nelaus  Erlandtzen, 
ieg  kiender  dig  guod  raadt: 
du  fanger  iche  aff  vilden  full, 
uden  du  henger  for  den  en  brad." 

11* 


464 


Jomfruen  i  Fugleham. 


10.  Hånd  skar  braaden  aff  hans  bryst, 
hånd  hengde  den  paa  linde-quist, 
braden  reste,  och  brestet  dit  suedt, 
saa  und  vaar  foulen  at  miste. 

11.  Braden  dend  reste,  och  brystet  det  suedt, 
saa  undt  vaar  foullen  at  miste: 

hun  sk  eget  alt  med  hindis  vinger, 
hun  viste  iche  mandens  lisL 


12.  Det  [daa]  vaar  den  liden  fooll, 
hun  fley  paa  buidene  sand: 

hun  bleff  thil  saa  skien  en  iomffrue, 
hun  ganger  den  rider  til  bande. 

13.  Nu  haffuer  Nelaus  Erlandtzan 
forvundet  all  sin  quide: 

nu  soffuer  band  saa  gladelig 
alt  hos  den  skiene  iomflfrues  side. 
Sel  v[inder]  d[en]  s[uend]  s[in]   i[oinfl^ 


E. 

(Vedel,  U,  Nr  10.) 


MAa  vel  skee  at  vore  gamle  Danske  Poeter  baflue  villet  forslaa  noget  andet  vnder  dis^^ 
skabninger,  som  her  oc  anden  steds  omtales,  Saa  at  Kiærlighed   vindis  oc  bædis  ved  Riærligl^ 
ingen   er   saa   foruilt   oc   foruend   met  Sind   oc   Hierte   fra   en   anden,   at  den  staar  jo  til  met^ 
omuendis. 


1.  lEg  tog  exen  paa  min  Bag, 
ieg  vilde  det  Træ  nedfelde: 

der  kom  den  Suend,  som  Skoffuen  aatte, 
hånd  stack  sit  Skafft  imellem. 
Saa  vinder  den  Suend  sin  lomfru. 

2.  "Hugger  du  ned  min  Fæderne  SkofT, 
oc  gierer  du  mig  den  vold: 

Falder  det  Træ,  oc  herer  ieg  det, 
saa  dyre  skalt  du  det  vndgielde." 

3.  "Du  lad  mig  hugge  dette  eniste  Træ, 
oc  gier  mig  ingen  mede: 

Fanger  ieg  icke  aff  vilden  Ful, 
ieg  serger  mig  selff  til  dede." 

4.  "Her  du,  fauren  yske  Suend, 
oc  vil  du  lyde  mil  Raad: 

Du  fanger  icke  aff  denne  Ful, 
vden  du  haffuer  tammen  Braad." 


5.  Hånd  skar  Braden  aff  sit  Bryst, 
hengde  den  paa  LiAde  Quiste: 
Brystet  suedle,  oc  Braden  sprack, 
fuld  onder  vaar  Fulen  at  miste. 

6.  Ned  fley  fauren  liden  Ful, 
met  sine  Vinger  hun  ryste: 

Hun  loe  der  til,  [s]om  hun  forstoed, 
huad  Manden^  brugte  for  liste. 

7.  Hun  hacked,  hun  pickede  io  saa  fast, 
den  Brad  saa  vel  monne  smage: 

lo  lengcr,  io  mere  hun  aad  der  aff, 
dis9  bedre  det  monne  behage. 

8.  Neder  fley  fauren  liden  Ful, 
satte  sig  paa  huiden  Sand: 

Hun  bleff  til  den  skeniste  lomfru, 
hun  gick  den  vnger  Suend  til  Haaod. 
Saa  vinder  den  Suend  sin  lomfru. 


Jomfruen  i  Fugleham. 


4  65 


P. 

nna  Urops  Haandskrift,  Nr.  68.) 


fader  hannd  reed  sig  op  alt  lannd, 
sig  enn  rosse  att  bede: 
mnd  fannt  paa  saa  leed  en  wiff^ 
loch  monne  ieg  thett  kiebe. 
d  ieg  med  de  wennesle  fringe. 

første  nalt,  de  sammenn  souff, 
bunn  mig  moder  binn  blide: 
innden  natt,  ter  effte/  kom, 
lunn  mig  stifT-moder  binn  stride. 

d  mig  offiier  minn  faders  bordtt, 
i;tte  med  rocker  och  fiinnde: 
)m  gangenn  min  steffmoder  striid, 
lecke  ville  bunn  forwennde. 

>rtred  minn  stiffmoder  stridtt, 
iorde  minn  lecke  saa  blid: 
skaffle  mig  til!  saa  skarptt  itt  suerd, 
bad  mig  farre  saa  wiide. 

skafite  mig  till  saa  skarptt  itt  suerd, 
bad  mig  fare  enn  uferdtt: 
dder  och  suenne  de  haffde  mig  kier, 
ebre  waar  ieg  well  wertt. 

agenn  bengede  ieg  boss  ridderens  side« 
ngde  denn  berre  saa  neer: 
ittenn  laa  ieg  under  ridderens  boffuelt, 
nnd  baffde  mig  saa  kier. 

»rtred  min  steffmoder  strid, 

iorde  min  lacke  saa  blid: 

skafde  mig  thill  saa  liidenn  en  saxs, 

bad  mig  fare  saa  wiide.* 

igenn  waar  ieg  i  iomlTruwens  haan#d, 
ar  ded  buide  liine: 
ittenn  soff  ieg  i  iomfruwens  biirdt, 
ndes  forgyltte  skriinne. 

^rtrad  minn  steffmoder  stridtt, 
iorde  minn  lecke  saa  blid: 
skaffte   mig   tbill  saa  lidenn  enn  bindt, 
bad  mig  fare  saa  wiide. 


10.  Hunn  skafite  mig  till  saa  lidenn  enn  binnd, 
bunn  bad  mig  fare  saa  wiide: 

ocb  min  syff  meer  till  ulffue  binn  graa, 
bun  bad,  de  skulle  mig  slide. 

11.  Minn  7  roer  waar  mig  saa  guod, 
de  wille  mig  icke  slide: 

och  ded  fortred  min  steffmoder  strid, 
Gud  giorde  min  lycke  saa  blidt 

12.  Her  Hinndrick  hannd  tienner  i  kongenns  gaard, 
hannd  er  enn  ridder  saa  skenn: 

hannd  sarger  for  mig  baade  dag  ocb  natt, 
tenn  sorrig  ber  hannd  udi  lenn. 

13.  Her  Hinndrick  tager  buenn  udi  sinn  haannd, 
aff  lengsell  udi  skougenn  monne  gannge: 
ter  kom  spillennd  saa  lidenn  en  hinnd. 
Gud  unde  bannom  tennd  att  fange. 

14.  Ter  komb  spillinnd  saa  lidenn  enn  hinnd 
for  ridderens  sadelbuffue: 

hunn  skied  aff  sig  sinn  hinde-hamb, 
hunn  bleff  saa  skann  enn  iomffruw. 

# 

15.  Hannd  tog  hinnde  listelige  i  sinn  armb, 
kaldett  hinnder  sinn  biarttenns-kierre: 
"Loffuett  vere  Gud-fader  i  Himmerige, 
ieg  haffuer  eder  funndett  berre! 

16.  I  haffuer  her  inngenn  tiernne, 
och  ieg  haffuer  ingen  drenng: 
bryder  wii  neder  de  linde-lauff, 
wii  reeder  vorres  brude-seng." 

17.  Ted  daa  waar  denn  skanne  iomfruw, 
sette  sig  i  senngen  ned: 

och  ded  waar  her  Hindrick, 
saa  sadeligenn  saff  der-wed. 

18.  Saa   saare   daa.gred  denn  skanne  iomffruw, 
for  hannd  saffnenn  fick: 

ennd  graad  bunn  balffue  meerre^ 
ter  bunn  y  binnde-hamme  gick. 
Motte  ieg  enn  med  de  wenneste  fange. 


166 


Jomfruen  i  Fugleham. 


A»  y.  i^  L.  1.  leelt,  er  laaaske  ikke  en  Form, 
meti  en  Skrivf.  for  lidelt;  b:  liden.  L,  4. 
anddenn  iumfrw.  b:  Ullic-wandt. 
y.  3,  I/.  1.  hyffue,  a:  hyffne. 
V.  5,  L,  1.  skuob,  b:  skabet.  L,  1.  hinnd, 
a:  liend;  b:  hind.  L.  2.  skuofluenn,  a: 
skuoffnenn. 

V.  7,  I/.  2.  b:  hun  kunde  iche  bie. 
y.   12,  L,  1.  fernne,   b:   federne    {ligesaa 
i  n.  /*.   oy  t  ».    y.). 

y.  13,  L.  2.  b:  iche  ligge  din  federne  ede. 
y.  14,  2^.  4.  b:  om  du  haffuer  rammet  hind 
brad  (^miaforstaaet). 

y.  15,  L,  2.  lylHe,  i  a  stod  ferst:  lieende, 
men  i^e^  er  atrax  blevet  overstreget,  og 
lyllie  skrevet  i  selve  lAnien,  L,  3.  flager- 
rett,  a:  flgerrett;  b:  flaget.  Z/.  3.  giordde^ 
b:  gierde.  L,  4.  nådig,  b:  nede. 
y.   16,  L.  4.  mote,  a  maaske:  mate. 

H«  Omkvædet  staar  i  Texten  ved  iste  og 
sidste  y. ,  som  a  Aar  </e/  paa  disse  to 
Steder,;  ved  de  andre  V.  har  a:  Maatte 
ieg  en  med  di  ailer-[weniste  [el.  skieniste] 
fange;  bc  ved  ferste  Vers:  Maate  ieg 
en  med  di  venniste  at  vinde;  ved  sidste: 
Kunde  ieg  en  med  di  wenniste  at  fange; 
b  desuden  een,  f  to  Gange:  Maat  [c: 
Maatte]  ieg  en  med  di  venniste  vinde;  d 
(to  Gange) :  Maatte  ieg  den  aller-venest  iange. 
y.  i,  L.  2.  gilie  for  "bede"  vilde  give 
Rim,  L,  3.  bc:  och  feste  hånd  sig  saa 
und  en  trold;  d:  och  fandt  hånd  paa  saa 
ond  en  throld.  L.  4.  iche,  bed;  a:  saa 
ilde.  L,  4.  sanden,  d  (bc:  sandhed);  a: 
saadant. 

y.  2,  Z/.  4.  stebmoder,  skrives  i  d  stib- 
moder,  slemoder.  L.  4.  strid,  bed;  a: 
stride. 

y.  3  o^  4  staa  i  omvendt   Orden  i  d. 
y.  4,  L.  2.  racke   och  finde,  a:  racke  och 
hinde;  bf:  rocher  [c:  racher]  och  tiner;  d: 
recker  och  Gnder. 
.      y.  5,  L.  2-3.    Saal  bed   (d  i  L.  2:   udi 
/.  i  og  løbbe  /.  lefTue;  fattes  och  t  Z/.  3);  a: 

hun  bad,  ieg  skulle  lebe  giennemb  skoffue; 

och  mette  mig  siufT  meer  i  ulfTuc-lige. 
y.  6,  />.  3.   fortred,   bed;  a:  da  spurde. 
/>.  4.  b  e :   at   lechen   var  mig  saa  blid ;   d : 
for  ieg  hafTde  leckenn  saa  slefTue. 


B.     y.  7^  L.  i.  For  Min  festermand  Aer 
Z/.   1.    af  n,   y.  have   bed:    Her   O. 
(b  e   skrive   Navnet :    Ormb    el.    Orm 
Ørenn,  Øren,  Ørnn,  Ørn). 

V.  8,  L.  1.  thiener  i,  be:  rider  aff.  L 
lyde  i  bed:  och  [d:  saa]  rider  band 
til!  [d:  i]  roesens -lund,  hånd  achtei 
diur  at  bede  [d:  der  dyr  adt  skyde]. 
Ægtheden  af  a'«  hæsemaade  kunde 
vel  være  nogen   Tvivl. 

-  y.  9,  L.  1.  bed:  Her  O.  satte  bc 
[e:  buen;  d:  den  bue]  for  sitt  [d:  sin] 
L.  3.  hunden,  be:  hannem. 

y.  10,  L.  2.  hinden,  bed;  a:  hunde 

y.  11,  L.  i.   i  den  sti,  be:  for  den 
d:   paa   den  steen.     L.  2.   var  van,  I 
a:  pleiet.     L.  3.  be:   daa  blcff  hun  i 
saa  snar;  d:  den  fogell  hun  bleff  i  garn 
snerdt  (misfot/staaet). 

y.  12,  L.  1.  Neder  da  fley  den,  be« 
Hun  skabte  sig  till  en.     L.  3.  stander, 
a:  stode.     L.  3.  fore,  d  b  e;  a:  for. 
saare,  dbe;  a:  sergelig. 

.  y.  13,  L.  1.  Hånd,  bed:  Her  O. 
Saal.  bc  (c:  "achtet")  (d:  hånd  acUei 
three  neder  falde);  a:  och  thrett  saa  < 
hånd  felde.  L.  3.  aatte,  eb;  a:  e} 
d:  hore  Ihili.  L.  4.  Saal.  ad  (d:  i 
/.  och) ;  b  c:  hånd  stach  sig  der  imeilei 

y.  14.  d  har  en  ganske  anden  Læsem* 

(jfr.  C,  9;  •,  7;  E,  2): 

Hui  hogger  du  needcr  vor  federne  si 
som  oss  ere  icke  skifll  imellum: 
saa  mennd  wced,  unge  here  Øren, 
ded  skal  du  saa  ilde  gielde. 

L.  1.  neder,  bc;  a:  i.  L.  1.  min,  c; 
mitt.  L.  2.  legger,  eb;  a:  lege.  1 
lade  skriffue  dig,  be;  a:  skriflue. 

y.  15,  Z/.  2.  d:  och  icke  din  ferne  [ 
saa  i  forr,  h.\  edde.  />.  3.  aff  vilder 
abc:  den  liden.  h.  4.  den  sorrig  lii 
mig,  bed;  a:  ieg  sorger  mig  selff. 

-  y.  16,  L.  1.  bed:  [Och  sider  du  [d 
sedder  nu]  neder  och  snacher  med 
h.  2.  end  bedre  ebd;  a:  fuld  gott 

afl"  vilden,  d;  be:  afl"  den  liden  [c:  i 
a:  den  liden.  L.  4.  Soul.  bc;  a:  / 
bl.  brade ;  d :  forend  du  hafluer  blodige  br. 


Jomfruen  i  Fugleham. 


167 


V.  17,  L.  2.  linde,  bed;  a:  liden.  L.  3-4. 
bed:  [den  fugel  [d:  och  foglen]  bleff  glad 
och  skaget  [d:  slog]  sine  vinge,  [och,  d] 
fcraden  ville  hun  iche  miste  [d:  meste]. 

"V.  18,  L.  3-4.  den  ...  iorde,  htå  [d: 
lorden];  a:  en  iomfru,  den  skieniste  paa 
lorden  kunde  gannge. 

V.   19.  ht: 

lomfru  [-en,  c]  staar  under  linden  gren 
i  silche-serch  hin  huide: 
her  Ormb  hånd   stander  der  anden  huus, 
di  kierre  huer-andre  dierris  quide. 

L.  1.  stander  under  linde-green,  d;  a:  under 

linden  stoed.      L,  2.   sercke,   d;  a:  serch. 

L,  3.  anden  hoess,  d;  a:  neden  for.  L.  4. 
klager,  d:  klafliied. 

V.  20,  fattes  i  htd.  {Jfr,  A,  19;  C,  18.) 

V.  21,.  I/.  1.  hin,  bed;  a:  min. 

V.   23,  fatter  -t  a;  d   er  fulgt  i   Texten, 

V.  24,  fattes  i  abc.  (Jfr.  A,  23;  C,  19;    | 
•,   13.) 


1,  e  (a:  Syv,  Nr.  57): 
Kl  SttvM^der^  Sielden  g«der. 

Itfin  fader  reed  sig  op  paa  land, 
^ilde  Ul  en  lomfru  bejle: 
Tmsie  hånd  sig  saa  arg  en  trold, 
Det  duer  ej  sanden  at  delge. 
^««He  jeg  en  med  de  venneste  fange. 

Oen  fersie  nal,  de  sammensov', 
Hun  var  min  moder  saa  blid: 
'^end  anden  nat,  der  efter  kom, 
'VuD  blev  min  stivmoder  striid. 

^^g  sad  ved  min  faders  bord 
^^  legle  med  rakke  og  mynde: 
^l^iD  stivmoder  kom  mig  gangend*  imod, 
^UD  giorde  mine  kor  saa  tynde. 

^un  skabte  mig  til  en  liden  hind, 
^ad  mig  ad  skoven  lobe: 
^ine  syv  meer  i  ulve-lige, 
Had  han,  de  skulde  mig  rive. 


Hine  syv. meer  havde  mig  saa  kier. 
De  vilde  mig  ikke  rive: 
Del  fortred  min  stivmoder. 
At  lykken  ej  verre  vilde  blive. 


6.  Her  Orm  hånd  tiener  i  Kongens  gaard. 
Hånd  var  en  Ridder  saa  skien: 

Hånd  sorger  for  lomfnien  dag  og  nat, 
Dend  sorg  bær  band  i  len. 

7.  Her  Orm  liand  reed  aff  Kongens  gaafd^ 
Og  freden  kunde  hånd  ej  nyde: 

Reed  band  sig  til  rosens  lund. 
Hånd  agted  der  dyvr  at  bede. 

8.  Her  Orm  sælte  buen  for  sit  knæ. 
Hånd  reed  den  hind  saa  nær: 
Hinden  vild*  ikke  for  hundene. fly. 
For  hun  havde  Ridderen  kier. 

9.  De  hunde  de  traadde  den  hind  saa  nær, 
Saa  liiiiden  maatte  da  fly: 

Hun  skabte  sig  til  en  liden  fugl 
Og  flej  saa  hejt  i  sky. 

10.  Band  satte  snaren  paa  den  sti. 
Som  hinden  var  van  al  gange: 

Da  blev  hun  for  hans  ejne  saa  snar, 
Hånd  knnd'  ej  fuglen  fange. 

11.  Ned  da  flej  den  liden  fbgl. 
Satte  sig  paa  linde-green: 

Her  Orm  band  stander  der  neden  for,- 
Saa  saare  mon  band  sig  vene. 

12.  Ned  flej  favren  liden  fugl. 

Den  braad  mon  hende  vel  smage. 
Som  Her  Orm  skar  udaf  sit  bryst, 
Den  monne  saa  vel  behage. 

13.  Derefter  favren  liden  fugl 
Satte  sig  paa  hviden  sand: 

Hun  blev  til  saa  skien  en  lomfru, 
Som  var  udi  det  land. 

14.  lomfruen  staar  under  lindegreen, 
Hun  var  nu  lost  af  mede: 

*  Her  Orm  band  stander  saa  nær  derhos , 
De  kære  hver  andre  deres  ned. 

15.  "1  have  lak,  hin  rige  Her  Orm, 
1  haver  mig  lest  af  kvide: 

I  skal  aldrig  sevnen  sove. 
Foruden  hos  min  side." 

16.  Tak  saa  have  hin  rige  Her  Orm, 
Saa  vel  holdt  band  sin  tro: 
Maanetsdag  derefter  kom , 

Lod  band  sit  bryllup  bo. 
Saa  vinder  den  svend  sin  lomfru. 

•Eller: 
Maatte  jeg  en  af  de  venneste  fange. 


168 


Jomfruen  i  Fugleham. 


Cé     y.  4,  I/.  4.  bede,  Hdskr,:  lede. 

V.  10,  L,  4.  foglen,  Hdskr,:  folgen. 

V.  13,  L,  3.    skieDiste,  Hdskr.:   skioniste. 

y.  19,  L,   1.  baffuer,  Hdskr,:  leffuer. 

D«     y.  1,  2^.   1.   kongens  bern,   Hdskr.:   kon- 
gers born. 

y.  2,  I/.  2.  racker,  Hdskr.:  slacker. 
y.  3,  L.  4.  rider,^  Hdskr. :  vider. 

-       y.  6,  Z/.  2.  aclhit,   Hdskr.:   althit.      L.  3. 
aatle,  Hdskr.:  achte. 

y.  8,  L.  2.  haflue  den  mede,  Hdskr. :  haflne 
din  mee. 

y.  9,  L.  4.  henger  for  den  en  brad,  Hdskr. : 
"henger  Or  denem  Jeren  Brad";  Åer,  som 
paa  Jlere  Steder  i  denne  Afskr. ,  er  det 
kjendeligt ,  at  Fejlen  ligger  i  en  urigtig 
Læsning    af  Worskriften:    "Or"    kftn    da 


være  læst  Jejl  f.   For,  denem  f. 

Jeren  /.  Jenn. 

y.  10,  Z/.  3.   reste  ...   brestet 

Hdskr. :  keste  . . :  brostet  . . .  sun< 

und  . . ,  foulen ,   Hdskr. :   "ved  . . 

V.   11,  L.  2.  undt,  Hdskr.:  "vedl 

skeget,  Hdskr. :  "shegue". 

y.  13,  L.  2.  forvundet,  Hdskr.: 

Overskrift :  Saa  vinder  den  Suend  f 

y.  2,  L.  4.  stride,  —  stifTue,  so 
her  har,  er  vistnok  en  Skriv  fej 
y.  5,  L.  4.  ehre,  Hdskr.  har  no 
V.  8,  L.  1 .  iomffruwens,  Hdskr. , 
wenn.  L.  4.  skriinne,  Hdskr. 
"schrijenn"  {mett  i  L.  2:  Hine). 
y.  9,  L.  2.  Gud,  Hdskr.  her:  hi 


S7. 


Nattergalen. 


D 


enne  Vise  er  forhen,  efter  nogle  af  de  ogsaa  her  benyttede  Kilder  (abc e), 
Abr.  (Nr.  39),  bearbejdet  af  Øhlenschl.  (Folkev.  S.  104)  og  af  Grundtvig  (Kæmpev. 
Den  kan  vel  i  Henseende  til  sit  Æmne  betragtes  som  en  Variation  af  den  nærmest  foi 
(se  navnlig  dennes  Opskr.  €),  men  maa  dog,  allerede  paa  Grund  af  sin  særegne  Sagr 
uden  Hensyn  til  sin  helt  forskjelllge  Karakter  og  sin  formodede  nyere  Oprindelse,  erkj 
en  egen,  fra  hin  forskjelllg  Vise.  Med  vor  Nr.  56  har  den  vel  det  tilfælles,  at  det  ogs; 
en  i  Fugleham  omskabt  Jomfru,  der  skal  forloses,  men  den  hele  Ulvehistorie  har  den 
med  vor  Nr.  55,  kun  at  hvad  der  er  Midtpunkt,  her  er  skudt  til  Siden.  1  vor  Nr.  a 
den  spæde  Broder,  der  ved  sit  uskyldige  Blod  forløser  Søsteren;  i  vor  Nr.  56  er  d 
manden,  der,  vel  paa  en  hel  anden  Maade,  men  dog  ogsaa  med  sit  Blod,  forløser  sin 
her  er  det  nok  atter  Broderen  (thi  "Systerdatter"  i  V.  25  antager  jeg  for  en  For 
af  Syster),  der,  efter  selv  at  være  frelst  af  Fortryllelsen,  frelser  sin  Søster.  For  sig 
denne  Vise  da,  foruden  sin  rige  Lyrik  og  sit  "Egypte  Land",  der  giver  den  et  underlig 
Udseende,  endnu  Forlosniugsmaaden ,  der  er  sammensat  af  to  Motiver:  dels,  at  den  I 
saares  tilblods;  dels,  at  Befrieren  holder  hende  fast,  trods  alle  hendes  pludselige  Forv 
Dette  sidste  Træk  gjeniinde  vi  i  en  skotsk  Folkevise  (Herd,  1,  S.  159;  Johnson's  Museum 
Scott,  II,  S.  191 ;  jfr.  Motherwell,  S.  XXI— XXII),  hvor  den  trofaste  og  uforfærdede  Mø  ] 
Maade  gjenvinder  sin  Elsker  Tamlane  af  Elvefolkenes  JMagt ;  og  det  er  ikke  heller  gan: 
hvad  der  i  Odysseéns  4de  Sang  fortælles  om  Froteus.    Saavidt  om  Visens  indre  Forhol 


170  Nalfergalen. 

i  Danmark  eller  Sverig.*)  Det  sydlige  Digt,  der  kommer  nærmest  overens  med  den  si( 
nævnte  Del  af  vor  Vise,  er  folgende  nederlandske  (Uhland,  Nr.  17,  B.  Willems,  Nr.  LXIV^ 
efter  en  trykt  Saml.  af  1544): 

1.  Dåer  slael   een  cloosler  in  ooslenrijc,     het  is  so  wel  ghecieret 
met  Silver  ende  rooden  goul,     met  grauwen  sleen  doormoereL 

2.  Dåer  in  so  woont  een  joncfrou  fijn     die  mi  so  wel  bevallet, 

rijc  god,  mochl  ic  tiaer  dienaer  sijn !     ic  soudese  met  mi  voeren. 

3.  le  voerdesc  in  mijns  vaders  hof,     dåer  stået  een  groene  linde, 
dåer  op  so  singhct  die  nachtegaci,     si  singhet  so  wel  van  minnen. 

4.  Och  nachlcgale,  clein  voghelkcn,     wildi  u  tonghe  bedwinghcn? 
ic  salder  al  n  vederlin     met  goudraet  doen  bewinden. 

5.  ''Wat  vraghe  ic  nae  u  roode  gout     od  nae  u  looser  minnen? 

ic  ben  een  clein  wilt  vogbelken  stout,     gbeen  man  encan  mi  bedwinghen." 

6.  Sidi  een  clein  will  voghelken  stout,     can  u  gheen  man  bedwinghen, 
so  dwinghet  u  die  haghel,  die  coude  snee     die  loovers  vander  linden. 

7.  ''Dwinghet  mi  de  haghel«  de  coude  snee     die  loovers  vander  linden, 
als  dan  schijnl  die  sonne  schoon     so  sal  ic  weder  vruecht  beghinnen." 

8.  Doen  hi  zijn  sporen  had  aen  gedaen     hi  reet  ten  oostenwaert  inne, 
hi  sach  so  menighen  lansknccht  ståen,     in  haer  blanc  barnas  blinken. 

9.  Hi  is  een  weinich  voorl  gereden     al  over  die  groene  strate; 
so  wie  zijn  boel  nit  hebben  en  mach     die  moetse  varen  laten. 

10.  Den  ruitef  sprack  met  moede  vri,     doe  hi  zijn  bocl  moest  laten: 
"ic  wil  blijven  den  lansknecht  bi,  rijc  god,  coml  mi  te  baten!'^ 

11.  Die  ons  dit  liedeken  eerstwerf  sanc     hi  hevet  wel  ghesonghen 
met  pijpen  ende  trommelcn  gerlanc,     in  spijt  des  nijders  tonghen. 

Den  episke  Indfatning  er  her,  som  man  ser,  meget  los,  ganske  underordnet  og  fi 
kommen  forskjellig  fra  vor  Vises.  Flere  af  de  mest  Iørefaldende  Vers  i  dette  Digt  finde  vi  og 
i  en  neden ydsk  Vise  (Uhiaud,  Nr.  17,  A)  og  i  en  højtydsk  (Uhland,  Nr.  16;  Erlach,  1,  S.  2i 
Sinirock,  Nr.  87;  jfr.  Wunderh.  III,  S.  138);  men  det  er  overalt  kun  Lyrik,  kun  som  fæl 
''Stev",  indflættede  og  benyttede  i  ganske  andre  (indbyrdes  forskjellige)  Øjemed,  end  I  vor  dan 
svenske  Vise,  som  naar  vi  i  sidstnævnte  Digt  gjenfinde  vor  Vises  8de  Vers: 

Zwischen  berg  und  tiefem  tal     da  leit  ein  freie  slrasse , 

wer   Seinen    bulen  nit  haben  wiill,     der  mag  in  wol  faren  lassen. 


^)  Det  tydske  Æ  ven  tyr  om  "Jorinde  und  Joringer,  som  efter  Heinrich  Stilling's  Leben  (I,  S.  104)  er  opt 
mellem  Grimm's  "Kindermfirchen''  (Nr.  69),  har  dog  adskilligt  tilfælles  med  vort  Sagn:  Paa  et  gammelt 
i  en  ede  Skov  bode  en  Hex,  som  om  Dagen  viste  sig  i  en  Kats  eller  Natugles  Skikkelse.  Enhver  Jom 
som  kom  Slottet  paa  100  Skridt  nær,  var  i  Hexens  Magt  og  omskabtes  af  hende  til  Fugl.  Saaledes 
det  ogsaa  Jorinde:  hun  kom  Slottet  for  nær,  omskabtes  til  eji  Nattergal  og  saltes  i  et  Bur  paa  Slo 
Hendes  Fæstemand' Joringel,  som  længe  forgæves  havde  segt  at  trænge  ind  paa  Slottet,  dremte  en  Nat 
han  fandt  en  blodred  Blomst  med  en  Perle  i  Midten ,  ved  hvis  Hjælp  han  trængte  ind  til  sit  M 
Dremmen  gik  i  Opfyldelse:  niende  Dag  derefter,  fandt  han  en  red  Blomst  med  en  Dugperle  i  sit  Bæj 
den  plukkede  han,  med  den  i  sin  Haand  gik  han  ind  i  Hexens  Slot,  og  ved  at  berere  dem  med  < 
forløste  han  ikke  blot  sin  elskede,  men  allo  de  andre  Mecr.   som   havde   maattet  dele  Skæbne   med  hei 


i 


NliUergaleii. 


174 


Endelig  findes  i  en  anden  nederlandsk  Vise  "yan  drie  ghesellen  uit  RosendaeF'  (efter  samme 
Kilde  som  førstnævnte,  i  Horæ  Belgicæ,  II,  S.  139),  der  ellers  handler  om  tre  Stratenrøvere, 
a€gk  af  de  samme  Vers,  hvilke  disse  synge  i  Fængselet,  og  Udgiveren  Hoffmann  v.  Fallersleben 
!9€mærker,  at  han  selv  har  hert  disse  Vers  synge  af. Folket  i  Egnen  af  fioun.  Han  jævnferer 
fem  ogsaa  med  de  tilsvarende  svenske  hos  Afzelius,  men  veed  heller  ikke  noget  om,  at  selve 
et  episke  Stof  i  den  svenske  Vise  ^skulde  være  bekjendt  i  Tydskland  eller  Holland. 

Saaledes  er  Forholdet;  og  man  kan  nu  efter  Behag  antage:  enten,  at  ogsaa  det  episke 
idtiold  engang  har  været  hjemme  i  Holland  og  Tydskland,  og  da  har  omsluttet  og  baaret  de  lyriske 
årtier,  og  at  Visen  i  denne  sin  Helhed  har  fundet  Vej  herind,  men  at  det  episke  Indhold  da 
id  en  hist  er  sunket  i  Glemsel,  medens  de  lette  lyriske  Vers  som  Smaafugle,  hvis  Rede  er  ned- 
rudt,  have  vedblevet  at  svinge  sig  fra  Gren  til  Gren  og  overalt  fundet  Plads;  eller,  at  disse 
»maafugle  sonderfl-a  ere  flojne  herind,  hvor  de  da  have  bygget  Rede  i  den  nordiske  Stamme: 
et  i  denne  som  i  de  foregaaende  Viser  behandlede  episke  Stof.  Ud  over  denne  Dobbelthed  kan 
?g:  for  Øjeblikket  ikke  fore  dette  Spergsmaal. 


I.  Flyveblade,    efghlkliii.  Optegnelser  efter  Folko- 
munde.     n.  Abr.,  Nr.  39.) 


/Eg  ved  vel,  hvor  der  stander   el  Slot, 
I>et  er  saa  vel  beprydet 
»ned   Self  og  med  det  rede  Guld, 
oied  udhuggen  Steen  opmuret. 

i^or  inden  det  Slot  der  stander  en  Lind 
ftled  blader  deylig  og  kiene: 
Oer  udi  boede  en  Nattergal  fin, 
Som  liflig  monne  rare  sin  Tunge. 

H)er  kom  en  Riddere  ridendes  did, 
Wand  herde  dend  Nattergal  siunge: 
der  over  hånd  heylig  forundrede  sig. 
Thi  det  var  ved  midnatz-slunde. 

"Og  here  du,  liden  Nattergal, 
fc'o   Viise  jeg  beder  dig  Qvæde: 
Dine  Fiære  lader  jeg  med  Guld  beslaae, 
^in   Hals  med  Perler  beklæde." 


6.  "£sl  du  i  Verden  en  fremmed  vild  Fuul, 
og  ingen  mand  monne  dig  kiende: 

dig  tvinger  vel  Hunger,  Kuld  og  Snee, 
Som  falder  paa  Veyen  hin   brede." 

7.  "Mig  tvinger  ey  Hunger,  mig  tvinger  e^  Snee, 
Som  falder  paa  Veyen  hin  brede: 

Mig  tvinger  fast  meere  en  lenlig  Sorg, 
den  gier  mig  Angist  og  Mede. 

8.  I  mellem  Bierg  og  dyben  Dal 
Borlrinder  de  stridige  Stremme: 

Men  den,  som  haver  en  fuld  troe  Ven, 
Hånd  ganger  saa  seenl  udafT  glemme. 

9.  leg  hafde  mig  en  Kieriste  Bold, 
Een  Ridder  saa  Megtig  og  Veldig: 

min  Stiefmoder  kaste  det  hastig  omkuld. 
For  hun  det  ey  hafve  vilde. 

10.    Hun  skafte  mig  til  en  Nattergal, 
bad,  jeg  skulde  Verden  omflyfve: 
min  Broder  til  en  Ulf  saa  Graa, 
bad  ham  paa  Skoven   lebe. 


>  ■> 


leg  passer  ey  paa  din  fiære  aff  Guld, 
^^m  jeg  for  dig  skulle  bære: 
^     Verden  er  jeg  en  fremmed  vild  Fuel, 
^>g  ingen  Mand  monne  mig  kiende«^' 


li.    Slrax  foer  band  hen  i  Skove   lede, 

hun  bad  Gud,  hånd  ey  skulde  faae  Bod 
ferend  hånd  drack  hendis  Hierte-Blod, 
Syf  Aar  der  efflcr  saa  skiede. 


n2 


Nattergalen. 


t2.    En  Dag  gick  hun  saa  leslelig 
i  Rosens  Lund  spas;sere: 
Min  Broder  det  saa  og  snedelig 
•gav  neye  Agt  oppaa  hende. 

13.  Hånd  greb  hende  ved  hendis  venstre  Foed 
med  Ulfve-Rloe  hin  lede: 

Ref  ud  hendis  Hierte  og  Drack  hendis  Blod, 
igien  fick  hånd  sin  Helbrede. 

14.  End  nu  er  jeg  saa  liden  een  Fuel, 
som  flyer  i  vilden  Hede: 

saa  kommerfuld  monne  jeg  leve  min  Tid, 
Og  helst  om  Vinter-liide. 

15.  Dog  tacker  jeg  Gud,  mig  hafver  opvagt, 
at  jeg  min  Tunge  kand  rere, 

som  udi  Femten  Aar  ey  haver  talt, 
som  jeg  nu  med  Eder  monne  giere. 

16.  Men  jeg  haver  stedse  siungit  paa  Qvist 
Med  sergelig  Nattergals  Stemme: 

og  aldrig  fant  jeg  bedre  Stæd, 
End  i  de  grenncste  Lunde.'^ 

17.  ''Og  her  du,  liden  Natlergal, 
hvad  jeg  dig  monne  tilbinde: 

I  Vinter  kand  du  side  udi  mit  Bur, 
Til  Sommeren  igien  at  udflyfve." 

18.  "Haf  Tack,  skien  Ridder,  for  Til-Bud  dil, 
Det  maa  dog  icke  saa  være: 

Thi  det  forbed  Stiefmoder  min, 
Saa  lenge  som  jeg  bær  Fiære." 

19é    Den  Nattergal  stod  og  (engte  sig  om, 
Agtet  icke  paa  Ridderens  Snilde: 
Thi  greb  hånd  hende  ved  Foden  fat, 
For  Gud  det  saa  hafve  vilde. 


20.  Hånd  gick  med  hende  udi  sit  Bur^ 
Tillukte  Vindver  og  Dåre: 

Saa  blef  hun  til  saa  mange  underlig  1 
Som  mand  kunde  here  og  sperge. 

21.  Ferst  skapte  hun  sig  til  Leve  og  Biei 
Og  saa  til  andre  smaa  Orme: 
Omsider  til  en  Lind-Orm  led, 
Loed,  som  hun  Ridderen  vilde  Merde 

22.  Hånd  skar  hende  med  en  liden  Knif, 
Saa  Blod  der  efter  monne  komme: 
Paa  golfvet  strax  for  ham  monne  staa 
Een  lomfru  saa  klar  som  een  Blomm 

23.  "Nu  haver  jeg  dig  frelst  aff  din  Ned 
Og  af  din  lenlige  Qvide: 

Thi  sig  mig 'nu  din  afkom  god 
paa  Fæder  og  Mederne  side." 

24.  "Egypte  Lands  Konge  min  Fader  var 
Hans  Dronning  min  Moder  saa  bolde 
Min  Broder  var  fer  en  Ulf  saa  graa , 
som  gick  paa  de  grenncste  Volde." 

25.  "Er  Egypte  Lands  Konge  kier  Fader 
Hans  Dronning  din  Moder  med  Ære: 
Forvist  est.du  Sesterdatteren  min, 
Som  fer  Nattergal  monne  være." 

26.  Der  blef  stor  Glæde  over  ald  den  Ga 
la  over  de  gandske  Lande: 

Den  Ridder  haver  fanget  den  Natterga 
Som  i  Linden  haver  bygt  saa  lenge. 


Il  b  c  d  ere  Jire  Ldijaver  af  et  Flyveblad^  hver 
4  Blade  i  Oktav.,  de  tre  første  paa  Univ. 
Bibi. ,  den  fjerde  i  Lektor  Stephens^ 
Sciml ;  den  ældste  er  a  med  Titel'  "En 
Smuck  ny  VISE,  Om  en  Konge  Daaller, 
hvorledis  hun  af  sin  Stief-Moder,  ved  Trol- 
doms  Konst,   blef  forvandlet  til  een  Natter- 


gal, og  hvordan  hun  omsider  af  en 
derfra  blef  befriet«  Kand  siungis  m* 
Melodie  som  en  hver  best  behager. 
snit:  en  hvilende  Nymfe.]  Prentet^  i 
Dette  Tryk,  som>  er  lagt  til  Grm 
Textens  bogstav  el  i  ye  Aftryk,  er  k 
lig    noget ,    m^n    ikke    meget  ældre 


NallergAlen. 


473 


med    Titel:     "En     Smuck    VIS£    Om    En 

KoDge-Daater befriet  [saa  vidt  = 

a,  kun  skrives  Stif-Moder  for  a'«  Stief-M., 
ble?  for  blef,  en  Natterg.  /.  een  N.].  Mel: 
Som  Olger- Danske  og  Buurmand.  [Træ- 
snit: en  Gadescene  med  5  Personer,] 
Prentet  Aar  1721."  c  med  Titel  og  Træ- 
snit som  h^  kun  til  Slutning:  "Trykt  i 
dette    Aar.",    er    yngre    end    h.      d:    "En 

ganske  Nye  Viise befrieL     leg  veed 

vel  hvor  der  stander  élic.  Under  Melodie: 
Olger  Danske  og  Buurmand.  Riebenhavn, 
Trykt  hos  L.  N.  Svares  Efterleverske  i  store 
Kannikestrædet  No.  39." 
(De/  ældste  svenske  Flyveblad,  omtrent 
samtidigt  med  vort  ældste  danske,  kar 
denne  Titel:  "En  Ny  skion  Wijsa,  Om  en 
Ronungs  Dotter,  hurulunda  hon  af  sin  Slyf- 
moder  med  Truldoms  konst,  blef  forwandlat 
til  en  Nectergal,  och  hurulunda  hon  omsider 
af  en  Riddare  ther  ifrån  befriat;  Siungessom: 
Thet  ligger  ett  Slott  i  Oster-Rik  åc.     Tryckt 

o 

i   Ahr."      Jfr.  her  foran  i  Indledningen.) 
Il  i  k  1  ■  ere  Optegnelser  efter  Folkemunde , 
fra   forskjellige    Egne    af  Landet    (c    er 
indsendt    til    Nyei^p   og    Hahhek   af  Ad- 
junkt   Steenbloch     i    Frederiksborg    og 
Jinde^  paa    Univ.   Bibi,    i    Add,    add,  28. 
kv. ;     f  g  h    fra     Sjælland ,     ved     Frøken 
F,     Carlsen,     Fru     P,     Petersen     og 
Sko  I  el  ærer    Andersens    Hustru  ;    i   fra 
Fyn,    ved  Mag.  K.  F.  Wiborg;   kl  fra 
Nørrejylland,  ved  Skolelærer  M.  Nyboe 
eg   Student  N.   C.   Christensen ;    M  fra 
Send  er jy  I  land ,    ved    Hr.    J.  A.  N,    Ok- 
holm,     Elev    ved    Rødding  -  Højskole)  , 
hvilke    dels    afgive    det    direkte    Vidnes- 
byrd    om     VisetM     Yndest     hos     Folket, 
dels    det    indirekte:    om    denne     Vises    i 
Indledningen    udviklede   Forhold    til    de 
andre  med  lignende  Æmne,  i  det  de  alle 
kjendelig  stamme  fra  Flyvebladet  og  ikke 
ere  baserede  paa  nogen  af  dette  uafhæn- 
gig  Tradition.      Af  deres    Afvigelser  fra 
Flyvebladets   Text  kunne,  som  de  mærke- 
ligste,' anmærkes  følgende: 
1)    Optegnelserne   g  h  1    have    Visens    Be- 
gyndelseslinie:   Der    ligger    et    Slot    i 
Øster ig,  hvilken  Linie  er  et  Laan  fra 


V. 


V. 
V. 


V. 


V. 


den  med  samme  Indlednings  vers  be- 
gyndende Vise  om  en  uskyldig  hen- 
rettet {Nyer.  og  Rasmussen^  I,  Nr,  14), 
der  alt  findes  jtaa  dansk  i  Flyveblade 
fra  17de  Aarh, ,  og  endnu  er  meget  ^ 
udbredt  og  yndet  her  i  Landet,  m,en 
som  er  en  blot  Oversættelse  af  en 
tydsk  '''^Bdnkelsanger-Lied^'* ,  hvilken 
findes  citeret  paa  et  dansk  Flyve- 
blad af  1642  saaledes  :  ^^  siungis 
som:  Es  liegt  ein  Schloss  in  Oester- 
reich.^^  Uagtet  de  nævnte  Opteg- 
nelser af  nærv.  Vise  altsaa  heri 
træjfe  til  at  komme  overetM  med  den 
i  Indledn.  omtalte  hollandske  Vise, 
saa  ligger  heri  dog  "intet  Vidnesbyrd 
for  efii  af  det  danske  Flyveblad  uaf- 
hængig  Tradition. 

2)  I  B  have  denne  Læsemaade  af  V.  11: 
Hun    raader    [n:    enskede],    at  ban    ej 

[skulde  faa  Bod  [m:  maalte  forgaa], 
der  [b;  1:  fer]  han   i  Skoven  omrendte 

[b  ;  1 :  omrender] : 
fer    end    band    drak    hendes    [Hjærtens 

Blod  [■;  I:  Hjærte  og  Blod], 
som  syv  Aar  derefter  mon  hændes. 

3)  e  Aar    V.   12  saaledes:  ^ 
En  Dag  gik  hun  udi  Rosenslund 

saa  lystelig  at  spadsere: 

min  Broder  saae  hende,  ret  snildelig 

han  agtede  hende  at  partere. 

4)  g  har   y.   14  saaledes: 
Endnu  er  jeg  saa  liden  en  Fugl, 
som  flyver  paa  vildene  Kviste: 

langt  ude  fra  By,  fra  Ly  og  fra  Læ, 
som  Magen  sin  haver  mistet. 

5)  I    har    i    V.   24   og  25:    En    hedensk 
Konge  for:  Egypte  Lands  Konge. 

3,  L.  3.  der  over,  a:  det  over;  bed:  Der- 
over. L.  4.  Midnat,  som  ogsaa  den 
svenske  har,  er  maaske  kommet  isteden 
for   Vinter  (jfr.    V.  17). 

7,  L,  4.  den,  a:  der;  bed:  Den. 

11,  L.  1.  Skove  lede,  bed:  Skoven  ind. 
(Svensk :  uti  skogen  in.)  L.  2.  Bod ,  c  d : 
bode. 

16,  L.  2.  sergelig,  htå:  sedclrg.  {Svensk: 
sorgelig.) 

25,  L.  4.  Nattergal,  bed;  a:  Nattergalen. 


■■i 


Mi 


^8. 

Jomft'uen  i  Hindeham. 


V, 


i  have  her  endnu  en  Behandling  af  det  samme  Æmne,  som  er  besunget  i  de  tre 
foregaaende  Viser.  Ligesom  Versemaalet  bestemt  adskiller  denne  Vise  fra  de  to  nærmest  fore- 
gaaende,  men  derimod  nærmer  den  til  den  ferste  af  dem  (Nr.  55),  saaledes  er  det  tildels  ogsaa 
Tilfældet  med  dens  Sagnform,  skjondt  denne  endda  er  saa  forskjellig  fra  hins,  at  yi  ikke  kunne 
regne  dem  for  en  og  samme  Vise.  Den  omskabte  Jomfru,  liden  Kirsten  (som  altsaa  maa  tænkes 
kun  til  visse  Tider  at  være  Forvandlingen  undergiven,  hvis  ikke  Begyndelsen  indeholder  en  For- 
vanskning, saa  det  egeniig  kun  var  i  Drømme  eller  i  et  Syn,  at  hun  viste  sig  for  Broderen) 
sidder  over  Bord  med  sin  Broder  Hr.  Peder.  Hun  beder  ham,  naar  han  drager  i  Lunden  at  jage, 
at  skaane  den  liden  Hind,  der  spiller  for  hans  Fod.  Han  agter  ikke  paa  dette  Raad,  men  skyder 
Hinden  og  giver  sig  til  at  flaa  den,  men  da  finder  han  sin  Soster  i  Hindens  Ham.  Hun  er  dog 
ikke  død,  men  fortæller  ham,  at  hendes  Stifmoder  havde  omskabt  hende  forst  til  en  Sax,  saa 
til  et  Sværd,  saa  til  en  Hare  og  endelig  til  en  Hind  og  bestemt,  at  hun  skulde  aldrig  faa 
Bod,  for  hun  Hk  drukket  af  sin  Broders  Blod.  Hr.  Peder  skærer  sig  i  sin  Haand  og  giver  hende 
af  Blodet,  og  hun  vinder  nu  baade  sin  rette  Skikkelse  og  sin  Helbred  igjen  og  følges  hjem  med 
sin  Broder.  Hvad  herpaa  følger:  at  hun  blev  gift  med  en  dejlig  Ridder,  og  at  Stifmoderen  kom 
i  en  Pigtønde  med  fire  Vildlapper  for,  —  det  er  nok  en  senere  Tildigtning,  overensstemmende 
med  de  almindelige  Æventyr  om  onde  Stifmodre.  Vi  gjenflnde  her  meget  af  vor  Nr.  55;  vor 
Vises  V.  18 — 33  komme  hin  Vises  18  første  Vers  meget  nær,  og  den  har  det  tilfælles  med  den 
(og  vel  ogsaa  med  Nr.  57)  at  det  er  Broderen,  hvis  Blod  forløser  Søsteren.  Paa  den  anden 
Side  nærmer  den  sig  i  Sagnformen  til  vor  Nr.  56,  P  og  den  dertil  svarende,  i  Indledningen  til 
Nr.  56  omtalte,  norsk-færøiske  Vise:  ogsaa  der  træder  den  i  Hindelige  omskabte  Jomfru  advarende 
frem  for  Hr.  Peders  Sæng  i  et  Syn  eller  i  en  Drøm. 

Svensk  finde  vi  denne  Vise  hos  Arw.  (Nr.  136)  i  to  Opskrifter  med  samme  Verseroaal, 
begge  efter  Haandskrifter  fra  17de  Aarh.;  og  i  den  førstes  Omkvæd  gjenkjende  vi  denne  danske 
Vises:  "I  skøgen.  —  Som  gull  bJirer  under  sine  boger."  (Den  anden  Opskrifts  Omkvæd:  *'Si 
djuren  under  o.  —  Så  lustelig  så  rinna  de",  minde  derimod  om  dem  i  vor  Nr.  55.)  Det  er  her 
Moderen,  som  forbyder  Sønnen  at  skyde  den  liden  Hind  (i  Opskr.  B  tilføjer  hun,  at  Hinden  er- 
hans,  Hr.  Peders,  Fæstemø,  der  er  omskabt  af  sin  Stifmoder).  Han  gjor  det  desuagtet,  og  da 
han  saa  flaar  Hinden,  finder  han,  at  det  er  hans  Søster  eller  Fæstemø,  som  han  har  dræbt. 
Begge  Opskrr.  faa  saaledes  en  sørgelig  Udgang,  og  B  tilføjer:  at  Hr.  Peder  derefter  skod  sig 
selv  en  Pil  i  Hjærtet. 

Den  danske  Recension  af  Visen  er  mig  meddelt  1844  af  nu  afdøde  Jomfru  Elisa  Galskiot 
i  Roskilde.  Den  bærer  Overskriften:  "Liden  Kirsten,  som  blev  omskabt  af  hendes  Stifmoder. 
Mel.  En  Herre  gik  ud  i  den  grønne  Skov."  Visen  er  en  af  dem,  om  hvilke  Meddelerinden  be- 
mærker, at  "disse  sex  Viser  har  jeg  fra  Rasmus  Nielsens  Kone,  Margrethe  Nielsdatter,  ogsaa 
kaldet  den  lærde  Margrethe,  som  bor  ved  Slaglille.  Denne  Kone  havde  kun  gaaet  tre  Dage  i  Skole, 
da  hendes  Moder  ej  kunde  undvære  hende.  Moderen  havde  lært  hende  at  kjende  Bogstaver  og 
at  stave;  men  da  hun  havde  saadan  Lyst  til  at  lære  at  læse,  lærte  hun,  da  hun  10  Aar  gammel 
kom  ud  at  tjene,  først  Viser  udenad  af  andre,  fik  dem  de  rpaa  trykte  til  la  ans,  læste  dem, 
medens  hun  vogtede^  og  lærte  sig  saaledes  til  at  læse;  og  paa  samme  Maade  læTte  hun  sig  til 
at  læse  Skrift  og  senere  at  skrive,  saa  at  Imn  kunde  skrive  Breve."  Heraf  fremgaar  alt  en  Sand- 
synlighed for,  at  denne  Vise  er  lært  udenad  efter  et  trykt  Flyveblad,  og  dette  bestyrkes  endmere 
ved  den  Omstændighed,  at  Titel  og  Melodiangivelse  (den  citerede  Vise  er  mig   ubekjendt)   ogsaa 


• 


Jomfruen  i  Hindeham. 


175 


mindedes,  og  ved  selve  Textens  Karakter,  der  bestemt  viser  hen  til  en  saadan  Bearbejdelse,  som 
Viserne  sædvanlig  modtoge  ved  deres  Overgang  I  Trykken  paa  den  antagne  Maade,  hvilket  navn- 
lig gjælder  om  hele  Slutningen,  der  synes  tilsat  ved  denne  Lejligtied.  Men  noget  saadant  Flyve- 
tilad er  endnu  ikke  kommet  mig  for  Øje,  hvorfor  Antagelsen  af  et  saadant  som  Kilde  for  denne 
^ise  indtil  videre  maa  staa  hen  som  en  Formodning. 


^Optegnet   i   Sjarfland  1844  af  Jfr.  Elisa  Galskiet) 


Hr.  Peder  og  liden  Kirsten  de  sad  over  Bord, 

—  Som  rede  Guld  bar.  — 

de  taiede  mangt  et  gammelt  Ord.  ^ 

—  Som  Guldet  bar  over  sit  Hoved. 

Liden  Kirsten  talte  saa  sergelig: 

"Har  du,  Hr.  Peder,  hvad  jeg  siger  dig. 

Du  gange  dig  hen  udi  Stalde, 
du  sko  dine  Foler  saa   balde. 

Du  sko  den  brune,  du  sko  den  blaa, 
den  bedste  læg  du  Guldsadel  paa. 

Du  ride  dig  udi  Rosenslund, 

den  liden  Hind  spiller  for  din  Hund. 

Den  liden  Hind  spiller  for  din  Fod, 
men  den  liden  Hind  du  lade  gaa!" 

^    Hr.  Peder  sprang  over  breden  Bord, 
del  brune  Mjed  det  stod  paa  Jord. 

.    Han  gik  saa  hastelig  udi  Stalde, 
han  skode  sine  Foler  saa  balde. 

-  Han  skode  den  brune,  han  skode  den  blaa, 
den  bedste  han  lagde  Guldsadel  paa. 

-  Og  han  red  sig  udi  Rosenslund, 

den  liden  Hind  spiller  for  hans  Hund. 

.   Den  liden  Hind  spiller  for  hans  Fod, 
han  glemte,  at  han  den  gange  lod. 

Han  lagde  Bossen  for  sin  Kind, 
Qg  saa  sked  han  den  liden  Hind. 


13.  Hr.  Peder  drog  af  sine  Handsker  smaa 
og  lagde  sig  saa  til  Hinden  at  flaa. 

14.  Han  flaade  ned  i  Hindens  Nakk', 
og  der  fandt  han  sin  Sesters  Lok. 

15.  Han  flaade  ned  i  Hindens  Sid\ 

der  fandt  han  sin  Sesters  Hænder  saa  hvid\ 

16.  "Ak,  kjæreste  Sester,  du  tale  med  mig, 
om  Herren  Gud  har  sparl  Livet  i  dig.'' 

17.  "Ak,  gjærne  saa  vil  jeg  tale  med  dig, 
mens  Herren  Gud  har  spart  Livet  i  mig. 

18.  Jeg  var  mig  kuns  et  lidet  Barn, 
min  kjære  Moder  mig  dede  fra. 

19.  Min  Fader  red  da  ud  saa  vidt, 

og  han  fæsted  os  en  Stifmoder  strid. 

20.  Jeg  stod  ude  at  berste  mit  Haar, 

da  min  Stifmoder  kom  agend  i  Gaard. 

21.  Jeg  stak  min  Guldbeiste  i  Barm 

og  hjalp  min  Stifmoder  ud  af  Karm. 

22.  Min  Stifmoder  monne  fortykke, 
jeg  havde  for  god  en  Lykke. 

23.  Hun  skabte  mig  til  en  liden  Sax,   , 
bad,  jeg  skulde  klippe  og  være  hvas. 

24.  Om  Dagen  jeg  klipped  det  Hermelin, 
om  Natten  sov  jeg  i  forgyldte  Skrin. 

25.  Min  Stivmoder  monne  fortykke, 
jeg  havde  for  stor  en  Lykke. 

26.  Hun  skabte  mig  til  et  lidet  Sværd, 
bad,  jeg  skulde  faa  saa  megen  Ufærd. 


476 


Jomfruen  i  Hindeham. 


27.  Om  DageD  jeg  hængte  ved  Ridderens  Sid% 
om  Natten  sov  jeg- i  Balgen  blid. 

28.  Min  Stifmoder  monne  fortykke, 
jeg  havde  for  god  en  Lykke. 

29.  Hun  skabte  mig  til  en  liden  Har\ 
bad/  ieg  skulde  alle  Skove  orofar\ 

30.  Om  Dagen  jeg  maatte  de  Skove  omfar% 
om  Natten  sov  jeg  udi  de  Blad'. 

31.  Min  Stifmoder  monne  fortykke, 
jeg  havde  for  god  en  Lykke. 

32.  Hun  skabte  mig  til  en  liden  Hind, 
bad,  jeg  skulde  al  Verden  omrend'. 

33.  Hun  bad,  jeg  skulde  aldrig  faa  Bod, 

fer  jeg  fik  drukket  af  min  Broders  Blod." 

34.  Hr.  Peder  skar  sig  i  Fingre  fem: 

"Min  kjære  Søster,  du  drik  nu  af  dem!" 

35.  Hr.  Peder  skar  sig  i  Fingre  ti: 

"Min  kjære  Sester,  du  drik  nu  af  di  I" 

36.  Da  hun  drak  af  hendes  Broders  Blod, 
da  blev  hun  til  en  Jomfru  saa  god. 

37.  Hun  takkede  Gud  og  gik  saa  hjem, 

alle  Riddere  og  Jomfruer  toge  mod  dem. 

38.  Der  blev  stor  Fryd  over  al  den  Gaard, 
de  lovede  alle  Gufis  Godhed  stor. 


39.  Liden  Kirsten  var  en  Jomfru  skjen, 
de  Riddere  elskede  hende  i  Len. 

40.  Mange  dejlige  Riddere  kom  der  frem, 
liden  Kirsten  tog  den  bedste  af  dem. 

41.  Nu  drak  de  Bryllup,  og  det  var  stort, 
stor  Glæde  var  udi  den  ganske  Gaard. 


42. 


43. 


Nu  har  liden  Kirsten  forvundet  sin  Ned, 
nu  slider  hun  det  Guld  saa  red. 

Nu  har  liden  Kirsten  forvundet  sin  Rvid'. 
nu  sover  hun  ved  sin  Herres  Sid'. 


44.  Nu  har  liden  Kirsten  forvundet  sin  Harrm 
og  sover  hver  Nat  i  en  Ridders  Ann. 

45.  Alle  hendes  Venner  blev  samlet  da: 
"Hvad  for  en  Len  skal  din  Stifmoder  ha"^  \ 

46.  Liden  Kirsten  svarte  og  var  ej  sen: 
"En  stor  Straf  haver  hun  fortjent. 

47.  I  en  Tende  med  Jærnpigger  skal  hun  sm^ld 
lad  saa  vilde  Bæster  hende  slide." 

48.  Strax  blev  hun  i  den  Tende  nedkast, 
fire  Vildlapper  leb  med  hende  fast 

49.  Da  hun  havde  faaet  den  ynkelige  Ded^ 
da  blev  hendes  Kjed  til  Fuglenes  Fed'. 

50.  Saa  lennes  alle,   der  Uret  gjer, 
—  Som  rede  Guld  bar.  — 

enten  efter  Deden,  eller  fer  de  der. 
—  Som  Guldet  bar  over  sit  Hoved. 


Omkv.  2.  Som  Guldet  bar  over  sit  Hoved, 
synes  en  Foi'vanskning  af  det  i  Indledn, 
anførte  svenske  og  at  skulle  hedde:  Som 
Guldet  bar  under  sin'  Bove. 

y.  1,  L.  2.  mangt  et  gammelt,  Optegn.:  meget 
de  gamle. 


V.  3,  L.  2.  sko,  sdal.  Optegn,  ("skoe") 
det    hnrde    tiok  være:    skue    eller    i 
(Ligesaa   i   V.  4;   samt   i    V.  8-9  r 
["skoede"]  for:  skaaded.) 


B 

Kaa 

slrt 


k 


<77 


59. 

Jomfruen  i  Ormeham. 


D 


enne  mærkelige  Vise  bar  Torben  kun  været  trykt  i  en  Bearbejdelse  efter  Haand- 
ifteme  i  N.  F.  S.  Grundtvigs  Kæmpeviser  til  Skolebrug  (S.  157).  Visens  Æmne:  at  en  til  Orm 
ange)  eller  andet  Ubyre  af  sin  Stifmoder  omskabt  Jomfru  ved  en  Ridders  Kys  gjenvinder  sin 
ide  Skikkelse,  —  er  altfor  udbredt  i  Folkesagn  og  Æventyr,  til  i  dem  at  kunne  forfelges*);  dog 
la  her  nævnes  nogle  eagebke  Viser,  hvori  det  er  behandlet:  1)  'The  Laidley  Worm  of  Spind- 
ton-Heugh'*  I  Ritson's  Northumbr.  Garland,  Udg.  af  1809,  S.  78;  hvor  det  er  en  Broder,  der 
i  tre  Kys  forløser  sin  af  Stifmoderen  til  en  led  Orm  omskabte  Søster;  2)  "Kempion''  ("Kemp 
ryne*',  "Kempy  Kaye*')  1  tre  Opskrr.,  en  i  W.  Scott's  Minstrelsy,  5te  Udg.,  III,  S.  15;  den  anden 
WotherwelFs  Minstrelsy,  S.  873  og  i  Buchan's  Ane.  Ballads,  II,  S.  78;  den  tredje,  enslags 
irodi  paa  Visen,  i  Sharpe's  Ballad  Book,  Nr.  29 ;  her  er  det  Elskeren,  der  ved  sine  Kys  forløser 
mfroen.  Fjærnere  ligge:  3)  "King  Henrie*'  hos  Scott,  III,  S.  64;  Jamieson,  II,  S.  194;  og' 
'* Alison  6ross'\  hos  Jamieson, MI,  S.  187  (dansk  1  mine  Eng.  og  sk.  Folkev.  Nr.  19),  hvor 
liioldet  er  omvendt,  og  det  ér  en  af  Stifmoderen  til  Orm  omskabt  Ungersvend,  der  ved  sin 
rsters  Hjælp  bliver  Menneske  igjen.   (Jfr.  vor  Nr.  52  om  Trolden  og  Bondens  Hustru.) 


Karen  Brahes  Foliohdskr.,  Nr.  184.    k.  Gmndtviga 

aribdskr.,  Nr.  128.    e.   Dorothea  Thotts  FoUobdskr., 

-   176.    d.   Tegners  Hdskr.,  Nr.  126.    e.   Reenbergs 

3kr.,    Nr.    100.      f.    Tbotts    Foliohdkr.,    Nr.    100. 

g.   Thotts  KvarUidskr.,  Nr.  88.) 


Der  stuod  saa  beffskenn  iumfrw 
for  here  leousz  senng: 
hun  bed  hanom  guld  ocb  gaffue 
och  der-till  selleff-faadde  feem. 
*^meDd  rogenn  wilde  band  luoffue. 

"leg  gyffuer  edder  dy  selleff-faade  feem, 
dy  legger  vdj  myno  gieeme: 
deDD  thid  mynn  brodder  skifltte  med  meg, 
Iland  weesle  slett  inthe^^  aff  dem. 

leg  giflfiier  edder  thett  guld  saa  red, 
Uie##  legger  for  inddenn  mynn  kiste: 
tliend  thid    myo  brodder   skifltte  med   meg, 
Haod  der  sleett  iothe^^  afi*  wesle. 


4.  leg  gifiber  edder  thi  fooller  xii, 
dy  laber  for  ouordden  den  skuoff': 
saa  mend  weed,  herre  lenus, 

y  mda  ihett  fiild  weell  Ihro. 

5.  leg  giffber  edder  thy  snneecke  xii, 
thy  staar  j  sallUenn  fierrdU: 
waar  ieg  en  suend,  som  y  er  nu, 
en  iunfiru  wilde  ieg  throloffue." 

6.  T\hett  lidde  faast  att  mindd-naU, 
och  haanen  sluo  paa  bielcke: 
'^Saa  mend  wed,  herre  lenus, 
the^^  er  skell  thidd  aU  bieelpe.^' 

7.  Tthe»  lydd«  faast  att  myddi-naU, 
och  baanen  sluo  synne  wyngge: 
saa  bleff"  hun  till  en  liddenn  orum, 
y  gresitt  mone  hun  sprinngge. 


^^  Saal.  Ålfsél  i  HJålrotérs  og  Olvers  saga  5  Lopthøna  i  Griros  saga  lodinkiDDa;  Feen  i  Boiardo's  "Orlando 
ioamorato",  llb.  II,  canto  25-26;  tydske  Sagn  i  Dobeneck's  Volksglauben  u.  Heroensagen,  I,  S.  18-21;  i 
Grimm's  Deut  Sagen,  Nr.  18,  222  og  228;  i  Mone's  Anzeiger,  III,  S.  89;  i  Panzer's  BeiUarg  zur  deut. 
MyUiol.,  S.  196  og  i  Sldber's  Sagen  des  Elsasses,  Nr.  277;  Jfr.  Grimm's  Deut  MyUiol.  2den  Udf^.  S.  921. 

12 


178 


Jomfruen  i  Ormeham. 


8.  Saa  haartt  suo  herre  lenus, 
att  hånd  der  inihett  aff  wesle: 
wogen  luo  den  liden  smaa-dreng, 
band  suo  weell  alle  dy  lieeste. 

9.  "Har  y,  herr  lenus,  herre  minn, 
y  er  weell  sterck  y  dreme: 

her  waar  saa  staU  en  iumfru , 
hun  sluod  alt  for  eders  seenge. 

10.  Her  wor  saa  heffsk  enn  iumfru, 
hun  stuod  all  for  eders  seng: 

hun  haiTuer  eder  bedill  buod  guld  och  gaffue, 
der-till  seleff-faadde  fem. 

11.  Hun  bad  edder  buode  guld  och  gafiue 
och  fuoller  xii  vdj  skuofifue: 

her  y  ihett^  mynn  eddellig  herre, 
hun  bed  eder  aff  synn  for-muffue. 

12.  Hun  bed  edder  dy  soeecke  xii, 
dy  leeger  y  saalten  Gerrdtt: 

waar  hun  en  rider,  som  y  er  nu, 
en  iumfru  wild  hun  (roluoffue. 

13.  Tibett  lidde  faast  att  mynd-natt, 
och  haanen  sluo  paa  bielcke: 

hun  sagdde  tiell  edder,  myn  edelig  herre, 
ihett  waar  daa  tid  att  hieelpe. 

14.  Liditt  effler  den  same  stund, 
haanen  sluo  syn  winge: 

hun  bleff  till  saa  lidden  en  orum, 
y  gresitt  mone   hun  sprinngge." 

15.  Tihett  wor  herre  lennusz,  . 
hånd  thaaller  till  suene  thuo: 
"Lieeger  y  nu  myn  gyltt  saadell 
paa  mynn  ganger  graa. 


16.  Liegger  y  nu  gylltt  saadell 
paa  graa  ganger  mynn: 

ieg  well  ridde  vdj  rosens-lund 
for  edder  denn  morigenn-stund." 

17.  Tihett  wor  herre  lenusz, 
band  rider  paa  grenen  iie: 

der  suo  hånd  den  lidelle  orum, 
y  gresitt  som  hun  skreed. 

18.  Tihett  wor  herre  leenusz, 
band  ridder  att  wieen  fram: 
der  suo  band  den  lidelle  orum, 
y  gresitt  som  hun  sprang. 

19.  Tihett  wor  herre  lenus, 

band  buocker  offiier  saadelbuo: 

saa  minditt  band  denn  liddenne  oram,. 

hun  bleff  till  saa  befibk^en  iumfru. 

20.  "I  hafiuer  thack,  herre  lenus, 
alt  for  edders  megle  erre: 

i-buad  for  benn,  y  well  meg  beedde, 
den  wider  ieg  eder  saa  giernne." 

21.  "leg  thacker  edder,  slaallltenn  iumfru 
for  edders  buod  saa  guod: 

thaa  well  ieg  eder  til  myn  kiereste  h^ 
om  y  well  enn  ridder  thro-loffue." 

22.  "Her  y  ihett.  herre  lenus, 

ieg  haffuer  eder  y  hiartet  kieer: 
med  ere  weel  ieg  edder  loffue 
for  alle  dy,  y  werddenn  erre." 

23.  Tihett  wor  herre  lenusz, 
band  gaff  denn  iumfru  Ibro: 

och  saa  luod  band  dieris  breliip  gierr^ 
denom  buode  til  gledde  och  ruo. 
Denn  rosenn  wilde  band  luoffue. 


i/fue 


Afskrr,    tåt    ere    efter   samme    Forskrift;    fg 

ere  skrevne  efter  e. 
Omkvæd.       Yed    \ste    V.    have    oysaa    bcde: 

roesen,  men  ved  sidste  alle:   roese. 


y.   1,  L.  2.   lenusz,   gb  paa   dette  ene 
Pedders  (Peders);  men  ede  her  som 
lenus  (leemus). 

y.  2,  L.  2.  vdj,  b:  forinden. 


Si 
die 


k 


Jomfruen  i  Orroeham. 


479 


t,  li.  1-2  og  Y,  5,  h,  1-2  vilde  vel,  om 
de  ombyttedes,  skaffe  Rim  i  begge  Yers: 
Fjord  CV)  tro.  Skove  oj  trolove;  men  alle 
Afskrr.  have  dem,  som  i  Textcn  beholdt, 
og  12  Snekker  er  jo  ogsaa  mere  end  12 
Foler,  {J/r.  ogsaa  V.  11-12.) 
)^  L.  1.  suo,  er  en  efter  Hdskr^s  Analogi 
rigtig,  men  ellers  vildledende  Skrivem^ade 
f.  sov  (bede:  sofT). 

),  L.  2.     Saal.  foruden   %   ogsaa   ede;    b 
derimod:  i  sofTuer  alt  for  lenge. 


V.  10,  L.  1.  wor,  ede  ("var"),  gb  her:  stuod 
(stoed). 

V.  11,  L.  2.  xii  vdj,  b  ("lolff  udj") ;  g:  vdj  dy. 
(ede:  och  derlii  foeller  12  at  skue.) 

V.  14,  L.  3.  orum,  b:  hugorm. 

V.  16,  L.  2.  b:  paa  min  ganger  brun,  hvilket 
giver  Rim  og  maaske  er  den  iBgte  Læse- 
maade  (ede  som  g.) 

y.  18,  fattes,  i  b.  L.  2.  wieen  (o:  Yejen)^ 
Hdskr.:  wieeen. 


60. 

Valravnen. 


Y, 


edels  Recension  af  denne  Vise  (II,  Nr.  3;  her  Opskr.  t)  er  ofte  optrykt  som  Flyve- 

(Udgg.  af  1697,  1701,  1709  og  1726,  alle  sammen  med  Tord  af  Havsgaard,  nævnes  hos   - 

I,  S.  398;  sidstnævnte  findes  i  Homanns  Saml.;  en  femte  Udg.  uden  Sted  og  Aar  fra  sidst 

T.  Aarh.  paa  kgl.  Bibi.;  en  sjette  fra  Svares  Enke  i  mit  Eje;  de  to  sidste,  ligesom  de  fire 

;e,  sammen  med  vor  Nr.  1)  og  hos  Abr.  (Nr.  26);  oversat  paa  tydsk  hos  Grimm  (Nr.  31)  og 

Jvj's  *Tharacteristik  der  Volksl.  german.  Nationen"  (S.  230),  paa  islandsk  i  G.  Ivarss.  Hdskr. 

153);  bearbejdet  af  Grundtrig  (Kæmpev.  S.  149). 

Opskrifterne  BOR  stemme  i  Indhold  temmelig  naje  overens,  og  da  Vedels  Text  nok 
en  Bearbejdelse  af  de  tre  farste  af  dem,  saa  frembyde  de  i  saa  Henseende  intet  nyt. 
erledes  med  Opskr.  A,  der  har  en  fuldstændigere  og  tildels  afvigende  Sagnform:  Ravnens  og 
fruens  Fader  har  forbundet  sig  med  ''saa  ledt  et  Trold'',  der  omskaber  Stifsonnen  til  en  Val- 
med  det  Paalæg,  at  han  ej  skulde  faa  Bod,  far  hans  Sester  fik  en  Datter,  og  den  Datter 
le  tale.  Hen  paa  samme  Tid  omskabte  hun  ogsaa  Jomfruens  Fæstemand  til  en  Fugl  med 
Ire  af  Selv  og  Guld  og  med  det  Paalæg,  at  han  farst  skulde  faa  Rod  ved  at  drikke  sin 
emøs  Blod.  Da  hun  derfor  af  Valravnen,  hvem  hun  lover  "det  farste  Blomster,  der  [hun] 
erden  bær",  er  fart  til  Landet,  hvor  hendes  Fæstemand  er,  maa  denne  falge  sin  Drift:  slaa 
og  drikke  hendes  Blod,  hvorved  han  er  forløst.  Valravnen  flyver  atter  med  Sasteren  til 
vas  [HeUigvads,  Heiligvands?]  kille"  og  daber  hende  i  den,  hvorved  hun  atter  faar  Liv  og 
tu  og  (hvad  her  maa  underforstaas)  forenes  med  sin  Fæstemand.  Da  et  Aar  er  omme,  feder 
en  Datter,  som  gives  Valravnen.  Denne  beder  til  Gud,  at  Barnet  maa  tale  tre  Ord,  og  da 
len  opfyldes,  er  ogsaa  den  forlast.  Dette  Sagn  er  da  tildels  et  Sidestykke  til  det  igjennem 
tække  af  foregaaende  Viser  (Nr.  55—58)  varierede  Æmne,  medens  det  paa  den  anden  Side 
ner  sig  til  det  i  vor  Nr.  62  behandlede. 

Den  Lighed,  som  man  (se  Vedels  Indledn.  og  Abr.  I,  S.  398)  forhen  har  villet  finde  mellem 
le  Vise  og  den  om  Germand  Gladensvend  (Nr.  33),  er  derimod  Ikke  tilstede ;  thi  medens  Ravnen 
ere  vel:  Ørnen,  Gammen)  hist  er  et  ondt  Væsen:  en  Trold  eller  Jette,  der  vilkaarllg  paatager  sig 

12* 


180 


Valravnen. 


denne  Ham,  og  som  kun  søger  Rarnets  Ded  og  Undergang,  saa  er  Valravnen  ber  et  ved  en  andeoi 
Ondskab  og  **ramme  Tale*'  omskabt  Menneske,  der  (om  vi  tage  Sagnet,  som  det  fl-emtræder 
Opskrr.  B  C  •  R  P)  maa  søge  sin  Bod  i  sit  Søsterbarns  Blod,  ligesom  Varulven  i  vor  Nr.  55  maatti 
søge  sin  1  sin  Broders.  Vedel  har  ogsaa  bidraget  sit  til  at  tilvejebringe  denne  Forvirring,  Tet 
ogsaa  at  kalde  Uhyret  i  Germands  Vise  for  'Talravn",  hvortil  han  ingen  Hjemmel  havde  i  de  a 
ham  benyttede  ægte  Opskrifter;  og  denne  Fejl  har  i  vore  Dage  vundet  Hævd  ved  Øhlenschlæger 
"Vah*avnen"  (i  "Digte",  1803),  som  er  en  Omdigtning  ikke  af  denne,  men  af  Germand  Gladei 
svends  Vise. 

Nærværende  Vise  og  dens  Sagn  har  jeg  ikke  gjenfundet  enten  hos  noget  andet  nordis 
eller  hos  noget  frenpimedt  Folk;  men  i  H.  Winthers  "Danske  Folkeeventyr"  (S.  81;  jfl*.  S.  124 
findes  en  Fortælling,  betitlet  "Vah-avnen",  som  Udgiveren  vil  have  hørt  ved  Randers  1818,  soi 
hvis  den  var  ægte,  vilde  være  en  vigtig  Variation  af  Visen;  men  som  jeg,  saalænge  jeg  ik] 
har  set  nogen  utvivlsomt  folkelig  Optegnelse  deraf,  har  nogen  Mistanke  om  at  kunne  være  en 
Digtning  væsenlig  efter  denne  Vise,  med  Benyttelse  af  Germand  Gladensvends  og  af  nogle  Ævent* 
Hotiver,  der  egenlig  ikke  vidste  af  nogen  "Valravn"  at  sige. 

Benævnelsen  Valravn,  der  her  er  beholdt,  som  den,  der  nu  engang  har  vundet  ensli 
Hævd,  er  vistnok  i  og  for  sig  noget  usikker,  og  dens  Forklaring  er  det  nok  endnu  mere.  Den 
danske  Vise  er,  saa  vidt  jeg  veed,  den  eneste  Kilde  til  Benævnelsen  (skjøndt  ingenlunde  til  d< 
ogsaa  andensteds  forekommende  Forestilling  om  Mennesker  i  Ravneham;  jfk*.  ogsaa  den  åhnsk 
Folketro  om  Natravnen,  der  dog  altid  er  en  afdøds  Gjenfærd),  men  om  denne  ere  Visens  0| 
skrifter  ikke  engang  enige.  A  har  "willen  waHraifn",  "vaHeraifn"  og  "vallenraifn" ;  •  har  bestandl 
denne  sidste  Form;  C  har  "villenn  verne-raffn** ,  hvoraf  Vedel  gjør  sit  'Terner  Raifn",  i  det  \m 
antager  den  første  Del  for  et  Navn,  hvad  det  dog  vistnok  ikke  er.  I  B  derhnod  synes  Orde! 
første  Del  virkelig  at  være  opfattet  som  et  Egennavn:  "Volifuer  (Volff)  vilde  raifh",  hvad  endn 
kjendeligere  er  Tilfældet  med  K's  "Sallmanndt  wilde  rafTuen."  En  saadan  Opfattelse  betragter  je 
dog  som  en  Misforstaaelse  og  antager  den  hele  Benævnelse  for  et  sammensat  Ord.  Den  førsl 
Del  af  dette  kan  man  dog  næppe,  som  nogle  have  villet,  udlede  af  det  isl.  valr  o:  en  Falk,  a 
ej  heller  af  valr  a:  de  i  Slaget  faldne,  hvorimod  det  snarere  kunde  synes  at  staa  i  Forbhidelfi 
med  den  første  Del  af  Ordet  Varulv,  med  hvilket  det  jo  efter  sit  Begreb  har  stor  Lighed:  $(► 
et  i  Ravneham  omskabt  Menneske;  Formen  Verne -ravn  kunde  da  ogsaa  sammenlignes  herme 
navnlig  med  den  engelske  og  tydske  Form  af  Ordet  (were-wolf,  wer-wulO*  Hen  den  første  D 
af  dette  Ord  er  jo  det  gotiske  vair  (isl.  ver,  lat.  vir  o:  Mand);  og  af  den  Stamme  kunde  Fe 
merne  val-,  vale-,  valen-  (vølver-)  da  ikke  vel  udledes.  Ordets  Udledelse  maa  jeg  da  indtil  vide 
lade  staa  hen,  og  nøjes  med  at  have  renset  Begrebet,  ved  at  fjæme  Uhyret  i  Germand  Glad^ 
svends  Vise  fra  det,  saa  at  Ordet  ene  maa  opfattes  som  Betegnelsen  for  et  til  Ravn  forvand 
levende  Menneske,  forskjelligt  saavel  fra  Natraynen,  som  fra  "den  lede  Gam."^ 


(Sten  Billes  Haandskrift,  Nr.  20.) 


i.    Raffnen  bandit  flyuer  om  afften, 
om  dagen  band  iclce  maa: 
bandit  sicaii  haffue  den  unde  lyclce, 
den  guode  kandU  iclce  faa. 
Men  raffnen  flyer  om  afflen. 


2.  lomfruen  staar  y  liegeloft, 
och  hun  ser  udt  saa  vide: 
ser  bun  villen  vailerafTn, 

och  ban  flyer  for  ofluen  de  lyder. 

3.  "Her  du,  willen  wallraffn, 
och  fly  du  ned  tiil  mig: 
udaf  mine  lenlige  soren 
dem  vill  iegh  sie  for  dig. 


k 


Valravnen. 


481 


4.  AItt  er  dett  min  meste  Borigh 
der-Uill  min  meste  harm: 
min  fader  hafTuer  lofTuitt  saa  lett  ett  trol, 
han  leger  dett  y  sin  arm. 

Hun  for-skaffle  digh,  willen  vallraffn, 
da  flyer  for  vin  och  yoffue: 
han'  badtt  dig  aldrigh  bodlt  faa , 
alltt  fer  endtt  iegh  dotler  aar. 


14.  Dett  wor  iomfhiens  feste-mandtt, 
der  han  hinne  saa: 

han  slo  tiiU  met  bode  sine  ben, 
slo  hinne  y  loder  to. 

• 

15.  Handtt  slo  hinder  y  loder  II, 
drac  aff  hinnes  hiertens-blodtt: 
saa  bleff  handtt  en  rider 

aitt  bode  sterc  och  guodtt. 


En  giorde  hun  der  mere  tiill 
altt  met  sin  rame  tale: 
hun  badtt  dig  aldrigh  buod  faa, 
uden  barnitt  kunde  tale. 


16.    Dett  wor  willen  vallraffn, 
lade  iomfruen  paa  sin  bagh: 
saa  fle  han  tiill  hilevas  kille 
altt  y  sett  sede  magh. 


Hun  for-skaflle  min  festemandtt, 
handtt  flyer  for  vindtt  och  vofi'ue: 
fierne  aff  dett  huide  sal, 
dett  rede  guldtt  skin  der-offuer. 

End  giorde  hun  der  mere  tiill 

altt  met  sin  ramme  [ordtt]: 

hun  badtt  ham  aller  bodtt  faa, 

fer  end  [han]  hade  druckett   aff  mitt  blodtt 

Nu  haffuer  hun  mig  hid  udsentt 
tiill  denne  samme  e: 
de^l  iegh  skulle  vere 
hinis  sesters^ti«  festerne. 

Theliig  tha  er  min  festeman, 
nar  han  y  gaarden  gaar: 
altt  som  dett  lede  smede-stet, 
der  y  en  smede  staar." 

"Wiltt  thu  giiffue  migh  dett  forste  blomster, 

der  du  tiill  verden  ber: 

da  vill  ieg  fere  digh  till  den  landtt . 

der  din  festeman  paa  er.'' 

^'Altt  gyffuer  iegh  digh  dett  ferste  blomster, 

der  iegh  tiill  verden  ber: 

viltt  du  fere  migh  paa  dett  landtt, 

der  min  festeman  paa  er." 

Dett  wor  willen  vallraffh, 
sette  iomfmen  paa  sin  bagh: 
"Ger  dett  for  den  velligh  Gadtt: 
du  syde  nu  spagh!" 


17.  Dett  vor  villen  vallraffn, 
depte  iomfruen  y  hileuas  flodtt: 
saa  bleff  hun  en  iomfru, 

altt  y  sin  hu  saa  modtt 

18.  'Tly  nu  bortt  y  iemlingh, 
y  iemlingh  fler  en  [en]: 

ner  den  iemlingh  for-leden  er, 
saa  kom  du  her  igien." 

19.  Handtt  fle  bortt  y  iemlingh, 
y  iemlingh  mere  endtt  I: 

der  den  iemling  forleden  vor, 
saa  kom  band  der  igien. 

20.  Dett  vor  icke  effler 
mere  endt  dage  II: 

then  frue  hun  gie  tiill  burett, 
faueren  daater  att  faa. 

21.  ''Tage  y  nu  dett  lille  barn, 
och  suebe  y  dett  y  pell: 

y  ber  dett  ville  vallenraffn, 
y  beder  bam  fostredtt  vell." 

22.  Dett  wor  willen  wallraffn, 
lade  barnitt  for  sin  fodtt: 
"Her  GudU  giffue  licken  tiill, 
att  barnitt  kunde  tale  IH  ordtt!" 

23.  Her  Gudtt  gaff  lycken  tiill, 
att  barnitt  talede  Hl  ordtt: 
saa  bleff  handtt  T  rider 
altt  bode  sterck  och  guodtt 


182 


Valravnen. 


24.    ''Tage  y  nu  detle  lille  barn, 
ocb  suabe  y  dett  y  lin: 
bere  y  dett  y  stenstuen 
indtt  for  moder  sin. 


25.    Fostre  y  dett  y  tu  aar, 
ocb  fostre  y  dett  yelh 
ner  de  aar  for-gangen  er, 
saa  yele  iegb  haffue  binne  siell." 
Men  raffnen  flyer  om  aflten. 


B. 


(Svanings  Haaodskrifl,  I,  Bl.  9.) 


1.  Raffuen  band  flyger  om  natten, 
om  dagen  band.  icke  maa : 

den  skall  baffue  den  onnde  lycke, 
den  gode  kand  icke  faa. 
Men  raffuen  flyger  om  natten. 

2.  Thet  vor  Volffiier  vilde  rafifuen, 
band  flyger  saa  beyt  vedt  skya: 
daa  saa  band  den  lidell  Elffuer, 
skulle  gaa  sin  ærinnde  y  by. 

3.  "Her  du,  liden  Elffuer, 
bui  græder  du  saa  saare? 

huad  belder  græder  du  for  fader  din, 
eller  for  breder  baade?" 

4.  "Ikce  greder  ieg  for  fader  eller  bredre, 
iegb  serger  for  festermand  min: 
kunde  ieg  till  bannem  komme, 
foru[on]den  vor  all  min  quide." 

5.  "Then  ferste  sen,  i  sammen  faar, 
oc  vilt  du  den  giffue  migb: 

till  din  festermands  lannde 
da  vill  ieg  fere  digh." 

6.  Det  vor  Volflf  vilde  raflfn, 
band  sette  bende  paa  sin  bagh: 

saa  ferde  band  hende  till  sin  festermand, 
sig  selff  lill  stuor  umagb. 


7.  Saa  tog  band  tben  skenne  iomfiru, 
band  sette  bende  paa  tbinnde: 

"Nu  sidder  du  paa  den  samme  buss, 
som  tbin  festermand  er  inde." 

8.  Udestod  iomfruens  festermand, 
saa  gierligb  band  det  saa: 
"Det  vill  migb  till  giede  gaa, 
at  du  skalt  migb  bende  faa." 

9.  Saa  druck  band  sit  bnillup 
met  giede  ocb  megen  roo: 
X  ug|;er,  ther  eptber  kom, 
bun  fedde  en  sen  saa  froo. 


10.  Saa  saare  bun  græd,  oc  bender  hun 
for  det  vor  icke  en  mee: 

"Nu  skall  Wolff  vilde  raffn 
sla  dig  till  din  ded." 

11.  Ther  kom  flifiiiindis  offuer  tben  huss 
en  raffn,  band  vor  saa  leedt: 

saa  saare  da  gred  bode  fruer  ocb  m 
oc  deris  bender  de  vred. 

12.  Udt  da  gick  then  edelig  herre 

oc  bed  hannom  borge  saa  bolde: 
oc  saa  der-till  balff  sin  lannd, 
om  band  sin  sen  motte  beholde. 

13.  "Fanger  ieg  icke  det  lidell  barn, 
da  skalt  du  det  fortryde: 

ieg  skall  slaa  'dig  selff  ihiel 
ocb  ede  alle  dine  rige." 

14.  Saa  bar  de  udt  det  lidell  barn, 
som  laa  paa  moderen  oc  dyde: 
ther  græd  alle,  i  husit  vor, 

oc  bar  stuor  sorrig  oc  quide. 


^Ic 


Valravnen. 


183 


15,    Then  raffn  slo  hannem  gennem  brygt, 
drack  balff  hans  hierte-blod: 
saa  bleff  band  den  feierste  rider, 
paa  iorden  motte  gaa. 


16.    Tbi  fald  alle  paa  tbieris  bare  kneæ 
oc  tacket  Gud  for  sin  naade: 
saa  fick  det  barn  til!  Hff  igien, 
saa  bleff  de  frelsset  baade. 
Men  rafinen  flyger  om  natten. 


c 


Langebeks   Foliobdskr.,   Nr.   21.     k.    Magdalena 
ewitz*   Hdskr.,   Nr.    159.      c    Reenbergs   Hdskr.^ 
Nr.  118.     é.    TboUs  Foliobdskr.,  Nr.  118.) 


L.      Raffnen  band  flyer  om  afflenn, 
om  dagenn  band  icke  m^a: 
ocb  den  skall  hafiiie  den  unde  lycke^ 
di  gode  kand  icke  faa. 

A'eo  rafifnen  band  flyer  om  afiten. 

AU  fleie  villenn  verne-raffn 
alt  ofTuer  dy  hayge  mur: 
<la  istoid  stalthenn  HermeNn 
saa  faur  y  bindiss  burd. 

• 

Det  war  iomfrn  Hermelin, 
liun  ganger  sig  udi  bye: 
saa  bun  villen  yerne-rafTn, 
flyer  saa  hoyt  udi  sky. 

'Do  flye  saa  nber,  villenn  verne-raffn , 
da  thall  it  ord  med  mig: 
alle  min  lenlige  sprig 
dem  Till  ieg  sige  for  dig. 

Myn  fader  gafl*  mig  en  kongen  senn 
alt  tbil  min  festemandt: 
tnin '  stilTmoder  bannem  for-sende 
^aa  langt  y  fremmede  land. 

Hyn  stifi'moder  bannem  bortt-sende 
ocb  ind  y  fremmede  landt: 
for  hun  vil  unde  mig  sin  broder  igienn, 
yaar  liger  en  tbrold  soin  mandt." 

''Her  y,  iomfru  Hermelin, 

ocb  hnad  vill  y  mig  giflue: 

ieg  ferer  etber  thil  etberss  festemandt, 

som  Tel  maa  verre  ederss  lige?" 


8.  "Det  buide  selff,  det  rede  guld, 
det  vil  ieg  giffue  dig: 

du  farer  mig  thil  min  festemandt, 

som  yel  maa  legnis  ved  mig." 

» 

9.  "Her  y,  iomfru  Hermelin, 

ieg  vil  bafliie  skienne  gafliie: 

thend  ferste  senn,  y  medt  hannem  for, 

ocb  den  da  yil  ieg  hafiue." 

10.  Det  yar  iomfru  Hermelin, 
bun  settis  paa  rafl*nenss  bag: 
saa  fley  band  saa  lang  enn  yey 
alt  med  saa  stor  enn  umag. 

11.  Det  var  yillenn  yerne-raffn, 
band  sette  sig  paa  de  thinde: 
"Heer  y,  iomfru  Hermelin, 

her  ehr  etberss  festemandt  inde." 

12.  Udt  gaar  hindis  festemand 

medt  selfT-kar  paa  huidenn  bandt: 
"Verrer  vel-kommen,  iomfru  Hermelin, 
thil  disse  fremmede  land!" 

13.  Thack  haflue  herre  Peder, 
saa  vel  bolt  band  sin  tbro: 
maanidtz-dagenn  der-efiler 
lod  band  sit  bryllup  boo. 

14.  Dét  var  icke  der-efiler 
aar  forudenn  enn: 

stolt  Hermelin  ganger  y  bure, 
hun  fede  en  senn  saa  skien. 

15.  Det  var  villenn  verne-raffn, 
band  sattis  paa  di  thynnde: 
"Her  y,  stolthenn  Hermelin, 
etber  mindiss  vel  gaffue  min?" 


484 


ValraToen. 


16.  "Tbager  y  nu  thet  lille  barn, 
sueber  det  [y]  huide  lin: 

det  vil  ieg  for  sandingen  sige: 
det  ser  aldrig  moder  sin." 

17.  Saa  tog  band  tbet  lille  barnn, 
drack  udt  hanss  biertte-blod: 

saa  bleff  band  tbendt  skieniste  ridder, 
som  gange  motte  paa  iordL 


18.  Sia  bleff  band  thil  deo  skWiiiBte  ridd 
som  gange  motte  pia  iordt: 

det  vil  ieg  for  sandingen  sige: 
det  var  stolt  Hermelins  broder. 

19.  Saa  toge  dy  tbet  lille  barn, 
di  ferde  det  tbill  bellig  stedt: 

Yor  herre  band  gaff  det  selfifoer  liff, 
det  yaar  saa  stor  en  giede. 
Henss  raffnen  band  flyer  om  afftenn. 


(Svanings  Haandskrift,  II,  Bl.  81«.) 


1.  Rafl*nen  band  fliffner  om  afllen, 
om  dagen  band  icbi  maa: 

oc  den  skall  baffue  di  krancbe  lycke, 
di  gode  kand  band  icbi  faa. 
Men  raffnen  band  fliifuer  om  afllen. 

2.  Ocb  det  vor  iomfru  Herremellin , 
hun  udafl*  vinduit  sa)Bi: 

Iher  saa  hun  willen  vallen [-raffn], 
band  flyffuer  saa  bayt  vid  skye. 

3.  "Ocb  hor  du,  villen  vallen-raflh, 
ocb  fly  du  neder  tbill  mig: 

alle  min  lenlig  sorig 

den  nem  vill  ieg  sige  for  dig. 

4.  Min  fader  gafl*  mig  en  feste-mand, 
hånd  kunde  vell  vere  min  lige: 

min  slefl*moder  hun  banom  forskaflte, 
send  hannom  till  ester-kong-rig. 

5.  Min  steflmoder  hannem  forsende 
saa  langt  udi  fremmede  land: 

hun  vilde  gifiue  mig  hindis  sester-sen, 
langt  liger  en  trold  end  en  mand." 

6.  "Ocb  her  du,  iomfru  Herremellin, 
och  kiere  sesler  min: 

buad  gode  gaffiie  vilt  du  mig  gifiue: 

om  ieg  kand  visse  dig  din  festemand  igien?" 


7.  "Tbett  buide  uM^  dett  rede  guld, 
ocb  dett  vill  ie^  dig  gifiue: 

ieg  beder  dig,  villen  vallen-raffn, 
du  skiller  mig  vid  den  quide." 

8.  "Dett  huide  selff,  deU  rede  guld 
dett  vill  ieg  icbi  baf&ie: 

den  ferste  sen,  du  vid  bannem  faar 
ocb  den  skalt  du  mig  giffue." 

9.  Saa  tog  bon  den  raff^ne*foed, 
lagde  paa  hendis  buide  band: 

bon  soer  om  bendis  christelig  tro, 
hun  skulle  giffue  bannom  hindis  fen 

10.  Saa  log  band  iomfru  Herremellin, 
sette  hende  paa  sin  bag: 

band  ferde  hende  offuer  den  vilde  h^ 
sig  sielff  till  megen  umag. 

11.  Thett  var  villen  vallen-raffn, 
band  seltis  paa  di  tinde: 
"Glæder  eder,  iomfru  Herremellin, 
her  er  eders  festemand  inde." 

12.  Ud  kom  bolle  her  Nielos 

med  selflkar  paa  buiden  band: 
"Yerer  vellkommen,  iomfru  Herrem< 
till  disse  her  fremmede  land!" 

13.  Ocb  tach  hafiue  bolle  her  Nielos, 
band  bolt  saa  vell  sin  tro: 
maanitz-dag  der-efiler 

lod  hånd  sill  brellup  boe. 


Valravnen. 


185 


Dett  var  iché  der-efller 

maanit  foruden  fem: 

iomfru  Herremellin  han  ganger  udi  bure^ 

hun  feder  en  sen  aaa  ven. 

Och  dett  vor  villen  vallen-raffn, 
band  aeUis  paa  di  tinnde: 
^'I  mindis  veli,  iomfru  Herremellin, 
boad  gaflbe  i  haffiier  mig  giffiien." 

"Och  tager  i  nu  min  liden  sen, 
suefiuer  hannom  udi  bujdenn  lien: 
i  fanger  hannom  villen  vallen-raflfn , 
band  aeer  aldrig  moder  sin." 


17.  Saa  hug  band  ud  hans  beyre  eye, 
drack  ud  hans  hierte-blod: 

saa  bleff  band  Ihill  saa  herlig  en  ridder, 
som  kunde  paa  iorden  gaa. 

18.  Och  alle  de  folch,  som  der  saae  paa, 
fafd  paa  dieris  bare  kne: 

di  bad  till  Gud-fader  y  Himmerig, 
det  barn  fick  liff  igien. 

19.  Nu  sidder  hin  skanne  fru  Herre-melin 

och  baffuer  for-wunden  baade  angist  och  quide: 
nu  baffuer  hun  baade  broder  och  sen 
och  soffuer  vid  bolde  her  Nielos  hans  side. 
Men  raffuen  band  fliffuer  om  afiften. 


B. 


(Anna  Munks  Haandskrift,  Nr.  4.)    . 


Raffuenenn  hanndt  flyufluer  om  affthenen, 
banndt  icke  om  dagen  maae: 
och  denne  skall  haffue  thi  kranncke  lych, 
thie  guode  icke  kanndt  faae. 
en  raffnenn  bandt  flyffuer  om  aflthenn. 

Och  dett  war  iomffrue  Hermellinn. 
bunn  girk  adt  bienn  udt: 
ther  saa  bunn  Sallmanndt  wilde  raffuenn, 
hannd  flyff  saa  hegt  wedt  skye. 

'^Och  her  thu,  Salmanndt  willde  raffuen, 
och  flyff  thu  biidt.  thill  mig: 
9ll  thie  lenlige  sorige,  ieg  baffuer, 
tbennom  well  ieg  sige  for  dig. 

Hinn  fader  gaff  mig  en  fester-mandt , 
enn  ridder  [alt]  saa  wen: 
minn  stiffmoder  hanom  forssenndt[e] 
saa  langt  udi  fremedt  lanndt." 

'^Och  her  thu,  iomffrue  Hermelin, 

alt  bnad  ieg  siger  nu  dig: 

boad  guode  gaffoer  wiitu  giffue  thenndt, 

der  kanndt  flyc  dig  tlM  din  fester-manndt?'' 


6.  "Thett  buide  selff  och  det  rede  guldt 
och  thet  well  ieg  hannom  giffiie: 

ieg  beder  ether,  Salmanndt  wilden  raffuenn, 
y  skiele  mig  wed  then  quide.'' 

7.  ''Thett  huid  selff  och  det  rede  guidt 
dett  well  ieg  slett  innthet: 

ieg  well  haffue  thenndt  første  senn, 
ther  i  thill-samenn  monne  fonnge.'' 

8.  Och  saa  thog  hun  den  raffhe-fuodt 

och  lagde  thenndt  paa  bennders  buide  banndt: 
hun  iett  hannom  paa  sinn  chrestelige  Iroff, 
banndt  skulle  fonge  bennders  ferste  senn. 

9.  Saa  thog  hanndt  iomffrue  Hermellinn, 
saaUe  hennder  paa  sinn  bag: 

saa  ferde  hanndt  hennder  offuer  thett  witlde 

haff, 
sig  sielff  thill  meggin  umag. 

10.  Thett  war  Salmanndt  wildenn  raffuen, 
bannd  satbis  paa  (bi  thiindt: 

"Y  gleder  ether,  iomffrue  Hermelinn, 
elhers  fester-manndt  er  her  inndL" 

11.  Och  udt  komm  bplde  her  Nielus 
medt  selkar  paa  huidenn  hanndt: 

''Y  wer  wellkommenn,  iomffrue  Hermdlin, 
till  tbisse  her  fremed  lanndt!" 


186 


Valravnen. 


12.  Och  tack  haffue  bolde  her  Niellus, 
bandt  huldete  saa  well  sin   trouff: 
monnitz-dag,  tber  eptber  komm, 

tba  lodt  banndt  t[b]ieris  brellup  boo. 

13.  Tbett  war  icke  ar,  ther  eptber  komoii 
och  aar  forudenn  ien: 

frue  Hermelin  ganngger  i  buret, 
bunn  feder  saa  foiTuer  enn  senn. 

14.  Och  dett  war  Salmanndt  willde  raffuenn, 
band  sathes  paa  thi  tbinnd: 

"Y  menndis  well,  skianne  frue  Hermelin, 
buad  i  mig  tilfornn  gifTuenn  baffuer." 

15.  "Thagge  y  nu  minn  lille  senn, 
och  suebtte  i  bannom  i  liin: 

y    fonnger  bannom  Salmandt   wille  raffuenn, 
bannd  sier  aldrig  moder  sin.'' 


16.  Saa  bugge  banndt  udt  hanns  hegger 
drack  aff  banns  biertte-blod : 

saa  bliff  bannd  till  thennd  lierlKgst  ri 
ther  kunde  paa  iorden  staa. 

\ 
/ 

17.  Och  alle  di  folck,  ther  saa  opaay 
thi  fait  paa  tbieris  bare  kne: 

thi  bad  saa   lenngi  till  tbenn   affuere 

.  i  Hemerig< 
at  tbet  barn  bliff  leffnendi«  igien. 

18.  Nu  haffiier  skienne  frue  Hermellinn 
foruonndin  bode  angist  och  quide : 

nu  bafftf«r  bunn  bode  broder  och  sei 
och  soffuer  wid  bolde  bør  Niellus  hac 

19.  Nu  hafifuer  skienne  frue  Hermelinn 
forvonnden  bode  anngiste  och  barum: 

• 

nu  baffuer  hun  bode  broder  och  sen 

och  soffuer  udi  her  NieUus  banns  an 

M[enn]  r[affnenn]  handt  fleffuer  om  aff 


F. 


(Vedel,  U,  Nr.  3.) 


DEnne  Vise  følger  den  forgangen  fast  vdi  Meningen  oc  Diet.  Vil  oc  det  samme  paamind 
om  den  anden  tilforn  bleff  rerdt.  Er  vel  fast  saa  seldsomt,  som  det  Ouidius  vdi  sine  Forua 
Beger  faaregiffuer.  Saa  at  fremmede  Nationer,  som  afT  oss  met  Herre  Skiold  ere  offueruundne. 
oc  icke  vdi  saadane  Poetiske  Paafund  synes  at  være  oss  ofTuer  Haanden.  Ingen  skal  være  for 
til  at  tage  mere  her  afT,  end  bannem  selfT  gaat  synes.  For  Tidkaart  er  det  paafunden,  for  det 
skal  det  oc  annames  oc  effues  vden  Vantro  oc  Misbrug. 


1.  RAfTnen  band  flejer  om  Afllen, 
om  Dagen  band  icke  maa: 

Den  skal  bafTiie  den  krancke  Lycke, 
den  gode  kand  icke  faa. 
Men  Raffnen  band  flejer  om  AfTlen. 

2.  Alt  flejer  vilden  Verner  RafTn 
saa  beyt  ofHier  de  Mure: 

Der  blefl*  band  var  stolten  Irmindlin, 
saa  sergendis  i  hendis  Bure. 


3.  Hånd  fley  Sender,  oc  band  fley  Ner 
band  fley  saa  beyt  i  Sky: 

Saa  band  lomfru  Irmindlin 
saa  sergendis  side  at  sy. 

4.  "Her  du,  liden  Irmindlin, 
bui  græder  du  saa  saare: 

Er  det  for  Fader,  Moder  eller  Brode 
du  felder  saa  modige  Taare?" 


Valravueo. 


187 


IT  lomfra  IrmindliD, 

aff  Yinduit  saa: 
er  den,  mig  trøste  vil 
i  paa  min  Wro? 

lu,  yildene  Yalrafih, 
du  hid  til  mig: 
JDe  lenlig  Angst  oc  Sorg 
I  ieg  tæle  for  dig. 

der  gafr  mig  en  Kongens  Sen, 
'e  buer  andens  lige: 
iffimoder  bannem  forsende 
gt  til  Øster  Rige. 

irne  hafide  wi  tilsammen  leffuet, 
band  mig  aand: 
Ide  gifTiie  mig  sin  Syster  Sen, 
1  Trold  end  en  Mand. 

fde  mig  en  Broder, 
srner  det  vaar  bans  Naffn: 
iffmoder  hannem  forskabte 
le  hannem  i  fremmede  Land." 

i,  lomfiru  Irmindlin, 

å  ville  i  mig  giffue: 

er  eder  til  eders  Festemand, 

unde  met  mig  fliffue?" 

1  dig  giflue  det  rede  Guld, 
det  Selff  saa  huide: 
lu  fere  mig  til  min  Festemand 
e  mig  ved  denne  Quide." 

)  i  selff  eders  Selff  oc  Guld 
rs  rige  Gaffue: 

rste  Sen,  i  met  bannem  affler, 
ieg  aff  eder  haffue." 

;  hun  den  Raffne  Foed, 
laa  sin  huide  Haand: 
>er  om  sin  Cbristelige  Tro, 
1  skulde  faa  den  Sen. 

;  band  lomfru  Irmindlin, 
lende  paa  sin  Bag: 
y  band  offuer  det  vilde  Haff, 
1  til  megen  wmag. 


15.  Det  vaar  vilden  Verner  Raffn, 
band  builtis  paa  de,  Tinde: 

"Nu  side  wi,  lomfru,  paa  det  Huss, 
som  eders  Festemand  er  inde." 

16.  Vdstod  bolde  Herr  Nilaus 

met  Selffkar  paa  buiden  Haand: 
"Vær  vel  kommen,  lomfru  Irmindlin, 
hid  til  disse  fremmede  Land! 

17.  Huad  skal  ieg  dig,  vilde  Raffn,  giffue, 
du  mig  min  Festerne '  ferde ?    t 

Siden  ieg  aff  Danmarck  foer, 
bedre  Tidende  ieg  icke  herde." 

18.  Tack  baffue  Bolde  Herr  Nilaus, 
band  bolt  saa  vel  sin  Tro: 
Maanats  dag,  der  effler  kom, 
band  loed  sit  Bryllup  boe. 

19.  Saa  drucke  de  deris  Bryllup 
met  Glæde  oc  megen  ro: 
Fyrretiue  Vgers  dag,  der  effter  kom, 
hun  fedde  en  Sen  saa  fro. 

20.  Det  vaar  vilden  Verner  Raffn, 
band  sette  sig  paa  de  Tinde: 
"Hnad  i  mig  loflfuet,  kiære  Irmindlin, 
det  dragis  eder  vel  til  minde." 

21.  Saa  saare   hun  græd,   oc  Hender  hun  slog, 
for  det  vor  icke  en  Me: 

"Dig  skal  baffue  den  vilde  Valraffn, 
oc  det  vil  kaaste  din  Ded." 

22.  Der  kom  fliffuendis  offuer  det  huss 
en  Raffn,  den  vaar  saa  leed: 

Saa  saare  da  græde   baade  Fruer  oc  Meer, 
saa  bart  deris  Hender  vred. 

23.  Vd  gick  til  hannem  Herr  Nilaus 

oc  bed  hannem  Guld  oc  Borge  saa  bolde: 
Der  til  bad  band  bannem  helfflen   sit  Land, 
maalte  band  sin  Sen  beholde. 

24.  "Fanger  ieg  icke  det  lidet  Barn, 
da  skalt  du  det  fortrjde: 

leg  skal  sla  dig  selff  ihiel , 
oc  ede  skal  ieg  dit  Rige." 


488 


Valravnen. 


25.  Tog  hun  saa  det  lidet  Barn, 
suebte  det  i  buiden  Lin: 

^'Far  Yel,  allerkiæriste  Sen  min, 
skyldig  er  ieg  vdi  Dåden  din." 

26.  Saa  baare  de  yd  del  lidet  Barn, 
som  laa  paa  Moderen  oc  dide: 

De  græde  saa  mange,  i  Hnsit  vaare, 
paa  ferde  yaar  der  stor  Qnide. 

27.  Raffnen  tog  Barnet  i  sin  Klo, 
saa  gladelig  monne  band  klucke: 
Her  Nilaus  stoed  oc  saa  der  paa, 
saa  bierteligen  monne  band  sucke. 

28.  Saa  bug  band  yd  bans  beyre  Øye, 
drack  belfften  bans  Hierte  Blod: 

Saa  bleff  band  til  den  skaniste  Ridder, 
der  kunde  paa  lorden  gaa. 


29.  Hånd  bleff  til  saa  dcOig  en  Ridder, 
mand  baffde  met  Øyen  seet: 

Det  yaar  band  Irmindlins  Broder  selff, 
som  lenge  baffde  været  forget 

30.  Alle  de  Folck,  som  der  boss  stede  ^ 
de  fulde  paa  barene  Been: 

De  bade  til  Gud  Fader  i  Himmerig, 
det  Barn  fick  Liff  igien. 

31.  Nu  sider  Fnie  Irmindlin  glad 
foruden  all  Sorg  oc  Quide: 

Nu  baffuer  bun  baade  Broder  oc  Sen 
oc  soffiier  boss  Herr  Nilaus  Side. 
Men  Raffnen  band  flejer  om  Afftenen. 


€. 


y.  6,  L.  4.  tale,  Hdskr»:  trede  dans  tale. 
(De  to  første  Ord  har  Skriveren  glemt 
at  overstrege 9  da  han  tilføjede  det  tredje.) 
y.  10,  li.  3.  stet.  Saaledes  synes  der-  at 
staa;  for  e  kan  dog  læses  o,  og  det  sidste 
t  er  usikkert. 

y.  12,  L.  1.  blomster,  Hdskr,  her:  blomter. 
y.  20,  L.  3.  gie,  Hdskr.:  fic. 
y.  25,  L.  3.  ner  de  er  for  sanden  er,  som 
Hdskr.  har,  anser  jeg  for  af  Skriveren 
at  vare  læst  fejl  for  det  i  Tea  ten  ind- 
satte: ner  de  aar  for-gangen  er. 

y.  2,  L.  3.  Elffuer,  er,  som  man  strax 
af  det  følgende  ser.  Møens  Navn;  det  er 
derfor  en  (Jet  forklarlig)  Skrtvfejl,  at 
her  staar:  Elfluer  raffn. 
y.  3,  L.  4.  breder,  Hdskr.  her:  broder. 
y.  16,  L.  3.  fick  ...  till,  Skrivfejl  for: 
fick  ...  sit ,  fick  de  . . .  till ,  eller :  kom  . . .  till. 

Omkvæd:     b    udelader:     band    og    har: 

afltenen. 

y.  2,  L.  3.    da   stoid,    b:   der    saa    band. 

L.  4.  faur,  b:  sergendis. 


C«     y.  4,  L.  1.  b:  du  flay  saa  bayt  w. 
L.  4.  sige  for,  b:  telle. 
y.  6,   L,  3.  unde,   kan   i   t   læses 
"ynde"    og   "yede"   9:   vide  (b:    "w 
c:  "unde").     L.  4.  som,  b:  end  en. 
y.  8,  L.  4.    b:    ocb  skille  mig  ved 
quide. 

y.  9,  L.  3.  medt,  b:  yed. 
y.  19,  I/.  1.  toge  dy,  b:  tog  band. 
hellig,  b:  det  bellige. 

R.     y.   1,   L.    1.    flyuffuer,    Hdskr.:    flyt 
L.  4.  faae,  Hdskr.:  fonnge. 
y.  8,  L.  1.  raffne,  Hdskr.:  raffbe. 
y.   10,  L.  4.    etbers,    Hdskr.:    ether 
(Skrivfejl). 
-       y.  12,  L.  4.  brellqp,  Hdskr.:  blallo 
y.  19,  L.  2.  barum,  Hdskr.:  quide. 
soffiier  udi,  Hdskr.:   "saffuer  vedj". 

P«     Overskrift:   Verner  Raffn. 

Omkvæd,  band,  udelades  1  Gang.  — 
tenen,  kun  ved  sidste  V. ;  ellers  (7  Gi 
Aflten. 


i 


Ravn  forer  Runer. 


D. 


enne  liile,  hidtil  utrykte,  kun  i  et  eneste  Haandskrift  bevarede  Vise  har  ganske  Ud- 
mde  af  at  være  et  Brudstykke.  Dens  Ravn  er  kjendelig  beslægtet  med  Valravnen  i  den 
egaaende  og  "raffuenn  hynn  brune'*  i  den  folgende  Vise.     Derefter  har  Visen  faaet  sin  Plads. 


(Grundtvigs  KvarUiaaDdskrift,  Mr.  143.) 


Maylille  gear  ved  strande 
och  wrier  sin  hulde  haand: 
bun  achler  sin  herre  lill  land. 
^aa   faurlig  ganger  os  den  sommer. 

Der  kom  flyuendis  for  norden 
enD  raffn  med  vinger  brunne. 

^'Her  du  raffn,  huad  ieg  siger  dig: 
Icanst  du  iche  ferre  ninner  med  dig?^' 

'^Saa  vell  kand  ieg  dem  fetre, 
som  du  kandst  dem  giere." 

Raffnen  fley  ned  till  iord: 
iomfrnen  skreff  runner  i  hans  kloe. 


'^      6.    Hånd  fley  i  dage,  hånd  fley  i  tre, 
feren  hånd  kunde  di  seyell  see. 

7.  Hånd  sate  sig  paa  ridderens  styre-slaffn: 
kaesle  runner  paa  ridderens  huide  haand. 

m 

8.  Ridderen  taller  till  liden  smaa-dreng: 

"Skyd  mig  nu  dend  wilde  gam." 

9.  "Rideren,  rideren,  skyde  iche  mig: 
saa  blid  en  byr  saa  flyer  ieg  dig." 

10.  Skibbel  skred,  och  gamen  fley, 
saa  fuldest  di  begge  .op  under  ee. 

11.  Di  fuldest  begge  op  under  ee, 
rideren  till  sin  festemee. 

[Saa  faurlig  ganger  os  den  sommer.] 


1-    »kulde  maatike  egh   udgjøre  to    Vers: 

Maylille  gaar  ved  slrande 
och  wrier  sin  huide  haand. 


[Hun  wrier  sin  huide  haand,} 
hun  achtcr  sin  herre  (i11  land. 
L.   3.   hun,  Hdskr.:  handl. 

V.  6,  L,   1.  tre,  Hdskr.:  toe. 


490 


62. 


Blak  og  RavD  hin  brune. 


D 


enne  Vise  er  forhen,  under  Titel  af  *'det  uheldige  Gifierniaal",  trykt  hos  Abr.  (Kr.  52 
i  en  Skikkelse,  ligesaa  uheldig  som  Titelen.  Den  er  nemlig  der  "laget  af  den  thottiske  Kode 
som  gemmes  i  det  kongelige  Bibllothek  under  Nr.  1516  i  Kvart'%  altsaa  Afskr.  f,  den  yngs 
og  sletteste  af  dem  (bdef),  der  stode  til  Udgivernes  Raadighed.  Abr.'s  Teit  er  sex  Ve 
kortere  end  den  her  meddelte,  men  dog  selvsamme  Opskrift;  den  bliver  kun  saa  meget  korte 
derved,  at  den  udelader  V.  28,  48  og  52  og  af  fem  Vers  (32—34;  49—50)  gjer  to.  Paa  éin 
er  denne  Vise  da,  saavidt  jeg  veed,  kun  kommen  til  os  i  denne  ene  Opskrift. 

islandsk  haves  Visen  i  fire  Opskrifter  (samt  forste  Vers  af  en  femte)  trykt  i  "Islenzk  Forn 
kvæ3i",  Nr.  7.  Navnet  Hildebrand  gjenfindes  i  dem  alle;  for  den  danskes  liden  Kirsten  have  d 
Tyborg  eller  Lyborg  (Pj69bj(irg,  Hlj69bjurg,  HIjddborg) ;  hendes  Husbond  i  det  hedenske  Land  e 
Greve  og  hedder  Torkel  (Porkell).  Ravnen  forlanger  til  Løn  for  sin  Tjeneste  Lever  og  Lung 
(BC  tilføje:  Ur  honum  t)orkeli  Unga).  A  nævner  Hesten  kun  som  Hildebrands  "bnina  gångrara' 
dog  sporger  Hildebrand  den  ogsaa  her,  om  den  vil  bære  ham,  hvortil  den  svarer:  ja,  om  ba 
kun  ej  paa  Vejen  vil  mæle  et  Ord.  Da  Hildebrand  desuagtet  udraaber:  aldrig  saae  jeg  din  Lige 
saa  synker  han  i  Flod,  medenS  Hesten  vader  i  Land,  iober  frem  paa  Thinget,  bider  og  slaai 
saa  hundrede  Mænd  ligge  dode  for  dens  Fadder.  Tyborg  beder  den  bære  sig  derfra ;  det  vil  dei 
om  hun  ej  vil  tale  til  den.  Hun  kysser  dens  fagre  Mund:  da  bliver  den  en  ægte  Kongesøi 
I  B,  C  og  •  fortælles  ligesom  i  A  (omtrent  som  i  den  danske)  om  Ravnens  Budskab.  Men  Heste 
har  her  intet  overnaturligt  ved  sig:  den  bærer  Hildebrand  deti  lange  Vej  gjennem  morke  Skor 
til  han  sent  om  Kvælden  naar  Grevens  Gaard.  Torkel  byder  ham  ind  1  Hallen  at  drikke  Vii 
men  Hildebrand  vil  strax  se  sin  Soster,  skjondt  Torkel  foregiver,  at  hun  er  i  Bure  at  fode.  Ha 
sprænger  hendes  Fængsel  og  bryder  hendes  Lænker,  kæmper  saa  med  Greven,  overvinder  ha 
og  hænger  ham  i  Galgen,  hvorpaa  Ravnen  kommer  klukkende  og  faar  hans  Lever  og  Lunge. 

Psrøisk  ligger  Visen  for  mig  i  tre  utrykte  Optegnelser  (A:  fra  Svino  blandt  Norderøerai 
B  og  C  begge  fra  Sydero,  den  ene  er  Nr.  13  i  Schriiters  Hdskr.  i  ny  kgl.  Saml.  346.  8vo,  de 
anden,  ligesom  ogsaa  A,  optegnet  af  V.  tJ.  Hammershaimb).  Navnene  ere  **Meistarl  HildibraDd 
(eller  ''Harra  Karr')i  Marita  og  Torkil.  Skjondt  Færoerne  ikke  fattes  Ravne,  nævnes  her  kiu 
'Tuglurin  briini'';  A  har  intet  om,  hvad  der  loves  eller  gives  den  for  sin  Flugt;  men  BC  lade  dei 
forlange  Lever  og  Lunge  og  Torkils  Hjærte.  Lever  og  Lunge  faar  den  strax,  men  over  Torldli 
Hjærte  raader  Marita  ikke,  siger  hun;  dog  flyver  den  med  hendes  Budskab.  Hesten  kaldes  Blakkl 
Blanki  eller  Blenki  (dog  ogsaa  adjektivisk:  hin  blakki,  blankl);  den  lober  saa  vel  over  Hav  son 
over  gronnen  Jord;  men  midt  paa  Havet  brister  dens  Sadelgjord  (uden  nogen  Anledning  fil 
Hildebrands  Side, , hvem  den  kun  har  bedet:  at  sidde  vel  fast  i  Sadelen),  og  Hildebrand  synke 
til  Bunds.    Blakken  hviner  hojt  derved,  saa  Marita  horer  det  og  udbryder: 

Det  kjender  jeg  paa  Blakkens  Rest:     nu  er  jeg  vorden  broder  les. 

Den  svømmer  til  Land,  farer  til  Maritas  Fængsel,  bider  og  slaar,  saa  femti  (el.  tretti)  Mænd  ligg 
døde,  og  bryder  med  sine  Tænder  Maritas  Lænker.  Paa  hendes  Sporgsmaal  om:  hvad  den  ^ 
have  for  sin  Umag,  svarer  den:  et  Kys,  og  ved  det  bliver  den  til  en  Kongesøn.  BC  tilføje,  ^ 
Kongesønnen  ægter  Marita,  og  C  lader  hende  derved  blive  Dronning  over  alt  Engeland. 

N«rsk  finde  vi  to  Opskrifter  af  Visen  hos  Landstad  (Nr.  57  og  58).  Den  første  norsk 
har  ogsaa  Navnet  Hildebrand;  Søsteren  kaldes  Hildeborg,  hendes  onde  Husbond:  Tarkill.    Ram^ 


Blak  og  Ravn  hin  brune.  *       4  9  4 

faar  Ufte  paa  hans  Lever  og  Lunge.  *)    Hildebrand  sidder  op  paa  den  brune  eller  den  blaldce, 
dG  aden  Uheld  bærer  ham  til  Tarkils  Gaard.   Som  i  de  isl.  BCB,  saalede^r  ogsaa  her,  byder  denne 
Hfldebrand  ind  og  yII  hhidre  ham  i  at  sege  sin  Søster;  men  han  farer  til  Fangetaamet,  hvor 
Blakken  sparlcer  Dåren  op  og  bider  Lænlcerne  af  hende.     Hildeborg  Iclager  sin  Broder  sin  Ned : 
tarkil  har  forslcudt  hende  for  en  Frilles  Skyld.     Hildebrand  drager  sit  Sværd  og  hugger  Tarkil 
tUdøde,  hvorpaa  Ravnen  faar  hans  Lever  og  Lunge  og  bliver  derved  til  en  Kongesøn.    Om  Blak- 
kens Forløsning  kan  her  ikke  blive  Tale,  da  dens  overnaturlige  Væsen  heller  ikke  i  det^fore- 
gaaende  er  traadt  tydelig  frem.     Den  anden  norske  (Landst.  Nr.  58)  beretter:  Kong  Valdemon 
bortgifter  sin  Datter  IngebjOrg.    Hendes  Husbond  Torgjus  sætter  hende  i  Taamet.     Til  Ravnen, 
der,  om  den  skal  bære  hendes  Bud,  vil  bavé  noget  til  sine  Unger,  skærer  hun  et  Stykke  af  sit 
eget  Bryst.    Den  flyver  da  til  Kong  Valdemons  Gaard,  bringer  ikke  blot  mundtligt  Bud ,  men  har 
ogsaa  Brev  med.     Kongen  klapper  Blakken  (kaldes  ogsaa  her  baade:   Blakkin  og  den  blakke) 
paa  Lænd  og  spørger:  vil  du  bære  mig  0V4:r  Havet?    Det  vil  den,  naar  han  kun  ej  nævner  dens 
Navn;  men  da  de  komme. ud  paa  Sund,  raaber  Kongen:  **BIakk,  aa  Blakk,  aa  vend  no  um!*' 
Da  kaster  den  ham  af  og  vrinsker  saa  lydt^  saa  Ingebjdrg  hører  det  og  udbryder: 

No  huyre  eg  ded  på  blakkios  tale:     for  vist  så  er  no  min  fader  i  fare. 

Blakken  kom  da  svømmende  i  Land,  slog  tredive  Kæmper  under  Fod  og  brød  ind  i  Taamet. 
Ingebjdrg  beder  den  føre  sig  over  "TroUesund".  Det  lover  den,  om  hun  kun  ikke  vil  nævne  den. 
Den  svømmer  da  afsted  med  hende,  og  ude  paa  Sund  tager  den  atter  Kong  Valdemon  i  Hund 
og  ferer  dem  saaledes  begge  til  Land.  Hen  da  Blakken  kom  i  Land^  da  randt  Blodet  af  hvert 
deos  Haar,  den  sank  død  om  og  blev  begraven  under  en  Sten,  og:  havde  det  ikke  været  for 
Handetale,  saa  skulde  den  været  lagt  i  viet  Jord.   (Jfr.  Indledn.  til  den  følgende  Vise,  Nr.  63.) 

Svensk  er  kun  een  hel  Opskrift  trykt  hos  Afz.  (Nr.  59),  men  af  en  anden  meddeles  der- 
hos et  Uddrag  med  nogle  Brudstykker.  Den  første  svenske  har  ligesom  den  danske  Opskrift 
Navnet  *'Liten  Kerstin".  Hun  er  bortgiftet  til  en  Greve  af  sin  Fader  Herr  Tune.  (Om  dette  Navn 
se  herefter  i  Anm.  t.  V.  25.)  Fra  sit  Fangetaarn  ser  hun  '*Rafne-Rune*'  komme  flyvende;  den 
beder  hun  bære  sit  Bud;  men  den  tor  Ikke  fare  saa  langt  fra  sine  Unger,  hvorfor  hun  siger: 

Tag  dina  ungar,  och  lagg  dem  på  mitt  brost,     så  fl  de  ata  så  lange  som  dem  lyster. 

Ravnen  udretter  da  hendes  Ærinde,  og  Hr.  Tune  rider  paa  "Blacken**  eller  "Brunblacken''  til 
Grevens  Gaard,  hvor  Blakken  vrinsker,  saa  Hurene  skjælve;  Greven  kommer  ud  og  tilstaar  paa 
Faderens  Spørgsmaal,  at  Liden  Kirsten  "ligger  Isist  i  bojorna  bli".  Dem  sprænger  Hr.  Tune  med 
Blakkens  Hjælp,  og  efter  at  en  Samtale  er  holdt  meUem  Kirsten  og  Greven,  svarende  til  den  i 
Begyndelsen  af  vor  danske  Opskrift,  fører  han  sin  Datter  hjem  med  sig.  Den  anden  svenske 
(den  af  Udgiveren  i  Indledn.  omtalte  ufuldstændige  Opskr.)  ligger  den  anden  norske  nærmest: 
<let  er  Kong  Wallemo,  hvis  Datter  er  stædt  i  Nod ;  '^den  gamla  garn"  bærer  hendes  Brev  til  ham ; 
han  tiltaler  Blakken  og  lover  ej  at  nævne  den  paa  Farten;  men  midt  paa  Sund  gjør  han  det  dog, 
hvorfor  han  kastes  af  i  Vandet,  medens  Blakken  farer  til  "Ramund  Runes''  Gaard.  (Saaledes 
Mides  her  den  onde  Haag,  men  det  er  kjendelig  en  Forvanskning  af  Ramn  elier  Rafn  Rune,  der 
ni&aske  atter  kun  er  en  Fordrejelse  af  de  andre  Opskrifters  Ravn  hin  brune.)  Baalet  er  alt 
heredt  for  Kongedatteren;  men: 

Blacken  slog  Ramund  Rune  for  fot,     så  att  han  låg  i  sitt  bjerte-blod. 

^^  den  saa  atter  fører  Kongedatteren  over  Sund,  tager  den  Kong  Wallemo  med;  men  da  den 
^^  bragt  dem  begge  i  Sikkerhed,  styrter  den  død  ned  for  deres  Fødder. 


*)  1  V.  14  forlanger  den  vel  ''livr  og  lange  af  båni  [bon]  fær  med  Tarkill  unge";  men  i  V.  44  lader  den  sig 
neje  iped  Tarkils,  og  der  er  ingen  Tale  om  noget  Barn.    (Jfr.  dog  vor  Nr.  &),) 


4  92  Blak  og  Ravn  hin  brune. 

Vi  have  du  gjennemgaaet  hele  tlækken  af  de  foreliggende  Optegnelser  af  denne  mærke- 
lige Vise,  og  skulle  na  fere  os  denne  Jævnferelse  til  Nytte,  ved  at  se,  hvorledes  de  Indbyrdes 
rette  og  udfylde  hverandre,  og  navnlig,  hvorledes  vor  danske  Opskrift,  skjendt  overgaaet  i  Skrift 
langt  tidligere  end  nogen  af  de  andre  (det  ældste  Hdskr.,  hvori  den  ftndes,  er  fra  midt  i  16de 
Aarh.,  roen  Optegnelsen  er  sikkert  ældre;  ingen  af  dé  islandske  er  ældre  end  Midten  af  17de 
Aarh.,  og  de  færeiske,  norske  og  svenske  idle  optegnede  i  dette  Aarh.)y  dog  fra  disse,  endog 
fra  de  af  den  nyeste  Tradition  fremgaaede,  kan  modtage  væsenlige  Forbedringer.     Ved  en  ncr^ 
mest  paa  den  isl.  Opski*.  C  grundet,  simpel  Verbal- Restitution,  hvis  Rigtigbed  næppe  kan  betvivles^ 
have  vi  Qærnet  det  dumme  Vægtervers,  der  vanhældede  alle  de  danske  Afskrifter  (se  Anm.  tt/ 
V.  25);  men  ogsaa  I  selve  sin  Sagnform  vilde  vor  Opskrift  ved  Hjælp  af  de  nyere  Optegnelser 
kunne  bringes  tilbage  paa  et  ældre  og  oprindeligere  Standpunkt.    Vi  skulle  forsøge  at  vise  delle 
ved  en  Kritik  af  Visen  i  alle  dens  enkelte  Dele. 

Hvad  først  Navnene  angaar,  da  er  vistnok  vori  Hildebrand,  der  gjenfindes  i  islanibl;, 
færølsk  og  norsk,  det  ældste,  ældre  end  enten  Kong  Valdemar  (Valdemon,  Wallemo),  Hr.  Tuue 
eller  Hr.  Karl.     Tlllåegget  ''meistari*'  i  færeisk  Tradition  tilhører  egenlig  Diderikssagnet,  her  er 
det  sagtens   tilligemed  "Engeland"   laant  fra   en   anden  Fabelhelt  af  samme  Navn   (se  herefter 
Nr.  65  og  68;  jfr.  her  foran  I,  S.  67).     At  derimod  den  isl.  .4  kalder  ham  Konge,  er  aabeo- 
bart  rigtigt:   Blakken  og  Ravnen,  hans  Brødre,  ere  jo  fortryllede  Kongesønner,  og  Sagnet  mat, 
om  det,  som  jeg  antager,  tilhører  den  nordiske  Oldtid,  bestemt  have  regnet  disse  Brødre  meOen 
"fom-koniingar" ,   en   Benacvnelse,   som    svarer  til   Grækernes   Heroer.     Hildebrand   er  vistaok 
ogsaa  rettest  Broder  og  ikke,  atim  de  svenske  og  den  2den  norske  (samt  tildels  den  islandske  I) 
ville.  Fader  til  Visens  Heltinde.    Vort  liden  Kirsten,  som  gjenfindes  i  den  1ste  svenske,  er  dog 
aabenbart  yngre  end  de  andre  Navne,  der  tillægges  hende,  og  af  hvilke  Jeg  tror  at  roaatte  give 
det  norske  Hildeborg   (jfr.  isl.  HljdSbjdrg)   Fortrinnet,   tildels  paa  Grund  af  Slægtskabet  med 
Hildebrand.*)    Den  onde  Husbond  har  intet  Navn  i  vor  Opskr. ;  men  isl.,  færølsk  og  norsk  Tradi- 
tion er  enig  i  at  kalde  ham  Torkel,  og  isl.  og  svensk  i,  at  han  er  Greve.     Med   disse  Navne: 
Hildebrand,  Hildeborg  og  Torkel  ville  vi  da  i  det  følgende  betegne  Visens  Personer. 

Hvad  nu  Sagnet  selv  angaar,  da  er  vistnok  Samtalen  mellem  Torkel  og  Hildeborg  i  vor 
Opskr.  paa  sin  rette  Plads :  strai  i  Begyndelsen ;  saaledes  findes  den  ogsaa  i  isl.  B  C 1  og  i  den 
2den  norske;  den  1ste  svenske  flytter  den  derimod  frem  til  efter  Befrielsen.  Denne  Samtale  er, 
overalt  hvor  den  gjenfindes,  sig  selv  temmelig  lig;  kun  har  den  danske  (i  V.  16—18)  noget,  son 
de  andre  fattes,  men  som  har  alt  Udseende  af  at  være  ægte:  at  Torkel  bebrejder  hende,  at 
hendes  Brødre  have  dræbt  hans  Fader,  hvorimod  hun  opregner  den  Bod,  der  er  given  og  mod- 
tagen for  dette  Drab.**)  Her  kan  nævnes  den  Oplysning,  som  kun  den  1ste  norske  har,  meo 
som  har  al  Anseelse  af  at  være  et  ægte  Træk,  hvorved  altsaa  Sagnet  beriges  med  et  I  vor  Opskr. 
udfaldet  Motiv:  at  Torkel  har  forskudt  sin  Hustru  for  en  Frilles,  en  Ternes,  Astrids  Skyld.  HTal 
dernæst  vor  Opskr.  har  (i  V.  23;  jfr.  V.  38),  at  Torkel  siger:  imorgen  skal  du  brænde  (deo 
utro  Kvindes  gamle  Straf),  dette  Træk,  som  ellers  ganske  savnes  i  de  andre  Opskrr.,  undtagen 
i  den  2den  svenske,  tjener  væsenlig  til  at  motivere  det  paatrængende  i,  at  Hjælpen  kommer  saa 
snart,  som  kun  kan  ske  paa  overnaturlig  Maade.  Nu  følger  Hildeborgs  Samtale  med  Ravnen. 
Den  har  vor  Opskr.  vel  saa  ægte  som  nogen  af  de  andre.  Naar  det  i  den  2den  norske  og  i  deo 
1ste  svenske,  tildels  ogsaa  i  de  isl.  og  færøiske,  bliver  til  en  naturiig  Fugl,  som  jo  rigtignok 
kan  tale,  men  dog  har  Rede  i  Lunden  og  Unger  at  forsørge,  saa  er  dette  kjendelig  en  Fjæmebe 
fra  den  ældre  Sagnform,  ifølge  hvilken  Ravnen  saavel  som  Blakken  er  en  forvandlet  Kongeson. 
Den  danske  har  da  her  det  rette :  at  hun  maa  love  den  sin  Herres  Hjærie  (Lever  og  Lunge)  og 


^)  Det  er  el  almindeligt  Træk  i  Nordens  Oldsagn,  at  de  til  samme  Slcgt  henherende  Personers  Navne  odgu 
ligesom  af  een  Rod;  saal.  Sigmund  og  Sigard,  Gunnar  og  Gudrun,  Sigar  og  Signe. 

'*)  Det  lader  sig  dog  ikke  forene  med  V.  3:  at  hun  Dagen  efter  Brylluppet  blev  lagt  i  Baand,  og  V.  9:  at  bon 
havde  medbragt  Gaver  til  Torkels  Fader,  som  altsaa  endnu  maatte  vcre  ilive,  da  firylluppet  stod. 


Blak  og  Ravn  hin  brune.  193 

h&Qs  Øjne.  At  Rudet  bringes  mundtlig  og  ikke,  som  i  den  2den  norske  og  den  2den  svenske, 
iiUige  skriftlig,  er  naturligvis  den  ældste  Form.  De  isl.  Opskrr.  have  dog  her  noget ,  som  vor 
danske  savner:  Beskrivelsen  af,  hvorledes  Ravnen  ved  sin  Ankomst  til  Hildebrand  ved  sin  Adfærd 
Yiser  Længden  og  Resværligheden  af  den  Vej,  den  har  faret :  den  '*skekur  vængi  og  hristir  beln'', 
llaktir  vængjum  og  lézt  vera  mddur'",  "ba9ar  vængjum  en  bles  af  rad9".  Vi  komme  nu  til  den  vidunderlige 
Ganger,  som  i  en  utrolig  kort  Tid  skal  bære  Hildebrand  over  de  trende  Kongeriger,  som  ligge  mellem 
ham  og  Sosteren  1  Hedenland.  Om  dens  Navn  skal  jeg  herefter  tale  noget  nærmere ;  her  maa  det  være 
Dolc  at  bemærke,  at  vor  Opskr.  har,  ligesom  det  rette  Navn,  saaledes  ogsaa  den  rette  Opfattelse 
af  den.  Hildebrand  taler  til  den  og  beder  den  bære  sig,  men  maa  love  ej  at  nævne  den. 
Saaledes  ogsaa  den  2den  norske  og  den  2den  svenske,  medens  den  isl.  A  har:  at  han  ikke  maa 
tale  til  den;  de  færeiske  savne  Betingelsen,  skjendt  de  have  Følgen  af  Rruddet  paa  den,  og  de 
isl.  IC9,  samt  den  1ste  norske  og  den  1ste  svenske  (hvilke  Opskrr.  jo  i  det  hele  taget  have 
tabt  den  rette  Opfattelse  af  Rlakken,  ved  at  gjere  den  til  en  ganske  naturlig  Hest,  hvorved 
Visen  da  bliver  halv  meningsløs)  savne  ganske  baade  Retingelsen  og  Følgen.  Haaden,  hvorpaa 
den  gjorte  Betingelse  brydes,  er  i  vor  Opskr.  betegnet  vpd,  at: 

Den  Tid  han  kom  der  midt  paa  Sund,     da  nævned  han  Blak  i  kranken  Stund. 

I  den  isl.  A  er  Hildebrands  Udraab:  ''sé9  hef  eg  aldrei  ifkann  t>inn'';  i  den  2den  norske: 
"Blakk,  aa  J)lakk,  aa  vend  no  um!"  Da  Betingelsen,  hvorunder  Blakken  skulde  (og  ene  kunde) 
"rende  over  det  salte  Hav",  er  brudt,  saa  har  vor  danske  da,  overensstemmende  med  den  isl.  A, 
de  færolske,  den  2den  norske  og  den  2den  svenske,  at: 

Blak  han  sam  til  tande,     men  Hildebrand  sank  tilbunde. 

Angaaende  dette  sidste,  da  bliver  det  et  Spørgsmaal  af  Vigtighed  for  Visens  rette  Sagnform,  om 
Hildebrand  skal  antages  her  at  tilsætte  Livet  eller  ikke.  Den  isl.  A  lader  os  være  i  Uvished  om 
dette  Punkt;  den  1ste  norske  og  den  1ste  svenske  kunne,  saalidt  som  de  isl.  i€9,  her  raadsporges, 
da  de  slet  intet  vide  af  Farten  over  Havet  enten  frem  eller  tilbage ;  de  færøiske  sige  udtrykkelig, 
>t  ban  her  tilsætter  Livet,  idet  de  lade  Hildeborg  af  Blakkens  Hvin  forstaa,  at  hun  er  bleven 
broderlos.    Den  danske  har  da  ogsaa  her  (V.  47—48): 

Jomfruen  staar  paa  Thinge,     der  horde  hun  Blaklil  skrynje: 

Nu  herer  jeg  Blak  i  kranken  Stund,     min  Broder  ligger  sunken  paa  Havsens  Bund. 

Ven  siden  lader  vor  Opskr.  Hildebrand  være  ilive  og,  som  det  hedder  (i  V.  54),  staa  paa  Sande, 

da  Blak  med  Hildeborg  komme  til  Strande.    Den  2den  norske,  som  ogsaa  har  noget  ^om  Blaks 

Vrinsken,  da  den  er  nævnet,  lader  Hildeborg  kun  deraf  forstaa,  at  hendes  Redningsmand  er  i 

l^are.    Den  har  derefter^  ligesom  den  2den  svenske,  en  hel  anden  Fortælling:   Blakken  optager 

pli  Hjemrejsen  med  Hildeborg  atter  den  i  Vandet  afkastede  Hildebrand;  og  til  denne  Sagnform 

synes  da  vor  Opskr.  ved  sit  sidstnævnte  Vers  tildels  at  slutte  sig;  men  de  Vers  i  vor  Opskr., 

^ni  med  Nødvendighed  ere  knyttede  til  dette  (V.  55.  56.  59.  60.)  ere  saa  matte  og  bære  saa 

^Qge  Præg  af  Ælde,  at  de  kunde  retfærdiggjøre  en  Formodning  om,  at  de  maaskc  kunde  være 

^ere  indkomne,  hvorimod  den  førstnævnte  Sagnform,  hvortil'  de  ypperilge  Vers  47 — 48  høre, 

ker  var  den  oprindelige :  saa  at  Hildebrand  ved  sit  Brud  paa  den  nødvendige  Betingelse  for  sin 

^dnnderlige  Fart  over  Havet  virkelig  maa  bøde  med  Livet.    At  Hildeborg  dog  ikke  er  broderiøs, 

faar  hnn  jo  først  siden  at  ilde.    Nu  angaaende  det  første:  at  Blak  han  sam  (svømmede)  til 

I^iDde,  da  er  dette  Punkt  vel  værdt  at  lægge  Mærke  til.     Før  "rendte  han  over  det  salte  Hav", 

^m  Slejpner  under  Odin;  men  nu,  da  hans  Navn  er  nævnet,  er  dermed  denne  vidunderlige  Kraft 

l^orte,  og  han  maa  svømme,  som  ,en  anden  Hest.    Derfor  er  det,  han  ikke  længere  kan  føre  sin 

^Trde  med  sig,  om  han  skal  komme  itide  for  at  udføre  Befrielsen  og  selv  naa  sin  dertil  knyttede 

^oriesning;  thi  at  alt  maa  vige  for  den  til  Forvandlingen  knyttede  ustandselige  Higen  efter  den 

bragede  Forløsning,  det  have  vi  jo  set  I  flere  af  de  foregaaende  Viser.    Dette  Træk,  at  Blakken 

18 


194  Blak  og  Ravn  bio  brune. 

efter  Nævnelsen  maa  sverome  eller  vade  i  Land,  finde  vi  ogsaa  i  alle  de  Opskrr.,  som  hire 
Farten  ovef  Havet;  den  isl.  A  haf: 

Hesturinn  66  med  slédum,     kongurinn  flaut  f  flédi. 

De  færeiske  have: 

Hildibrand  sakk  ti!  sanda,     Blanki  svam  til  landa. 

Den  anden  norske  har: 

Blakkin  han  kom  seg  no  symjands  i  land. 

Dette  Træks  Betydning  for  Sagnformen  i  den  2den  norske  og  den  2den  svenske  komme  vi  siden 
tilbage  til;  her  skulle  vi  nu  folge  vor  danske  Opskr.  videre.  Da  Blak  er  svømmet  i  Laud, 
farer  han  frem  paa  Thlnge,  hvor  Hildeborg  staar  buuden,  aabenbart  for  at  brændes,  alle  fly 
for  ham: 

Blaklil  slog,  og  Ravnen  hug,     de  stod  i  hundred  Mande  Blod.*) 

Ravnen  er  altsaa  fulgt  med  tilbage,  eller  vel  snarere:  den  er  faret  forud  og  har  viist  VejeD  o?er 
Havet,  hvilket  udtrykkelig  siges  i  den  2den  svenske,  hvor  Hildeborg  ferst  bliver  sit  vingede  Send^ 
bud  vaer,  som  fulgt  af  Blakken  iler  til  hendes  Redning;  et  dejligt  Træk,  som  ret  fuldender 
Billedet  af  den  vidunderlige  Ganger  med  Helten  paa  sin  Ryg,  der  farer  hen  over  Belgeme. 

Blaklil  slog,  han  var  saa  træt,     han  stod  i  Mandeblod  saa  redt 

I 

Saa  tog  han  Hildeborg  paa  sin  Bag  og  bar  hende  fra  Thinget,  og  da  hedder  det,  at  ''han  vir 
saa  spag".    Sammenligne  vi  denne  Del  af  Sagnet,  som  den  danske  Opskr.  har  det,  med  b?ad  de 
isl.  !ۥ  og  den  forste  norske  har:  at  Hildebrand  paa  en  naturlig  Hest  over  det  terre  Land  0| 
uden  noget  Uheld  tilbagelægger  Vejen  til  Torkels  Gaard,  samtaler  med  ham,  bryder  Sesterens 
Lænker,  derpaa  dræber  ham  og,  som  de  isl.  endnu  tilfeje,  hænger  ham  i  Galgen,  —  eller  med 
den  1ste  svenske,  som  ellers  overensstemmende  med  dem  beretter  Farten  til  Torkels  Gaard,  meo 
kun  ikke  veed  noget  om  hans  Straf,  —  saa  maa  vi  vistnok  her,  uanset  de  Skjenheder,  disse  Opsbr. 
indeholde,  dog  ubetinget  erklære  vor  danske,  med  de  færeiske,  den  isl.  A,  samt  den  2den  norske 
og    den    2den  svenske    overensstemmende.    Fremstilling    for    den   ældste.      Hen   nu   felger  i 
vor   Opskr.   Modet   med   Hildebrand   paa   Stranden,   som   muligvis   turde   være    et   senere  Ind- 
skud, da  baade  de  Vers,  hvori  dette  fortælles,  synes  at  være  af  en  ringere  Malm,  og  selve 
dette  Træk  synes  mindre  vel  at  stemme  med  Visens  Ide,  eller  endog  blot  med  dens  rene  Ord: 
at  han  var  sunken  til  Havsens  Bund.     Her  kunde  man  altsaa  foretrække  den  isL  A's  og  de 
færeiske  Opskrifters '  Sagnform,  som  lader  Hildebrand  blive  paa  Havsens  Bund.    Ganske  uforenelig 
med  den  ievrigt  antagne  ældste  Sagnform  er  det  dog  ikke,  at  Hildebrand  vel  ikke  kommer  tO 
at  tage  Del  i  Befrielsen,  men  dog  selv' frelses;  saa  jeg  vil  ikke  vove  bestemt  at  erklære  dette 
for  et  senere  Indskud.    For  en  i  Forhold  til  vor  Opskrift  senere  Vending  maa  jeg  derimod  anse, 
hvad  den  2den  norske  og  den  2den  svenske  har:  at  Blakken^  da  den  ferer  Hildeborg  tilbage 
over  Havet,  atter  optager  Hildebrand,  som  altsaa,  medens  Befrielsen  er  foregaaet,  skulde  tænkes 
stemmende  paa  Havet,  hvad  jo  ser  meget  urimeligt  ud,  med  mindre  man  vil  antage  det  for  et 
Træk  til  at  vise  den  Lynets  Fart,  hvormed  Blakken  har  udfert  Bedriften  og  atter  er  her  tilbage. 
Blakken  svemmer  saa  tilbage  med  dem  begge  (at  den  nu  svemmer,  siges  vel  ikke  udtrykkelig 
i  det  Uddrag,  vi  have  af  den  2den  svenske,  men  det  staar  i  den  norske  og  danner  tillige  deo 
nodvendige  Overgang  og  Aarsag   til  det  folgende,  som  de  begge  have  tilfælles).     Derved  ad- 
tommer  den  sin  Kraft,  saa  paa  Hjemmets  Strandbred  synker  den  ded  for  deres  Fedder.    Dette 
sidste  Træk  er  det  navnlig,  som  jeg  aldeles  ikke  kan  anse  for  berettiget  i  denne  Vise,  da  det 
udelukker  .Forlosningen ;  men  jeg  anser  det  for  at  være  indkommet  fra  en  anden  Vise  om  Blakkes, 


^)  Man  Icgge  vel  Mcrke  til  det  særdeles  gamle  i  Sproget;  thi  i  dette  "hnnddertt  maaonde  blood"  hive  tI  ikke 
et  sammensat  Ord:  Mandeblod,  men  uimodsigelig  Flertallets  gi.  EJeform:  hondrad  man  ni  [mami«]  bibft. 


Blak  og  Ravn  hin  brune.  4  95 

^Torom  mere  herefter  og  i  ludledDlngen  til  den  følgende  Vise.  Vi  komme  nu  til  vor  Vises 
Satning.  Her  lader  vor  Opskr.  Blak  bede  Hildeborg  om  at  kysse  baade  sig  og  Ravnen,  og  da 
lun  gjør  det,  blive  de  begge  frelste  fra  deres  Fortryllelse:  de  staa  der  som  hendes  Bredre  og 
age  hende  kjærlig  i  Favn.  Denne  Slutning  er,  antager  jeg,  vel  i  det  hele  taget  rigtig,  men  kan 
log  modtage  vigtige  Rettelser  og  Forbedringer  ved  Sammenligning  med  andre  Opskrr.  At  Blak 
7  Hildeborgs  Broder,  er  vel  rigtigere  end  som  i  de  færaiske  B€:  at  han  er  en  fremmed  Konge- 
sen,  der  tager  hende  til  Ægte;  den  isl.  A  og  den  færøiske  A  sige  kun,  at  han  ved  hendes  Kys 
bleT  til  en  ''sannur  koniingsson"  (el.  kongasonur  so  g68).  Den  1ste  norske  og  den  1ste  svenske 
haTe,  saalidt  som  isl.  BCl,  noget  overnaturligt  ved  Blakken,  undtagen  at  den  hjælper  med  at 
bryde  Hildeborgs  Lænker  og  i  den  1ste  svenske  desuden  vrinsker,  saa  Murene  skjælve;  saa  de 
bare  naturligvis  Ikke  heller  noget  om  dens  Forløsning.  Den  2den  norske  og  den  2den  svenske 
se  vistnok  i  Blakken  et  omskabt  Menneske,  men  deres  Slutning  er  jo  en  hel  anden:  dens  Død. 
I  saa  Henseende  hører  da  den  danske  (tilligemed  den  isl.  A  og  de  færoiske)  til  de  bedst  under- 
rettede; men  anderledes  forholder  det  sig  med  Hensyn  til  Ravnen.  Denne  er  vel  kjendelig  ogsaa 
en  forvandlet  Kongesøn,  og  kan  da  ganske  rimelig,  som  vor  Opskr.  har,  antages  for  en  tredje 
Broder  til  Hildeborg.  Dennes  Forløsning  maa  da  ogsaa  høre  med  til  Visen;  men  Haaden,  hvorpaa 
deime  firembringes,  er  næppe  rigtig  i  vor  Opskr.  Den  isl.  A,  som  dog  lod  Blakken  vederfares 
Retfærdighed,  glemmer  aldeles,  hvad  der  blev  lovet  Ravnen  for  at  udrette  Hildeborgs  Ærinde,  og 
siger  altsaa  heller  intet  om,  hvem  denne  Ravn  egenlig  var;  og  det  samme  gjælder  (for  saa  vidt 
som  man  kjendér  den)  om  den  2den  svenske.  De  færøiske  give  den  utilfredsstillende  Forklaring,  at 
Ravnon  fik,  strax  da  den  paatog  sig  at  bære  Bud,  Lever  og  Lunge  (formodenlig  af  et  eller  andet 
Dyr,  altsaa  simpel  Ravneføde),  men  kunde  ikke  faa  Torkels  Hjærte,  som  den  forlangte;  om  dens 
sande  Art  eller  om  dens  Forløsning  vide  de  intet.  En  lignende  Forvending  af  Hildeborgs  og 
KavDeDS  Samtale  finde  vi  i  den  2den  norske  og  den  1ste  svenske:  ogsaa  der  er  det  en  virkelig 
Fogl  med  Rede  og  Unger,  og  intet  vides  om  dens  Forvandling  eller  Forløsning.  De  isl.  BCl  have 
rigtig  Bok,  at  da  Torkel  er  hængt  i  Galgen,  da: 

. . .  kom  hrafn  med  kriinki ,     (6k  hann  lifur  og  liingu ; 

men  dermed  er  det  ogsaa  forbi;  om  nogen  Følge  deraf  er  ingen  Tale.  Vor  danske  Opskr.  savner 
dette  Træk:  at  Ravnen  faar,  hvad  forud  ér  den  lovet;  men  det  hører  dog  nødvendig  med;  den 
skulde  altsaa  have  fortalt,  at  Ravnen,  da  Hildeborg  ved  dens  Bistand  var  befriet,  fik  —  ikke  et 
Kys,  thi  derom  havde  den  ikke  bedet,  men  —  Torkels  Hjærte  og  Øjne.  Men  dette  maa  jo  nød- 
vendigvis have  en  dybere  Betydning,  end  at  den  som  et  andet  Dyr  skulde  æde  sig  mæt.  Ravnens 
Optræden  vækker  strax  Formodningen  om,  at  den  maa  være  ét  forvandlet  Menneske  og  som 
saadant  staa  i  et  Forhold  til  Hildeborg;  dens  Fordring  maa  da  være  ikke  en  vilkaarlig,  men  en 
v&senlig  Betingelse,  og  efter  Analogi  med  de  foregaaende  Viser  maa  det  netop  være  Betingelsen 
for  dens  egen  Forløsning.  Men  isaafald  er  da  den  danske  Opskr.'s  Kys  her  paa  sit  urette  Sted : 
itte  som  Blakken,  ved  et  Kys,  men  ved  Torkels  Hjærte  og  Øjne,  skulde  den  forløses.  Og  dette 
lode  vi  da  ogsaa  ganske  rigtig  dog  i  een  af  Opskrifterne,  nemlig  i  den  1ste  norske  (som  der- 
M  ganske  havde  glemt  Blakkens  sande  Art),  hvor  det  hedder  (V.  44 — 45): 

Og  korpen  fekk  iivr  og  lunge,     ded  fekk  han  af  Tarkill  unge. 

Og  korpen  setdst  han  ned  på  tén:     så  vart  han  til  ein  kongsmanns  son. 

Ifølge  det  her  udviklede  besidde  vi  altsaa  i  denne  vor  danske  Vise  den  i  det  hele  taget 
^teste  og  bedst  bevarede  af  de  Former,  hvori  et  mærkeligt  Sagn  har  været  eller  endnu  er  ud- 
bredt over  bele  Norden.  Vel  er  det  min  faste  Formening,  at  vi  her  have  et  lignende  Forhold  som 
'et,  der  finder  Sted  med  Sagnet  og  Visen  om  Hagbard :  saa  at  ogsaa  dette  Sagns  og  denne  Vises 
6nmdlag  intet  andet  Sted  er  at  søge,  end  I  vor  egen  Oldtid :  at  det  har  engang  været  besunget 
i  et  med  Eddas  Heltesange  samtidigt  og  jævnbyrdigt  Kvad,  som  her  er  kommet  til  os,  skjøndt  vist- 
lok,  sehr  i  den  ældste  Skikkelse,  hvortil  vi  nu  kunne  lede  os  tilbage,  meget  forandret  og  forringet; 

18» 


196  Blak  og  Ravn  hin  brune. 

men  dette  er  kun  en  Tro:  intet  skriftligt  Vidnesbyrd  om  et  saadant  Oldkvads  eller  Oldsagns 
Tilværelse  er  kommet  mig  for  Øje.*)  Hen  lader  der  sig  nu  end  ikke  for  bele  Sagnets  Ved- 
kommende tilvejebringe  mere  end  en  Skygge  af  et  Bevis  for  min  paa  Sagnets  indre  Beskaf- 
fenhed grundede  Formening :  at  det  er  af  gammel  nordisk  Rod  og  i  Oldtiden  har  indtaget  en  ned 
Sagnene  om  de  ældste  Helte  eller  Halvguder  (fornkonilngar)  sideordnet  Plads,  saa  tror  jeg  dog, 
at  der  for  en  af  Visens  Hovedpersoner,  nemlig  Blakken,  lader  sig  opvise  en  saadan  Herkomst. 

Blak,  Blakke  eller  Blakken  er  i  dansk,  norsk,  svensk  og  færøisk  Tradition  Navnet  paa 
vor  Vises  vidunderlige  Ganger;  Færingerne  kalde  den  ogsaa  Blank!  (og  Blenki),  medens  Islænderne 
kun  benævne  den  som  den  brune  Ganger  (gångvari  briini).  Den  herefter  felgende  Vise  (Nr.  63) 
handler  ogsaa  om  en  overnaturlig  Hest  af  Navnet  Bedeblak,  norsk:  Beiarblakkin  eller  Blakkin, 
svensk,  ligesom  i  denne  Vise,  kun:  Blacken.  Hestenavnet  Blak  har  to  Sider  at  betragtes  fn: 
dels,  efter  sin  Ordbetydning  og  Afledning,  fra  den  sproglige,  og  dels,  efter  sin  Brug,  fra  deo 
sagnhistoriske  eller  mythiske  Side. 

Sproglig  maa  vi  begynde  med  Tillægsordet  (isl.  blakkr,  norsk:  blakk,  svensk:  black, 
dansk:  blak  og  blakket,  oldeng.  blåc,  nyeng.:  black),  som  I  alle  disse  Sprog  betegner  en  Fam, 
skjondt  ikke  overalt  den  samme.  Sled  Undtagelse  af  nyengelsk  og  islandsk,  hvor  det  ligefrem 
betyder  sort  (niger),  men  dog  ogsaa  mark  (fuscus),  har  Ordet  dels  overalt  en  ubestemt  Betyd- 
ning af  en  mellem  flere  Farver  svævende  Blandingsfarve ,  og  dels  anvendes  det  fortrinsvis  paa 
Dyrs,  og  navnlig  Hestes  Led.  Oldeng.  blftc,  blæc  betyder  baade  sort  og  bleg  (niger,  paDidos, 
altsaa  omfattende  isl.  blakkr  og  bleikr,  nyengelsk:  black  og  bleak);  Ihre  forklarer  det  svenske 
black  ved  sortladen:  "certe  black  apud  nos  notat  nigricans,  vel  quod  a  nigro  multum  trahlf; 
men  Daiin  i  sin  nye  Ordbog  (1850)  forklarer  det  ved  "1)  IjusrOd,  stdtande  i  mOrkguIt.  Hjortar 
hafva  black  fibrg.  2)  urblekt  och  fult.  Sdges  i  denna  bem.  om  hvad  fUrg  som  helst" ;  det  norske 
blakk  betyder  (efter  Ivar  Aasen)  "blegagtig;  blegnet  eller  fidmet",  og  deraf  dannes  Tlllægsordeoe. 


*)  Dog  kan  her  nævnes  noget^  som  kunde  væreet  saadanU  Det  er  den  Begyndelse  i  Sdgnbrot  (Kap.  6) 
som  har  til  Overskrift:  om  Hilds  Kiv  (Um  kapp  Hildar),  hvori  fortslles  om  en  Konge  i  ReidgoUaod  (Jfl- 
iand)  paa  Qarald  Hildetands  Tid,  ved  Navn  Hildebrand,  som  havde  en  Sen  Hildir  og  en  Datter  Hik),  of 
som  paa  sit  Dedsleje  gav  Sennen  de  tre  Formaninger:  1)  at  gifte  Setteren  langt  bort,  2)  ikke  at  pn 
hende  nogen  Del  af  Jorden  i  sit  Land  og  3)  ikke  give  hende  Tjenestefolk  ()>jénunarmenn)  med.  Af  deoæ 
Begyndelse  kan  man  temmelig  sikkert  slutte,  efter  Analogi  med  andre  gamle  Sagn  og  Folkeæventjr,  at  det 
felgende  maa  have  fortalt,  hvorledes  en  eller  anden  Ulykke  fremkaldtes  ved,  at  et  eller  flere  af  de  tre  gode 
Raad  ikke  blev  fulgt;  og  herefter  kunde  da  til  Stette  for  Formodningen  om  dette  Sagns  Identitet  med  vor 
Vise  anferes:  1)  begynder  denne  overalt  med,  at  Hildebrand  (der  da  blev  =  Hildir)  gifter  sId  Sester 
Hildeborg  (=  Hildr)  langt  bort  af  Land,  hvilket  fremstilles  som  noget  paafaldende  og  tildels  som  poget 
urigtigt.  (Vor  Opskr.  har,  at  3  Kongeriger  laa  imellem  dem,  og  den  Bemærkning:  at  ingen  DaoDcniaiMl 
burde  gifte  sine  Bern  til  fremmed  Land 5  og  med  denne  Bemærkning  indledes  Visen  pat  færeisk: 

Tåd  plågar  eingin  dånimann  kvitta,    sina  sistur  å  heidid  land  gifta"; 

de  islandske  begynde  alle  Visen  med: 

"Hildibrand  é  sér  systur  i  borg,    htm  var  gefin  é  heidna  torg. 

Hun  var  gefin  og  hun  var  seld    einum  rlkum  [el.  heidnum]  greifa  å  vald"; 

den    1ste   norske   har:   '*han  sende  hennar  så  langt  af  land'*;   den  1ste  svenske:   "hin  gifte  sin  dotter  pi 
fremmande  land".) 

2)  er  en  af  Beskyldningerne,  som  Visens  onde  Husbond  rejser  imod  Hildeborg,  deo,  at  hun  farte  ittc 
Rigdom  nok  med  sig.  3)  er  ifelge  den  1ste  norske  Ternen  Astrid  (som  Hildeborg  har  fert  med  sig?) 
den  egl.  Aarsag  til  hele  Ulykken.  Heri  kunde  man  finde  Sagastykkets  tre  Raad:  de  to  opfyldte,  det  tre^jt 
ikke,  og  Ulykken  fremkaldt  netop  herved.  —  Det  er  hvad  der  taler  for  den  opstillede  Mulighed;  imod  den 
taler:    H  Overskriften:  IJm  kapp  Hildar";   2)  den  gjorte  Bemærkning:   at  Hild  var  "skapstdr  npi',  og   \ 

3)  de  Udtryk,  hvorved  Faderens  sidste  Raad  begrundes:  "at  hun  mætti  ekki  med  valdi  halda  sik  ede  [sooi- 
JUembr.'}  menn  sina";  thi  alt  dette  synes  at  tyde  paa,  at  det  var  fra  Hilds  Ærgjerrighed,  Faren  eller  Ulykkei 
skulde  komme:  fordi  Hildir  enten  ikke  havde  Qærnct  hende  langt  nok,  eller  dog  givet  hende  nogen  Del  i 
Landet,  eller  endelig  givet  hende  saadanne  "Mbnunarmenn",  som  kunde  blive  ham  farlige,  natr  de  vendtes 
imod  ham. 


Blak  og  Ravn  hin  brune.  '197 

tirunblakk,  gulblakk,  raudblakk,  som  kun  bruges  om  Heste  og  betyde:  blegbrun,  bleggul,  blegrød. 
Om  det  danske  blak  siger  Vidensk.  Selsk.  Ordb.,  at  det  ''bemærker  egl.  det  samme  som  blakket, 
men  bruges  nuomstunder  ikkun  i  SammensætniDg  med  Adjektiver^  som  bestemme  hvorvidt  og 
hvorledes  et  Kvægsheved  har  sin  blakkede  Led,  saasom:  blakdragen,  blakbroget,  blakhjeimef, 
og  blakket  forklares  sammesteds  ved:  ''som  har  en  gulagtig  Farve,  der  falder  i  det  brune.  En 
bl.  Kjol.  En  bl.  Hest."  Molbech  derimod  forklarer  blakket  ved :  "af  en  blandet  sortgraa,  brungul 
el.  gulladen  Farve.  En  blakket,  musblakket  Hest."  Denne  Forklaring  bestyrkes  ved  det  i  Dial. 
Lei.  anferte  falsterske  Navn  paa  en  Markmus:  en  Blakke.*)  Tillægsordet  blakk  er  vistnok,  som 
It.  Aasen  formoder,  "en  Ændring  af  blank",  nemlig  en  Assimilation  af  dette  (engelsk:  blank, 
fir.  blanc  o:  hvid,  tydsk:  blank  a:  baade  hvid  og  blank)  hvis  Grundbemærkelse  da  vel  maa  være - 
Tort  blank  (nitidus);  derfor  ogsaa  isl.  blakki  ==  blanki  o:  Glands,  Klarbed.  Oldeng.  biåc  har 
ogsaa  denne  Bem.  C'splendidus,  fulgens";  Bouterwek's  GIoss.  t.  Cædmon). 

Afledt  af  dette  Tillægsord  er  da  vel  Navneordet  Blak,  der  paa  dansk,  norsk,  svensk  og 
islandsk  betyder:  en  Hest  af  den  ved  Tillægsordet  betegnede  Farve  (V.  S.  Ordb.: 
Hak...  bruges  og  substantive  til  at  betegne  en  blakket  Hest";  Dalin:  "Black,  m.  (pop.)  Black 
hSsf;  Aasen:  "blakk'...  En  Hest  af  saadan  Farve  kaldes  Blakk'en  el.  Blakkjen,  en  Hoppe: 
Blakka";  Bj.  Haldors:  "Blakkr  o:  en  Hest  af  sortebrun  el.  mørkebrun  Farve");  dog  finde  vi  i  gi. 
IsL  Poesi  ofte,  navnlig  i  en  Mængde  digteriske  Omskrivninger,  Ordet  anvendt  for  Hest  i  Alminde- 
Eghed,  uden  noget  Bibegreb  af  Lød  (derfor  ogsaa:  grår  blakkr).  Saaledes  ogsaa  i  gammel-høj- 
tydsk:  planchaz,  spm  Schilter  i  Thesaurus  forklarer  ved  "equus  palUdus,  hodie  blank".  End- 
videre gjenfinde  vi  det  i  middelengelsk  og  oldengelsk  (semisax.  anglosax.):  i,  Layemon's  Brut 
(Madden's  Udg.,  V.  5862.  13512)  staar  blankenogblonkenfor  Heste,  i  Codei  Exon.  (Tborpe's 
Cdg.,  S.  405)  staar:  beornas  and  hyra  bloncan,  og  i  Beowulf  (Kemble's  Udg.,  V.  1705): 
beornas  on  blancum  (jfr.  sammesteds,  Gloss.  t.  1ste  Bind). 

Disse  sidst  anførte  oldengelske  Vidnesbyrd  danne  naturlig  Overgangen  fra  den  sproglige 
tfl  den  sagnhistoriske  Side  af  vor  Betragtning;  og  her  skal  jeg  da  forudskikke  den  Bemærkning, 
at  deraf,  at  baade  Navneordet  og  Navnet  Blak,  som  ovenfor  udviklet,  vel  maa  tænkes  afledet 
^  TOIægsordet  (blank,  blakk),  som  betegner  en  synlig  Egenskab ,  kan  ingenlunde  udledes  nogen 
l^egnmdet  Indvending  imod  dets  sagnhistoriske  Betydning  som  Navn   paa  en  bestemt  mærkelig 
Hest;  thi  det  samme  Forhold -finder  jo  Sted,  som  i  en  Mængde  af  de  ældste  Personnavne,  saa- 
ledes navnlig  med  Hensyn  til  de  berømte  mythiske  Heste  Gråne  og  Skeming  (se  her  foran  I, 
S.  8.  70).     De  ældste  Vidnesbyrd  om  Blak  som  Navn  paa  en  vis  mærkværdig  Hest  haves   i 
Snorra-Edda,  mellem  "dkend  heiti"  i  Skåldskaparmål,  hvor  vi  to  Gange  finde  Hesten  Blak  nævnet, 
og  det  paa  en  med  de  nysnævnte  oldengelske  Vidnesbyrd  mærkværdig  overensstemmende  Maade. 
Det  hedder  nemlig  der,  i  Uddrag  af  tvende  nu  ubekjendteOldkvad:  "Kéifs  visa"*)  og  "torgrfms  t)u1a" 
(Amam.  Udg.  I^  484. 480) :  BjOrn  reiS  Blakki,  l)egn  knåtti  Blakkr  bera.   Men  ligesom  blan- 
can  og  bloncan  i  de  oldengelske  Digte  kun  betyder  Heste  i  Almindelighed,  saaledes  er  ogsaa  beornas,  som 
begge  Steder  kommer  til,  et  shnpelt  Navneord  =  Helte  (=  l^egn),  men  ellers  samme  Ord,  ined 
samme  Grundbemærkelse,  som  det  eddiske  Navn  Bjdrn;  thi  det  oldengelske  beorn  betyder  først  en 
Bjørn  og  derpaa,  i  overfort  Betydning,  en  Helt  (hvormed  kan  sammenholdes  Isl.  hiinn  o:  en  Bjørn, 
hunara:  Drenge  [Vdlundarkv.  22.  30.  32.    GuSrdnarhvOt,  12];  jfr.  Hun  og  Hyn  hos  Iv.  Aasen). 
1^  oldengelske  Kultur  er  ældre  end  den  nordiske,  og  tildels  en  Moder  til  denne,  og  de  anførte 
oMeagelske  Digte  (ialfald  det  sidste  af  dem)  ere,  skrevne  længe  før  de  i  Snorra-Edda  citerede 
Digte  bleve  optegnede;  saa  her  kunde  vel  rejses  en  Formodning  om,  at  baade  Bjørn  og  Blak  i 


«« 


^)  Landmænd  have  forklaret  mig  blakket,  der  kun  bruges  om  Heste  og  Ker  (jfr.  "equus  blaccatus"  i  Absalons 

Tesiament)  som  en  saadan  ubestemt  graa  el.  brunagtig  Farve,  som  fremkommer  ved,   at   det  underste 

Haarlag  er  lysere  og  skinner  igjennem  det  øverste,  mørkere  Lag. 
)  Isteden  for  denne  nævnes  ogsaa  "Ålsvinns  mkV;  men  et  saadant  Digt  haves  nu  ikke  heller,  og  i  ''AlvissmåF, 

som  man  har  troei  at  turde  forstaa  herunder,  findes  ikke,  saaledes  som  det  nu  haves,  den  Opregning  af 

"bestaheiti",  som  citeres  i  Snorra-Edda. 


198  Blak  og  Ravn  hin  brune. 

de  islandske  Vidnesbyrd  vare  blevne  til  Navne  isteden  for  Ord,  ved  en  Hisforstaaelse  af  en  i  de 
ældste  nordiske,  ligesom  i  den  med  denne  nær  beslægtede  ældste  engelske,  Digtekunst  alroinddi 
Forbindelse  af  bjarnar  i  Betydning  af  Kæmper  og  blakkar  som  et  poetisk  Ord  for  Heste;  o 
det  saameget  mere,  som  det  sidste  Ord  jo  virkelig  i  oldnordisk  Poesi  er  saaledes  brugt,  og  d( 
ferste  i  det  anferte  hiinar  bar  et  saa  nærliggende  Sidestykke.*) 

Hen  Sagen  kan  ogsaa  ses  i  et  andet  Lys.  Snorra-Eddas  Vidnesbyrd  kunne  godt  ténke 
at  repræsentere  et  ældre  og  mere  uforvansket  traditionelt  Standpunkt,  end  noget  af  de  aofart 
oldengelske  Digte,  og  netop  denne  Tilbagevenden  i  disse  af  den  samme  Forbindelse:  beomas- 
blancan,  kunde  anfores  som  Stotte  for  den  modsatte  Betragtning:  som  Vidnesbyrd  om  Tilværelse 
af  en  bestemt  mythisk  eller  sagnhistorisk  Forbindelse  meUem  disse  to  Benævnelser,  der  da  o| 
rindelig  havde  været  Navne,  hjemmehorende  saavel  i  Angelsaxers  som  I  Nordboers  Oldsaga,  o 
som  da  kun  paa  anden  Haand  vare  blevne  opfattede  som  blotte  Appellativer  (og  paa  en  saada 
Bevægelse  lod  der  sig  jo  opvise  adskillige  Exempler).  At  BjOrn  i  det  ene  og  Blakkr  i  begge  i 
eddiske  Vidnesbyrd  ere  opfattede  som  virkelige,  i  Oldtiden  berømte  Egennavne,  det  fremgai 
klarlig  af  det  Selskab,  hvori  de  der  forekomme:  Bjdrn  ved  Siden  af  Atli,  A9ils,  Hdgni,  Gunnai 
og  Sigurdr,  Blakkr  mellem  Gullfaii,  Sllfrtoppr,  Sleipnir  og  Grani;  og  det  ligger  da  meget  nær  i 
antage,  at  man,  da  de  anforte  Digte  bleve  til,  maa  have  vidst  noget  niere  om  BjOm,  end  athai 
Hest  hed  Blak,  og  noget  mere  om  Blak,  end  at  den  redes  af  en  Mand,  som  hed  Bj9rn.  I 
eddiske  Vidnesbyrd  om  Blak  staa  heller  ingenlunde  ene.^)  Diderikssaga  (Vilkina,  Unger's  Ud^ 
^ap.  416.  437.  438)  har  Hesten  Blanki,  rappere  end  nogen  anden  Hest;  Kong  Diderik  i 
den  af  Alebrand  og  red  den  i  Kampen  mod  Bisen,  som  havde  dræbt  Hejmer,  og  paa  dens  R] 
sogte  hans  bedste  Svend  forgjæves  at  indhente  ham,  da  han  tilsidst  bortfertes  af  den  vidunderlii 
sorte  Ganger.  Dette  Navn  tillægges  ogsaa  Eisans  (Ylsans)  Hest  i  "Die  Ravenna-Schlacht*'  (v. 
Hagen's  Udg.,  V.  362):  Da  gurt  er  synen  Blancken.  Ogsaa  i  en  gi.  fransk  Roman  finde 
Blanchard  som  Navnet  paa  en  Hest  (Du  Ganges ^loss.).  Men  Blanke,  som  ogsaa  den  færøis 
Tradition  kalder  nærværende  Vises  Hest,  er  jo,  ifølge  det  foran  udviklede,  samme  Navn  som  BI 
eller  Blakke.  At  Blak  i  vor  Vise  virkelig  maa  opfattes  som  et  Navn,  skjøndt  det  ogsaa  i  Tm 
tionen  tildels  er  blevet  opfattet  efter  sin  Bemærkelse,  det  fremgaar  af  den  Betydning,  der  lægges 
Nævnelsen;  og  om  Blak  som  Navnet  paa  en  gammel  berømt  Kæmpehest  vidner  ogsaa  det  dassir 
Sagn,-  som  tillægger  Svend  Feldings  vidunderlige  Hest  dette  Navn,  ligesom  ogsaa  det  norrejii'dsii 
''Blakstald"  og  det  sønderjydske  ''Blackstold,  huilke  nogle  mener  at  skulde  værit  en  keinpe 
heste-stold  eller  oc  en  røiTuekule  i  gamel  tid"  (se  dette  Værk,  I,. S.  399);  endvidere  de  gaini( 
Mundheld:  at  ride  paa  Blaks  Hest,  at  ride  Blaks  Hest  af  Gaarde  (hvilke  vistnok  uden  Grund 
V.  S.  Ordb.  henføres  til  Forræderen  Blak)  og  at  ride  paa  Blak  Skinneben  o:  at  gaa  tilfods.^ 
Endnu  kan  bemærkes,  at  en  gammel  dansk  Slægt  af  Navnet  "Black"  (ifølge  D.  Adelslex.)  ska 
have  ført  i  sit  Skjold  "et  afhugget  hvidt  Hestehoved  og  Hals  mod  højre  Side,  der  bas  ^^^1  5' 
Haand  med  et  draget  Sværd";  i  hvilket  Skjoldemærke  man  endog  kunde  fristes  til  at  ville  gjeo 


")  Ved  at  gaa  ad  fra  denne  Betragtning:  at  det  oldengelske  beornas  =  Helte  og  blancan  =  Heste  rar  d^ 
.ældre,  det  eddiske  Bj5rn  og  Blakkr  soro  Navne  derimod  en  senere  Misrorstaaelse  af  poeUske  FællesDiTD* 
vilde  man  ogsaa  kanne  tænke  paa  de  tolv  norske  Bredre  i  Saxos  6te  Bog,  hvis  Navne  alle  ende  paa  ^jef 
(Saxo  har  kan  Navnene  paa  de  syv:  Gerbjern,  Gunbjern,  Armbjern,  Stenbjem,  Esbjem,  Tborbjem  og Bjem 
af  hvilke  navnlig  Bjern  havde  en  Hest  af  vidunderlig  Godhed,  den  eneste,  som  kande  svemroe  over  di 
rivende  Stram,  bag  hvilken  disse  Bredre  havde  deres  Roverborg;  — ^  thi  ogsaa  her  kande  en  Misforsuaei 
af  det  poetiske  Udtryk  (bjarnar,  beornas)  ligge  .til  Grund.  Endvidere  kunde  man  da  tro  at  finde  en  Gje« 
tagelse  af  dette  samme  Phsnomen  i  det  tydske:  "der  berner"  og  "die  bernære**,  som  bruges  om  &»< 
Diderik  og  hans  Kæmper,  og  som  da  ferst  senere  ved  Misforstaaelse  vilde  være  knyttet  til  Stednavnet  Bs^ 

^^)  Maaske  turde  man,  naar  Sagen  ses  fra  denne  Side,  endog  antage  den  hos  Saxo  omtalte  mærkelige  Øe^ 
som  Bjern  red,  for  i  Grunden  at  have  været  selve  Blak. 

*^^)  En  aldeles  vilkaarlig  Benyttelse  af  dette  "Blak  Skinneben"  findes  i  en  Hexeproces  fra   17de  Aarh.,  hr* 
det  gjeres  til  Navnet  paa  en  Ijensiagtig  "Djævel"   (Ny  danske  Mag.  1,  S.  380-81). 


Blak  og  Ravn  hin  brune. 


199 


kjende  den  Tidunderlige  Hest,  der  blev  forlost  af  sin  Forvandliog,  vel  ikke,  som  nu  i  vor  Vise: 
Ted  et  Kys,  men  ved  det  andensteds  oftere  forekommende  Hiddel:  at  dens  Hoved  blev  afhugget; 
hTad  foruden  i  mange  Æventyr  i  forskjelllge  Sprog  (f.  Ex.  i  "de  syv  Folerne"  hos  Asbj.  og  Moe, 
2deQ  Udg.  Nr.  31)  ogsaa  findes  i  en  norsk  Vise  (Landstad,  Nr.  1,  V.  62—63): 

Ded  Tar  Asmund  Fregdegævar,     han  steig  seg  6t  pa  sand, 
så  hoggi  han  folens  hovud  af,     ded  vart  ein  kristen  mann. 

Så  hoggi  han  folens  hovud  af,     ded  vart  ein  kristen  mann: 
Adalbert,  hennar  yngste  bro'r,     kongins  son  af  Engeland. 


(l  Kareo  Brahes  Foliohdskr.,   Nr.  156.     b.   Dorothea 
TboUsHdskr.,  Nr.  174.     c   Tegners  Hdskr.,  Nr.  125. 
i  Reenbergs  Hdskr.,  Nr.  99.     e.   Thotts  Foliohdskr., 
Nr.  99.    r.   Thotts  Kvarthdskr.,  Nr.  87.) 


1.  Hylldebrannd  hanud   synn  sester  bortt-gaff, 
—  Vnder  lyddenn.  — 

bynnder  tieell  manggenn  muoddig  dag. 
leg  weed  weell,.  huor  denn  iumfru  er,  der  meeg 

bydder. 

2.  Hann  bleeff  borU-gyffuen  och  ildde  gyffi, 
wed  ald  synn  gleedde  daa  blefT  hun  skieeldtt. 

3.  Om  senndagenn  waar  hun  saa  heifskenn  brud, 
om  manddagenn  bleff  hun  saatt  y  merckenn 

bwrre. 

4.  "Mynn  herre,   huad   laadder  y   wydde  meg, 
imenn  y  laader  saa  bieendde  meg?" 

5*  ^Tthe/^  hafiuer  ieg  att  wyde  deeg: 

(ha   ferrde   icke    nock    gwld    y   gaardde   tiell 


meeg 


77 


^'  "leg  ferrde  y  etters  bwrre 
wcell  otte  kyster  ful  Ide. 

'*   Dy  thuo  waar  fulde  afT  saabbeell  och  morrd, 
Uiy  tho  waar  fuldde,  a(T  dyrris-hornn. 

o 

'     Tthy  thuo  waar  fwlde  afT  huyddenn  sellefT, 
Ihy  thuo  waar  fwld  afT  redenn  gwld. 

^*     leg  gaff  edders  faadder 

graa  ganngger  och  gylltte  saaddell. 


10.  leg  gafi'  edders  muodder 
skaarlagenn  red  til!  fuodde.      • 

11.  leg  gaff  edders  brodder 
sneckenn  vdj  floude. 

12.  leeg  gaff  edder  sester 
rede  guld  y  sytt  b^'este. 

13.  leg  gaff  edders  guode  hoffmend 
skiortter  smaa,  waar  huidde  som  bienn. 

14.  I  hafPdde  aldrig  saa  lyddenn  enn  mord, 
ieg  gaff  hinder  io  syllcke  tiell  synn  haard. 

15.  Mynn  herre,  huad  laader  y  wyde  meg? 
oc^  huy  lader  j  saa  bynnde  meg?" 

16.  "Tthe/^  haffuer  ieeg  att  wydde  dieeg: 

dynn    bredder    dy    sluo   mynn   faadder   fraa 

toeg." 

17.  "Ieg  matte  der  sletl  inthe^/  y  wollde, 
the//  mynn  breder  wore  bleffuen  saa  bolide. 

18.  Tthe//  feeck  y  for  edders^  faadders  ded: 
syuff  thender  selleff  och  guld  saa  red« 

19.  Mynn  herre,  huad  laader  y  wydde  meg? 
huor-for  laader  y  saa  bynnde  meg?" 

20.  "Dett  haffuer  ieg  att  wydde  theeg: 

thu  kaamst  icke  mee  y  bwrre  till  meeg." 

21.  "Saa  hieellpe  meg  Gud  aff  alle  mynn  ned, 
som  ieg  kaam  y  mynn  brwddeseeng  mee! 


200 


Blak  og  Ravn  hin  brune. 


22.  Herre  Gud  losse  saa  weell  myno  harum, 
som  ieg  kaam  mee  y  eeåers  arrum!" 

23.  "I  dag  skaalltt  dw  seedde  innde, 
i  morgen n  skalltt  thu  brindde." 

24.  Der  saad  hun  saa  'lenng[e] , 

teell  hun  berrde  raffuens  wentige.     , 

25.  "Her  du  nu,  raffuenn  bynn  brune: 
kaandtt  thu  tbend  weeg  teell  Thubonne?" 

26.  "laa  saa  meend,  ieg  hannom  weell  kannd: 
ieg  wa^r  saa  lyddenn,  der  ieg  hanom  naam." 

27.  "Wylldtt  thu  flyflFue  for  meg  tieell  Tuone-by? 
dér  buor  alld  mynn.  freendder  y. 

4 

28.  Der  buor  faader  och  muoder, 
mynn  saster  och  mynn  broder. 

29.  Ieg  gyffuer  deeg  ett  redde  gwld-baand: 
du  berre  mytt  buod  till  Hylldebraannd. 

30.  Ieg  ^fluer  theeg  ihett  reedde  guld-baann: 
thu  ¥rildtt  hannom  sygge  vd-affmynn  waande." 

Ål.    "Huad  skaall  ieg  med  thett  guld  saa  rede: 
langtt  heelder  tager  ieg  mynn  raffnne-fede." 

32.  "Raffuen-lild,  wildtt  thu  flyffue  for  meg, 

I       mynn  harris  hiartte  saa   gyffuer  ieg  thieeg." 

33.  "Neye  saa  mend,  ieg  icke  weell, 
for-vddenn  ieg  faar  hans  eggenn  tieell." 

34.  "Dw  flyff  bortt,  raffuen-Iyld^  om  dw  wildtt: 
du  skallt  weell  faa  hans  eggenn  teell." 

35.  Raffne^n  sluo  synn  wynnger 
offuer  thrinde  konngé-rygge. 

36.  Raffnenn  flyuer  y  stuoffuen  ind, 

som  Hyldebrann  drecker  denn  klaarre  wynn. 

37.  ''Her  thu  Iheit^  vnge  Hylldebraand: 

dynn  sester  seedder  bunden  y  haarden  baand. 

38.  Tthu  seeder  her  och  drecker  wynn: 

y  morgénn  daa  breender  dy  sester  dynp." 


39.  Hylldebrannd  sprang  offuer  bredenn  iwrrdt 
denn  kllaarre  wynn  paa  guolditt  stuod. 

40.  Hylldebraand  gaar  y  staalde, 
hånd  skuodde  thy  fuoUerr  allee. 

41.  Hånd  skuodde  denn   brune,   hånd   skuocf 

denn  graa, 
men  Black  lagde  band  gyltte  saaddell  paa^ 


42.  ("Black-lyllde,  willdtt  dw  beerre  meeg? 
thaarskenn  hueedde  saa  gyffuer  ieg  di 


43.  "Saa  giernne  daa  wylde  ie^  beerre  dee^^ 
om  dw  wilde  icke  neffne  meg." 

44.  Hylldebrannd  saatte  seg  paa  Black  syno  bag 
6aa  reendde  hånd  offuer  denn  saalltte  hai»i 

45.  Denn  thyd  band  kaam  der  meette  paa  mum 
daa  neffnid  band  Black  y  kranckenn  stuDfl 

46.  Black  band  saam  till  laande, 

men  Hylldebrand  saanck  tilbuonddei 

47.  lumfruenn  staar  paa  tynnge, 

der  herde  hun  Black-lyld  skrynny. 

48.  "Nu  herrer  i^g  Black  y  kranckenn  stunde 
mynn  broder  leegger  sunckenn  paa  hntbi 

buonde." 

49.  Black-lyld  leebb  att  tyngenn  frem: 
haand  suo  synn  sester  bonndenn  staanc 

50.  Black-lyld  ind  paa  tynngeno  sprang: 
thy    remett    for    hanom    buode    quind< 

mand. 

51.  Black-lyld  sluo,  och  raffnenn  hog: 
thy  stuqd  y  hunddertt  maannde  bluod. 

52.  Black-lyld  sluo,  band  wor  saa  threett  : 
band  sluod  y  mande-blod  saa  rett 

53.  Hånd  thog  synn  sester  paa  synn  bag^ 
band    gyck    aff   thiengenn,    hånd    w^ 

spa^ 

54.  Tther  thy  kaam  till  straande, 
Hylldebrand  stuod  paa  saannde. 


Biak  og  Ravn  hin  »brune. 


204 


^^*  Well-komenD,  lyddenn  KieratenD,  kerre  søster 

mynn , 
hay  blåner  deeg  dynn  rosens-kynnd  ?" 

S6.    "Fordy  blegner  meg  myn  rosens-kynder, 
/or  ieg  waar  langtt  fraa  muoder  mynn. 

S7,     /eg  raader  nu  huer  daannemand: 

^yfilte  aldrig  synn  benn  till  fremede  laannd. 

58,  '   ^^^eell  faar  dy  buod  selleff  och  guld: 

er  dog  weed  all  deris  gledde  skyld." 


59. 


60. 


ylddebrand    klaper    hynder    weed    huidenn 

kynd: 
^^Thu  sergge  icke,  kierre  sester  mynn. 

AAynn  kerre  sester,  for-laad  meg  wrede: 
Uiend  sorig  thend  haffuer  ieg  woldilt  deeg." 


61.  Tthe^^  meelltte  Black-lild,  som  band  stuod: 
"Du  mynnde  meg  nu,  myn  sester  guod! 

62.  Lydenn  Kierstenn,  wiltt  thu  mynndde  meeg?^ 
saa  gier  du  och  meed  raffuen-lild  meed!" 

63.  Saa  gladellig  mynnditt  hun  denom  for  dierris 

muof»d: 
saa  bleff  dy  frellsitt  y  same  stunde. 

64.  Hun  mynddilt  denom  buode  med  willy  guod : 
dy  blelT  till  hynndis  bredder,  tby  huoss  hynd 

stuod. 

65.  Dy  thuog  hynnder  daa  alle  vdj  (ferris  ariim, 
—  V[nder]  l[yddenn].  — 

forsuondenn  er  nu  buode  angist  och  harum. 
Ieg  weed  well,  buor  denn  iumfru  er^  der  meg 

bydder. 


^^^^  'wæd:    For  meeg  bydder   have  bed:  mig 
t.er  biide. 

*    ^<>    Ij.  2,^  er  i  hté  og  da  naturligvis  ogsaa 
*    f  f  (rftfr   ere  Afskrr,    af  d) ,   samt   der- 
efter i  Abr.'s  Text  =»  V.  5 ,  JD.  2 ,   hvad 
Jo   er  en  simpel  Skriv  fejl. 


V. 


K 


y-  » 


Jj,  2.  a:  gylltte  saaddell  och  graa  ganngger; 


bet:  forgylte  sadel  och  ganger  graa. 

^2,  L,  2.   y  sytt,  burde  vel  hedde:  for  sytL 
Ocd:  udaff.) 

I,  L.  1.  brune,  ked;  a:  bruue.  L,  2. 
^eeg  teell  Thuoonne,  a:  ^eegUer  thuoonne 
^cd:  \egter  (one).  Den  i  Texten  fore- 
tagne Forandring  er  steitet  paa  den  isl, 
^g  færøiske  Tradition,  I  Åbr,*8  Udg. 
Jyder   Verset: 

Her  du,  Ravnen  hin  unge: 
kan  du  den  Yægtertone  sjunge? 

og  herefter  t  V.  27:  Vil  du  flyve  for  mig 
til  Tenne  By?  Udgiverne  have  her  paa 
egen  Haand  indbragt  Rimet  unge  oj  sjunge ; 
deres  Kilde  (f)  har:  brune  oj  vægter- 
tohne.  Men  alt  i  vor  a  er  Læsemaaden 
jo  forstyrret: 

kaandtt  thu  thend  weegtter  thuoonne? 


Sammenligne  vi  hermed  isL   Opskr,  Vs: 

Heyrhu  {>ad,  hrafninn  brj&ni: 

kanntu  veg  til  Tuna? 
og  det  færeiske: 

Hoyr  tåby  fuglurin  bréni: 

kantu   bera  bob  til  Tuna   (Tunoy,  Du- 

noy)? 

saa  kunne  vi  ikke  vel  tvivle  omy  at  jo 
vort  Thuoonne  i  V.  25  er  «=:  Tuone  t  V.  27 
(^som  i  de  senere  Afskrr.  er  blevet  til 
Tenne)  o:  Stedet,  hvor  Hildebrand  bode, 
og  at  da  det  foregaaende  weegtter  er  læst 
eller  hørt  fejl  for  veg  til;  og  saaledes 
have  vi  her  det  mærkelige  Tilfælde:  efter 
en  islandsk  Optegnelse^  der  næppe  er  ældre 
end  fra  dette  Aarh. ,  at  kunne  restituere 
en  300  Aar  ældre  dansk,  —  Tune  som 
Stednavn  er  vist  det  rette  ^  forskjel-^ 
ligt  fra  Intetkjønsordet  tun  o:  Hjemme- 
marken  ved  en  Gaard;  skjøndt  saaledes 
synes  det  opfattet  i  den  norske  Tradi- 
tion (Landst,  Nr,  57,  V.  26.  45):  ''han 
ber  meg  best  otor  téni''  y  ''korpen  settist 
han  ned  pd  ton"^  samt  i  isl,  A  (11-12): 
"ekki  ber  eg  J)/»  bob  {  tén".  For  Tune  som 
et  bestemt  til  Visen  knyttet  Stednavn  vidner 
ogsaa    den    svenske    Tradition ,   hvor   det 


202 


Blak  og  RavD  bin  brune. 


ligeledes  JindeSf  skjøndt  fra  Stedet  over-    | 
ført  paa   dets   Beboer^    thi    ^^herr   Tuné*^ 
er  der  traadt  i  Hildebrands  Sted. 

y.  32,  L.  2.  harris,  a:  hiarris  {Skriv/.,  foran- 
lediget ved  det  følgende:  biartte). 

V.  35,  L.  1.  sluo,  heil  slog  ud.     L.  2.  bed: 
saa  fleff  haod  ofitier  tre  koogeriger. 

y.  37,  L.  2.  seedder  bunden,  bed:  ligger  fangen. 

y.  41,  L.  2.  men  Black,  hti:  dend  blached. 

y.  46,  L.  1.   saam,    bed:    suamb,    svemmed, 
svemmet 


y.  49,  L.  2.  staand,  a:  staanddenn,  kunde  vel 

forklares   som    Tillægsform ,    men    er  dog 

nok  Skriv f  (bc:  stande).     L,%  og  y.  50, 

L.    1    fattes    t    d    (e  f ) »    som   da    bliver 

1    Vers  kortere. 

y.  57-58,  have  maaske  deres  rette  Plads  som 
i  defærøiske  Opskrr.:  i  Visens  Begyndelse. 

y.  65.  a:  forsuondenn,   b:    forunden,  cd:  for- 
vunden. 


65. 

Bedeblak. 


P, 


aa  dansk  er  denne  Vise  hidtil  kun  kommen  mig  for  Øje  i  den  ene,  noget  fragmen- 
tarisk udseende,  Opskrift,  som  her  for  ferste  Gang  udgives,  efter  den  eneste  Afskrift,  yI  have  af 
den,  hvilken  ikke  er  ældre  end  Aar  1700. 

Sveiuk  haves  to  Opskrifter  trykte  hos  Arw.  (Nr.  135).  Den  ferste  af  disse,  A,  fra  17de 
Aarh.,  er  paa  ti  Vers  og  beretter  kun:  Blakken  vilde  ikke  staa  paa  Stald,  uden  paa  *'f9rgyll 
pair*  og  med  'Tdrgylt  tdcke".     Kongen  skulde  fare  til  Norge,  og  Blakken  vilde  med.     Kongen        ^ 

rejste  til  Island;  Blakken  svommede  efter,  fiilde  femten  Mile,  saa  Blodet  randt  af  ham.    Kongen i 

vaagner  i  Hejeloft  med  de  Ord:  "Nu  hOrer  jagh  lindet  effter  min  Black!"   Med  sorrigfuldt  Hjærte=^ 


gaar  han  paa  Hejeloftsbro  og  udbryder: 

Vare  nu  faltigh,  eller  vare  rijlc:     Gudh  nåde  den,  sin  barn  seer  slijk. 
Wiste  jagh,  thet  spordes  til  tinge:     jagh  låtte  vist  for  Blacken  ringa. 
Wiste  jagh,  dath  spordes  så  vijda:    jagh  låtte  honom  svepa  i  sillke. 

Opskr.  B,  der  er  hentet  fra  Nutidens  Tradition,  er  kun  ni  Vers;  den  begynder  med,  at: 

...  Blacken  han  ville  intet  drottningén  bara,     han  viste  henne  en  trollkona  vara. 

Han  vilde  ikke  staa  paa  Stald,  men  heller  paa  forgyldene  Pall;  ikke  æde  He,  men  helh 
sidde  mellem  Jomfruer  og  Meer;  ikke  drikke  af  Kilden,  men  heller  staa  paa  forgyldene  Stem 
Blakken  svemmer  over  Sundet:  femti  Mile  til  næste  Land;  han  leber  op  I  By  og  vrinsker,  s\ 
Vinduerne  revne,  gaar  saa  ind  for  Kongen,  der  med  Taare  paa  Kind  udbryder: 

,   Om  det  intet  vore  for  menniskdrs  tal,     så  låte  jag  mura  dig  en  nyan  graf. 
Ja,  om  det  intet  vore  for  jungfrur  och  mor,     så  låte  jag  hanga  ofver  dig  en  guldkrona  rod. 

Af  disse  Optegnelser,  der  ere  nok  saa  fragmentariske  som  den  danske,  synes  dog  at  fremgaa: 
Blakken  er  Kongens  Barn  (efter  Slutningen  af  Opskr.  B  maatte  man  vel  nærmest  tænke 


-f 


Bedeblak.  203 

eo  Datter),  der  er  omskabt  til  Hest  [af  Dronningen  sin  Stiftnoder],  og  som  da  i  Kongens  Fra- 
Tierelse  ikke  ?il  blive  hjemme  og  bære  denne  *'trollkona'\  men  svømmer  over  Vandet  tii  Kongen, 
hvorved  den  udtommer  sin  Kraft,  saa  den  opgiver  Aanden.  Blakkens  Død  berettes  vel  ikke  ud- 
trykkelig her,  skjøndt  den  tydelig  nok  maa  underforstaas ;  men  derimod  berettes  den  i  det  svenske 
Sidestykke  til  den  foregaaende  danske  Vise,  hvoraf  Afzelius  kun  giver  et  prosaisk  Uddrag.  Hen 
ifølge  hvad  her  forud  i  Indledningen  til  vor  Nr.  62  er  udviklet,  kan  dette  Træk  ikke  antages  at 
høre  hjemme  i  hin,  medens  det  ganske  vist  tilhører  nærværende  Vise. 

Nønk  have  vi  denne  Vise  hos  Landstad  (Nr.  6)  i  to  Texter;  den  første  (A)  sammensat 
af  mtnge  forskjellige  Optegnelser;  den  anden  (i)  en  "selvstændig  Variant"  o:  en  uforfalsket  Op- 
skrift.   Denne  har  kun  23,  medens  den  komponerede  A  har  43  Vers.    B  indeholder  følgende: 

Der  sat  tri  keringar  under  eio  stein,     dei  skapad  den  folen  af  mannebein. 
Dei  skapad  den  folen  og  gav  en  namn,  og  Beiarblakkin  så  kaliad  dei  han. 

De  føre  denne  hest  til  Kongen,  og  den  vil  ikke  staa  paa  Stald,  uden  at  Møer  gaa  til  og  fra; 
ikke  drikke  af  Brønd,  uden  Guld  ligger  paa  Bunden.  —  Kongen  spørger,  hvo  der  tør  ride  Blakken. 
Dronning  Frigge  svarer,  at  Kristoffer  skal  gjøre  det.  Denne  beder  da  Blakken  at  gjøre  sig  krum,  medens 
han  lægger  Guldbidslet  i  dens  Mund.  Saa  farer  den  med  ham  til  Helvedes  Port  og  til  Himmerigs 
Dør,  og  "der  totte  han  [a:  Blakken],  han  ha'  vori9  fSr".  Kristoffer  bliver  syg  af  den  Fart;  da 
forer  Beiarblakkin  ham  ganske  spagfærdig  tilbage  til  Hjemmet,  hvor  han  modtages  (af  Dron- 
ningen?) med  de  Ord:  at  hun  havde  aldrig  tænkt  at  se  ham  roere.  —  Kongen  skulde  fare  i 
Leding;  Kristoffer  (?  Dronningen)  og  Blakken  skulde  være  hjemme.  Hen  då  Kongen  lagde  sin 
Snekke  fra  Land,  da  slog  Blakken  sig  los.  [Blakken  foer  med  i  Leding],  han  slog  flere  med 
Hov  og  Tand,  end  Kongen  med  hele  sin  Hær.  Da  kom  en  gisimmel  Mand  frem  [I  Fjendens  Hær] 
og  gav  det  Raad:  at  skyde  den  med  en  Guldpil.  Pilen  naade  Blakkens  Hjærte,  og  den  sank  død 
om.    Da  blegner  Kongen  og  udbryder: 

Ha'  ded  'ki  vorid  fer  manneord,     eg  ha'  skuU  lagt  blakkin  i  vigde  jord. 

Ha'  ded  'ki  vorid  fer  mannetiil     eg  ha'  skult  lagt  blakkin  i  vigde  moll. 

I^en  komponerede  Text  A  har  væsenlig  samme  Indhold ,  kun  nævnes  Nikuls  for  Kristoffer,  "stjiik- 
inor  stride''  for  Dronning  Frigge,  og  da  hun  foreslaar  Nikuls  til  at  ride  Blakken,  hedder  det^  at: 

KODgin  8l6g  dronningi  under  kinn:     "eg  helde  min  son'e  så  géd  som  din." 

Videre  er  det  her  SigurS  Svein,  som  raader  til  at  skyde  Blakken,  og  her  forekommer  et  Par 

Vers  (14—15),  hvori  Blakken  siger,  at  den  vil  bære  Nikuls  over  Havet,  naar  han  kun  ej  vil 

^^ne  dens  rette  Navn;  men  dette  Træk,  som  er  paa  sin  Plads  i  den  forrige  Vise  om  Blakken 

(▼or  Mr.  62),  horer  dog  nok  ikke  til  denne  Vise,  da  det  her  staar  ganske  betydningsløst,  efterspm 

^O^uls  slet  ikke  har  noget  Ærinde  over  Havet,  og  da  han  ovenikjøbet  nævner  Blakken  siden 

(^  V.  21),  uden  at  det  har  nogensomhelst  Virkning.     Det  er  da  maaske  et  Par  løse  Vers,  som 

^^Siveren  paa  egen  Haand  har  stukket  her  ind ;  isaafald  afgive  de  kun  et  Exempel  mellem  mange 

^udre  paa,  hvad  der  kommer  ud  af  den  Maade  at  udgive  gamle  Viser  paa.  —  Endnu  en  tredje 

norsk  Text  er  meddelt  af  J.  Moe  i  Norske  Univ.  og  Skole -Annaler  f.  1850  (S.  290).    Tre  Ting 

^^    da  især  at  mærke  ved  den  norske  Vise:  forst,  at  den  fortæller,  hvorledes  Blakken  blev  til: 

^^^    Trolddomskunst  skabtes  den  af  død  Mands  Ben;  dernæst,  at  den  har  en  hel  Episode,  hvortil 

^^t  Spor  haves  i  de  to  andre  Folks  Opskrifter:  Kongesønuens  vidunderlige  Bidt  til  Verdens  Ende, 

Helvedes  Port  og  Himmerigs  Dør,  hvor  den  tyktes  at  have  været  for  (jfr.  vor  Vise  Nr.  2:  om 

Sivard  Snarensvend),  og  endelig  Blakkens  Dødsmaade,  som  atter  her  er  en  anden,  end  enten  den 

*^^8kc  eller  de  svenske  Opskrr.  have. 

I 
Jeg  skal  dog  ikke  forsøge  af  disse  forskjellige  Træk  at  danne  noget  Totalbillede  af  det 

^^^^^ok  baade  gamle  og  mærkelige  Sagn,  som  er  behandlet  i  denne  Vise;  thi  alle  de  Optegnelser, 

^  CDdno  have,  ere  kun  Fragmenter.    Om  Slutningen:  at  Blakken  omkommer,  derom  ere  de  dog 


204  Bedeblak. 

alle  entge,  saa  det  ter  vi  Tel  regne  for  et  fast  Punkt;  men  om  Begyndelsen:  Blakkens  TilbliTelse, 
og  om  dens  egenllge ^ Væsen :  om  den  er  den  af  Dronningen,  den  onde  Stifmoder,  foirandlede 
Kongesøn,  eller  om  den  er  en  Slags  Helhest,  skabt  af  død  Mands  Ben,  eller  om  den  endelig,  som 
vor  danske  Opskrift  synes  at  ville,  kun  er  en  vidunderlig  begavet  Hest,  —  derom  hersker  den 
største  Uenighed  mellem  Optegnelserne.  Dersom  den  var  et  forvandlet  levende  Menneske,  saa 
maatte  man  vel  hore  om  dens  Forløsning,  men  noget  saadant  forekommer  som  sagt  ingensteds. 
Og  dog  har  denne  Opfattelse  af  dens  Væsen  maaske  mest  for  sig,  og  bestyrkes  end  ydermere 
ved  en  anden,  i  det  foregaaende  (i  Indiedn.  til  vor  Nr.  55)  omtalt  norsk  Vise,  nemlig  Landstads 
Nr.  36,  der  fortæller,  at  SIgaros,  den  danske  Konges  anden  Hustru,  i  Kongens  Fraværelse  kastede 
Foleham  paa  sin  Stifsøn  Lavrands.  Da  Kongen  kom  hjem  til  Land,  spillede  Folen  paa  Stranden, 
men  vilde  ikke  lade  sig  fange,  før  Kongen  lagde  sin  Haand  paa  den:  da  stod  han  saa  spag. 
Da  den  føres  til  Stalden,  taler  den  til  Smaadrengene  og  beder,  at  de  ville  lade  den  drikke  af 
den  øvre  Brønd,  ovenfor  Kongens  andre  Heste,  thi  den  er  ikke  van  til  at  staa  paa  Stald  og  æde 
Korn  og  Hø,  men  at  gaa  i  Fruerbur  og  drikke  af  Sølverhorn.  Da  dette  mældes  Kongen,  tvinger 
han  Sigaros' til  at  gjengive  ham  sin  Søn.  Den  anden  af  de  to  hos  Landstad  meddelte  Texter  af 
denne  Vise  har  endvidere  en  Episode^  som  svarer  til  Begyndelsen  af  den  anden  af  de  her  oven- 
for omtalte  svenske  Opskrifter  af  nærværende  Vise,  idet  danske  Kongen  gaar  til  Stalden  og  spørger 
Folen  (Lavrands)  om  den  vil  bære  Dronningen  til  Kirke;  men  den  svarer,  at  skal  den  bære  nogen, 
saa  bærer  den  da  heller  sin  Fader  end  hende.  Visen  om  Lavrands  har  dog  et  ganske  andet 
Versemaal  end  den  om  Beiarblakkin ,  saa  de  to  Viser  kunne  ikke  identificeres;  men  der  kunde 
maaske  være  Anledning  til  at  betragte  dem  som  Behandlinger  af  et  og  samme  Æmne,  ligesom 
Tilfældet  er  med  vore  Viser  Nr.  55—58. 

Uden  her  i  Almindelighed  at  kunne  indlade  os  paa  at  betragte  den  særdeles  fremragende 
Rolle,  Hesten  spiller  I  vor  Oldtids  Phantasi  og  Digtning  eller  i  den  store  vide  Æventyrverden,  vil 
det  dog  vel  være  værdt  at  nævne  et  Par  Træk,  som  kunne  tjene  til  at  vise,  hvor  gammel  og 
udbredt  Forestillingen  er  om  saadanne  vidunderlige  Heste,  som  vor  Bedeblak.  Allerede  Tacitus 
omtaler  den  store  Hellighed,  som  Germanerne  tillagde  Hesten;  og  at  det  samme  gjaldt  om  Skandi- 
naverne, herom  vidne  da  ogsaa  mangt  et  Træk  i  vore  nordiske  Myther  og  Oldsagn,  ligesom 
ogsaa  Fortællingerne  i  Vatnsdæla  og  Hrafnkels  saga  Freysgo3a:  om  de  hellige  Heste  (Freyfaxi),  der 
næsten  dyrkedes  som  Guder.  Middelalderens  Digte  og  Romaner  vrimle  af  Fortællingerom  vid- 
underlige Heste  med  Mandevid,  og  det  hører  væsenlig  med  til  en  udmærket  Helt  at  besidde  en 
saadan.  Blandt  disse  kan  nævnes  Bajart,  Haimonssønnen  Rejnalds  Hest,  hvis  Navn  kunde  minde 
om  Bede-  eller  Bejar-BIakken.  Ja,  Gervasius  af  Tilbury,  den  engelske  Kong  Henrik  den  andens 
Kantsier,  veed  at  fortælle,  som  om  noget  gaiiske  virkeligt  og  med  ham  samtidigt,  om  en  saadan 
Hest  med  Mandevid:  "En  katalonisk  Adelsmand  Giraldus  de  Cabreriis  besad  en  ganske  udmærket 
Hest,  uovergaaelig  i  Hurtighed,  og,  hvad  der  især  var  vidunderligt  (quod  sine  exemplo  mirandum 

fuit) :  den  bedste  Raadgiver  i  alle  vanskelige  Tilfælde Den  aad  ikke  andet  end  Hvedebrød, 

og  det  af  Sølvfade,  og  den  sov  aldrig  anderledes  end  paa  en  Fjæderdyne*"  (solo  pane  triticeo  in 
concha  vescebatur  argentea,  et  culcitra  de  pluma  pro  substernio  utebatur).  Dette  mærkværdige 
Dyr,  føjer  han  til,  vilde  ikke  overleve  sin  Herre,  vilde  efter  hans  Død  ikke  tage  nogen  Føde, 
men  knækkede  sin  Hals  imod  en  Mur.*)  Ligesaa  fint  vant  som  denne  spanske  Adelsmands  Hest 
og  vor  Bedeblak  var  den  Hest,  paa  hvilken,  ifølge  en  slovensk  Folkevise,  en  Kæmpe 
skulde  besejre  en  Rise,  og  om  hvilken  Kæmpens  Moder  da  siger: 

Du  liast  ein  Ross ,  wie'n  Vogelein , 

das  Vam  nocli  nie  an's  Sonnenlicht,     und  sah  den  weissen  Tag  noch  nicht, 


')  Otia  Imperialia,  cap.  92.  ap.  Leibnitz:  Script,  rer.  Brunsv.   I,  s.  991. 


Bedeblak. 


205 


steht  an  der  Rrippe  siebeD  Jahr,     trank  nie  vom  Quelle  kalt  und  klar, 
das  Irinkt  nur  sUssen  walschen  Wein     und  kaut  das  goldne  Weizkornlein.  *) 

Eo  slirorende  Skildring  af  en  saadan  Helteganger  findes  i  en  russisk  Folkevise  (W.enzig's 
S/aw.  Vulksl.  S.  123),  hvor  det  hedder: 

Und  geht  der  Jiingling  hinaus  auf  das  Blachfeld, 
so  pfeift  er,  so  rufl  er  mit  dem  Tone  des  Helden, 
mit  dem  Rufe  des  Jiinglings:    Mein  Ross,  wo  bist  du, 
du  Grauross,  du  Braunross,  weissagendes  Falbross? 

Solist  dich  vor  mich  stellen,  wie  ein  Blatt  vor's  Grås.  hin  I 
Auf  des  Heides  Pfeifen,  auf  den  Ruf  des  Jiinglings, 
erscheint  urplotzlich  das  Ross,  so  graubraun, 
und  wieder  so  graufalb. 

Wo  das  Ross  dahin  Jauft,  erdrohnt  die  Erde; 
wo  das  Ross  dahin  fliegt,  rings  rauschen  die  Walder; 
das  Ross  aus  dem  Munde  haucht  im  Fluge  Flammen; 
aus  den  schwartzen  Niistern  sprUht  es  helle  Funken. 

Se  vi  hen  til  Folkeæventyrene,  da  finde  vi  ogsaa  der  vidunderlige  Heste  i  Mængde.  Her  kan 
nævnes  en  saadan  i  et  walachisk  Æventyr  (Gebriider  Schott's  Walach.^  Marchen,  Nr.  16):  den 
havde  baade  Vid  og  Hæle,  den  vilde  ikke  æde  andet  end  Ild  og  ikke  drikke  andet  end  Vin;  den 
bar  Kejserdatteren  saa  rapt  paa  sin  Ryg  som  Vinden  eller  Tanken  og  førte  hende  lykkelig 
Sjennem  alle  Farer.  Mellem  de  over  hele  Europa  udbredte,  med  dette  beslægtede  Æventyr,  er  da 
ogsaa  det  norske,  om  Grimsborken  (Bagfolen,  Bronfolen,  Rappefolen)  hos  Asbjemsen  og  Hoe 
(2den  Udg.  Nr.  37).-) 


(Grev  Holsteins  Haandskrift,  Nr.  79.) 


2. 


3. 


iCeyserens  datter  af  Komme 

huo  er  en  rosens-blomme. 

^   render  band  rank  alt  under  skienne  iomfruer. 


K^un  er  sig  en  iomfhie  saa  god, 
^^g  hun  sendte  d^nnerkongen  boed. 

%un  sendte  hannem  de  foeler  femb, 
Bedeblach  var  vennest  af  dem. 


I      4.    Hun  sendte  hannem  de  foeler  ni. 
Bedeblach  var  Vennest  af  alle  di. 

• 

5.  Bedeblach  ville  jche  paa  stalden  staa , 
uden  hånd  hafde  grimen  af  rode  guld  paa. 

6.  Ingen  ting  vilde  band  æde, 
forudan  losset  hvede. 

7.  Hånd  vilde  iche  till  vandet  gaae, 
foruden  hannem  sad  en  konge-sen  paa. 


^)  Volksl.  aus  Krain,  iibers.  v.  Anast.  Griin,  S.  89;  Jflr.  Talvj:  Volksl.  d.  Serben,  H,  S.  180.  Jfr.  ogsaa  her 
foran  y  hvad  der  siges  om  Sivards  Graamaod  (i  Nr.  2),  om  Yidriks  Skemming  (i  Nr.  7)  og  om  Svend 
Fekiiiigs  den  gamle  graa  (i  Nr.  32). 

'^^)  Samme  Æventyr  gienfindes  paa  dansk  tildels  i  '^kytleo  Bryde  eller  Ærens  Tornevef,  men  dog  ogsaa  i  ganske 
andre  Forraationer.  En  saadan  (fira  Fane  i  Vesterhavet,  i  ''GI.  danske  Minder  i  Folkemunde"  (Nr.  118) 
kalder  den  vidunderlige  Hest  "Bissefalius**,  hvorved  vi  ikke  kunne  undgaa  at  tanke  paa  Åleiander  den  stores 
Bucepbalus. 


206 


Bedeblak. 


8.    HaD(i  ville  ey  heller  driche  vand,  |    16.    Kongen  sig  tilbage  saae: 

uden  en  konge-sen  holt  spanden  i  sin  haand.    I  band  saae  Bedeblach  ved  stranden  staae. 


9.    RoDgen  skulle  udi  ledingen  fare, 

dronningen  og  Bedeblach  skulle  hiemme  vere. 

10.  Allesammen  til  stranden  baare 
silche-seil,  der-til  guld-aare. 

11.  Kongen  styrer  sin  snecke  fra  land, 
dronningen  fuldte  hannem  til!  den  strand. 

12.  Kongen  sagde:  "Vogt  nu  land  og  rige  best, 
og  Bedeblach  ret  allermest!" 

13.  Dronningen  monne  fra  stranden  gaae, 
ind  til  Bedeblach  lod  hun  staa. 

14.  Hun  tog  fra  hannem  det  leeset  hvede, 
gaf  hannem  ild  og  forgifilt  at  æde. 

15.  Bedeblach  monne  af  stalden  gaa, 
og  ned  ad  stranden  lod  hånd  staa. 


17.  Kongen  talte  til  den  styres-mand: 
"Du  styrer  den  sneche  til  land!" 

18.  Kongen  treen  der  farst  paa  land: 
Bedeblach  laae  ded  paa  hviden  sand. 

19.  "Var  det  ey  synd,  da  skulle  ieg  lade  siti« 
og  klocher  for  Bedeblach  ringe. 

20.  .  la ,  hafde  ieg  giordt  det  for  mandemord  : 

da  skulle   ieg   og  legge  Bedeblach  i  chri« 

iord." 

21.  Nu  legger  Bedeblach  i  sorten  iord: 
kongen  blifver  aldrig  dronningen  god. 

Saa  render  hånd  rank  alt  under  skienne  iomfirae 


Omkvædet   staar   kun   ved  iste   Vers.      Ved    | 
sidste  Vers  har  Afskriveren  tilkjendegivety    ^ 
at    Visen  ikke    har  fundet  hans  Bifald ^ 
ved  isteden  for  Omkvædet  at  tilføje:  Og 
der  slap  den,  som  vel  var. 


V,  20,  L.   1,  burde  vistnoky  overensstemmend 

med  de  norske  og  svenske  Opskrifter,  lyde 

la,  hafde  det  iche  veret  for  matide- ord 


64. 


Dalby -BJOrn. 


A 


if  denne  Vise  haves  kun  een  utvivlsomt  ægte  Opskrift,  nemlig  den  her  først  mc 
delte  A.  Opskr.  B  er  den  af  Vedel  (Il ,  Nr.  4)  meddelte  Text ,  forhen  optrykt  hos  Abr.  (Nr.  24 
oversat  paa  tydsk  af  Grftter  (Bragur,  V,  2,  S.  77)  og  W.  Grimm  (Heldenl.  Nr.  75),  samt  paa  f 
(6.  Ivarss.  Hdskr.  Nr.  154),  bearbejdet  af  Grundtvig  (Kæmpey.  S.  147).  Udenfor  disse  to  dansl 
Teiter  har  jeg  ikke  fundet  noget  Spor  til  Visen,  saa  vi  ere,  for  at  udfinde  og  bestemme  de 
rette  Sagnform,  indtil  videre  henviste  til  disse  alene. 


Dalby-Bjørn.  207 

At  Vedd  har  kjendt  og  benyttet  Opskr.  A,  netop  1  det  samme  Haandskrift,  hvori  vi  have 
let  er  afgjort.  Han  har  endog  i  selve  Haandskriftet  egenhændig  gjort  et  Par  Ændringer  i 
^ers,  af  hvilke  den  ene  er  tagen  til  Felge  i  hans  Text.  En  Sammenligning  mellem  Hdskr.'s 
»g  Vedels  udviser,  at  han  temmelig  neje  har  Ailgt  det  indtii  12te  (Hdskr.'s  10de)  Vers. 

foigende  af  Vedels  Text  gjenfindes  vel  Hdskr.'s  V.  12  (i  Vedels  V.  15—16),  men  dets 

saa  at  sige  siet  ikke,  hvorimod  Vedel  nu  (i  V.  13—28)  har  en  hei  lang  Fortælling,  hvor- 
Iskr.  ikke  blot  intet  kjender,  men  som  endog  staar  i  ligefrem  Strid  med  det.  Her  kan  jeg 
ke  andet  end  nære  stor  Tvivl  om  Ægtheden  af  hele  den  for  Vedel  egne  Part  af  Visen  og 

til  den  Mening,  at  han  ikke  har  haft  nogen  anden  Kilde  til  sin  Text,  end  den  fore- 
ide Opskr.  A,  den  han  —  maaske  med  Rette  —  har  fundet  ufuldstændig  og  derfor  paa  egen 
1  forsegt  at  udfylde.    Herom  kan  dog  være  forskjellige  Heninger;  jeg  ter  ikke  benægte,  at 

jo  kan  have  hentet  ialfald  Grundlaget  for  hele  sin  afsigende  Slutning  fra  et  andet  Hdskr. 
fra  mundtlig  Tradition;  men  jeg  foretrækker  at  antage  det  modsatte  af  foigende  Grunde. 

De  ferste  tolv  Vers  af  Vedels  Text  stemme  saa  nøje  overens  med  Hdskr.'s  ti  første,  at 
kke  er  mindste  Spor  til,  at  ban  skulde  tU  dem  have  benyttet  nogen  anden  Kilde,  end 
dette  Haandskrift.  Dernæst  er  Stil  og  Foredrag  i  hele  Resten  af  Vedels  Text  afgjort 
re  og  'bredere  end  i  det  foregaaende ,  hvilket  strax  vækker  en  Formodning  om ,  at  han  her 
laattet  gaa  paa  egen  Haand.  Endelig  bærer  Sagnformeu  i  den  vedelske  Text  adskillige 
Mærker  af  Uægthed,  men  viser  intet  bestemt  Spor  af  Ægfhed :  efter  at  Opskr.  .4  slipper,  inde- 
r  den  intet,  som  Vedel  jo  vel  kunde  have  fundet  paa,  men  derimod  adskilligt,  som  ikke' vel 
[ler  meå  den  Forestillingskreds,  hvori  Sagnet  og  Visen  høre  hjemme.  Dette  maa  nærmere 
$es. 

Det  Vers  af  Opskr.  A,  som  afgjort  strider  imod  den  vedelske  Slutning,  er  V.  11: 

Du  terst  mig  ikke  saa  saare  bere  (p:  berje,  slaa), 

iu  maat  og  intet  af  mig  bære  (o:  du  har  intet  forud  for  mig,  jeg  er  ilclce  ringere  end  du). 

,   som    maa   være  Bjørnens  Ord,   forklares  nærmere  ved,  at  den  er  en  ægte  Kongesen, 
Gibt   af  sin  Stifmoder,   og  det  indeholder  da  den  bestemteste  Antydning  af,  at  Bjørnen 
en  overvundne,  hvorved  hele  Vedels  Slutning  bliver  uforenelig  med  det.     Isteden  for  A's 
træder  nu  Vedels  V.  14: 

nke  da  vinder  du  Sejr  af  mig,     du  stolte  Ridder,  det  siger  jeg  åig. 

kan  man  vel  paa  en  Maade  finde  Hdskr.'s  anden  Linie,  men  ikke  dets  ferste;  og  dersom 
nu  turde  antage,  at  Vedel  ikke  havde  forstaaet  den  ret  (a:  ikke  opfattet  dens  "bere"  som 
skjøndt  han  i  V.  12  har  "de  baris"),  saa  vilde  deraf  følge,  at  Vedel  slet  ikke  havde  vidst,  at  hans 
ing  stod  i  Strid  med  Haandskriftet.  Dettes  Text  slutter  altsaa  med,  at  Bjørnen  vaander  sig  under 
ens  haarde  Slag  og  derved  erklærer  sig  for  overvunden,  og  fremdeles  at  den  siger,  hvem  den  er, 
ogsaa  kun  den  overvundne  gjør.  Skulde  vi  nu  antage  Visen  for  rettelig  sluttet  hermed,  saa  maatte 
derforstaa,  at  Bjørnen  ved  at  finde  sin  Overmand  ogsaa  havde  fundet  sin  Forløsning,  og  at  dette 
s  været  den  ved  Omskabeisen  satte  Betingelse;  thi  at  Visen  nødvendig  maa  omfatte  den  tU 
I  omskabte  Kongesøns  Forløsning  og  ikke  kan  slippe  den  her,  for  igjen  at  lade  den  gaa  i 
en  og  dræbe  Bønder,  —  det  er  klart  nok.  Men  en  saadan  Betingelse:  at  træffe  sin  Over- 
9  veed  jeg  ikke  at  have  flindet  noget  andet  Sted,  hvor  Talen  var  om  Hævelsen  af  en  paa- 
Portryilelse ,  og  er  derfor  tilbøjelig  til  at  give  Vedel  Ret  deri,  at  Visen  i  Haandskriftet 
er  Slutning.  Men  hermed  er  ogsaa  denne  Enighed  forbi;  thi  med  Vedels  Slutning  kan 
(ke  forlige  mig;  jeg  tør  ikke  antage  den  for  mere  end  hans  frie  Fantasi,  vistnok  udstyret 
nogle  folkelige  Sagnmotiver,  men  dog  her  vilkaarlig  dannet  og  indbragt. 

Isteden  for  at  altsaa  Haandskriftet  lader  Bjørnen  blive  overvunden  af  sin   Modstander, 
Vedel  Bjørnen   slaa  Hovmanden  til  Jord  og  derpaa  —  skjøndt  Sejerherre  og  uden  nogen 


.208  Dalby-Bjørn. 

Anledning  tm  hans  Side  —  fortælle  iiam  sin  Historie,  iivillcet  er  ganslce  urimeligt,  navnlig  da  r— 
forud  haye  set  Bjørnen  uden  Omstændigheder  gjere  det  af  med  Bonden,  som  den  ?ar  OYerleger^ 
De  sex  ferste  Vers  af  Bjernens  vidtløftige  Tale  (14 — 19)  indeholde  i -Grunden  ikke  mere  ei^ 
Hdskr.'s  tre  Linier  (V.  12);  men  de  to  sidste  (20—21)  give  den  Forklaring,  at  Stifmoderen  har  la^ 
et  Jærnbaand  om  Bjørnens  Hals;  til  det  er  Fortryllelsen  bunden,  og  kan  Hovmanden  bryde  d 
skal  han  beholde  Livet.  Dette  Træk:  at  en  Fortryllelse  knyttes  til  et  ydre,  synligt  Baand  ^ 
løses  med  dette,  det  ikke  blot  kunde  være,  men  er  i  sig  selv  ægte:  det  gjenfindes  oftere, 
Folkeæventyrene,  men  kan  da  ogsaa  være  hertil  laant  fra  dem ;  de  Vers ,  hvori  det  her  meddefe 
tale  ikke  for,  at  Vedel  skulde  have  modtaget  det  i  en  gammel  metrisk  Form.  De  følge^^ 
V.  22—25,  hvori  fortælles,  at  Hovmanden  paatog  sig  at  bryde  Baandet,  gjprde  Kors  over  det  o^ 
paakaldte  "Mariæ  Søn'%  hvorved  Baandet  brast,  og  Bjørnen  blev  en  Ridder  bold,  —  have  heJ/ 
intet  i  Sprog,  Stil  eller  Rim,  som  kunde  tyde  paa  nogen  højere  Ælde;  og  hvad  Indholdet  angs, 
da  er  derved  det  mistænkelige,  at  altsaa  Bjørnens  Forløsning  skulde  ske  ved  et  Mirakel,  hv^<l 
ikke  finder  Sted  i  noget  af  de  mange  andre  Forvandlings-  og  Forløsnings-Sagn,  vi  finde  besuogoe-  i 
vore  gamle  Viser  (Nr.  52.  55.  56.  57.  58.  59.  60. 62.  65.  66);  thi  det  er  netop  «n  meget  mærkel  s^ 
Omstændighed  ved  disse,  som  viser  deres  høje  Ælde,  at  de  Spor  af  Kristendom,  som  kan  fiod^^ 
i  dem,  aldrig  berøre  deres  egenlige  Væsen:  selve  Handlingen,  men  denne  overalt  gaar  for  sJ^^ 
efter  (om  man  saa  tør  sige)  det  overnaturliges  egne  Naturlove.*)  I  Modsætning  til  denne  fas-^^ 
Analogi  vilde  det  her  ene  være  ved  guddommelig  Bistand,  at  Hovmanden,  som  var  overvunden  ^ 
Bjørnen,  skulde  formaa  at  bryde  det  Baand,  som  holdt  den  fanden.  Dersom  Manden  endda  bayde 
været  dena  Overmand,  saa  lod  det  sig  tænke,  at  Betingelsen  for  Forløsning  lød  paa:  at  Bjen^ui 
maatte  finde  den  Mand,  der  kunde  bryde  dens  Baand,  og  som  altsaa  maatte  være  stærkere  end 
den  selv.  Hvad  dernæst  følger:  at  den  foriøste  Kongesøn  faar  sin  Faders  Rige,  at  hans  Bef^ef 
faar  hans  Søster  til  Ægte,  og,  at  den  onde  Stifmoder  springer  i  Flint,  —  til  alt  det  behøver  mao 
da  ikke  at  antage  nogen  særegen  Kilde:  det  gaar  som  "snip,  snap,  snude",  ligeud  ad  Æventyrets 
slagne  Landevej.  Det  bliver  altsaa  efter  min  Opfattelse  det  sikkreste,  foreløbig  at  antage:  at  ti 
af  denne  Vise  kun  eje  en  eneste  ægte  Opskrift,  nemlig  A,  at  denne  maaske  er  ufuldstændig,  men 
at  Vedels  Slutning  er  uhjemlet:  hans  Teit  dels  bygget  paa  A,  dels  hans  eget  Arbejde. 

Hvad  det  i  denne  Vise  behandlede  Sagn  angaar,  da  kan  jeg  Ikke  sige,  at  det  er  mig: 
andensteds  fra  hekjendt;  thi  at  en  Kongesøn  af  sin  Stifmoder  forvandles  til  en  Bjørn,  det  er  for 
almindeligt,  til  at  kunne  fastholdes  (jA*.  dog  her  foran  S.  156—57);  og  om  Forløsningeo,  der 
egenlig  skulde  bestemme  og  individualisere  Sagnet,  lades  vi  jo,  naar  vi  ikke  tage  Vedels  Text 
med,  gan3ke  i  Uvidenhed.    Sagnet  synes  at  have  været  lokaliseret;  men  hvor,  det  er  vanskeligt 
at  vide,  da  Dalby  er  et  saa  almindeligt  Navn.     Maaske  dog  endnu  et  Lokalsagn  kunde  findes, 
der  kunde  give  os  nærmere  Oplysning,  ogsaa  om  vort  Sagns  fiilde  og  rette  Skikkelse. 


')  I  Nr.  66,  c  (V.  SO)  staar  vel,  at  Kong  Magnus,  den  tredje  Gang  han  kyste  Lindens  Rod,  anraabte  Ifarir 
Sen"^  men  det  staar  kan  der  som  en  Talemaade  eller  et  senere  Tiilsg;  thi  Betingelsen  for  ForlasoiDgeo 
er  dog  uafhsngig  af  Anraabelsen :   nemlig  de  tre  Kys.     Det  samme  vilde  gjslde  om  det  ganske  ligoeode 
Tilfslde  i  Nr.  52,  D,  V.  27,  selv  om  Vedel  ikke  der  ferst  havde  indbragt  Anraabelsen,  og  om  det  i  Nr.  66, 
A  Cy  V.  13,  hvor  det  nok  er  Syvs  Tillsg. 


Dalby^Bjøro. 


209 


A. 

(Renuels  Haandskrift,  Nr.  31.) 


Ther  ganger  en  byaro  paa  Dalby-marck, 
band  er  sig  bode  stor  och  sterch. 

Øxen  och  heste  thenom  krister  hånd  neder. 
M.eu  wy  ber  frygden  y  Danmarck. 

Øxenn  och  heste  thenom  krister  handt  neder, 
thy  bønder  thy  skarre  fast  ilde  ^ider. 
Thy  lagde  samell  paa  ny  itt  raadt. 


L 


The  lagde  samcl  paa  ny  itt  raadt: 
"Wy  lagde  thy  suinin  paa  skofTuen  gaa/' 
Thett  melthe  then  bienen,  paa  bradin  laa. 

Thett  melthe  Ihen  bienin,   paa  braaden  laa: 
"Hui  nione  thy  suinin  paa  skofTuin  gaa!" 
Biernjn  neder  aff  braaden  for. 

Byenen  neder  aff  braaden  for, 
en  Christen  mand  saa  for  hanoro  stodt. 
En  Ikten  stundt  the  rechtis  widt. 


En  liden  stundt  the  rechtis  widt, 
then  byernin  kaste  then  manden  nidt. 
Ther  kam  lebendi«  en  sadell  fast. 


7.  Ther  kom  leffuindis  en  sadill  fast. 
handt  herde,  huor  bohdins  hierte  brast. 

'*Thu  terst  icke  lefftie. 

8.  Thu  terst  icke  saa  leffue. 
ieg  terff  theg  ful  uell  mede. 

HafTuer  thu  spiudt  och  raske  hender. 

9.  Haffuer  thu  spiudt  och  raaske  hender, 
thaa  skal!  teg  mede  fuld  skarppe  tender." 

The  barris  y  dag,  thy  barris  y  II. 

10.  Dy  barris  y  dage,  thy  baris  y  II, 
then  tridie  tha  gierre  the  lige-saa. 

"Du  terst  meg  icke  saa  saare  bere. 

11.  Thu  terst  meg  icke  saa  saare  bere: 
thu  matt  och  iqtet  aff  meg  herre. 

Dannir-koningin  min  fader  war. 

12.  Dansker  koningen  min  fader  war, 
och  droningen  meg  till  werden  bar. 

•  Min  stymoder  meg  for-skaflte." 
Men  vy  ber  frigden  y  Danmarck. 


B. 

(Vedel,  U,  Nr.  4.) 


HVor  vdaff  saadane  Diet  ere  tagne,  kand  mand  fast  ingen  Beskeden  vide.  Huad  helder  der 
^^1  være  nogen  Historiske  Mening  vnder,  eller  ocsaa  at  det  er  ellers  dictel  oc  paafunden  for  Tidkaart 
^yld.  Ydi  Trondelag  i  Norge,  som  de  Vilde  Lapper  leffue,  paa  yderste  Norske  Grendzer,  der  fra 
^i'es  oc  speres  atskiliig  Euentyrlig  handel.  leg  holder  det  faare,  at  Sathan,  Vildfarenheds  Aand, 
'%er  sin  mact  hoss  de  vantro  wgudelige  Hedninge.  Thi  den  er  snarlig  kommen  paa  Dantz^  som 
^^Hgen  springer.  Huor  til  er  it  sandferdigt  Tegn,  at  siden  Guds  Ords  klare  Liuss  er  optend  her 
i  Riget  iblant  oss,  da  veed  mand  saa  gaat  som  intet  at  tale  om  saadanne  Spegelse.  Vden  hues  de, 
Q^  end  nu  holde  til  met  den  Babyloniske  Suicke,  oc  lidet  agte  Guds  vdtrycle  Ord,  end  nu  lamme  oc' 
^e  paa  begge  Been  etc. 


DER  gaar  en  Biern  paa  Dalby  Hede, 
hånd  er  baade  sterck  oc  fæd. 
Øxen  oc  Heste  dem  legger  hånd  ede. 
M^D  wi  bære  Fryden  i  Danmarck. 


2.    Øxen  oc  Heste  dem  legger  hånd  ede. 
De  Bender  de  skære  fast  ilde  veid, 
at  dem  skal  tuinge  den  Biern  saa  læd. 


14 


210 


Dalby-Bjørn. 


3.  At  dem  skal  tuinge  den  Biern  saa  læd. 
Thi  lagde  de  alle  it  nyt  Raad  paa^ 
hure  de  skulde  Biarnen  gribe  oc  slaa. 

4.  Hure  de  ^kulde  Biernen  gribe  oc  slaa. 
De  loede  de  Suin  paa  Skofiuen  gaa, 
det  hørde  den  Biern,  paa  Braaden  laa. 

5.  Det  herde  den  Biern,  paa  Braaden  laa. 
Hånd  melte  it  Ord,  som  band  kunde  best: 
"huad  haffuer  ieg  faaet  her  for  Gesle? 

6.  Huad  hafluer  ieg  faaet  her  for  Geste?'' 
Biernen  ned  aff  Braaden  foer: 

en  Christen  Mand  der  for  hannem  staar. 

7.  En  Christen  Mand  der  for  hannem  staar. 
En  liden  stund  de  ryctis  ved: 

den  Biørn  band  slog  den  Mand  der  ned. 

8.  Den  Bierp  band  slog  den  Mand  der  ned. 
Der  kom  ridendis  en  HofTmand  fast: 

hånd  herde,  hure  Bondens  Hierte  det  brast 

9.  Hånd  herde,  hure  Bondens  Hierte  det  brast. 
Biernen  taler  til  bannem  met  vrede: 

"du  ter  icke  rende,  ieg  er  til  rede. 

10.  Du  ter  icke  rende,  ieg  er  til  rede. 
Ie§[  skal  dig  fuld  vel  made, 

du  maa  mig  baade  true  oc  hade. 

11.  Du  maa  mig  baade  true  oc  bade. 
haffuer  du  Spiud  oc  raske  Hender, 

da  haffuer  ieg  Rlar  oc  huasse  Tender. 

12.  Da  haffuer  ieg  Rlar  oc  huasse  Tender." 
De  baris  i  Dage,  de  baris  i  To, 

den  Tredie  giorde  de  lige  saa. 

13.  Den  Tredie  giorde  de  lige  saa. 
Den  Fierde  Dag  at  quelde 

da  monne  Biarnen  den  HofTmand  felde. 

14.  Da  monne  Biernen  den  Hoffmand  felde. 
"Icke  da  vinder  du  Seyr  aff  mig, 

du  stolte  Ridder,  det  siger  ieg  dig. 


0 

15.  Du  stolte  Ridder,  det  siger  ieg  dig. 

En  Kongens  San  for  snimen  ieg  vaar  , 
en  Dronning  mig  til  Verden  baar. 

16.  En  Dronning  mig  til  Varden  baar. 
Min  StifTmoder  mig  forskabte, 

hun  vilde,  ieg  bleff  euindelige  fortabt. 

17.  Hun  vilde,  ieg  bleff  euindelig  fortabt. 
Her  haffuer  ieg  laben  paa  vildene  Sk  ^ 
giort  Bonden  stor  brast  oc  megen  iwK  < 

18.  Giordt  Bonden  stor  brast  oc  megen  ^%/ 
Baade  Vinter  oc  Sommersens  tid 

de  ny(|e  for  mig  ingen  Fred. 

■ 

19.  De  nyde  for  mig  ingen  Fred. 
Det  kunde  min  StifTmoder  volde, 
thi  hun  loed  mig  fortrylde. 


20.  Thi  hun  loed  mig  fortrylde. 

Hun  bant  dette  lern  Baand  om  min 
det  giorde  hun  aff  stor  Falsk. 

21.  Det  giorde  hun  aff  stor  Falsk. 
Rand  du  det  lern  aff  bryde, 
dit  Liff  saa  skalt  du  nyde. 

22.  Dit  Liff  saa  skalt  du  nyde." 
"leg  vil  hielpfe  dig  aff  Vaade: 
Mariæ  San,  som  alting  monne  raadc 


23.  Mariæ  San,  som  alting  monne  raade^ 
Hånd  lasne  paa  dig  dette  haarde  Baao(/, 
saa  vel  det  mecter  hans  hayre  Haand, 

24.  Saa  vel  det  mecter  hans  hayre  Haand." 
Den  Hoffmand  giorde  offuer  hannem  K.a^ 
dét  Baand  det  brast ,  oc  band  vaar  lea 

25.  Det  Baand  det  brast,  oc  band  vaar  W, 
Hånd  bleff  til  en  Ridder  saa  bold, 
sin  Faders  Rige  fick  band  at  volde. 

26.  Sin  Faders  Rige  fick  band  at  volde. 
Den  Hoffmand  fick  saa  god  en  Len: 
den  Kongens  Syster  saa  væd. 


Dalby-Bjørn. 


214 


Den  Kongens  Syster  saa  ven. 

de  leffde  (ilaamroen  me^  Glæde  oc  ære, 

Hans  Stifibnoder  gick  det  saa  meget  verre. 


28.    Hans  Stiffmoder  gipk  det  saa  meget  verre 
Hun  sprang  bort  i  Flintesteen, 
saa  Gck  hun  båade  Last  oc  Meen. 
Men  wi  bære  Fryden  i  Danmarck. 


V.  1,  L.  1.  marck,  har  Vedel  i  Hdskr. 
rettet  til:  hed,  og  neder  t  lu  3  til :  ned^ 
sagtens  for  at  faa  disse  to  Linier  til  at 
rime,  hvad  de  jo  slet  ikke  skulle;  mett 
at  han  i  det  hele  taget  ikke  ret  har  for- 
staaet  denne  Vises  Rimskifte,  det  ses  jo 
af  hele  hans  Recension  (B). 
V.  2,  L.  2.  wider,  Edskr.:  widl.  L.  3. 
paa  ny  itt  raadt,  Hdskr*  baade  her  og  i 
ft.   y. ;  itt  raadt  paa  ny. 


A«     y.  5,  L.  2.  saa,  Hdskr,:  som. 

y.  6,  L.  3  o^f  y.  7,  L.  1.  sadell,  sadill. 
Hvis  dette  alene  er  Sætningens  Hovedord, 
og  fast  er  et  Biord  til  jebendi«,  saa  kunde 
det  tænkes  at  være  en  Forvanskning  af: 
selle.  Eller  skulde  maaske  en  sadell -fast 
(==  e?i  Rytter,  en  Ridder?)  være  Sætnin^ 
gens  Hovedord? 

B*     Overskrift:   Dalby  Biern. 


65. 

Lindormen. 


D 


'enne  Vise  meddeles  her  i  to  Opskrifter:  en  gammel  og  en  ny.     Den  sidste,  som  er 

hentet  umiddelbart  fra  Nutidens  Tradition,  bar  tildels  den  ægteste  Sagnform,  idet  den  bar  Lejet 

^^d    Lindormens  Side  som  den  egenlige  Forlosning  for  denne.     Syvs  Text  (Nr.  34;  Abr.  Nr.  40; 

^v^^sat   i   Talvj's  Characteristik  der  Volkslieder  germaniscber  Nationen,  S.  229;  bearbejdet   af 

^i'^^Kidtvig  i  Kæmpev.  S.  160)  er  ber  aftrykt  i  Noterne  som  Ab,  da   den  Bynes  hentet  lige  ud  af 

Aai^a  Munks  Hdskr.  (At);  det  eneste,  Syv  bar  for  sig  selv,  er  V.  13,  hvori  tales  noget  om  en 

AiiT^abeise  af  "Mariæ  Sen",  hvilket  tor  antages  for  et  senere  vilkaarligt  Tillæg  (se  her  foran 

S.     208).     Navnet  Signelil  for  Aa's  Ingelil  maa  Syv  dog  vel  have  hentet  fra  Tradition,  da  det 

Si^nfindes  i  de  svenske  Opskrifter. 

Svensk  er  Visen  tr^kt  i  to  Opskrr.  hos  Afz.  (Nr.  88)  og  een  hos  Anv.  (Nr.  139);  en 
Q^rde  Opskrift  (fra  Småland)  findes  i  CavalUus  og  Stephens'  Samling.  Alle  de  svenske  have 
OnUcvflBdcne:  Och  de  lekte  —  de  lekte  uti  natter  och  alla  sina  dagar.  ' 

En  sltveisk  Folkevise  i  A.  Griin's  Volkslieder  aus  Krain  (S.  69)  fortæller:  Skjøn  Vida  gaar 
^^  Morgen  ud  at  luge  Hirse;  hun  ser,  at  Duggen  er  afvisket,  og  ønsker:  Gud  give  mig  det,  som 
"^^  har  været  i  Nat!  Det  samme  gjentager  sig  næste  Morgen.  Den  tredje  Morgen  ser  hun  i 
'hirsen  en  stor  Slange  med  ni  Haler,  og  paa  hver  Hale  hang  ni  Nogler.  Slangen  beder  hende 
ll^ke  frygte:  den  er  ingen  ond  Slange,  men  en  ung  Kongesøn,  der  bor  hist  paa  det  hvide  Slot; 
J^^  skal  gaa  did  ad  den  aabne  Vej,  han  vil  lobe  gjennem  den  tætte  Skov;  paa  Marken  foran 
»otiet  skal  hun  afbryde  tre  Kviste,  lige  tre  Aar  gamle.  —  Da  hun  slog  ham  med  den  første 
^^t,  da  fik  Slangen  Menneskehoved;  da  hun  slog  ham  med  den  anden,  blev  han  Menneske  til 

14» 


24  2 


Lindormen. 


Hofterne,  og  da  bun  slog  ham  med  den  tredje,  stod  han  der  i  sin  fulde  Menneskeskikkelse.  Hai: 
er  nu  frelst,  en  Fyrste  over  ni  rige  Borge;  og  Nøglerne  til  dem,  som  Slangen  havde  baaret  pa 
sine  Haler,  overrækker  ban  Vlda,  som  bliver  hans  Dronning. 

Vor  Vises  Æmne  gjenfindes  desuden  i  Folkeæventyr,  saasom:  "Kung  Lindorm"  i  Nic 
lovius:  Folklifwet  i  Skytts  Harad  i  Skåne  (Lund,  1847),  S.' 48;  jfr.  Afzel.  Svenska  Folkvisor,  ■ 
S.  122;  "Ode  und  de  Slang'"  i  MUllenhofiTs  Sagen,  S.  383;  "Lo  serpe"  i  Basile's  Pentameroi 
Nr.  15.  Ogsaa  kan  jævnferes  "Hilrnen  Seyfrid",  hvor  Dragen,  som  Sigfred  dræber,  er  et  C 
hexet  Menneske,  der  efter  fem  Aars  Forlob  vilde  været  forløst  og  have  ægtet  Grimhild,  som  ^ 
havde  bortfort.    (Jfr.  desuden  vore  Viser  Nr.  52  og  59.) 


A. 


(a«  Anna  Munks  Eaandskrift,  Nr.  25.    b.  Syv,  Nr.  34.) 


1.  Sthaltbe  Innge-liile  siider  y  burett: 
hunn  slåer  giildt-harpenn  saa  prude. 

Och  thy  legthe  offuer  volden n. 

2.  Hunn  slåer   guldt-harpenn  uunder  skarlagen 

-skinndt: 
och  der  kom  linnde-vorum  skridenndis  ynndt. 

3.  "Innge-lille,  Tnnge-lille,  loffuer  du  mig: 
dctt  guldt  saa  redt  dett  giffuer  ieg  dig.'' 

4.  "Och  dett  forbyude  denn  efTuerste  Gudt: 
ieg  loffuer  denn  linnde-vorum  liedt  och  gram !" 

5.  "Menn  ieg  kanndt  icki  mere  afif  eder  faa: 
saa  mynnder  y  mig,  lader  mig  syden  gaa." 

6.  Och  hunn  lagde  linn  ymellom : 

saa  myndett  hun  linnde-vorum  snilde. 

7.  Och  hannd  slog  op  mett  orme-finde, 

thelt  blodett  ranndt  neder  aff  skarlagen-skindt. 

8.  Linnde-vorm  neder  aff  lofilett  skredt, 
eflter  gick  staltbenn  Inge-lille,  hindis  hennder 

hunn  vredt. 

9.  Och  der  hunn  kom  paa  hefTue  -  loffttz  suale, 
ther  matte  hunn  hinndis  syu  bradre  y  skare. 


10.  "Well-kommenn ,   stalthe    Ynngelille,    $«& 

vare: 

est  du  nu  kommen  y  linnde-vorum  skars= 

« 

11.  "For-dy  er  ieg  kommen  y  iinnde-vormer^ 

skare: 
for  minn  lycke  mig  icki  bedre  vare." 


12.    Linnde-vorm  inndt  aff  bicrigitt  skredf, 
efiflher  gick  stalthe  Innge-lille,  hindis  hen 

hunn  vredt. 


13.  Och  der  hannd  kom  y  bierigett  inndt, 
och  der  kaste  hanndt  synn  vorme-finndt^ 

14.  Och  der  kaste  hanndt  synn  vorme-finne^ 
saa  bleff  hanndt  thill  enn  konngis-san 

15.  "Ieg  tacker  eder,  stalthe  Inngelille,  for    e^t 

mede : 
mett  eder  saa  ville  ieg  leffue  och  dedf 

16.  Nu   haffiier   staltbenn  Tnnge- lille   forroDdett 

all  synn  harum: 
hunn  soffuer  huer  enn  nattb  udi  enn  konD- 

gens-senns  arum. 

17.  Nu  baffuer  stalthe  Inngelille  for-vonndeoD    * 

synn  kuyde: 
hunn    sofTuer  buer  natl  vedt  enn  konngecs 

[-sens]  siide. 
Och  dy  legte  offuer  voldenn. 


Lindormen. 


213 


B. 


tegnet   ]844   af  Lic.    theol.    Pastor   J.  F.  Fenger 
efter  en  sjdlandsk  Bondekones  Sang.) 


5. 


e. 


^. 


"Skjen    Jomfru,    skjen   Jomfru,    trolov    dig 

med  mig: 
eo  silkesyt  Særk  den  giver  jeg  dig." 
»aa  vælde  de  Ord  over  Volde. 

"En    silkesyt  Særk    faar  jeg,    naar   Herren 

Gud  vil: 
men  aldrig  trolover  jeg  mig  en  Lindorm  til." 

"Skjan   Jomfru,    skjen    Jomfru,    trolov    dig 

med  mig: 
et  Par  guldspændte  Sko  dem  giver  jeg  dig." 

^'Et    Par    guldspændte   Sko    faar   jeg,    naar 

Herren  Gud  vil: 
men  aldrig  trolover  jeg  mig  en  Lindorm  til." 

^'Skjen  Jomfru,   skjen  Jomfru,   sæt  Linned 

for  din  Mund!" 
Saa  kyste  han  hende  i  den  samme  Stund. 

I>eii  Lindorm  hen  ad  Græsset  sig  skred, 
bag   efter  skjen  Jomfru,   sine  Hænder  hun 

vred. 

Og.  der  de  kom  i  grenneren  Lund, 

saa  kom  hendes  Kjærest  i  den  samme  Slund. 


8.  "Jeg   er  saa  tilfreds,   du  har  Edder  for  din 

Tand : 
saa  redder  jeg  min  Kjærest,   er  det   muligt 

jeg  kan." 

9.  Det  ferste  Slag,  den  Lindorm  han  slog, 
sda  hug  han  den  Ridder  i  Stykkerne  to. 

10.  Den  Lindorm  hen  ad  Græsset  sig  skred, 
bag  efter  skjen  Jomfru,  saa  bitterlig  hun  græd. 

11.  Og  der  de  kom  i  grenneren  Eng, 

saa  stod  der  saa  dejlig  en  opredt  Sæng.     ' 

12.  "Skjen  Jomfru,   skjen  Jomfru,   gaa  i  Sæng 

med  stor  Kvide! 
der  agter  en  Lindorm  at  sove  ved  din  Side. 

13.  Skjen  Jomfru,  skjen  Jomfru,  gaa  i  Sæng  med 

stor  Harm ! 
der  agter  en  Lindorm  al  sove  i  din  Arm." 

14.  Om   Morgnen   Jomfru   vaagned,   og  om   sig 

hun  saae: 
saa   dejlig  en  Kongesen  hos  hende  der  laa. 

15.  "Ja,  det  skal  du  have,  fordi  du  var  Me: 
du   skal    være    min   Dronning,   bære   Guld- 
kronen red. 

16.  Ja,  det  skal  du  have,  fordi  du  var  Pige: 
du  skal  være  min  Dronning  og  sove  ved  min 

Side." 
Saa  vælde  de  Ord  over  Volde. 


I 


V.  4,  L.   1.  forbyude,  Hdskr,:  forbynde. 


A,  b.    (p:  Syv,  Nr.  34):    •nskabelser. 


Signelild  sidder  i  bure, 
^an  slår  gold  harpen  prude. 
^^    de  legtc  over  volden. 

^Qo  slåer  guldharpen  under  skarlagen  skind, 
Og  der  kom  Lindormen  skridende  ind. 


^.      ^ 


Stoldt  9ignelild,  lover  do  mig: 
Det  gold  saa  redt  det  giver  jeg  dig.** 


4.  "Og  det  forbyde  dend  everste  God: 

leg  lover  dend  Lindorm  leed  og  grom!" 

5.  "Men  jeg  kand  ikke  een  af  eder  faa: 
Saa  minder  i  mig  og  lader  mig  gaa." 

6.  Og  hun  lagde  liin  i  roelle: 

Saa  minde  hun  Lind-ormen  snifde. 

7.  Og  hånd  slog  op  med  Orme-finde, 

Det  blodet  rand  ned  af  skarlagen  skind. 

8.  Tiind-Ormen  neder  af  loftet  skreed: 

Efter  gik  stolten  Signelild,  hendis  hsnder  hun  vred. 


H^^HBti.^iiaL 


214 


Lindormen. 


9.   Og  der  hun  kom  paa  hejelofts  svale, 
Der  roetle  hun  hinders  syv  bredre  i  skare. 

10.  ''Velkommen,  stolten  Signelild,  sester  vor: 
Est  du  nu  kommen  i  Linde-Orms  skarf 

11.  Tordi  er  Jeg  kommen  i  Linde-orms  skare: 
For  min  lykke  mig  ikke  bedre  vare." 

12.  Lind-ormen  ind  ad  bierget  skreed: 

Efter  gik  stolten  Signelild,  hendis  hænder  han  vreed. 

18.   Han  faldt  paa  kn«  og  giorde  sin  ben: 
"O  hielp  os  noy  Mariæ  senT 


14.  Der  hånd  var  kommen  i  bierget  ind: 
*  Da  kaste  hånd  sin  Orme-find. 

15.  Og  der  kaste  hånd  sin  Orme  bami 

En  Ridders  skikkelse  hånd  paa  sig  nam. 

16.  "leg  takker  eder,  stolten  Signe,  for  eders 
Hos  eder  saa.vil  Jeg  leve  og  de." 

17.  Na  haver  stolten  Signelild  forvanden  ald  sii 
Hun  sover  hver  nat  udi  en  Konge-Sens  a 

Og  de  legte  over  volden. 


66. 

Jomfruen  i  Linden, 


D 


enne  Vise  er  forst  omtalt  hos  Abr.,  V,  S.  25—26,  hvor  nogle  Vers  af  den  ai 
efter  Ck.  Opskr.  A  er  trykt  i  Molbechs  Danske  Folkeviser,  Nr.  13,  og  Opskr.  C  i  mit  Skrt 
"Molbech  og  Kæmpev.",  S.  73;  jfr.  S.  31;  en  Bearbejdelse  ved  Grundtvig  i  Kæmpev.,  S.  li 

Som  en  dansk  Gren  paa  denne  Vises  Stamme  maa  endnu,  foruden  de  herefter  mei 
tre  ældre  Opskrifter,  betragtes  efterfolgende  lille  Digt,  hvor,  som  man  ser,  det  episke  Ind 
Fortryllelse  og  Forløsning,  ganske  fattes.  Det  staar  i  Dybeck's  "Runa"  f.  1842,  II,  S.  62, 
den  Bemærkning,  at  det  er  "upteknad  i  ROnebergs  Hsirad  af  Skåne". 

^    ^'  ' 

1.  Och  jungfruQ  gick  åt  killan,     bon  skulle  hamta  vann: 

der  stod  eo  Ilten  hasselgren,     ban  var  så  mycket  grann. 

2.  "Ack  hor  du  Ilten  hasselgren,     hvarfdr  år  du  så  grann?" 
"Jag  ater  mull,  jag  dricker  vann,     derfor  år  jag  så  grann. 

3.  Ack  hor  hon  liten  jungfru,     hvarfor  år  bon  så  fin?" 
"Jag  åter  socker,  dricker  vin,     derfor  år  jag  så  fin. 

4.  Ack  bor  du  liten  basselgreii,     forsmå  du  ej  min  ord: 

jag  bar  Ivå  broder  på  kungens  gård,     de  hugga  dig  i  rod." 

5.  "De  hugga  mig  om  vinteren,     om  sommarn  slår  jag  gron: 

men  mister  jungfrun  åran  sin*},     den  får  hon  ej  igen." 

» 
Svensk  staar  Visen  hos  Afz.  Nr.  87,  i  to  Opskrr.,  samt  et  Brudstykke  af  en  tredje; 

fjerde  (fra  Siidermanland)  findes  1  Cavall.  og  Stephens'  Samling.    Sagnet  har  i  de  svenske  Ops 


♦\  » 


)  "firan  —  se'n",  er  sikkert  blot  en  Misforstaaelse  af  Optegneren  for  det  simplere:  firan  sin. 


Jomrnien  i  Linden.  215 

me  Omfang  som  i  de  herefter  meddelte  danske;  Navnet  paa  Forl<^seren  er,  hvor  det  fore- 
imer ,-  bestandig  som  i  vor  C :  Kong  Magnus. 

Eif^elsk  gjenflnde  vi  ikke  vor  episke  Vise,  men  vel  det  ovenanførte  af  samme  Rod  ud- 
ine lyriske  Digt,  i  *'A  mery  ballet  of  the  batborne  tre'\  efter  et  Haandskrift  fra  15de  eller 
e  Aarb.  trykt  i  Ritsoii's  Ancient  Songs  and  Ballads  (Udg.  af  1829,  II,  S.  46)  og  i  Evans* 
Ballads  (Udg.  af  1810,  I,  S.  342) :,  Jomfruen  gaar  ud  og  ser  Hvidtjornen  staa  i  de  dejligste 
mster ,  sperger,  bvor  den  kan  bolde  sie  saa  frisk  og  faar  til  Svar,  at  det  volder  Himlens  Dug. 
I,  siger  Møen,  mangen  en  bryder  do^  baade  Blomster  og  Grene  af  dig;  og  snart  bliver  du 
iske  helt  ombugget  og  slæbt  til  Byen.  Næste  Aar,  svarer  Tjørnen,  vil  jeg  dog  atter  spire  og 
nnes,  men  —  taber  du  din  Ære,  den  faar  du  aldrig  igjen. 

Tydsk  finde  vi  dette  samme  Digt,  der  sædvanlig  gaar  under  Navn  af  "Das  Machen  und 
Haser,  i  en  Mængde  Opskrifter:  1)  Herder's  Volksliedei',  I,  2,  Nr.  1   (derefter  i  Wunderb. 

e  Udg.,  I,  S.  192;  Kretscbmer,  Nr.  71;  Erlach,  I,  S.  153);  2)  Meinert,  S.  29  (optr.  hos  Erlacb 
S.  202;  i  Wunderh.  IV,  S.  351);    3)  Hoffmann's  Schles.  Volksl.    Nr.  100   (optr.  i  2den 

^  af  Wunderh.  I,  S.  272,  Isteden  for  den  Herderske  Text);  4-5)  Hoffmann,  Nr.  101  og  102; 

)  Wunderh.  IV,  S.  350  og  354;  8)  Zarnack,  II,  S   15  (optr.  bos  Erlacb,  IV,  S.  8);  9)  Lieder 

Jung  und  Alt,  S.  14;  10)  Ubland,  Nr.  25;  11)  Simrock,  Nr.  91. 

En  anden  tydsk  Folkevise,  der  for  saa  vidt  er  beslægtet  med  vor,  som  den  ogsaa  handler 
en  til  et  Træ  omskabt  Jomfru,  staar  bos  Meinert,  S.  122:  "Die-Erle";  men  den  er  sandsyn- 
is  laant  fra  de  slaviske  Nabofolk,  da  den  i  en  bedre  Skikkelse  findes: 

sltveisk,  i  tydsk  Oversættelse  bos  Wenzig,  S.  110  og  i  Talvj's  Gesch.  d.  slav.  Sprachen 
at.,  S.  329:  En  Pige  sendes  af  sin  Moder  til  Kilden  efter  Vand.  Da  Kilden  er  tilfrossen,  og  hun 
ror  intet  Vand  faar,  ønsker  Moderen  ondt  over  hende,  hvorpaa  bendes  Spand  forvandles  til 
Q,  men  Jiun  selv  til  et  Ahomtræ.  Der  kom  to  Spillemænd  gaaende,  de  vilde  skære  sig  Fidel 
Bue  af  Træets  Grene,  men  da  de  skare  i  det,  vældede  Blodet  ud.  Forfærdede  vege  de  til- 
e;  men  Træet  talte  .og  sagde:  skærer  I  kun  Fidel  og  Bue,  og  gaar  saa  for  min  Moders  Hus 
synger  hende  en  Vise  om  mig,  som  hun  har  forskabt.  De  gjøre  saa;  Moderen  kommer  da 
inde  til  Vinduet  og  beder  dem  holde  inde  og  ikke  forøge  hendes  Pine:  aldrig  har  hun  haft 
,  siden  hun  mistede  sin  Datter. 

En  veidisk  Variant  af  det  førstnævnte  lydske  (svarende  til  vort  skaanske)  Digt  staar  hos 
ipt  og  Schmaler,  I,  Nr.  54.  - 

Llttanisk  haves  (bos  Rhesa,  Nr.  39 ;  Nesselmann,  Nr.  202)  en  Folkevise  af  dette  Indhold : 
;n  siger  til  Ahorn-Træet,  som  grønnes  udenfor  hendes  Faders  Dor:  ikke  længe  vil  du  staa 
nt,>du  skyggefulde  Træ!  kun  denne  ene« Sommer;  thi  jeg  har  to  unge  Brødre,  som  ville  fælde 
.  Træet  spørger:  hvad  ville  de  bygge  af  mine  Grene,  hvad  af  min  Stamme?  Møen  svarer: 
dine  Grene  bygge  de  en  Slæde  ^  af  din  Stamme  en  Baad.  —  Hver  Søndagmorgen  gjestede 
ides  Brodre  hende:  om  Vinteren  i  Slæden,  om  Sommeren  i  Baaden.  En  anden  littauisk  Vise 
tiesa*s  Nr.  63)  har  ogsaa  en  Samtale  mellem  en  Ungersvend  og  et  Piletræ,  hvori  siges,  at  det 
:e  skal  faa  Lov  at  grønnes,  uden  den  samme  Sommer;  saa  skal  det  fældes:  en  Sæng  til  hans 
ud  og  en  Stald  til  hans  Hest  skulle  bygges  af  det.  Hos  Nesselmann  (Nr.  141)  haves  to  andre 
»skrifter  af  samme  Vise;  af  hvilke  den  sidste  bar  den  bestemteste  Antydning  af,  at  Træet  er 
for?andlet  Mø. 


ii6 


Jomfruen  i  Linden. 


A. 


'  (Karen  Brahes  Foliohaandskrift,  Nr.  23.) 


1.  lumfruen  thager  offuer  seg  kaaben  bla, 
vd  till  linden  sat  mone  hun  gaa. 

Imod  saa  blid  en  sumer. 

2.  Hun  skuodde  leg,  och  hun  skoodde  beg, 
men  alt  stuod  linden  saa  gren  som  leg. 

3.  ''Vell  worde  deg,  linden,  saa  bold  thu  staar: 
forg}'lden  er  alld  dyn  blad,  du  ber.'' 

4.  'Thu  therst  ind  icke  saa  rose  meg: 
halff  beddere  lecke  daa  vnder  Gud  deeg. 

5.  Tlhu  seder  inde  med  warme  bien, 
och  ieg  staar  vde  med  frosenn  green. 

6.  Wy  war  xj  sedskind  och  sma, 

saa  thiellig  daa  fait  oss  moder  fraa. 

7.  Mynn  fader  hånd  red  saa  wyidde, 
hånd  feste  oss  styffmoder  stridde. 

8.  Dett  ferste  ieg  myn  styffmoder  suo, 

tha  forskafll  hun  alle  myn  seskind  smaa. 

9.  Some  skabtte  hun  till  hinde  smaa, 
och  some  skabte  hunn  till  falcke  graa. 

10.  Meg  skabtte  hun  til  linden  saa  bold, 
hun  bad  meg  staa  paa  grenen  wold. 

11.  Hun  bad  meg  alldrig  korne,  som  somer  war 

bolld, 
men  alltid  staande,  som  wientter  war  kold. 

12.  Hun  bad  meg  s^a  stande  och  bide  icke  buod, 
for-vden  kongen  senn  menditt  myn  rod. 

13.  I  morgen  da  komer  der  beegle  til  deg, 

saa  komer  her  och  themermend,    thi  hoggcr 

meg. 

14.  Theg  beedis  beegle  aff  Skaane, 

thi  themermend  hogger  meg  y  spaane. 


!    15.    Thi  vell  hogge  meg  til  ett  skibes-buord, 
thi  skiuder  meg  ?d  y  salUenn  fiordtL 

16.  Thj  hoger  meg  till  enn  kierke-skrw: 
ieg  skiuller  saa  mangen  syndig  brud. 

17.  Thi  hogger  meg  till  eo  seoge-stock: 
leg  herrer  saa  mangen  lenlig  snack.'' 

18.  "Sttatt  du  nu  vde  och  thenck  paa  meg    ^ 
men  ieg  ganger  hiem,  beeder  gatt  for      ^ 

19.  Sa  skreff  hun  thi  breffue  med  huiden  haor 
hun  sende  hindis  broder  y  fremede  laod« 

20.  Jihett  ferste  denn  harre  dy  brefiiie  woz: 
"Nu  rader  Gud,.buor  \hett  skal!  gaa! 

I    21.    Mytt  maaell  ma  gange,  huo)'  harre  Gud  hh 
allt  skalt  ieg  ind  lade  meg  seme  der-lilL- . 


j    22.    Hånd  luod   winde  op  seegell  aff  silcke  r^ 
saa  harlig  segler  hånd  vnder  denn  e. 

23.  Den  herre  slog  offuer  seg  skaarlagenn  ^^ 
saa  lester  banom  til  linden  att  gaa. 

24.  Sellff  mienditt  band  den  liende-rod, 
saa  bleff  hun  till  enn  iunfra  guod. 

25.  Saa  gick  hun  vnder  en  eck  att  staa 
med  rosens-kieend  och  vdslagenn  ha  ar. 

26.  Thend   herre  'slog  offuer  hinder  skaar/a^o 

-skicDd, 

hånd  fulde  hinder  y  loffl  for  sester  syoo. 

27.  Her  Hyldebrand  ind  att  derren  threend, 
hans  sester  staar  hanom  op  igenn. 

28.  "Her  haffuer  thu  nu  thend  hli-wand, 
thu  skrefft  meg  til  om  i  fremede  laod. 

29.  Selloff  haffuer  ieg  den  iumfrw  freldst, 
huem   welt   du  nu  vnde  hinder  allerheldstf 

30.  "Her  thu  ihett^  kerr  broder  myn, 
thu  lad  hinde  blifliie  alderkereste  dynn." 


i 


Jomfruen  i  Linden. 


2<7 


gaff  hinder  saa  gatt  ett  guldboenn, 
gaff  hinder  syn  thro  med  hnidenn  haaod. 

[lyllébrand  feste  den  rosen  red, 
iSuer  thi  buode  forwondétt  deris  ned. 


33.    Denn  herre  och  synn  sester  dy  haffde  sluor 

gamell : 
saa   luod   dy   giarr    beggis   deris   brelup    till 

-samell. 

Imod  saa  blid  en  somer. 


B. 


iDgebeks  FoHohaaDdskrifl,  Nr.  81.) 


iomfru  tager  offuer  sig  kaabenn  blaa, 
enn  lund  saa  monne  hun  gaa. 

lun  kom  paa  denn  vold  saa  grenn, 
todt  enn  lind  m^d  forgylthenn  bladt. 

staar  du  eg,  heil  staar  du  beg! 
erre  dig,  du  lind  saa  skienn!'' 

icke  lør  du  rosse  mig: 

bedre  lycke  haffiier  du  endt  ieg." 

du  lind,  men  du  kand  thalle: 
ig,  huor  du  kommen  er." 

fader  hånd  monne  udride, 
SS  stifmoder  stride. 

fick  mig  steffmoder  icke  goidt, 
kaflle  mig  thil  énn  linde-roedt. 

ikaflle  mig  thill  enn  lind[e]-roed, 
adt,  ieg  skulle  staa  paa  wollenn  at  groe. 

)ad  mig  aldrig  fange  bod, 
mgens  san  hafiiier  kyst  min  rod.'- 

du  lind,  huad  ieg  siger  digh: 
[1  min  lycke,  da  sig  mig  denn." 

»rgenn  kommer  der  beylle  thill  dig: 
lart  kommer  themmermendt  och  hijgger 

mig. 


12.  Dy  hugge  mig  thill  enn  sennge-stock : 
ieg  hør  saa  mangenn  lenlig  snack. 

13.  Dy  hugger  mig  thill  kircke-skrue : 

ieg  skyuller  saa  mangenn  senndig  brudt. 

14.  Dy  hugger  mig  thill  enn  kircke-der: 
for  udenn  woid,  for  indenn  ther. 

15.  Udenn  du  vilt  dy  breffue  skriffue, 

och  du  vill  lade  Mester  Hillebrandt  giffue. 

16.  Kunde  hånd  kun' dy  thidennde  faa, 

da  leste  band  vell  min  storre  aattraa." 

17.  Denn  iomfru  lod  dy  breffue  skriffue. 
Mester  Hillebrandt  lodt  hun  dennem  giffue. 

18.  Der  Mester  Hillebrand  dy  breffue  saa: 
"Hielp  Gud,  at  ieg  kunde  hielpe  denn  mee! 

« 

19.  Och  sadler  y  mig  min  ganger  red: 

ieg  vill  bort-ride  och  frelsse  denn  mee." 

20.  Der  hånd  kom  paa  grenen  vold: 
"Heil  staar  du,  lind  saa  boeld!" 

21.  "Och  icke  ter  du  rosse  mig: 

saa  lideon  lycke  saa  haffuer  ieg." 

22.  Hånd  lagde  ^ig  neder  och  kyste  hindis  rodt: 
saa  bleff  hun  Ihil  enn  iomfru  goodt. 

23.  Hånd  kaste  offuer  hinde  kaabenn  blaa, 
hånd  ferde  hinder  thil  sin  egenn  gaardL 

24.  Hånd  ferde  hinde  thill  sin  egenn  gaardt, 
inedt  errenn  loed  hånd  sit  bryllup  booe. 


218 


Jomfruen'  i  Linden. 


C 


(a.  Magdalena  Barnewitz'  Hdskr.,  Nr.  Y\2.    b.  Grevinde 
Christianes  Hdskr.,  Nr.  13.) 

1.  Stak  Inger-lille  och  hendis  qvinder  /em, 
i  rosens-lund  gich  hun  iped  dem. 

lojod  saa  blid  en  sommer. 

2.  Stalt  Ingerlild  och  hendis  qvinder  ni, 
i  rosenslund  gich  hun  med  di. 

3.  De  skuede  eg,  de  skuede  beg: 
alt  slod  linden  saa  gren  som  en  leg, 

4.  'Well  vorde  dig,  linden,  alt  som  du  staar: 
forgylt  vere  alle  de  blade ^  du  hafliier." 

5.  'Iche  ter  du  saa  spotte  mig, 
fordi  din  lycke  er  bedre  for  dig. 

0 

6.  I  morgen  saa  kommer  der  beile  til  dig, 
saa    kommer    der    temmermend    aff   Skaane 

till  mig. 

7.  De  hugger  mig  i  en  senge-stok: 
ieg  liuder  paa  saa  mangen  hemmelig  suck. 

8.  De  hugger  mig  till  en  kierke-der: 
foruden  vaad,  forinden  ter. 

■ 

9.  De  hugger  mig  till  en.  kierke-kam: 
ieg  skiuler  saa  mangen  synde-fiild  mand. 

10.  De  hugger  mig  till  en  kierke-skru: 
ieg  skiuler  saa  mangen  synde-fiild  brud.'' 

11.  "Och  vedst  du  det,  saa  vedst  du  meer: 
.  du  sig  mig  afT  din  skebne  fleer." 

12.  "Om  ieg  af  min  skiebne  siger  dig, 
lige-vell  vilt  du  iche  frelse  mig." 

13.  "Saa  sant  hielp  mig  Gud  fra  sorrig  och  skam: 
ieg  skall  dig  hielpe,  alt  om  ieg  kand!" 

14.  "Vi  var  os  lidele  bern  och  sniaa, 
vi  fich  stifmpder,  hun  var  haard. 

• 

15.  Saa  ilde  hun  min  skiebne  for-tychte: 
saa  snart  hun  mig  forskabte. 


I    16.    Hun  skabte  mig  i  en  lind  saa  bold: 

ieg  skulde  her  stande  paa  skofTuen  saa  kaald 

17.  leg  skulde  ret  aldrig  fange  boed, 
alt  ferend  kong  Magnus  minle  min  roed. 

18.  Her  haffuer  ieg  standet  i  aarene  fem: 
ingen  konge-sen  mig  minte  i  dem. 

19.  Her  haffuer  ieg  standet  i  aare  ni: 
ingen  konge-senn  mig  minte  i  di. 

20.  Her  haffuer  ieg  standet  i  fembten  aar: 
ingen  konge-seo  mig  herde  eller  saa." 

21.  Det  giorde  stolt  Inger-lille,  vilde  [lese]  ben^ 

dis  harm : 

och  saa  stiger  hun  i  hengendis  karm. 

22.  Och  saa  reiser  hun  baade  giennem  riger  oc^ 
•  land, 

'hun  lette   saa    lenge*,   till   hun   kong  Magnm 

fand. 

23.  "Her  stander  i,  kong  Magnus,  en  konge  s^ 

'      god: 

och  vill  i  rade  en  skien  iomfru  bod? 

■ 

24.  Vill  i  frelse  en  iomfru  skien, 
som  er  om-skabt  till  en  lin  saa  gren? 

25.  Den  iomfru  kand  aldrig  fange  bod , 
alt   ferend   kong   Magnus  vill   minde    hendis 

roed." 

26.  "Saa  gierne  ieg  det  giord, 
viste  ieg,  buor  linden  stod." 

27.  Saa  faare  de  igiennem  baade  riger  och  land, 
alt  till  den  sted,  de  iomfruen  fand. 

28.  Kong  Magnus  band   lagde  sig   paa    grennen 

iord, 

och  saa  minte  band  den  linde-roed. 

29.  -Hånd  minte  den  ferst  och  anden  gang: 
alt  stod  linden  lige-dan. 

30.  Den  tredie  gang  raabte  band  paa  Mariæ  sen : 
da  bleff  hun  om-vent  till  en  iomfrue  saa  skien. 


i 


Jomfruen  i  Linden. 


219 


^'Haffuer  tak,  kong  Magnus,  alt  for  eders  ære: 
alle  mine  dage  Till  ieg  eders  tiener  vere." 

'Icke  skall  i  min  tienere  vere: 

ieg  lofTuer  mig  eder   en  dronning   med  ære. 

leg  loffuer  mig  eder  en  dronning  med  ære: 
kronen  aff  rede  guld  saa  skall  i  bere." 


34.  Nu  hafTuer  den  iomfni  forvunden  hendis  harm : 
nu  er  hun  dronnings  soffuer  i, kongens  arm. 

35.  Nu  haffuer  den   iomfru  forvundet  sin  qvide: 

« 

hun  er  dronning,   soffuer  ved  kongens  side. 

36.  Dett  giorde  hun  mod  Ingerlille,  for  hun  løste 

hendis  harm: 

hun   gaff  hende  sin    broder   och  der-till    et 

land. 
Imod  saa  blid  en  sommer. 


•     V.  2,  L,  1.  skuodde,  JIdskr  maaske :  skuoode. 
V.  14,  L.  2.  bogger.      Her  og  i  V.  17  synes 
at  staa:  hagger,  og  i  V.  15:  bagge,  men  i 
y.  16  staar  meget  tydelig:  boger. 
V.  27,  L.  1.  derren,  Hdskr.:  dorren. 
V.  33,  L.   1.  sesler,  Hdskr.:  stesler. 

^  Det  kan<,  for  at  forebygge  Misforstaaelsej 
her  forelebig  anmærkes ,  at  der  ikke  i 
denne,  saa  lidt  som  i  nogen  af  de  andre 
efter  samme  gamle  Hdakr,  meddelte  Tex- 
ter,  er  taget  noget  Hetmyn  til  de  mange 
Rettelser    eller    Ændringer,    som  Jindes 


indførte  i  dette  Hdskr.  (vistnok  ganske 
vilkaarlig)  med  en  Haand  og  en  Ret- 
skrivning ,  som  ikke  kan  være  ældre 
end  det  18</e  Aark.  Her  tilføjer  denne 
Retter  et  Par  Omkvæd  (efter  L.  1: 
Op  under  den  lind ,  og  ,  efter  L.  2 :  Op 
under  den  lind  der  hviler  allerkierisle  min), 
som  ere  laante  fra  Tragica,  Nr.  9. 
y.  6,  L.  2.  stifmoder ,  Hdskr. :  sliffader. 
V.   13,  L.   1.  Dy,  Hdskr.:  Du. 

V.   10,  L.  1.    kierke-skru,    b:    alter -skru 
(vilkaarlig  Forandring}. 


67. 


Ridderen  i  ^orteham. 


D 


enne  Vise  har  Jeg  ikke  fundet  i  noget  andet  Sprog.    En  Opskrift  (E)  har  været  trykt 
^8  Syy,  Nr.  51;  optrykt  hos  Abr.,  Nr.  41;  oversat  paa  tydsk  hos  Grimm,  Nr.  48. 

Deus  Æmne  er  deri  grundforskjelligt  fra  den  foregaaende  Række  af  Viser,  at  her  ikke 
'Ugere  er  Tale  om  nogen  Fortryllelse  i  et  Dyrs  Ham,  altsaa  ej  heller  om  nogen  Forløsning; 
^H  om  en  vilkaarlig  Paatagelse  af  en  saadan  Ham,  som  derfor  ogsaa  vilkaarlig  kan  aflægges, 
^tte  samme  gjælder  om  den  følgende  Vise. 


ZZO  Ridderen  i  Hjortéham. 

A. 

(Haandskrift  fira  omtrent  1450,  i  Linkdpings  Bibliothek.) 


Drømth  hafluer  mik  om  jomfrwer  i  alle  naath. 
i.    Theth  wor  herræ  Peder, 
han  taler  til!  svvene   Iw: 

**KwDde  i  mik  stolz  Ose -lille 

« 

meth  fager  talen  fa?'* 
Dremt  haffuer  mik   om  jomfrwen  alle  nath. 

2.  Borlh  iha  gynge  the  panszer-swene 
alz  ther,  slolz  Ose-lille  wor: 

"Mvn  herræ   han  boller  weth  sneke-bordh, 
han  will  aith   haffue  idhert  taall.'*  i 

Drømth. 

3.  Swaredhe   ok   slolz  Ose-lille. 
hwn  swaredhe  iher-lill  elh   ordh: 
"The//i  ær  ængen  jomfrw-seth, 
alh   gange  till   snecke-bordh.      etc. 

4.  Theth  ær  ængen  jomfrw-seth, 
alh  gange  till   snecke-bordh: 

henne  folgher  hiem   bode  laslb  oc  skam, 
swaa  manlhet  hodigsos-ord." 

5.  Ather  komme  the  pantzser-swene , 
ihe  sagde  ther   herræ  i-fraa: 
"Icke  kwnde  wij  stoldz   Ose-lille 
meth  fager  talen  faa." 

6.  "Kwnde  i  icke  stoldz  Ose-lille 
meth  fager  ordhen  faa: 

iha   skal  jek  fare  i   myn  hiorle-ham, 
swaa  wel  skal  jek   henne  faa/' 

7.  The^  een  ham  wor  aff  hw[i]dit  sølff, 
the^  annilh   alf  rødhe  gwldh: 

theth  wor  herre  Pedher, 

han  speller  swaa  frydhe-fuldh. 

*  *  «  » 

«  «  « 

* 


Ridderen  i  Hjortebam. 


221 


B. 


Karen  Brahes  Foliobdskr.,  Nr.  136.     b.    Dorothea 
tis  Hdskr^  Nr.  167.     c  Tegners  Hdskr.,  Nr.  118.) 


»• 


I  wennder  op  seggeli  aff  sylcke, 
wy  weell  seegell  Ynder  ee: 
dremelt  hafiiier  suendenn  alle  natt 
om  saa  ween  en  mee. 
remitt  haffuer  suenden  om  iumfiruen  ald  den 

natt. 

Herr  Lauy  band  buor  seeg  Tde  wed  aae, 
band  kand  buoddee  seeggell  ocb  raa: 
band  locker  saa  mangen  stoIlUe  lumfru, 
baqd  gyfitier  denom  lesse  thro. 

• 

Tthe^^  wor  herre  Lauy, 
band  thaaller  till  suene  thuo: 
"T  skulle  meg  iumfrw  filselild 
med  snylde  lemppe  faa.'' 

Ind  daa  kaam  tby  tauffuell-suend 
ocb  steedis  for  iumfruens  buord: 
thi  waar  snilde  y  tunge, 
dy  kunde  weell  feffue  derris  ord. 

^^I  8(aar  op,  iunfni  Ellselild^ 
och  kledder  y  eder  y  skieend: 
^eell  y  saa  gaa  till  skibbis-boord 
och  taalle  med  herre  mynn?" 

"^^Tihett  plierr  ingenn  stalltt  iumfrw, 

att  gaa  till  skibbis-buord: 

for-vden  hinder  felger  buode  spott  och  spee 

och  der-till  haaddings-ord." 

nieem  daa  kaam  dy  suene  thuo, 
dy  sagde  dieris  herre  saa: 
att  thi  kundde  icke  iumfru  Elsbe 
med  fuorre  tbaalle  faa. 

"Runde  y  icke  iumfru  Elsebe 

tned  fuorre  thaalle  faa: 

daa  skaall  ieg  hinder  suige, 

the^^  gaar  syddenn,  huor  \hett  maa." 

Tlheti  wor  herre  Lauy, 

liand  drager  y  hiortte-baam : 

saa  speellitt  hånd  vd  for  iunfruens  burr, 

som  biorten  den  waar  taam. 


10.  Aaben  stuod  iumfruens  puortte, 
och  hiorttenn  band  lieeb  der  ind: 
alle  daa  lieeb  dy  bundde  smaa 
ynder  iunfni  Elsebets  skieennd. 

11.  TXhett  wor  iumfru  Ellsbelil4, 
hun  vd  aff  winduetl  suo: 

"Huem  er  oss  denn.thaame  hiorlt, 
der  speeller  vdj  waar  gaard?" 

12.  Suaridtt  ihett  iumfruens  thieneste-meø, 
hun  waar  synn  iumfrw  hwld: 

naar  baaffiler  y   sieett  nogenn  thaame  hiortt 
berre  taacker  aff  radenn  guld!^' 

13.  Aabenn  stuod  iunfriieos  porrlte, 
ocb  hiorttenn  band  lieb  till  strande: 
efilter  gaar  iunfru  Elsbelil, 

hun  locker  med  huiden  band. 

14.  Efllter  gaar  iunfru  Elsbelil, 
hun  locker  med  huiden  bannd: 
"Gyffue  ihett  Gud-faadder  y  Heemerrig, 
att,  hiortten,  dw  warst  thaam! 

15.  GyfTue  ihett  Gud-faader  y  Hieemerrig, 
att,  hiorttenn,  du  warst  minn: 

huer  natt  da  skulde  thu  suofTue 
paa  ihett  skaarlagen-skieend." 

16.  Tihett  war  heerre  Lauy, 
band  skød  synn  hiortte-baam: 
''Saa  mend  weed,  iumfru  Elsbelil, 
ocb  nu  er  hiorttenn  thaam." 

17.  Aim  stuod  iumfru  Else-fill, 

hun  tengtte  paa  raaden  wed  seeg: 
"leg  wysér  edder,  her  Lauy, 
ihett  guld,  myn  faader  saatt  nieder. 

18.  leg  waar  meg  saa  lyddenn, 
mynn  faadder  saatte  guld  y  iord: 
ihett  er  icke  ?ddenn  thuo  faauffoene 
aitt  fraa  myn  bygge-loflft-broe. 

19.  Runde  wy  ihett  rede  guld  faa, 
ihett  stund  ihett  ieg  er  mee: 
al  dy  beenn,  wy  samell  faar, 
dy  skaall  icke  faattig  dee." 


222 


Ridderen  i  Hjorteham. 


20.  Haqd  groff  y  iheti  hordde  bald 
och  y  ihett  horrde  lieer: 

thed  waar  fuld  vndtt  att  fynde  guld, 
som  aldrig  waar  saatt  derr. 

21.  Denn  iunfni  suo  seg  wydde  omkring, 
hun  waar  daa  icke  syeenn: 

hun   lebb  seelleff  snaartt   liell  synn   egeenn 

bwrr, 
den  rider  band  stuod  iggenn. 


22.  lumfru  Elsbe  staander  y  byffue-lofltt , 
hun  gieedis  wed  seeg  ienne: 
"The^l  samme  guld,  v  eftter  lieeder, 
ihett  er  nu  bleffuenn  tiell  stieenne. 

23.  Her  y  Ihett  ^  herre  Laay, 
ihett  guld  er  bleffuen  tili  lieer: 

y  haffuer  nu  tbwscnn  guodenatt, 
wy  fyndis  rett  aldrig  mere." 
DremiU  haflfiier  suenden  om  iaiiifru[eD]  ald 

natu 


c. 


(Anna  Urops  Haandskrift,  Nr.  84.) 


1.  Dett  waar  her  Peder  ^ 
hannd  bor  sig  ude  wed  aa: 
hannd  will  icke  anded  gierre^ 
ennd  bode  seigle  ocb  roe. 

Drammet  haffuer  suendenn  om  ibmfruwen  allenn 

natt. 

2.  Hannd  will  indted  andett  giere, 
ennd  baade  seigle  och  roo: 

hannd  locker  saa  mangenn  sloUt  iomffru, 
hannd  giffuer  hinde  iesen  thro. 

3.  Ted  waar  herre  Peder, 
hannd  taller  lill  suenne  to: 
"I  skulle  mig  staltt  Elsse*iille 
med  faurenn  talle  faa." 

4.  Innd  daa  komb  hans  suenne  to, 
och  stedes  de  for  borde: 

de  waare  snilde  i  tungenn, 

de  kunde  vell  foye  dierres  ordt. 

5.  -'I  staar  op,  staltlenn  £lse-li1le, 
och  kleder  i  ether  saa  thell: 
och  gaar  i  ether  Ihill  skibsbord, 
soffuer  i  boss  min  her  i  naL" 

6.  "Dett  semmer  ingenn  staldlt  iomffruw, 
saa  alt  gange  thill  skibs-bordt: 

foruden n  hinder  felger  baade  last  och  skamb, 
saa  manglt  ilt  hedings-ordt." 


7.  Hedenn  daa  ginge  de  suenne  lo, 
de  sagde  deres  herre  saa: 

"Icke  kunde  wii  stalltenn  Elsse-lille 
med  fauffirenn  talle  faa." 

8.  "Kannd  ieg  icke  stalttenn  Else-lille 
med  fauffrenn  talle  faa: 

daa  skall  ieg  hinnde  suige, 
aitt  om  ieg  leffiie  maa." 

9.  Hannd  ferde  sig  i  denn  skiordtte, 
hunn  waar  ofTuertagenn  med  guld: 
teroffuer  drog  hannd  hiortte-hamb , 
for  hannd  vaar  suigehild. 

10.  Ded  daa  war  denn  wilde  hiortt, 
hannd  leber  ud  med  denn  skoug: 
effler  leber  staldttenn  Ellse-iille 
med  hendes  smaa  rack  er  to. 

11.  "Kunnde  ieg  ded  enske, 

att  hiorltenn  hannd  waar  minn: 
daa  skulle  hannd  aldrig  dricke, 
forudenn  denn  klare  wiinn. 

12.  Ded  daa  waar  tennd  wilde  hiortt, 
band  leber  ud  nied  hanns  gaardt: 
allt  daa  leb  hindes  racker  smaa 
under  hindes  skarlaggen-skinnd. 

13.  Porttenn  denn  stod  obenn, 
och  hiortlenn  hannd  leb  ind: 
alle  da  stucke  de  racker  smaa 
under  hindes  skarlaggenn-skindL 


Ridderen  i  Hjortebam. 


223 


t. 


»• 


Ded  waar  herre  Peder, 
hannd  sked  sinn  hiorUe-ham: 
'^Her  i,  iomffruw  Elsse-lille, 
och  nu  er  hiorltenn  tam." 

^^HafTde  ieg  ded  ferre  wist« 
adl  i  hafTde  werett  saa  wen: 
aldrig  skulle  min  fader 
hafltie  giffiieU  mig  aodeno  sueod. 

leg  waar  mig  saa  lideun 

tidi  minn  fadere  gaard: 

Tninn  fader  hannd  lod  ted  guld  borltgraffue, 

ieg  wed  vell,  huor  ded  staar. 

Runnde  ieg  faa  afl  ded  same  guid, 
tennd  stunnd,  der  ieg  waar  mee: 
alle  de  bernn,  wii  sammenn  finge, 
de  skulle  aldrig  fattig  de. 


18.  I  och  etters  suenne 

i  styrer  eters  snecke  i  fiord: 

ieg  och  alle  mine  meer 

wii  graffuer  ded  guld  aff  iordt" 

19.  De  hogge  i  iord  med  exer, 
de  finge  icke  andett  end  leer: 

ded  waar  saa  ontt  att  graffiie  giildt, 
som  aldrig  kom  noged  nedt. 

20.  .Herre  Peder  haffde  achted  sig  guld  att  graffue 
udi  denn  haarde  sleenn: 

"Saa  mend",  sagde  stalttenn  £lse-lille, 
"wii  sees  rett  aldrig  igienn." 
Dremmet  hafluer  suenden  om  iomfruwenn  allenne 

natt 


D. 


(Grev  Holsteins  Haandskrift,  Nr.  50.) 


Det  var  herre  Peder, 
liand  boer  sig  ude  ved  aae: 
liand  vik  intet  andet  giere, 
«nd  baade  seyle  og  roe. 
""^mmet  haver  svenden  om  iomfruen   ald  den 

nat. 

Hånd  vil  indted  andet  giere, 
end  baade  seyle  og  roe: 
alle  de  iomfruer,  hånd  seer, 
dem  gifVer  hånd  leser  troe. 

Alle  de  iomfruer,  der  hånd  seer, 
ciennem  giver  hånd  Tesen  troe: 
foruden  iomfrue  Elselille, 
Ikender  kand  hånd  intet  faa. 

l)et  var  herre  Peder, 
liand  taler  tij  svenne  toe: 

'''I  skal  mig  iomfrue  Else-lille 

med  faure  tale  flye." 


5.  "Hvor  skulle  vi  iomfrue  Elselille    . 
med  faure  tale  faa: 

hun  er  sig  ude  i  heieloffl, 
vi  kunde  hende  intet  naae." 

6.  "Kand  ieg  iche  iomfrue  Elselille, 
med  faure  tale  faae: 

da  skal  ieg  hender  svige 
og  lofve  hender  lesen  troe." 

7.  Hånd  klædde  sig  i  sin  hiorte-ham, 
hans  tacher  var  af  det  rede  guld: 
saa  spillede  hånd  for  iomfruens  bur, 
for  hånd  var  svigefuld. 

8.  Det  var  iomfrue  Elselille  ^ 

hun  stander  ude  ved  det  land: 
seer  hun,  hvor  den  tamme  hiort 
hånd  spiller  paa  hviden  sand. 

9.  Det  var  den  samme  hiort  ^ 

hånd  spiller  ude  ved  den  strand: 
efiler  gich  iomfrue  Elselille 
med  sneehviden  haand. 


224 


Ridderen  i  Hjorteham. 


10.  "Gifve  Gud-fader  i  Himmerig, 
at  hiorten  vare  min: 

alier  skulde  band  driche, 
uden  den  klare  viin. 

11.  Aller  saa  skulle  band  drike, 
uden  den  klare  Viin: 

og  aldrig  sefnen  sove, 

uden  band  sof  i  armen  min." 

12.  Det  var  berre  Peder, 
kaste  af  sin  biorte-bam: 
"Seer  i  det,  iomfrue  £lselille, 
nu  er  biorlen  tam. 

13.  Seer  i  det,  iomfrue  Elselille, 
nu  er  biorten  tam: 

ville  i  nu  legge  guld  i  skrin 
og  felge  mig  ne^er  til  sirand?" 

14.  "Det  pleyer  ingen  iomfrue  goed 
gierne  til  skibsbord  gaae: 

uden  den  felger  baade  laster  og  meen, 
og  fer  baffl  onde  raad. 

15.  leg  .var  mig  saa  lidet  et  barn 
forinden  min  faders  bord: 
ieg  kommer  fuld  vel  udi  bue, 
de  satte  der  guld  i  iord. 


16.  Min  fader  og  min  moder 

de  satte  der  guldkrone  i  iord: 
neden  for  den  vinde-broe, 
fuld  vel  saa  ved  ieg  bvor. 

17.  I  og  eders  svenne 

i  bære  guld-ancher  til  strand: 
meden  ieg  med  mine  meer 
vi  grave  det  guld  af  sand." 

18.  De  bugge  i  den  haarde  hald, 
saa  stenen  gield  der  ved: 

det  var  fiild  ont  at  tage  der  op, 
som  icbe  var  sat  der  ned. 

19.  Det  var  stolten  Elseiille, 

bun  lucbte  bendis  bursder  brat: 
"Stat  nu  ude,  her  Peder, 
du  haf  fuld  onder  en  nat! 

20.  Stat  ude,  herre  Peder, 

du  haf  fuld  onder  en  nat: 
du  haver  nu  bort  det  diur  i  dag, 
som  du  icbe  nu  kand  fange  brat." 
Dremmet  haver  svenden  om  iomfrueo  afd 

natt 


(Syv,  Nr.  61.) 


1.  Det  var  Herre  Peder, 
Band  boer  sig  ude  ved  aa: 
Hånd  vil  ej  andet  giere, 
End  baade  sejl'  og  roo., 

Dremt  haver  Svenden  om  jomfruen  ald  nat. 

2.  Hånd  jril  ej  andet  giere, 
End  baade  sejl'  og  roo: 

Hånd  lokker  saa  mangen  stolt  jomfru, 
Hånd  giver  dem  laser  tro. 


3.  Det  var  Herre  Peder, 
Qand  taler  til  svenne  to: 
"I  skulle  jomfru  Usålille 
Med  fagren  tale  faa." 

4.  Bort  da  rede  de  Danesvenne 
Til  lomfru  Uselilles  gaard: 

De  sende  deres  bud  til  hende. 
Om  de  maatte  til  hende  gaa. 

5.  Ind  da  komme  de  Danesvenne, 
Og  steddes  de  for  bord: 

De  vare  snæd'  i  tunge, 
4)e  kunde  vel  feje  deres  ord. 


Ridderen  i  Hjorteham. 


22S 


rs  syv  bredre  af  Skaane 
ave  DU  sendt  eder  bud: 
•ad',  I  skulde  dem  finde 
den  deres  skibsbord.^' 

e  de  ved  mig  tale 
ære  med  mig  til  ords: 
skulle  de  mig  finde, 
>yer  mit  eget  bord. 

plejer  ingen  skien  jbmfru 
mge  forinden  skibsbord: 

hende  felger  last  og  meen, 
mangt  et  hadings  ord." 

da  rede  de  Danesvenne 
lagde  da  deres  ord  saa: 
unde  ikke  jomfru  Ilselille 
favren  tale  faa. 

id  jeg  ikke  jomfru  Usalille 
favren  tale  faa: 
kal  jeg  hende  svige, 
runen  mig  bielpe  maa." 

I  drog  i  sin  treje, 
lend  var  sat  med  guld: 
drog  hånd  dend  hiorle-ham, 
len  var  svigefuld. 

la  spiiled  den  vilde. hiort 
jomfru  Uselilles  gaard: 
t  el  haar,  paa  hannem  var, 
»kinte  som  rede  guld. 

da  stod  det  borgeled, 

hiort  hånd  leb  derind: 
da  spille  de  rakker  smaa 
r  jomfru  Uselilles  skind. 

i  spilled  op,  og  hånd  spilled  ned, 
I  spillid  ud  med  de  skove: 
ganger  jomfru  Uselille 
sine  rakket:  i  tove. 

I  spilled  op,  og  hånd  spilled  ned, 
I  spilled  ud  med  de  enge: 
ganger  jomfru  Usalille, 
lokker  med  hviden  haand. 


16.  Det  var  jomfru  Usalille, 

Hun  lokker  med  hviden  Haand: 
"Giv  det  Gud  fader  i  himmerig. 
At  hiorlen  nu  var  tam! 

17.  Give  det  Gud  i  himmerig. 
At  hiorten  hånd  var  min: 
Hånd  skulde  aldrig  drikke. 
Foruden  dend  klare  vin. 

18.  Hånd  skuld'  aldrig  drikke. 
Foruden  dend  klare  vin: 
Hånd  skulde  aldrig  sove, 
Foruden  i  armen  min." 

19.  Det  da  var  Herre  Peder, 
Hånd  kaste  sin  hiorteham: 
"Saamænd  ved,  jomfru  Uselille, 
Og  nu  er  hiorten  tam." 

20.  Længe  stod  jomfru  Uselille, 
Og  tænkte  hun  ved  sig: 

"Gud  sende  mig  nu  snelle  raad 
Og  skille  mig  snart  ved  dig! 

21.  Havde  jeg  det  ferre  vidst, 
Det,  jeg  mon  vide  nu: 

De  bern  skuld'  aldrig  fattig  blevet, 
vi  skulde  tilsammen  faaet. 

22.  leg  var  mig  saa  lidet  et  barn 
Hiem'  i  min  faders  gaard: 

Den  lid,  de  grove  det  guld  i  jord. 
Fuld  vel  veed  jeg,  hvor  del  staar. 

23.  De  grove  det  ned  ved  strande, 
Alt  under  saa  bred  en  sleen." 
Did  slraxen  gik  Her  Peder, 
At  hente  det  guld  saa  reen. 

24.  De  grov'  op  dend  haarde  hald. 
Det  revned  i  jorden  ved: 
Mand  skal  aldrig  guld  opgrave, 
Hvor  intet  er  kommet  ned. 

25.  Mand  skal  aldrig  guld  opgrave, 
Hvor  inlel  er  kommet  ned: 

Dend  svend  ogsaa  dend  skienne  jomfru 
De  fandtes  ret  aldrig  meer. 
Dreml  haver  svenden  om  jomfruen  ald  nat. 


}Ci 


226 


Ridderen  i  Hjorteham. 


JL»  Dette  Brudstylcke  er  stillet  i  Sjtidsen  for 
Visetuf  andre  Opskrifter  og  derhos  trykt 
paa  en  saa  udmærke^ide  Maade,  ikke  paa 
Gnind  af  noget  indre  Kortrin,  men  ene 
fordi  det  for  saa  vidt  er  det  ældste 
Stykke  i  hele  denne  Samling  af  ''''Dan^ 
marks  gamle  Folkeviser^'*,  som  det  haves 
skrevet  maaske  hundrede  Aar  fer  noget 
andet  af  alt,  hvadheri^ndes  optaget.  Haand- 
skriftet,  hvori  det  ligesom  ved  en  Fejl- 
tagelse er  indkommet ,  er  fra  Midten  af 
I5rfc  Aarhundrede  {Link.  Gymnasii  Bibi. 
Ar.  LIX.  kv,;  i  den  trykte  Katalog  op- 
fort som  Nr,  XLV II)  og  optages  ellers 
helt  af  prosaiske  Stykker  af  gudeligt 
Indhold.  Dets  forste  Halvdel  er  norsk, 
den  anden  svensk;  men  midt  inde  i  det, 
paa  Bagsiden  af  Bl.  55 ,  staar  da  dette 
Stykke  af  en  dansk  Folkevise.  Det  føl- 
gende Blad,  som  kan  antages  at  have 
indeholdt  Visens  Slutning ,  er  desværre 
udrevet. 

B*  Omkvæd  et  har  begge  Steder,  hvor  det 
staar  i  %.  (ved  første  og  sidste  Vers)  Skriv- 
fejlen:  Dromilt  for  DremiU;  men  i  V.  i 
L.  3  staar  rigtig:  dremelt. 


B.     V.  2,  L.  1.  aae,  a:  aaae. 

y.  3,  L.  3.  skulle,  Ordet  er  i  t  rettet 
fra  skall  til  skull.  L.  4.  lemppe,  Rettehe 
i  a  fra:  lemptle. 

V.  10,  I/.  1.  Aaben,  a:  Aaaben  (iigesan 
i    V.   13:  AaabenD). 

V.   11*  I/.  3.  Hiieni,  Skriv f  f:  Huen  (a.- 
h  ved  en)  ? 
V.   19,   L.  3.    al  dy,  a:  aldy. 

-  V.  23,  L.  1.  Her,  a:   Hor. 

Cé     V.  2,  L.  4.  lasen  thro,  Hdskr. :  lesten  (bo. 
V.  5,  L.  2.  thelt,   Skrivf  for:  brall? 
V.  7,  L,  2.  de,  Hdskr.:  de  de. 
V.  8,    L.    1.    icke,    staar    i    Hdskr.   efter 
Elsse-lille. 
V.   10,  L.  4.  rack  er,  Hdskr.  her:  rocker. 

-  y.  15,  L.  2.  adl  i,  Hdskr.:  "adlj*'.    LA, 
hafTuc,  Hdskr.:  haffde. 

V.  20,  L.  3.  Else,  Hdskr.  her:  Sissell. 

D*     y.  3,  L.  3.  Else,  Hdskr.  her:  Ludse. 

y.    14,  Ij.  4.     LæseMaaden    er  Jordærvet 

-        Ufr.  A,  4;  i,  6;  C,  6;  E,  8). 

E*     Overskrift :   List  overvindes  med  List 


68. 


Ridderen  i  Fugleham. 


D 


enne  Vise  er  hidtil  utrykt,  med  Undtagelse  af,  at  iMoIbech  1851  i  ''Hist.  biogr.  SaiuL'' 
(S.  490)  gav  et  fejlfuldt  Atryk  af  Opskr.  A.  Den  Række  af  Opskrifter,  som  her  meddeles,  synes 
ved  ferste  Øjekast  ikke  at  tilhore  een,  men  to  helt  forskjellige  Viser:  BC  have  slet  intet  tilfælles 
med  D  K  r  6,  og  dog  ere  de  Opskrifter  af  den  samme  Vise.  Dette  kunde  vi  dog  ikke  have  vidst, 
om  ikke  A  havde  været  tilstede  og  afgivet  Samlingspunktet  for  alle  de  andre.  Det  i  A  berettede 
Sagn:  om  Kongesonnen  af  Engeland,  som  i  Fuglebam  kommer  i  Jomfruens  Bur,  gjenGndes  i  i(; 
i  B  temmelig  uforandret,  med  Undtagelse  af  det  nye  Træk:  at  Jomfruen  "vil  ikke  have  Mand, 
foruden  den,  der  (lyve  kan",  hvilket  ogsaa  C  har;  men  skjondt  C  som  sagt  har  Æmne  tilfrfes 
med  AB,  saa  skiller  den  sig,  dog  væseulig  fra  disse  ved  hele  sin  sidste  Del,   hvortil  de  andre 


Ridderen  i  Fugleham.  227 

intet  tilsvarende  have.  (At  det  dog  ikke  er  nogen  nyere  vilkaarlig  Tilsætning,  ses  da  af 
herefter  omtalte  skotske  Vise.)  Foruden  Sagnet  om  Ridderen  f  Fugleham,  har  A  imidlertid 
:  en  hel  Fortælling  om  alle  denne  Ridders  Gaver  til  Jomfruen,  med  hendes  Moders  Gjengæld 
Svar;  og  denne  Del,  hvoraf  intet  Spor  findes  i  BC,  den  udgjor  det  hele  Æmne  for  DlsrCI. 
lu  A  hænger  altfor  godt  sammen  til,  at  man  skulde  kunne  antage  den  for  en  Komposition  af 
3rskjellige  Viser  (den  er  jo  desuden  den  ældste  af  alle  Opskrr.),  saa  maa  vi  antage  Enheden 
det  oprindelige,  Spaltningen  for  det  senere;  ligesom  ogsaa  Tilfældet  er  med  vor  Nr.  7  om 
%  Diderik  og  hans  Kæmper,  med  vor  Nr.  76  om  Ridder  Sti  og  med  Visen  om  Marsk  Stig. 

Visens  Æmne,  som  det  findes  i  Opskrr.  ABC:  at  en  ung  Mand,  som  kan  paatage  sig 
Fugls  Skikkelse,  flyver  ind  ad  Vinduet  til  en  Prindsesse  og  vinder  hendes  Kjærlighed,  —  det 
idt  udbredt  i  Folkeæventyrene*).    Selve  Visen  gjenfindes  paa.  svensk,  færolsk  6g  skotsk. 

Den  svenske:  ''Den  Bedelgranna''  hos  Arw.  Nr.  112,  trykt  efter  et  Haandskrift  fra  1573, 
;r  vor  B  nærmest.    Den  lyder  hel  og  holden  som  folger: 

1.  Her  boor  enn  jomfru  på  wårUb  landh,  —  Trodh  jordenn! 

*  honn  åhr  sigh  så  bedell-grann.  —  Menn  boqn  boor  iDDann  gronn  skogenn. 

2.  Honn  will  alrigh  age  raann,.    for  wtbann  tbenn  swennen,  som  flyge  kann. 

3.  TheU  sporde  enn  swenn  på  Hnnelandh:     (henn  jolnfrwnn  war  sigh  så  bedell-grann. 

4.  Swennenn  ålte  gi^lringenn  fem:     bann  later  sigh  gore  finger  aff  Ibem. 

5.  Swennenn  åtte  gwlnystenn:     han  låter  sinne  winger  feste. 

6.  SwenneD  flog  ofluer  rosenn-skogh,     tber  andre  fogler  the  hwile  vppå. 

7.  Swennenn  flogh  sig  ofTuer  baff,     ther  ander  fogler  flyge  vdi  kwafi*. 

8.  Swennenn  saltes  på  lilie-qwist:     hann  siunger  så  fagert  om  Jesum  Crist. 

9.  Swennenn  flogb  sig  better  fram:     ban  siunger  så  fagertt  om  tbenn  beige  andb. 

10.    Swennenn  flog  sig  better  fram:  så  lenge  [lill]  bann  sompnade  i  jomfrunnes  fampnn. 

fcrøisk  har  Hr.  V.  U.  Hammershaimb  en  Optegnelse,  af  Indhold  væsenlig  som  denne 
ror  Opskr.  B,  men  udførligere,  da  den  er  paa  39  Vers. 

Den  skotske  Vise  om  'The  Earl  of  Mar's  daughter''  hos  Buchan  (I,  S.  49)  har  mest  til- 
IS  med  vor  Opskr.  C:  Det  var  en  Sommerdag,  Jarlen  af  Mar's  Datter  gik  i  Lunden,  da  saae 
en  fager  Due  sfdde  paa  et  af  Taarnene.  Hun  onskede  da  hojt,  at  den  vilde  komme  ned  til 
le:  hun  vilde  da  elske  den  saa  inderlig,  og  den  skulde  have  et  Bur  af  Guld.  Duen  floj  strax*^ 
og  satte  sig  paa  hendes  Hoved,  og  iiun  tog  den  med  sig  i  sit  Bur.  Om  Natten  overraskede 
hende  i  sin  sande  Skikkelse,  som  en  fager  Ungersvend,  Florentin  ved  Navn,  Sen  af  en 
ekyndig  Frue  paa  en  0  langt  ude J  Havet,  som  havde  lært  ham  den  Kunst  at  skabe  sig  til 
I,  saa  ofte  han  vilde.  Han  opslaar  nu  sin  Bolig  hos  Jarledatteren,  og  de  leve  lykkelig 
men  i  en  Række  af  Aar,  i  hvilken  Tid  hun  fader  ham  syv-  Sønner;  men  saa  snart  et  Barn 


*)  Norsk  i  Asbjernsens  "JuleU-æel  f.  185r,  S.  52:  "GuUen,  som  skabte  sig  Ul  Leve,  Falk  og  Myre*'  (er  ogsaa 
kjendt  i  Danmark) ^  og  i  Vangs  "Gamla  Reglo  aa  Rispo  ifr'aa  Valdris",  S.  1:  "Den  forgjyitti  Skog**.  Skaansk 
i  Nicolo\ii  (Lovéns)  "Folklifwel  i  Sky  tis  Harad^  S.  34:  "De  tolf  feta  galtarna**.  Fransk:  ''Le  Roi  Ma- 
gicien''  i  "Cabinet  des  Fées",  V,  S.  18  (jfr.  Bfickslrfim's  "Ofversigl  af  svenska  Folk-Litleraluren",  S.  20)  og 
''L'Oiseau  bleu**  i  Cab.  des  Fées,  II,  S.  67  (=  '^Biå  FogeP  i  Blickslr&m's  Svenska  Folkbdcker,  II,  S.  74). 
Bretonsk:  "Lai  d'Ywenec",  anglonormannisk  Digt  fra  13de  Aarh.  i  Roquefort's  "Poésies  de  Marie  de 
France**,  I,  S.  272  (=  ''lonets  Ijud^  i  Strengleikar,  udg.  af  Keyser  og  Unger,  Nr.  XVII).  Endelig  kan 
nævnes,  at  et  engelsk  Sagn  lader  Familien  Hil  ton 's  Stammefader  i  Ravnelige  være  kommen  fra  Dan- 
mark og  have  vundet  Borg -Jomfruens  Hjærle  og  Haand  (Richardson's  "Borderer's  Table  Book",  VIII, 
S.  235);  medens  jo  omvendt  den  danske  Vises  Hildebrand  var  en  engelsk  Kongesen.  Tyd  sk:  "Der  Jung- 
herr  und  der  treue  Heinrich",  rimet  Fortælling  fra  15de  Aarh.  i  v.  d.  Hagens  "Gesamm tåben teoer",  Nr.  LXIV. 

15* 


228 


Ridderen  i  Fugleham. 


er  født,  flyver  han  bort  med  det  og  sætter  det  i  Pleje  hos  sin  Moder.  Tre  og  tyve  Aar  hafdc 
dette  hemmelige  Ægteskab  varet,  da  bejlede  en  mægtig  Herre  til  Jarledatteren;  men  hun  afslog 
hans  Tilbud  med  de  Ord,  at  hun  var  tilfreds  med  at  leve  i  sin  Ensomhed  med  sin  kjære  Fugl. 
Da  blev  hendes  Fader  forbittret  og  svor,  at  han  vilde  dræbe  den  Fugl  næste  Morgen,  og  sanoie 
Dag  skulde  hans  Datter  have  Bryllup  med  sin  rige  Bejler.  Da  Fuglen  harte  det,  flej  den  strax 
over  Havet  hjem  til  sin  Moder  at  hente  Raad,  og  paa  Bryllupsdagen  kom  den  atter  flyvende  sod 
en  >Heg,  fulgt  af  sine  syv  Senner  i  Svanehamme  og  24  raske  Kæmper  i  Storkelige,  tog  sin 
Brud  og  førte  hende  hjem  med  sig. 


A. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrifl,  Nr.  58.) 

1.  Ther  buor  en  frwc'for  sennden  rysi^ 
hindes  datler  biudis  belle  med  ere  och  prisz. 

Och  der  Vxind  ingcnn  kinde  meg. 

2.  Hinder  bad  til  en  saa  biurdig  en  mand, 
ihett  wor  kongenns  sann  aff  Engeland. 

« 

3.  Saa  sende  band  hynder  ihett  fersle, 

ihett  worr  en  guld-bundenn  berste. 

4.  Saa  sende  band  binder  ihett  anditt, 
ihett  wor  en  guld-bonden  Itande. 

5.  Jihett  thride  ihett  wor  guldrinnge  ny, 
elskuofluen,   guodwilig  stuod  skreffuen  y  dy. 

6.  Hånd  sende  hinder  dy  nageUergaall , 
dy  kunde  saa  herllig  for  fruer  tbaalle. 

7.  Hånd  sendee  hinder  etl  anditt  y  lenn: 
sicaarlagenns-lileder,  och  (hi  war  grenn. 

8.  Hånd  sende  hynder  enn  mautell  blaa, 
ihett  rede  guld  y  samen  luo. 

9.  Denn  rider  wor  saa  dydefuld, 

saa  sende  band  binder  en  kron  afl*  guld. 

10.  Hånd  sende  hinder  en  hcngendis  karum, 
der-for  bar  mange  stolt  iumfru  harrum. 

11.  Hund  sende  hinder  dy  ganger  graa , 
dy   kunde  san  wel  for  karemen  gaa. 


12.  Delt  melde  hyndis  moder^  saa  hafTsk  én  frw: 
"Huad  mone  den  rider  kund  aff  dieg  skuoff?' 

13.  Huad  mone  den  rider  wiide  aff*  deg  liaflfue, 
men  band  sender  deg  saa  rige  gaflue?" 

14.  "Denn  berre  hånd  well  icke  andiU  haflae^ 
ind  hieder  och  erre  for  alle  synn  gaflfue.'' 

15.  Hyndis  moder  sende  hanom  eU  andiU  igeno: 
en  snecke,  waar  aff  ihett  huide  hualsbycDO. 

16.  "I  beder  denn  herre  nu  buode  segle  och  nio: 
relt  aldrig  faar  band  myo  dalters  thro. 

17.  I  beder  denn  herre  nu  buod  seggle  och  faare: 
relt  aldrig  faar  hånd  denne  iumfrues  (haalle." 

18.  Hiem  kaam  dy  kongens  mend,  dy  sagde  ua: 
"Red  aldrig  maa  y  den  iumfru  faa. 

19.  Hyndis  moder   hedder   eder   buod  segle  odi 

ruo: 
red  aldrig  faar  y  den  iumfrues  thro." 

20.  Denn  herre  band  wredis  daa  wed  (hi  ord, 
band  sluo  guldlhafTuell  ncder  ad  ihett  boord. 

21.  Denn  herre  band  lager  dy  guldringe  dj, 
band  lader  seg  smcede  en  fluogU  aff  df. 

22.  Denn  herre  saad  seeg  y  fieder-haam, 
saa  fluo  band  ofTucr  tiil  iumfruens  land. 

23.  Hånd  fleu  ofTuer  saa  In'ed  en  baulf, 
(her  wor  nalt  och  aldrig  daff. 


Ridderen  i  Fugleham 


229 


flye  till  saa  bred  en  stienn, 
ildrig  suolen  offuct  skienn. 

satte  seg  paa  iumfrueDS  burre-brand, 
lorlig  och  der  band  sang. 

lam  iumfrueo  saa  huid  som  lynn: 
»t  giffue,  [fuollenD,]  du  warst  myDn. 

t  giffoe,  fulden,  du  warst  myn: 
ulde  icke  drecke  for-vden  wynn. 

Lait  icke  dreke  for-vden  wynn, 
;ke  soufifue  vden  armenn  mynn.'' 

ck  iumfruenn  saa  smaall  som  wand, 
ocker  at  folien  med  huiden  haandt. 

iocker  att  fuollenn  med  buiden  band: 
»t  gyfifue«  fulden,  att  du  warst  tam! 

I  giffue,  fuollenn,  du  warst  tam: 
kulde  ieg  sende  tbeg  tSU  Engeland. 

ilde  deg  sende  till  Engeland  ind, 
ilde  deg  giflue  aller-kerste  mynn." 

latte  seg  paa  iorden  neder: 
flye  y  iumfruens  sked. 

log  hanom  op,  bun  bar  banom  ind, 
•rede  vnder  banom  ihett  bermmelinn. 

fuollenn  band  ind  y  buren  kaam, 
aaste  band  aff  synn  fieder-baam. 

kaste  aff  sieg  fieder-baam: 
n  iumfru,  nu  er  fuollon  tbaam." 

fiarlig  bun  den  barre  kiende, 
iumfru  blegner  y  buiden   kiend. 

)eder  eder  for  wor  baaris  nauffuen: 
mrg  buerkenn  last  eller  skaam!^' 


39.  "leg  well  aldrig  gierre  eder  anten  last  elier 

skaam, 
om  y  well  felge  meg  till  Engeland." 

40.  Denn  iumfrw  recker  banom  buiden  baand: 
"leg  felger  eder  giernne  till  Engeland." 

41.  Hånd  saatte  bander  y  synn  fieder-baam: 
saa  fwldis  tbi  buode  till  Engeland. 

42.  Hindes  moder  bun  den  tidenn  fruo: 

saa  saare  bun  gred,    bind  bender  bun  sluo. 

43.  Denn  frw  bun  gred,  synn  bie^der  bun  wrie: 
bun  fieck  syn  dalter  allder  merre  att  sye. 

44.  Tbend  iumfru  bun  kaam  till  Engeland  biem, 
buod  fruer  ocb  merr  gaar  bynder  igen. 

45.  Denn  berre  band  bolt  saa  well  syn  erre: 
saa  biederlig  luod  band  sylt  brelup  gierre. 

46.  Hånd  log  den  iumfru  vdy  syn  arum, 

band  gaff  bind  guldkrone  ocb  droninge-naffuen. 

47.  Denn  berre  sende  byndis  moder  tilbage  igenn 
snecken,  som  war  aff  ihett  buide  walsbienn. 

48.  "Beder  binder  nu  seleff  buod  segle  ocb  ruo: 

—  Hun  er  en  buid  lillie.  — 

denn  iumfru  bun  haffuer  meg  giffuet  syn  tbro. 
Tbuo  fuore  fedder  aff  guld,  seleff  war   ale   dy 

lencke. 

49.  I  beder  bynder  nu  seleff  buod  segle  ocb  faare : 

—  Hun  er  en  buid  lili.  — 

buer   dag  wilde   ieg  med    myn  kerrest  ween 

Ibaalle." 
Tbuo  fuore  fiederr  aff  guld,   seleff  war  ale  dy 

lencke. 


230 


Ridderen  i  Fuglebam. 


B. 


(Magdal.  BarnewiQ'  Haandskrift,  Nr.  102.) 


1.  Her  er  en  iomfru  paa  vort  land, 

—  Nu  lester  mig  at  leege  med  den  lillie. 
och  hun  vill  aldrig  haffue  mand. 
Och  hun  boer  under  skoffuen. 

2.  Och  hun  vill  icbe  haflue  mand: 
for-uden  den,  der  flyffue  kand. 

3.  For-uden  den,  der  flyffue  kand, 
och  det  spurde  Mester  Hylle-brand. 

4.  Och  det  spurde  Mester  Hylle-brand, 
kongens  sen  aff  Engelland. 

5i    Och  kongens  sen  afl"  Enge-land 

hånd  laader  sig  virche  en  feeder-ham. 

» 

6.  Hånd  lod  sig  virche  en  fieder-ham, 
saa  fleg  hånd  till  iomfruens  land. 

7.  Och  hånd  fleg  ofTuer  den  vilde  hafif, 
som  der  var  nat  och  aldrig  dag. 

8.  Och  hånd  fleg  ofi'uer  saa  breden  steen, 
som  sollen  aldrig  offuerskin. 

9.  Och  hånd  kom  ofTucr  iomfruens  land: 
ud  kom  iomfruen  som  en  lillie-vand. 


10.  Och  hånd  kom  ind  i  iomfruens  gaard: 
och  ud  kom  iomfruen  sueb  i  maar. 

11.  >Hand  sate  sig  paa  peretre-quisl: 
hånd  sang  saa  fast  om  lesu  Christ. 

12.  Och  ud  kom  iomfruens  terne: 
"Wi  haffde  den  falch  saa  gierne." 

13.  Ud  kom  iomfruen  som  en  lille-vand: 
hun  haffde  stecher  paa  huiden  haand. 

14.  Ud  kom  iomfruen  som  lille-vand: 

hun  vinchet  at  falchen  med  huide  ha^ 

15.  "O,  herre  Gud  giffue,  den  falch  var   j 

och  soffue  huer  nat  i  armen  min! 

» 

16.  Hånd  skulle  aldrig  driche  uden  den  klav- 
och  soffue  huer  nat  i  armen  min." 

17.  Och  falchen  ind  at  deren  thren, 
som  der  vai*  fer  aldrig  mend. 

18.  Gulffuet  var  med  den  huide  selff  str^^ 
och  benchene  med  del  rede  guld  br^- 

19.  Der  skied  falchen  sin  vinger  tho: 
det  rede  guld  det  klinget  saa. 

20.  Och  hånd  slap  under  den  huide  liiiL  : 
—  Nu  lester  mig  at  leege  med  den  li 
om  morgen  vaar  hånd  en  rider  fin. 

Och  hun  boer  under  skoffuen. 


c. 


(a.  Reenbergs  Hdskr.,  Nr.  114.    b.  Tholls  Foliohdskr., 
Nr.  114.     c.    Thotts  Kvarthdskr.,  Nr.  98.) 


1.  Der  boer  en  iomfrue  paa  vort  land, 
—  leg  vover  mit  liv.  — 

hun  er  saa  deylig  en  lillie-vand. 
leg  .vover  mit  lif  for  en  iomfrue. 

2.  Der  boer  en  rider  paa  den  ee, 
hånd  vilde  saa  giern  trolove  den  mee. 


3.  Hun  vilde  ey  love  sig  anden  mand, 
uuden  den,  der  kun[d]  fley[e]  i  feder-ban 

4.  Del  herte  band  Mester  Hillebrand: 
saa  lod  hånd  sig  giere  en  feder-baoe. 

5.  Feder  af  seif  og  vinger  af  guld: 
saa  fley  den  herre  saa  fryde-fuld. 

6.  Hånd  fley  sig  ofver  iomfnicns  biiur, 
som  iomfruen  seIf  slaad  inden  fore. 


Ridderen  i  Fugleham. 


234 


»rste  skien  iomfruen  fuglen  saae, 
I  fich  hun  saa  stor  atra[a]e. 

Db  iomfruen,  smal  som  en  vand, 
)ched  af  fuglen  med  hvide  haand. 

eere  iomfruen  lochede, 
rmer  fuglen  hoppede. 

1  fley  ind  i  jomfruens  buur: 
!f  der  glæde,  som  fer  var  sorg. 

Cbreste!   bette  fugel,  gid  du  var  tam: 
ulde  vist  side  paa  min  klæde-stang. 

• 

Ihreste!  bette  fiigi,  gid  du  var  min: 
iilde   du  vest  side   paa   min  forgyldene 

skrin." 

om  aften,  der  dogen  fait  paa, 
»mfrue  vilde  til  senge  gaae. 

I  Qey  op  paa  klæder-stang, 
iand  vel  tenche,  den  nat  gior[ds]  ham 

lang. 

om  morgen,  klochen  mon  ringe: 
igel  begynte  at  qvæder  og  syng[e]. 

a  vogned  den  everste  mee: 

n  er  her  i  buuren,  der  talle  nu  fer?" 

da  svarede  den  tærne: 

er  fuglen,  i  elsker  saa  gierne." 

I  fley  neer  af  klæder-stang, 
e  paa  gulven  spassere  gang. 

I  fley  op  paa  senge-stoch, 
legte  med  iomfruens  gulle  locb. 

legte,  hånd  legte  med  iomfruens  haar, 
legte  med  iomfruens  perller  og  bonnd. 

le  du  skyde  af  din  fæder-hame, 
fver  mig  aldrig  anden  mand." 

ene  iomfrue,  i  holder  eders  troe: 
nig  eders  haand,  her   har  i  min  kloe." 


23.  Iomfruen  ragte  fuglen  sin  haand, 
saa  skied  hånd  af  sig  fæder-hame. 

24.  Saa  skied  hånd  af  sig  fæder-hame, 
der  stod  band  som  en  deylig  mand. 

25.  "Om  dagen  skal  du  fleye  i  fugle-fleng, 
om  natten  skal  du  sove  udi  min  seng." 

26.  Hånd  saad  saa  lenge  paa  klæder-stang, 
til  Ingelil  flch  toe  vugger  paa  gang. 

27.  Det  tich  liden  Ingcriil  til  somer-len: 
saa  dydig  en  datter,  saa  faver  en  sen. 

28.  Der  hindes  kier  fader  bernen  saae, 
til  hans^kier  daatter  band  tallede  saa: 

29.  "Og  her  du,  liden  Engelil,  kier  daatter  min: 

hvo  er  fader  ad  bernen  din?" 
f 

30.  "leg  siger  min  kier  fader  sandheds  grund: 
ieg  fand  de  2  bern  i  grenen  lund. 

31.  leg  fand  de  2  bern,  i  græsen  loe, 

saa  tog  ieg  dem  hiem,    lod  dem  foster-mor 

faa." 

32.  "Nu  vel,  Ingelild,  lad  det  være  saa: 
disse  bern  dig  seif  til-here  maae." 

33.  Sildig  om  aften,  der  fuglen  fley  hiem, 
liden  Ingerlild  gik  ham  imod  igien. 

34.  "Nu  faar  du  at  sperge   min   fader  om  mig: 
ieg  kand  ei  lengere  delge  dig." 

35.  Mester  Hillebrand  sveber  sit  hovet  i  skind, 
saa  gaar  band  for  hendis  kiær  fader  ind. 

36.  "Her  sidder  i,  ridder,  en  mand  saa  fin: 
giv  mig  Inger-lille,  kiær. dalter  din." 

37.  "Hvad  vilde  du  med  dend  lokkede  mee? 
liden  Inger- lild  er  en  sleft're-viv. 

38.  Vil  du  hende  egte  og  være  hende  huld, 
med  hende  giver  ieg  dig  toe  tender  guld. 

39.  Vil  du  hende  egte  og  være  hende  troe, 
med  hende  giver  ieg  dig  femten  boe." 


232 


Ridderen  i  Fuglehain. 


40.    "Behold  i  selv  eders  guld  saa  red: 

ieg  vil  have  Inger-lille,   skient   hun  er  ikke 


mee. 


7J 


41.    Nu  haver  Ingerlille  forvunden  hendis  harno: 
hun  sover  hver  nat  i  Mester  Hillebrands  arm. 


42.    Nu  haver  Ingerlille  forvunden  hendis  spot: 
—  leg  vover  mil  liv.  — 
dend  mand,  som  kand  flyve,  haver  hun  nu 

faaet. 
leg  vover  mit  liv  for  en  iomfrue. 


D. 

(Sophia  Sandbergs  Haandskrift ,  Nr.  95.) 

1.    Suenden  rider  i  rosenns-lund , 

hånd  gilde  enn  iomfru  y  samme  stund. 
The//  kunde  ingen  kinnde  paa  mig. 


7.  Lennge   stod  thenn  iomfru,   och   tencte   hun 

wed  sig: 
"Huad    monne  ieg  skall  sennde  den  suennd 

i-gienn?" 

8.  Hun  sennde  hannem  en  gaffue: 
sneckcn  aff  huide  huals-been. 


2.    Hannd  sennder  hinde  enn  gannger  graa,  i      9.    Seglenn  ihett  var  aff  hermelin, 

hannd   kunde  vell   lett   unnder  sadelenn  gaa.'    I  toffuen  var  aff  agger-uuld. 


3.    Hannd  sennde  hennder  dy  nachle-gall, 
dy  kunde  saa  vcll  for  fruer  )hale. 


10.    Thoffuenn  war  aff  agger-uuld, 
sneckenn  var  fuld  aff  oobils-guld. 


4.    Thenn  iomfru  spurde  thenn  smaa-suennd  thill:    |i    11.    Hun  lader  skriffue  paa  skibs-bord 


"Hui  mone  thenn  suennd  saa  begaffue  mig?" 

5.  "Fordi  sennder  hannd  eder  saa  gode  gaffue: 
hannd  will  ether  Ihill  hustru  haffue." 

6.  "Bliffue    hannem    thill    hestru,     huad    herre 

Gud  will: 
sett  sig  ingenn  lid  paa  mig!" 


enn  saa  hausk  enn  iomfruens  ord. 

12.  Hun  lader  skriffue  i  frammer-staffnn 
enn  saa  venn  enn  iurafruis  naffnn. 

13.  Thenn  unnge  suennd  hannd  thenn  gaffue  fick, 
hannd  gledis  i  hiertet,  huor  hannd  gick. 

Dett  kunde  ingenn  kinnde  paa  mig. 


E. 


(Anna  Basses  Haandskrift,  Nr.  44.) 


1.  Der  (biener  en  ridder  y  kongens  gaard, 
band  Ihroloffuedt  en  iomfru  goed. 

Och  dedt  skulle  ingen  kicnde  aff  mig. 

2.  Och  ridderen  ridder  i  roesens-lund, 
band  gilled  en  iomfru  i  samme  slund. 


3.  Wesle  ieg,  den  iomfcu  hun  viille  migh  haffue, 
da  skulle  ieg  sende  hinder   aff  min  gaffue." 

4.  Och  band  sende  hinder  di  gaffuer  i  lenn: 
och  (brei  par  kleder,  di  vare  skienn. 

5.  Den  enne  den  ware  aff  agger-uld, 
ded  anded  ware  aff  reede  guld. 

6.  Och  hannd  sende  hinder  di  nacler-galle , 
di  kunde  saa  vell  for  iomfruen  Ihalle. 


234 


Ridiiercn  i  Fugleham. 


11.  Hånd  sende  hinde  de  gangre  smaa, 
de  kunde  saa  herlig  for  karmen  gaa. 

12.  Hånd  sende  hinde  leber  och  vogen-siiend, 
de  kunde  saa  herlig  kier  karmen  frem. 

13.  Hun  sende  den  rider  gafTuc  igien: 
sneken  aff  det  huide  buals-been. 

14.  -Rorett  afif  det  rede  guld, 
seglelt  afif  det  agger-uld. 

15.  ''Du  bed  den  sucnd  baade  segle  och  roe: 
fuld  uell  ieg  giflWer  hannem  min  tro. 

16.  Du  bed  den  s[u]end  baade  fire  och  halle: 
fuld  gierne  kand  hånd  fange  min  talle." 

17.  Hånd  sende  hinde  de  brasser  bred: 
der-for  bleff  hindis  moder  wehred. 

18.  .''Huad  mon  den  rider  will  aff  dig  haff, 

meden  hånd  sender  dig  saa  rige  gaff?" 

19.  ''Icke  will  hånd  andel  aff  mig  haff: 
god-uillie  will  hånd  aff  mig  kraff." 


20.  "God-uillie  skall  hånd  well  aff  dig  faa: 
aldrig  skall  hånd  .andet  aff  dig  naa." 

21.  "Hulder,  min  kier  moder,  i  siger  iche  sa 
alting  gaar  effler  Guds  willie  och  raad." 

22.  Ind^kom  den  rider  i  skarlagen  red: 
"Ghrist  giffue  eders  moder  hun  uar  ded! 

23.  Huad  monne  delt  kunde  wehre  eders  mod 

till  barm: 
om  ieg  lagde  eder  i  min  arm? 

24.  Huad  kunde  det  wehre  eders  moder  till  quy 
om  ieg  lagde  eder  wed  min  side?" 

25.  Hånd  slog  offuer  hinde  kaaben  blaa, 
hånd  leffte  hinde  paa  sin  ganger  graa. 

26.  Hånd  leflte  hinde  paa  sin  ganger  graa, 
hånd  ferde  hinde  till  sin  egen  gaar. 

27.  Nu  ganger  den  iomfru  i  riderens  gaar: 
hun  slider  skarlagen,  hunn  drager  maar. 

28.  Nu  soffuer  den  iomfru  i  riderens  arm: 
hindis  moder  dede  i  den  harm. 

For  der  skulle  ingen  k[iende]  mig. 


«. 


(Færeisk  Tradition  paa  Nordereerne;  optegnet  1849  crier 
Jomfru  Christiane  Schroter's  Diktat.) 


1. 


Der  bode  en  Jomfru  for  sunnan  lund, 
henni  beybst  kongur  åf  Oyrasund. 
I  Dandsen  de  traadte  vel: 
i  Dandsen  der  ginge  de  unge  to. 
Ridderen  og  den  skjenne  Jomfru: 
i  Dandsen  de  traadte  vel. 


2.  Hann  sendi  henni  tAb  fista : 
silvursligm  kista. 

3.  Hann  sendi  henni   tåb  annah: 
bilvnrsiigin  kanna. 


4.  Uann  sendi  henni  tåb  tribja: 
silvurbelti  um  mibju, 

5.  Hann  sendi  lienni  tåb  fiérba: 
silvurspefida  skoa. 

6.  Hann  sendi  henni  tåb  Jimta  ting: 
gullring  um  hennar  mtnsta  Jingur* 

7.  Han  sendte  hende  de  Duer  blaa, 
de  kunde  saa  vel  for  Fruer  at  staa. 

8.  Han  sendte  hende  de  Nattergale, 
de  kunde  saa  vel  med  Fruer  tale. 

9.  Den  Jomfru  taler  til  Nattergale: 
"Hvad  vil  den  Herre  for  Gaver  have?" 


/ 


Ridderen  i  Fugieham, 


235 


lO. 


1  1. 


iS. 


"Del  vil  min  Herre  for  Gaver  have: 
i  lenlig  Elskov  med  dig  tale/' 

Hun  sendle  hannem  sine  Gaver  igjen 
og  Snekken  iidaf  del  hvide  Hvalben. 

• 

"Du  bed  din  Heirre  sejle  og  fare: 
aldrig  faar  han  mig  i  Tale. 


13.    Du  bed  din  Herre  sejle  og  ro: 
aldrig  fanger  han  min  Tro." 
I  Dandsen  de  Iraadte  vel: 
i  Dandsen  der  ginge  de  unge  lo, 
Ridderen  og  den  skjenne  Jomfru: 
i  Dandsen  de  Iraadle  vel. 


Omkvædet f  som  staar  ved  V^.  1,  oy  som 
vi  gjenjinde  i  Opskrr.  DEP,  er  her  an- 
tydet ved  y.  3,  4,  8,  9,  11  og  23.  Det 
dobbelte  Omkvæd  staar  i  Hdskr.,  som  her 
i  Texten,  kun  ved  de  to  sidste  Vers. 
{Da  Opskrr,  B  C  have  dobbelt  Omkvæd, 
saa  staar  A,  ogsaa  i  Henseende  til  Sang- 
form, som  Forbillede  baade  for  Udvik- 
lingen B  G  og  for  den  fra  detine  vidt 
forskjellige  DBPO;  dette  k's  Forhold  i 
Henseende  til  Sagnform  er  omtalt  i  Ind- 
ledningen.) 

V.   24,  L,   1.    flye,    her   stod  først:   fljue, 
hvilket    {vistnok    af  Skriveren    selv)     er 
rettet  til:    flyye  eh  flyyde    {Skrivemaaden 
flyø  staar  i   V.  33). 
V.  30,  L.  2.  fulden  alt,  Hdskr. :  alt  f.  all. 

VI    15,  L.  2    burde   nok   være    lig   L.   1, 
99ieu  ikke  lig  JL.  2  af  næste   Vers, 

%    er   Forskrift  for    h  C.       Slutningen    af 

Vwen  (V.  33,  L.  2  —  V.  42)  er  i  å 
skreven  med  den  samme  Haand,  som  har 
skrevet  hele  det  Hdskr,,  hvori  C  staar. 
^.  13,  L.  2.  den  iomfrue,  a:  de  iomfruen. 
>^  16,  L.  2.  lalle  nu  fer,  å:  "lallen  u-fer"; 
%c:  talen  udfor. 

T^  21,  L.   1.    af   din   fæder-hame,   a:    din 
ffæder-hame  af. 

y.  26,  L.  2.  toe  vugger  paa  gang,  c;  ab: 

toe  uger  til  gang. 

y.  28,  bærer  i  a  ligesom^  forr,    V.  Tallet 

27;  saal.  bliver  det  ved,  saa  V.  42  faar 

Tallet  41. 

V.  29,  L   2.  ad,  a:  af. 

y.  31,  L.  2.  mor,  a:  mord. 


K*  Omkvæd:  sum  i  Texten,  saal.  Hdskr. 
ved  y.  1 ,  men  ellers  ingensteds ;  ved 
V.  9  staar:  Och  ded  skulle  ingen  mand 
kiende,  og  siden  ni  Gange:  Och  ded  skal 
ingen  kiende. 

y.   16,  L.   1.  paa,  Hdskr.:  aff  paa. 

Wm     1  Omkvædet  læses  ved   V.   1:    den  ybr; 
der,  hvad  jo  blot  er  en  Skrivfejl. 

V.  d^  L.   1.  duer,  Hdskr.  maaske:  diur. 

y.  1:2,  L.  1.  lober,  Hdskr.:  laber  el.  lober. 

€&•  Denne  Opskrift  er,  ligesom  vor  Nr.  13, 
D,  halv  dansk,  halv  færeisk  i  Sprog  {dens 
udanske  Dele  ere  i  Texten  trykte  med 
Løbeskrift),  Medens  største  Delen  af  den 
er  rent  dansk,  rime  y.  2  oy  5  kun  paa 
færøisk.  Dette  i  den  færøiske  Tradition 
oftere  forekommende  Forhold  maa  for- 
modenlig hér  forklares  paa  samme  Maade, 
som  sket  er  i  nysmevnte  Tilfælde  (/, 
S.  180).  Sotn  Nr.  17  i  Schroters  Hdskr. 
paa  kgl.  Bibi.  staar  en  Opskr.  af  Visen 
fra  Syderø,  der  helt  igjennem  er  færøisk, 
skjøndt  stærkt  blandet  med  Danismer. 

Den  hidsættes   til  Samme?iligning  som: 

Ci,  b  (o:  Schroters  Hdskr.,  ny  kgl.  Saml.  346.  okl.). 

1.  Thb  byr  ein  jomfru  for  sunnan  lund, 
og  båna  bidur  kongur  vid  Oyrasund. 

2.  'Fruin  id  byr  i  eystur-kongariki 
héna  \ilju  vær  lokka  og  svikja. 

3.  Vid  lokka  håna  vid  gulli  reyd 

ti  henni  er  fådir  og  mudur  fra  deyd." 


itft  _    .-.^.^.idSaiiiJÉBta.^ 


236 


Riflcleroii  i  Fu^lebam. 


4.  Hann  sendi  henni  id  fista: 
tid  reydargall  i  kislu. 

5.  Hann  sendi  henni  id  annad: 
reydargull  i  kannu. 

6.  Hann  sendi  henni  léA  trlAja: 
gullbelli  um  sina  midju. 

7.  Hann  sendi  henni  tåA  Qdrda: 
silvarspenda  sk6a. 

8.  Hann  sendi  henni  tann  fimta  Ung: 
ein  so  favran  gullring. 

9.  Hann  sendi  henni  eih  naitargAia, 
hann  kundi  so  vel  vid  franna  tAia. 

10.  ''Hoyrlu  favri  nattargåli: 

hvéd  vil  lin  harri  firi  gåvur  håvaT 

11.  'Tad  vil  min  harri  firi  g&vur  få: 
ligara  vilja  og  blida  jå. 

12.  Téd  vil  min  harri  firi  gåvur  héva: 
ligara  vilja  og  blidan  léla." 


13.  "Td  måc  er  fédir  og  modur  frå  deyd, 
hann  lokkar  meg  ikki  vid  guU  so  reyd." 

14.  Jomfruin  stendur  i  htijalofts-svåla : 
hun  sår  skip  eiiir  håvi  fåra. 

15.  Seglini  vértf  åf  silki  rein, 

6g  maslranar  åf  hviia  hvålbein. 

16.  Snekkjan  rennur  i  stridan  streym, 
og  so  sendi  hon  sinar  gåvur  heim. 

17.  Gullid  (åd  ellir  bunkanum  rann, 
so  sendi  hon  sinar  gåvur  fram. 

18.  Tu  bid  (in  harra  sigia  og  rd: 
slatt  aldri  skål  hann  fåa  min  tré. 

19    Tu  bid  tin  harra  sigIa  um  å: 

men  aldri  skål  hann  meg  i  tålu  få."* 

20.    Og  so  sklltust  ley  vid  Oyrasund, 
og  fniin  budi  atlur  for  sunnan  lund. 


69. 


Kæmperne  pM  DovreQæld. 


S, 


yvs  Text  af  denne  Vise  (Nr.  89),  som  er  optrykt  hos  Abr.  (Nr.  48),  oversat  paa  tydsk 
af  Herder  (Volkslieder,  II,  2,  Nr.  25)  og  af  W.  Cirimm  (AltdSn.  Heldenl.  Nr.  29),  er  vistnok  hentet 
fra  et  ældre  Tryk  af  det  Flyveblad,  som  herefter  meddeles  i  Texten,  medens  Syvs  Recension  er 
sat  herefter  i  Anmærkningerne. 

Hvad  her  er  kommet  til  os,  er  næppe  mere  end  et  Brudstykke  af  én  meget  gammel  Vise, 
som  vel  sagtens  har  fortalt  noget  om  de  tolv  underlige  Bredres  Bedrifter,  saavel  som  om  Sesteren 
"Dronning  Ingeborg*'.  Hvad  her  er  os  levnet,  har  nogen  Lighed  med  et  tydsk  Sagn,  som  efter 
en  skreven  thUringsk  Krønike  meddeles  i  Falckenstein's  ThUringische  Cbronicka,  I,  S.  218  og 
derefter  i  Grimm*s  Deutsche  Sagen,  Nr.  337:  En  frankisk  Konge  havde  tolv  kloge  Hænd  hos  sig, 
som  kaldtes  "die  teutsche  Schiller",  og  som  alle  hed  Johannes.  De  fore  paa  et  Lykkehjul 
("GlUcks  -  Schelbe")  Verden  rundt  og  kunde  saaledes  i  24  Timer  erfare  alt  hvad  der  skete  I 
den  hele  Verden,  og  det  fortalte  de  igjen  Kongen.  Men  hvert  Aar  tog  Fanden  en  af  dem,  ved 
at  lade  ham  falde  ned  fra  saadan  en  Udflugt. 


\ 


Kæmperne  paa  Dovrefjæld. 


237 


'lyveblade.  e.  Syv,Nr.89.  i.  Sjsllandsk  Tradition.) 


?Aa  Dovrefield 

og  der  ligger  Riemper^    som   ere  saa  sneld. 
Og  der  ligger  inde  den  rige  Rosens  Bold, 
Dronning  Ingeborigs  Bredrc,  og  de  vare  Tolv. 
hvem  skal  fere  vore  Roner,  om  vi  dem  ikke 

selv  maal 

Den  Første  band  kunde  vende  Veyret  med 

sin  Haand, 
Dend  anden  kunde  stille  det  rindende  Vand. 

Den  Tredie  band  foer  under  Vandet  som  en 

Fisk, 
Den  Fierde  aad  aldrig  Maden  over  Disk. 

IDeQ  Femte  band  kunde  paa  Guld-Harpen  slaa, 
ja,  alle  de,  det  herde,  da  dantzet  de  da. 

Den  Sielte  band  blæste  i  forgyldene  Lue, 
Og  alle  dem,  det  berde,  da  maatte  de  grue. 


6.  Den  Syvende  band  kunde  under  lorden  gaae. 
Den  Ottende  kund'  danlze  paa  Belgerne  blaa. 

7.  Den  Niende  band  bandt  alle  vilde  Diur  i  Skove, 
Den  Tiende  kunde  aldrig  Sevnen  sove. 

8.  Den   Ellefle   bandt  Lind^ Ormen,    i  Græsset 

som  band  laae, 
la,  alt  det,  band  vild'  bave,  det  kunde  band 

vel  faae. 

9.  Dend  Tolfte  band  var  saa  viiser  en  Mand, 
Hånd   vidste,   bvad    der   skeede   i  fremmede 

Land. 

10.  Det  vil  jeg  sige  forvist  og  sand: 
Deres  Lige  findes  ikke  i  Norgis  Land. 

11.  leg  vil  Eder  sige  med  et  Ord: 

Deres  Lige  findes  ikke  paa  denne  lord. 
Men  bvem  skal  fere  vore  Roner,  om  vi  dem  ikke 

selv  maa! 


^^   b    ere  to  Aftryk  af  et  Flyveblad^  hvert 

4  Blade  i  Oktav ^  omtretU  samtidiye:  heyye 

fra  \.^de  Aarh,^  og  paa  nogle  Stavemaader 

nær  ganske  ligelydende,     a,    som   ser  ud 

til  at  være  ældste  og  soni  bogstavelig 

er  aftrykt  her  ovenfor,  findes  i  Homanns 

SamUing;  bpoa  kgh  Bibi. —  Titel:  ''Tvende 

Lystige  Nye  Kiempe- Viiser,  Den  Ferste:  Om 

tolf  Riemper  paa  Dovre-Field  i  Norge,  bvad 

for  berlig  Ronster  bver  af  dennem  baver  været 

begavet  med.    Lystig  at  siunge  med  den  Tbone 

som  enbver  best  siunes.      Den  Anden:    leg 

lagde  mit  Hovet  til  Elver-Hey.      Siunges  og 

med   sin   egen   Melodic.     {Træsnit:    a:    en 

Arabesk,   b:  en  Urtepotte.]      Trykt  i  dette 

Aar."     (Jfr.  her  foran  S.  106.) 

Skjendt  vi  nu  kun  have  nye  Aftryk  af 
Flyvebladet,  saa  maa  der  dog  have  været 
ældre;  thi  det  kan  ikke  betvivles,  at  et 
saadant  jo  har  været  den  eneste  Kilde 
til  Syvs  Text  (c),  som^  meddeles  herefter 
i  sin   Helhed.      Syv    har    af  Flyvebladets 


iste  V.  gjort  tvende,  ved  at  udfylde  den 
ferste  Linie;  men  dette  anser  jeg  for  en 
Fejl;  thi  Flyvebladets  Versemaal  er  i 
bedste  Orden,  naar  vi  kun  antage,  at 
ogsaa  ved  de  f elgende  Yers  en  Gjentagelse 
skulde  finde  Sted;  V,  2  altsaa  begynde: 
Rosens  Bold  <fcc. 

4  er  optegnet  1844  af  Pastor  O.D.Lutken  efter 
Diktat  af  Enkefru  Leuning  i  Slagelse, 
som  60  Aar  forud  havde  heré  den  synge 
af  Bendeme  ved  Holmegaard  og  Fens- 
mark i  Sydsjælland.  Den  stammer  vist- 
nok efie  fra  Flyvebh,  maaske  med  Til- 
komst af  Syvs  Text.  Dog  kan  her  an- 
feres  : 
V.  1.  Nu  vil  jeg  synge  en  Vise  saa  bold: 

Dronning  Ingeborgs  Bredre  og  de  vare  tolv. 
Hvo  skal  fere  vore  Runer,  om  vi  dem  ikke 

selv  maal 

y.  5.  Den  sjette  ban  kan  spille  paa  forgyldene 

Lud, 
og  alle  de,  det  berte,  de  maatte  berud. 


ns 


Kæmperne  paa  Dovrefjæld. 


V.  10.    Og   del   vil  jeg  sige  for   visl   og  for 

sandt: 
deres  Lige  fandles  ikke  i  syv  Kongers  Land. 

Omkv  æd  et  staar  ens   red.  hvert    Yers   e  ft  b. 
y.  4,  L.    1.    Den,  a:  Dem. 

V.   5,  />.   2  dem  ...  de,   burde  hedde:  de  ...  de 
eller:  dem  ...  det. 


C  (o:  Syv,  Nr.  89):  Alle  Kunster  ere  ikke  loylige, 

1.  Paa  Dofroficid  i  Norge 

Laa  de  Kæmpor  uden  serge. 
Men  hvo  skal  fere  vore  Rimer,  Men  vi  ej  selv  maa! 

2.  Der  var  saa  mangen  Kæmpe  bold, 
Dronninji;  Ingeborgs  brodre  alle  tolv. 

3.  Den  Forsie  kunde  vende  vejret  med  sin  haand, 
Den  anden  kunde  stille  del  rindende  vand. 

4.  Den  iredie  foor  under  vandet  som  en  fisk. 
Den  fierde  fattes  aldrig  mad  paa  disk. 


5.  Den  Femte  kunde  guldharpen  slaa. 
At  alle  dandsede,  der  horde  paa. 

6.  Den  sieite  blæste  i  forgyldcne  luur, 
Saa  alle,  del  horde,  maalle  grue  derfor. 

7.  Den  Syvende  kunde  under  jorden  gaa. 
Den  Ottende  kunde  gaa  paa  bolgen  blaa. 

8.  Den  Niende  bandt  alle  dyvr  i  skove: 
Den  Tiende  kunde  aldrig  sovnen  sove. 

9.  Den  Ellevte  bandt  Lindormen,  i  græsset  laa, 
la,  meere  kunde  hånd  og  formaa. 

10.  Den  Tolvte  var  saa  viis  en  mand: 

Hånd  vidste,  hvad  skeede  i  fremmede  land. 

11.  Det  siger  ieg  for  vist  og  sand: 
Deres  lige  findes  ikke  i  Norges  land. 

12.  leg  vil  eder  sige  med  et  ord: 

Deres  lige  findes  ikke  paa  denne  iord. 
Men  hvo  skal  fore  vore  Runer,  Men  vi  ikke  selv  maa! 


70. 


Ungen  Svendal. 


P 


aa  dansk  er  hidtil  af  denne  Vise  kun  trykt  Syvs  Recension  af  Opskrift  B  (Syv,  Nr.  24; 
Abr.  Nr.  42 ;  vor  B  c ;  oversat  hos  Grimm ,  Nr.  37).  Om  Forholdet  mellem  de  to  ældste  Texter 
A  og  B,  samt  om  Syvs  Recension,  er  talt  i  Anmærkningerne  efter  Texten.  Om  Opskr.  E,  som  er 
hentet  umiddelbart  fra  Folkemunde,  skal  kun  bemærkes,  at  den  vistnok  ikke  er  ganske  upaa?irket 
af  Syvs  trykte  Text,  men  dog  i  det  hele  taget  er  uafhængig  af  denne  og  en  umiddelbar  AffodDing 
af  den  samme  folkelige  Tradition,  hvorfra  de  andre  Opskrifter  flere  hundrede  Aar  forad  bleve 
hentede.  Alene  dens  Navn:  Svennendal  vilde  bevise  flette,  da  det  kjendelig  er  udgaaet  afdct 
gamle  folkelige  Svendal  (Svejdal,  Svedal),  hvoraf  Syv  vistnok  paa  egen  Haand  har  gjort  sit 
Svegder,  et  Navn,  som  han  jo  kjendte  fra  Snorre*).  To  srenske  Opskrifter,  Afz.  Nr.  10  ogArw. 
Nr.  143,  have  Navnet:  Silfverdal,  Svedendal. 

Det  er,  saa  vidt  jeg  véed,  ikke  fer  bemærket,  at  den  forste  Del  af  vor  Vise 
svarer  saa  neje  til  det  nordiske  Oldkvad  Oro^aldr,  at  vi  ikke  vel  kunne  betvivle 
deres  indre,  traditionelle  Slægtskab.  Grdgaldr  fortæller:  Sonnen  kommer  til  Modereo 
Groas  Gravhoj.  Hun  har  forhen  befalet  ham  at  gaa  ud  og  opsoge  Hoen,  hvis  Bolig  han  '"^^ 
kjender.  Han  vækker  nu  Moderen  med  sit  Raab,  og  hun  svarer  med  Sporgsmaalet  om,  hraii 
hans  Ærinde  er :  hvad  Nod  der  er  paafærde.  Han  klager  over  hendes  tunge  Paalæg.  Hun  siger 
da,  at  lang  er  vel  Vejen,  besværlig  Farten,  men  Skæbnen  raader  for  Menneskenes  Lykke.   Hafl 


')  Syv  begynder  ogsaa  sin  "Anlegneisc"  med  de  Ord:  ''Sveigdertvar  lilforn  el  Nordsk  Navn*. 


Ungen  Svendal. 


239 


r  heude  da  signe  og  bevare  shi  Son  med  gode  Galdrer  (galdra  I>il  mér  gal,  I>a  er  gdSir  eru, 
:  ]>ii,  m()8ir!  megi):  han.  er  saa  ung,  at  han  ellers  ej  venter  at  udstaa  Vejens  Farer.  Hun 
der  hans  Bon:  hun  lover  ham  Urds  Beskyttelse  og  forvarer  ham  mod  Elves  Basen,  mod 
lers  Sværd,  mod  Fængsel  og  Baand,  mod  Storm  og  Hav,  mod  Frost  og  Koldbrand,  mod 
ns  Gjenfærd  og  mod  fristende  Jetter.  Hun  slutter  med  de  Ord,  at  vel  ville  hendes  Galdrer 
thi  hun  kvad  dem  staaende  paa  jordfast  Sten;  og  mindes  han  kun  hendes  Ord,  saa  vil  det 
aara  vel. 

Hele  dette  Kvad  gjenkjende  vi  i  vor  Vise,  kun  at  forskjelllge  synlige  Gaver,  der  dog 
2  bevirke  det  samme,  her  træde  i  Galdrernes  Sted;  en  Forandring,  som  vistnok  rober  et 
I  Standpunkt,  medens  det  ældre  endnu  findes  beholdt  i  Svend  Vonveds  Vise  (Nr.  18).  Old- 
st  maa  vistnok  tænkes  at  have  været  fortsat  i  et.  andet,  som  berettede  Sønnens  videre  Færd 
kæbne,  men  noget  saadant  er  nu  ikke  bekjendt.  Hvor  ligt  eller  hvor  uligt  et  saadant  Kvad 
ræret  vor  Vises  sidste  Del,  kan  da  ingen  nu  vide;  men  tor  vi  tro,  at  Ligheden  kun  er 
n  sig  selv  Ug  helt  igjennem,  saa  kunne  vi  dog  fra  denne  vor  Vise  slutte  os  til  Grund- 
sene i  dette  ellers  sporlost  forsvundne  Kvad  fra  Hedenold.*) 

Samme  Grundtanke:  at  en  Svend  saaledes  er  runebunden  for  en  ubekjendt  Mo,  forekommer 
I  flere  Steder.  I  den  forholdsvis  nye  islandske  Saga  om  Hjalmtér  og  Olver  er  en  saadan 
yllelse  paalagt  Hjalmtér  af  hans  Stifmoder  Luda,  saa  han  ingen  Bo  kan  faa,  for  han  finder 
skjonne  Hervur.  Ligesaa  med  Kilhwch  i  den  keltiske  Saga  om  Arthurs  Vildsvinejagt  (Mabi- 
m,  II,  S.  249;  omtalt  her  foran  i  1ste  Del,  S.,  239).  Endvidere  kan  bemærkes,  at  ligesom 
e  Del  af  Sagnet  har  sit  Sidestykke  i  vor  Nr.  34  om  Hr.  Tonne,  saaledes  har  Gangen  til 
rens  Hoj  sit  i  vor  Nr.  11  om  Orm  Ungersvend. 


A. 


(Karen  Brahes  Foliohaandskrift,  Nr.  81.) 


Thett  wor  vngen  Sneidaall, 
hånd  skulid  boldenn  lieg: 
boldenn  dreff  y  iumfiruens  bur, 
th'ett  giorde  hans  kiender  bieeg. 
:h  lader  du  dyn  ord  well! 

Boldenn  dreff  y  iumfruens  bur, 
suendenn  efller  gieng: 
forind  hånd  kam  der  vd  igenn, 
stuer  sorrig  band  y  hiarllet  fyngee. 

^Tthu  Iberst  yke  kaaste 

]yon  bold  efller  meg: 

]er  seder  en  mee  y  fremede  land, 

bun  lengis  efter  deg. 


4.  Tthu  skallt  aldrig  ruo  bide 
och  aldrig  ruo  faa: 

forind  du  faar  lost  dett  sorig-fuld  hiarUe, 
saa  Icnge  haffuer  lieelt  y  thraa.V 

5.  Tihett  wor  vngenn  Suiedal), 
band  sueber  seg  hoffuelt  y  skynd: 
saa  gaar  band  y  stuofTuen 

aU  for  syn  holTmend  ind. 

6.  "Her  sedder  [y],  alle  myne  mend, 
dreker  mod  aff  skaali: 

men  ieg  gaar  tiil  bierigcnn , 

med  myn  kerr  muoder  att  Ihallc." 

7.  Tihett  wor  vngenn  Suiedall, 
band  log  lill  alt  kald: 

Iher  refTriilt  mur  och  malmerr-slien, 
och  bergilt  tog  til  at  falde. 


)  Ved  en  Kombination,  der  vel  er  noget  dristig,  men  dog  vel  ikke  aldeles  halsbrækkende,  kande  man  tsnkc 
at  finde  den  oprindelige  Form  af  Navnet  Svendal  i  en  Sammensætning  af  vendill  med  en  Forslavclse 
Sig-  elier  lignende.  Den  Grda,  af  hvem  Grégnidr  har  Navn,  kan  nemlig  med  megen  Rimelighed  antages 
for  den  samme  iryllckyndige  Groa,  som  ved  sine  Galdrer  skulde  læse  Stenen  ud  af  Thors  Pande.  Hendes 
Hosbond  hed:  Orvendill^  og  dersom  nu  N.  M.  Petersen  har  Rel  (Mylhol.  S. 296):  at  denne  er  den  samme 
som  Saios  Horvendil,  hvis  Fader  hed  Gervendil  (Geirven di II),  saa  var  del  rimeligt  nok,  at  ogsaa  den 
iredje  Mand  i  Æuen  (Groas  Son)  kunde  have  baaret  el  lignende  Navn. 


8.  "Huem  er  ihett^  ther  kalder 
och  weecker  meg  saa  muod? 
maa  ieg  ike  med  ruo  forljeell 
op  vnder  den  suorle  iordd?'^ 

9.  "Tthef<  er  vngenn  Suiedali, 
och  kerre  senne  dyn: 

band  wild  fiild  gierne  hafTue  gaode  rad 
aff  kerr  moder  svnn. 

• 

10.  leg  haffuer  fangilt  en  styfTmoder, 
hun  er  meg  worden  haard: 

hun  haffuer  myn  hia'ril  y  tuongen  lagll 
for  denn,  ieg  aldrig  suo.'' 

11.  '^Skall  ieg  meg  nu  opriese 

afT  seffuen  och  haarden  kualle: 

?dj  thi  same  wiee 

tha  skalll  thu  ind  fuld-wcll  faare. 

12.  leg  skall  gyffue  deg  enn  fuolle^ 
hånd  skall  well  here  deg  frem: 

hånd  gar  saa  wel  offuer  sallUenn  fiord, 
som  paa  denn  grenne  iord. 

13.  Ieg  skall  giffue  deg  dugenn, 
all  om  du  kandt  Ihcnd  bredde: 
ald  denn  mad,  du  ensker, 
den  skall  deg  slaa  tiell  rede. 

14.  leg  skall  giffue  deg  ett  dyres-hornn, 
och  ihett  er  spennlt  med  guld: 

ald  den  drek,  du  ensker  deg, 
da  skal  den  slaa  ald  fuld. 

15.  leg  skall  giffue  deg  suerditt, 
er  hardilt  y  drage-blod: 

y-huor  du  rider  igieemill  merkenn  skuofl', 
daa  brinder  hun  som  enn  booell. 

16.  leg  skall  gyffue  deg  skibbenn, 
den  slaar  y  sallenn  iiordl: 

ald  dyn  finder,  deg  imod  wilde  seggell, 
dem  leber  hun  vnderr  y  fiordl.'' 

17.  Tlhy  wand  op  dieris  sylcke-seggell 
saa  hyit  y  forgyldene  ruo: 

saa  seglitt  thi  for  denn  same  land, 
alt  som  den  iumfru  wor  paa. 


18.  Tthi  kaaste  derris  acker  "^  ^«.- 

paa  denn  huide  saand: 

ihett  wor  vngenn  Sueidall, 
hannd  (hrcnnd  ther  ferst  y  land. 

19.  Tlhett  wor  vngenn  Suedall, 
band  gaar  paa  buiden  sannd, 
thend  ferste  mand,  band  mette, 
wor  hiorden  paa  ihett  land. 

20.  Tihett  wor  guodenn  hiorde, 
och  band  luod  spere  till: 

'^Huad  daa  skader  thenne  vngersuend? 
buy  er  hans  biartte  saa  thersi?" 

21.  "Hanns  biartte  legger  y  Ibuongen  lagtt 
for  den  ^  band  aldrig  suo : 

suenden  heder  vngenn  Sueddall, 
och  saa  gaar  saaden  aff." 

22.  "Her  er  ocb-saa  en  iumfru  paa'  Ihette  land, 
hun  leger  y  slerkenn  Ihraa : 

alltt  efUer  en  suend,  beeder  Suiedall, 
hun  aldrig  [med  egen]   suo." 

23.  "Her  du,  guodenn  hierde, 
och  buad  ieg  siger  deg: 

wedst  thu,  huor  denn  iunnfru  er, 
daa  dell  the^ricke  for  meg." 

f 

24.  "For  offuen  wed  den  grenne  lund 

der  staar  myn  iumfrues  gård: 

puorttenn  er  aff  ihett  buidee  walls-byeoQ, 

och  puortten  er  lagtt  med  staall. 

2^,    Vddenn  for  mynn  iumfrus  puorlt 
ther  stander  en  leffue  saa  gram: 
roen  er  y  den  rette  Suiedall, 
saa  fritt  maa  y  gaa  fram." 

26.  "£r  ihett  nu  saa  sanden, 
alt  som  du  sigger  for  meg: 
blyffuer  ieg  kongge  paa  thette  land, 
til  rider  gier  ieg  dieg." 

27.  Hånd  gick  til  denn  gyldene  puortt, 
och  ind  der  band  suo: 
alle  daa  war  dy  laasse, 
och  dy  fait  seleff  der-fraa. 


Ungen  Svendal. 


2i1 


enn  med  thy  buide  biern 
lidt  den  herre  til  fiiodt: 
;Dn  med  syn  grenne 
bogner  nedder  til  iord. 

vdj  denn  borig-gaard 
ixler  band  syn  skyndtt: 
^aar  band  y .  byffue-lofiftt 

• 

iendske  koning  ind. 

I  seder  y,  biedennske  koning, 
r  edders  egen  bord: 
y  meg  edders  datter  giffue 
wide  meg  ansuar-ord?" 

hafluer  icke  datter,  for-vdenn  ienn, 
lieger  y  sterkenn  thraa: 
Her  en  suend,  beder  Sueidall, 
aldrig  med  egen  suo." 

i  thaa  saaritt  tbend  liden  smaa-dreng, 

kled  y  kioittell  buidt: 
gis  bynder  efter  Sueiedail, 
r  band  nu  komen  bidtt." 

bratt  kaam  buod  y  byffuelofit 
ken  iumfhi  ind: 
sedder  yngenn  Suiedall 
buoss  fader  dynn." 

tbager  y  nu  buortt  dy  byffue  ruo 
a  dy  liggebaar: 

•  y  meg  y  byflue-lofll 
or  myn  biarttens-kierr." 

/  tba  melltte  den  skenne  itUmfru, 
ind  alT  deren  trennd: 

*  well-komen,,  vngen  Suiedall, 
-allerkerste  mynn! 


36.  Huad  belder  well  y,  my[n]  kerre  fader, 
nu  tage  wed  den  chrestlig  tbro: 
belder  ieg  skall  felge  vnge  Suedaall 

y  fremede  land  at  buo?^' 

37.  "Langtt  belder  well  ieg  ladde  meg  cbresten 
och  tage  weed  chrestlig  lerre: 

ind  ieg  wilde,  myn  kerre  datter, 
ind  ieg  wilde  deg  om-bere." 

38.  Tihett  wor  om  enn  mandag, 

dy  tog  wedd  den  cbrestelige  tro: 
den  neste  senddag,  der  efter  kaara, 
luod  thi  ihett  brelup  buo. 

39.  Saa  drak  thi  ihett  brelup 
well  y  dage  fem: 

alt  gick  guodenn  biordde, 
band  giede  seg  y  alle  dem. 

40.  Tihett  melltte  vngen  Suiedall, 
band  thaaller  till  suene  thuo: 

'T  hientter  meg  ind  denn  hierde, 
ieg  skall  banom  till  rider  slaa." 

41.  Ttbak  baffue  vnge  Suiedall, 
saa  well  boitt  band  syn  throfT: 
band  slo  tbend  biord  til  rider, 
band  satte  banom  euerst  till  buord. 

42.  Nu  bafifuer  vngen  Suiedall 
forwuonden  al  syn  barum: 

san  baflfuer  ocb  den  stalt  iumfru, 
bun  suofTuer  for  inden  hans  arum. 
Ocb  ladder  du  dyn  ord  well! 


16 


242 


Ungen  Svendai. 


B. 


(••    Anna  Manks  Hdskr.,  Nr.  86.      b.    Anna  Basses 
Hdskr.,  Nr.  71.      c.    Syv,  Nr.  24.) 


1.  Tbel  ?ar  ungen  Sueydali, 
hanndl  skulde  boldenn  lege: 
boldenn  dreff  y  yomffruens  skiedt, 
och  giorde  hunn  kinnderenn  blege. 

Thu  lade  ibine  ordt  well! 

2.  Boldenn  dreff  y  iomffruenns  bure, 
och  suennden  efftber  ginnge: 

fer  hanndt  udt  aff  burrill  kom, 
*  stuor  sorrigb  y  hicrlelt  hanndt  finnge. 

3.  "Thu  ther  icki  kaste 
boldenn  eflther  mig: 

der  sider  enn  iomffru  y  fremedc  lanndt, 
hun  lider  fast  cfilher  dig. 

4.  Thu  skaltt  aldrig  seffuenn  soffue 
och  alldrig  rouenn  fannge: 

fer  thu  faar  lest  den  skienne  iomffru, 
som  liger  for  dig  y  tuannge." 

5.  Thelt  var  unngenn  Sueydali, 
hanndt  sueber  sig  hofTuitt  y  skinndl: 
saa  gaar  band  y  heffue-lofXlt, 

for  syne  kiere  boffmend  innd. 

6.  "Hér  sider  y,  alle  mine  guode  mennd, 
y  dricker  medt  aff  skole: 

menns  ieg  gaar  y  bierigitt  inndt, 
altt  medt  dy  dede  att  tballe. 

7.  Her  sider  y,  alle  mine  guode  hoffmenndt, 
y  dricker  miedt  och  vinn: 

menns  ieg  gannger  y  bierigitt  inndt 
och  thaller  medt  moder  minn." 

8.  Thett  var  unngenn  Sueydall, 
bandt  tager  thill  att  kalde: 

der  rcffner  mur  och  malmerstienn, 
och  biérgitt  tager  thill  att  falde. 

9.  "Hucm  er  dett,  mig  vecker 
eller  aff  mig  kalde  maa: 

menn  ieg  maa  icki  mett  freden  lege 
op  unnder  denn  sorlhe  iordt?" 


10.  "Thett  er  unngenn  Sueydall, 
och  kiere  senne  dynn: 

hanndt  villde  saa  gierne  haffue  guodt  r: 
aff  kiere  moder  synn. 

11.  Ieg  haffuer  fanngett  mig  stedmoder, 
hunn  er  mig  saa  bordt: 

hunn  haffuer  kast  mig  ronerenn  paa 
for  den,  ieg  aldrig  saa." 

12.  "Maa  ieg  icki  mett  fredenn  lige 
unnder  denn  sorthe  qualle: 

udi  dy  samme  veye 
fuldt  vell  da  skalthu  fare. 

13.  Ieg  skall  giiflfiie  dig  fuolenn, 

fuld  well  skall  hanndt  berre  dig  fram: 
saa  vell  kanndt  hannd  lebe  paa  vilden 
sotn  paa  grennenn  enng. 

14.  Ieg  skall  giffue  dig  dugenn, 
hunn  er  aff  ageruldt: 

all  thenn  madt,  thu  ynnsker, 

thenri  skall  dcg  staa  strax  paa  burdt. 

15.  Ieg  skall  giifiiie  dig  derins-buorne, 
dy  er  belagd  medt  guldl: 

all  denn  dreck,  du  ennsker  dig, 
daa  skall  hanndt  staa  all  fuldt. 

16.  Ieg  skall  giiffue  digh  suerdett, 
er  herdt  y  drage-blodt: 

y-buor  du  drager  igiennom  skouffueDn, 
daa  liuser  hunn  som  enn  boell. 

17.  Ieg  skall  giiffue  dig  snekehn, 
hunn  skall  verre  dig  guode: 

hunn  leber  saa  vell  paa  thenn  grenoe  iord 
som  paa  vildenn  floede. 

17^  leg  skal  giffue  dig  saa  goed  en  pung, 
den  skal  vere  dig  huld: 
du  skal  aldrig  saa  thage  aff  denn, 
band  skall  iou  altid  verre  fuld." 

18.  Thy  vonnde  op  dieris  silcke-segell 
beyt  y  forgyldene  raa: 

saa  seglelt  dy  thill  denn  samme  lanndt, 
som  tbcn  iomffru  er  paa. 


Ungen  Svendal. 


243 


kaste  dy  dieris  anncker 
denn  buide  sandt: 
var  ungen  Sueydail, 
dt  Ihrinn  der  ferst  paa  lanndL 

var  unngenn  Sueydali, 
dt  styritt  synn  snecke  for  lanndt: 
første,  dett  dennom  mettbe, 
var  enn  gammel  manndt. 

da  var  denn  gamle  manndt, 
dt  lodt  sperge  ferst: 
idt  da  heder  denn  unnger-suenndt? 
dt  er  y  hierthett  trest." 

inndenn  heder  unngen  Sueydali, 
måe  gangis  sadenn  derafT: 
dt  er  lagdt  y  lanngen  athraa 
lenn,  band  aldrigh  saa.^' 

*  er  enn  iomfTru  paa  dett  ianndt: 

leger  y  lanngenh  attbraa: 
;nn  suenndt,  beder  Sueydall, 

bannom  aldrig  mett  eyenn  saa." 

igis  bender  eptber  enn  iinger-suendl , 
baffuer  bannom  aldrig  seett: 
r  hanndl  unngenn  Sueydall, 
r  banndt  nu  kommenn  bidt. 

e  du  delt,  du  gammelle  manndt^ 
ett  sanndenn,  du  syger  mig: 
er  ieg  konge  paa  dette  lanndt, 
greffne.  saa  gier  ieg  dig.'' 

Ue  udi  denn  grenne  lundl 
stannder  minn  iomffrues  gaardt: 
itt  er  aff  graa  malmerstienn, 
gaardenn  er  lagd  medt  staaell. 

*nn  er  aff  graa  malmerstienn, 
gordenn  er  lagdt  medt  stoell: 
lenn  er  aff  delt  rede  guldt, 
buide  bierne  stannder  derfor. 

be  udi  minn  iomffrues  gaardt, 
stannder  enn  linndt  saa  grenn: 
lu  den  rette  Sueydall, 
(ack  saa  drislelig  framl" 


29.  Bnortt  red  ungen  Sueydall, 
ocb  inndl  adt  portben  band  saa: 
alle  dy  lose,  der  benngde, 
dy  gick  tber  lediige  fraa. 

30.  Tber  falmer  leff,  tber  falmer  linndt 
ocb  gressitt  vedt  linde-roedt : 
dy  leffuer  ocb  dy  bierne 
dy  fieldt  Ibenn  herre  thi  11  foedt. 

I  ■ 

é 

31.  Tber  hanndt  kom  y  denn  borge-gaard, 
tber  axler  hanndt  synn  skinndt: 
saa  gannger  hanndt  y  beffue-lofflt, 
for  bedennske  konngenn  inndL 

32.  ."Her  sider  y,  bedennske  konngenn, 
altt  offuer  eders  brede  bordt: 
vill  y  mig  eders  datber  giffue? 
y  vider  mig  anntsuar-ord !" 

33.  "leg  baffuer  icki  datter, 
ocb  datter  forudenn  ienn : 
hun  liger  lagdt  y  langenn  attbraa 
altt  for  enn  unger-sue[n]dt. 

34.  Hunn  liger  lagt  y  lanngen  aitbraa 
for  tbenn,  bunn  aldrig  saa: 
suenndenn  beder  unngen  Sueydall, 
saa  viide  gangis  saden  aff." 

35.  Innd  da  kom  denn  lidenn  smaa-dreng, 
var  kledt  y  kiortbellenn  buidt: 
"Lenngis  eder  nu,  iomffru,  eptber  Sueydall, 

da  er  band  komen  bidt." 

* 

36.  "Berrer  y  nu  udt  dy  lige-borre 
ocb  saa  dy  giele  raa: 
ocb  felger  y  mig  y  heffuenn  lofftt, 
denn  unnger-suenndt  att  skue. 

37.  Innd  da  kom  tbenn  skienne  iomffru, 
'        var  kledt  y  silcke  buidt: 

"Ver  veil-kommenn ,  unngenn  Sueydall, 
bierthe-ailerkieriste  minn  I 

37b.  Wer  vell-kommen,  ungen  Sueidall, 
edelig  herre  min: 

tback  haffue  Gud-fader  i  Hemmerig, 
oss  begge  baffuer  lest  aff  kuidde!" 

)6» 


244 


Uugen  Svendal. 


38.  "Ville  y  lade  eder  debe 

och  tage  yedl  deon  cbrislelige  Ibro 
och  felge  mig  tbiil  Dafinemarck, 
hiios  UDngenn  Sueydall  att  boo?" 

39.  "Gierne  vili  ieg  lade  mig  debe, 
thage  vedt  den  christelige  tro 

ocb  fejge  eder  saa  tfaill  Dannemarck, 
huos  eder,  unngenn  Sueydall,  at  bo." 

40.  Om  loffuerdagenn  lodt  hun  sig  debe, 
tbog  yedt  denn  christelig  thro: 

om  senndagenn  lodt  dy  dirris  brellup  bo, 
thy  lefTuer  thillsammel  mett  ro. 


41.  Thy  druck  brellup  y  dage, 
och  vell  y  dage  nye: 

altt  thaa  sadt  denn  gammele  manndt 
ocb  sergitt  y  alle  dy. 

42.  Tack  hafTue  ungenn  Sueydall, 
saa  ?ell  holtte  hanndt  synn  ordt: 
hanndt  giorde  hanuom  thill  rider 
och  saatlhe  hannom  effuerste  thill  boi 

43.  Nu  haffuer  unngenn  Sueydall 
for-vondenn  all  synn  hanim: 

saa  haffuer  och  den  skienne  iomfTru 
hunn  soffuer  paa  hanns  arum. 
Thu  ladt  dine  ord  vell! 


c. 


(a,  MagdaleDaBarnewitz'Hdskr.,  Nr.  101.    b.  Grundlvigs 

Kvarthdskr.,  Nr.  104.) 


1.  Det  var  ungen  Suendail, 
band  skulle  bollen  leege: 

bollen  drifiiier  udi  iomfruers  bur, 
och  suenden  effter  leete. 
Och  lad  din  ord  vell! 

2.  Bollen  drefT  i  jomfruens  bur, 
och  suenden  effter  ginge: 
far  hånd  kom  aff  buren  ud, 
stoer  sorrig  i  hiertet  finge. 

3.  "Her  du,  ungen  Suendal, 
kast  iche  din  bold  paa  mig: 
kast  den  paa  den  stolter  iomfru, 
som  du  haffuer  kierer  end  mig. 

4.  Du  skalt  aldrig  seffuen  soffue, 
ey  heller  roen  bide: 

fer  du  fanger  lest  den  skiene  iomfru, 
som  lenge  haffuer  leget  i  qvide." 

5.  Det  var  ungen  Suendal, 
sueber  band  sig  udi  skind: 
saa  ganger  band  i  stuffuen, 
for  raske  hoffmend  ind. 


6.  "Her  sider  i,  alle  i  goede  hoffmend^ 
i  dricher  baade  mied  och  vin: 
i-mens  ieg  drager  lill  hallen  ud 

och  vecher  op  moeder  min." 

7.  Det  var  ungen  Suendal, 
band  ind  at  bierget  saa: 

der  reffnet  mur  och  marmosteen, 
och  neder  falder  soirten  iord. 

8.  "Huem  er  det,  mig  vecher? 
hui  vecher  i  mig  saa  moed? 
maa  ieg  ichc  med  freden  ligge 
alt  under  den  sorten  iord?" 

9.  "Det  er  ungen  Suendal, 
saa  heder  naffnen  min: 

saa  gierne  vill  band  haffue  goede  raad 
fra  kiere  moder  sin." 

10.  "Ieg  gaff  dig  baade  selff  och  guld, 
meer  end  du  ville  haffue: 

maa  ieg  dog  iche  med  roen  lige 
udi  min  egen  graffue?" 

11.  "Min  sester  och  min  steffmoder 
hafiuer  lagt  min  hierte   i  Iraa: 

di  bad  mig  aldrig  seffnen  soffue, 
pv  heller  roen  faa.  ' 


Ungen  Svendal. 


245 


id  mig  aldrig  sefTuen  sqffue, 
(Iler  roen  fange: 
!g  fich  lost  den  stolter  iomfru, 
lenge  hafTde  liget  i  tuange." 

skall  giffue  dig  den  hest, 
skall  verre  dig  saa  goed: 
u  hanem  baade  dag  ocb  nat, 
Torder  ret  aldrig  moed. 

kalhgiiTiie  dig  det  goede  suerd, 
mand  kalder  Adelring: 
)mer  ret  aldrig  i  den  strid, 
call  io  seiren  vinde.'' 

^ar  ungen  SuendalU 
bant  sil  suerd  ved  side: 
satte  sig  paa  sin  goedc  hest, 
achtet  icbe  lenger  at  bide. 

'ar  ungen  Suendal, 
tog  sin  hest  med  spoere: 
ed  band  offuer  det  brede  haff 
penem  de  grene  skoffue. 

red  offuer  det  vilde  hafif 
penem  de  merche  skouffue: 
tiand  kom  till  det  same  slot, 
festeme  mone  inde  soffue. 

du,  goeden  hiorde, 
ieg  siger  dig: 
T  iomfru  paa  dette  slot, 
)lle  det  icbe  for  mig. 

sr  iomfru  paa  dette  slot, 
)ile  det  icbe  for  mig: 
iv  ieg  koning  paa  dette  land, 
1  bere  saa  gier  ieg 


?> 


icberne  ere  aff  haarde  iern, 
)orten  er  aff  staall: 
r  vell  atten  vintre  siden 
omfni  sollen  saa. 

en  ocb  den  vilde  biern 

ander  der  inden  forre: 

omer  aldrig  nogen  lefTuendis  ind, 

jen  bin  unge  Suendall." 


22.    Det  var  ungen  Suendall, 
band  sate  sig  paa  sin  best: 
saa  red  band  till  den  same  mur, 
som  band  kunde  aller-best. 

2«3.    Det  var  ungen  Suendall, 

band  tbog  sin  best  med  sporre: 
saa  sprancb  band  saa  listelig 
alt  i  den  borge-gaard. 

24.  Saa  sprancb  band  saa  listelig 
udi  den  borge-gaard: 
lefifuen  ocb  den  vilde  bieren 
de  faller  ned  for  bans  foed. 

25.  Leffuen  ocb  den  vilde  biern  ^ 
de  falder  den  herre  till  foed: 

s. 

linden  med  hindis  for-gylde  blad 
de  begnet  neder  til  iord. 

26.  Linden  begnet  neder  till  iord 
med  sine  for-gyldne  blade: 

op  da  stoed  den  stolter  iomfru, 
som  baffde  liget  længe  i  dualle. 

27.  Det  da  var  den  stolter  iomfru, 
hun  herde  de  sporer  klinge: 

'  "Hielp  mig  Gud-fader  i  Himerig, 
ieg  maatte  end  bliffue  lest  aff  pine! 

28.  Hielp  mig  Gud-fader  i  Himeng, 
jeg  maate  bliffue  lest  aff  tuang: 
ocb  skam  saa  faa  min  steffmoder, 
mig  haffuer  giort  tbiden  saa  lang!" 

29.  Det  var  ungen  Suendal, 
band  ind  ad  deren  tren: 

det  da  var  den  stolter  iomfru, 
hun  stander  ham  op  igien. 

30.  Ind  kom  ungen  Suendall, 
band  var  baad  faur  och  ung: 
det  da  var  den  stolter  iomfru, 
saa  vel  fauffnet  hun  hans  kom. 

31.  "Vel-komen,  ungen  Suendal, 
edelig  herre  min: 

tach  haffue  Gud-fader  i  Himerig, 
os  baade  haffuer  lest  aff  pin!" 


246 


Ungen  Svendal. 


32.    Nu  haffuer  Ungen  Suendall 

for- vunden  baade  angest  och  harm: 
nu  soffuer  hånd  saa  gladelig 
udi  sin  iomfrus  arm. 


33.    Nu  haffuei^  den  stolter  iomfru 

for-vunden  baade  angest  och  qvide: 
nu  soffuer  hun  saa  gladelig 
ved  ungen  Suendals  side. 
Och  lad  din  ord  vell! 


D. 


(Karen  Brahes  Kvarthaandskrift,  Nr.  5.) 


1.  Dett  war  ungen  Svedalt, 
band  skulde  bolden  Hege: 
bolden  dreff  i  iomfruens  skied, 
dett  giorde  hindiss  kinder  blege. 

Du  lad  din  ord  well! 

2.  Bolden  dreff  i  iomfruens  bure, 
och  svenden  effler  gick: 

fer  band  kom  der  ud  igien, 
stor  sorge  i  hiertet  fick. 

3.  "Her  du,  ungen  Svedali, 

hvi  drififuer  du  bolden  lill  mig? 

du  driffuer  den  till  den  stolte  iomfrue, 

deromb  saa  beder  ieg  dig." 

4.  Delt  var  ungen  Svedali, 

band  sveber  sig  hoffved  i  skind: 

saa  gaar  band  i  heye-lofft 

for  sine  gode  hoffmend  och  ind. 

5.  "Her  sider  i,  alle  min  gode  hoffmend, 
och  dricker  mied  och  win: 

men  ieg  gaar  till  bierget 
och  taller  med  moder  min." 

6.  De(t  var  ungen  Svedall, 

och  band  begiender  at  kalde: 

der  reffned  mure  och  malmer-stien , 

och  bierget  tager  alt  falde. 

7.  "Huo  er  paa  mit  bierig  att  bryde? 
och  huo  gier  mig  imod? 

maa  ieg  icke  med  freden  vere 
under  dend  sorte  iord?" 


8.  "Dett  er  ungen  Svedali, 
allerkieriste  sene  din: 

saa  gierne  begierer  ieg  gode  rad 
aff  kier  moder  min. 

9.  Saa  ilde  giorde  min  fostermoder, 
hun  sagde  mig  orden  saa: 

alt  om  saa  stolt  en  iomfruc, 
ieg  aldrig  (ned  eyne  saa." 

10.  "Daa  skall  ieg  giffue  dig  ganger, 
som  du  skalt  opaa  ride: 

band  ber  saa  vell  offuer  salte  fyffver, 
som  ved  dend  grenne  lide. 

• 

11.  Daa  skall  ieg  giffue  dig  sadell 
och  biedtzell  aff  rede  guld: 

ferst  du  komer  till  dend  stolte  iomfru , 
hun  er  saa  dydefuld. 

12.  Ieg  skall  giffue  dig  steffle, 
som  du  skall  drage  paa  beene: 

ferst  du  komer  till  dend  stolte  iomfrue, 
hun  haffuer  slet  ingen  meene. 

13.  Ieg  skall  giffue  dig  sverd  saa  got, 
Som  mand  kalder  Adelring: 

du  komer  aldrig  i  dend  strid, 
du  skalt  io  seyer  vinde." 

14.  Det  war  ungen  Svedall, 

band  rider  ud  med  den  strand: 
der  meder  band  iomfruens  hierde, 
band  driffuer  det  fee  udi  vand. 

15.  "W^ll  mette,  goden  hyrde, 
och  sandingen  siger  du  mig: 

hvis  er  det  fee,  du  driffuer  for  dig? 
du  delge  dett  icke  for  mig." 


248 


Ungen  Svendal. 


E. 


(Optegnet  i  Ljunge-Sogo  ved  Sore  1844  af  Lic.  theol. 

Pastor  J.  F.  Fenger.) 


1.  Og  det  var  unge  S?ennendal, 
ban  vilde  med  Guldbolden  lege: 
ban  drev  den  udi  Jomfruens  Bur, 
det  gjorde  bendes  Rinder  saa  blege. 

Du  taler  det  Ord  vel! 

2.  "Og  her  du,  unge  Svenncndal, 
kast  ikke  Guldbolden  til  mig: 

der  ganger  en  Jomfru  paa  Hevensland, 
bun  venler  eiler  dig. 

3.  Tbi  du  skal  ikke  Roen  nyde, 
ej  heller  Sevnen  naa: 

far  du  faar  frelst  den  skjenne  Jomfru, 
som  der  i  Dvale  mon  gaa." 

4.  Og  det  var  unge  Svennendal, 
ban  svebte  sit  Hoved  i  Skind: 
saa  ganger  han  i  hejen  Loft 
for  sine  Hofmænd  ind. 

5.  "Her  sidder  I,  mine  gode  Hofmænd, 
og  drikke  ll^jad  og  Vin: 

men  jeg  nu  farer  til  Goliat-Bjærg, 
at  raade  med  Moderen  min." 

6.  Og  det  var  unge  Svennendal, 
ban  sveber  sig  udi  Skind: 
saa  farer  ban  til  Goliat-Bjærg, 
at  raade  med  Moderen  sin. 

7.  Og  det  var  unge  Svennendal, 
saa  hastelig  banker  ban  paa: 

saa  Mure  og  Sten  og  Bjælker  og  Grav 
de  ryste  maatte  saa. 

8.  "Hvem  er  det,  som  her  banker  paa, 
gjer  mig  den  store  Umag? 

ak,  maa  jeg  ikke  i  Freden  ligge 
udi  min  egen  Grav? 

9.  Hvem  er  det,  som  her  banker  paa, 
og  gjer  mig  den  store  Meen? 

ak,  maa  jeg  ikke  i  Freden  ligge 
under  den  brede  Sten?" 


10.  "Og  det  er  unge  Svennendal, 
yngste  Sennen  din : 

som  faren  er  til  Goliat-Bjærg, 
at  raade  med  Moder  sin. 

11.  Den  Jomfru  bun  haver  det  lovet ^ 
bun  bar  det  lovet  saa: 

at  jeg  skal  ikke  Roen  nyde, 
ej  beller  Sevnen  faa." 

12.  "Og  bar  den  Jomfru  lovet, 
og  bar  bun  lovet  saa: 

saa  skal  jeg  give  dig  tre  Raad, 
og  de  skal  være  dig  god. 

13.  Saa  giver  jeg  dig  en  Gangere  graa, 
og  den  skal  være  dig  tro: 

han  kan  saa  vel  paa  Vandet  gaa, 
som  paa  den  sorte  Jord. 

14.  Saa  giver  jeg  dig  et  Sværd  af  Guld, 
at  hænge  ved  din  Side: 

og  hvor  du  farer  i  Verden  ben, 
skal  du  i  Freden  ride. 

13.    Saa  giver  jeg  dig  en  Negel, 
den  kaldes  Adelring: 
og  hvilken  Laas  du  sætter  den  for, 
der  skal  du  slippe  ind. 

16.  Saa  vil  ieg  give  dig  en  Dug, 
den  kaldes  Ageruld: 

og  hvilken  Mad  du  ensker  dig, 
skal  staa  for  dig  paa  Bord." 

17.  Og  det  var  unge  Svennendal, 
fandt  paa  en  liden  gren  Sti: 
da'medte  ham  en  Hyrdemand, 
som  drev  saa  meget  Kvæg. 

18.  "Og  her  du  Hyrde,  gode  Mand, 
hvad  jeg  vil  sige  dig: 

og  hvem  tilhorer  det  meget  Kvæg, 
som  du  her  driver  forbi?" 

19.  Det  var  da  den  gamle  Mand, 
ban  svarede  hannem  saa: 

"Det  er  Jomfruens  paa  Hevcnsland, 
som  ingen  Ridder  kan  faa."   • 


Ungeo  Svendal. 


249 


ler  du,  gode  Hyrdemand, 

jeg  Til  sige  dig: 

&d  du  noget  af  Jomfruens  List, 

Ige  den  ikke  for  mig."' 

i 

vel  veed  jeg  af  Jomfruens  List, 
iger  jeg  ikke  dig: 

omfru'  det  at  vide  paa  Hevensland, 
lardelig  straffer  hun  mig." 

^eed  du  noget  af  Jomfruens  List, 
Ige  den  ikke  for  mig: 
ver  jeg  Konge  i  delte  Land, 
eve  gjer  jeg  dig." 

rne  ere  de  otte, 

»mene  ere  de  ni: 

en  nogen  en  Bjærgbest  bar, 

an  dem  ej  ride  forbi." 

kan.  en  Bjærgbest  bjælpe, 
an  jeg  da  vel  faa: 
st  er  det  en  Bjærgebesl, 
eg  ber  rider  paa." 

• 

Portene  ere  af  Marmorsten, 
åsene  af  baarden  Staal: 
Irig  kan  nogen  komme  der  ind, 
ban  en  Bjærgnegel  bar." 

kan  en  Bjærgnegel  bjælpe, 
an  jeg  da  vel  faa: 
5t  er  det  en  Bjærgenegél, 
længer  ved  mit  Laar." 

;t  var  unge  Svennendal, 

p  ad  Gaarden  red: 

ver  og  Bjerne  faldt  bannem  til  Fod, 

.ind  sig  bajede  ned. 

ii  var  Jomfruen  paa  Hevensland, 
id  af  Vinduet  saae: 
*  er  den  skjenne  Ridder  fra, 
oJder  i  vor  Gaard?" 


29.    Og  det  var  Jomfruen  paa  Hevensland, 
bun  taler  til  en  Smaadreng: 
"Hvor  er  den  skjenne  Ridder  fra? 
bvor  er  ban  kommen  ber?" 


30.  Og  det  var  unge  Svennendal, 
ban  svared  bannem  saa: 

"Vil  Jomfru  det  vide  paa  Hevensland, 
bun  for  mig  selv  maa  staa." 

31.  Og  det  var  Jomfruen  paa  Hevensland, 
bun  stander  for  barn  selv: 

"Hvor  er  den  skjenne  Ridder  fra? 
hvor  er  ban  kommen  ber?" 

32.  "Og  jeg  er  kommen  fra  Dannemark, 
og  jeg  er  kommen  hid: 

at  se  til  Jomfruen  paa  Hevensland, 
hvordan  bun  slider  sin  Tid." 

33.  "Og  er  du  kommen  fra  Dannemark, 
og  er  du  kommen  her: 

hvordan  lever  unge  Svennendal, 
som  jeg  haver  saa  kjær?" 

34.  "Og  er  det  unge  Svennendal, 
som  Hjærlet  haver  saa  kjær: 
saa  er  det  unge  Svennendal, 
ber  bolder  eder  saa  nær." 

• 

35.  Og  der  bljev  Silke  der  udbredt, 
ja.  Silke  overalt: 

og  det  var  unge  Svennendal, 
ban  ned  i  Guldet  faldt. 

36.  Og  de  holdt  Bryllup  i  Dagene  fem 
med  Glæde  og  Lyst  saa  stor: 

og  det  var  da  den  gamle  Mand, 
ban  sad  der  everst  (il  Bords. 
Du  taler  det  Ord  vel  I 


250 


Ungen  Svendal. 


JLm     V.   1,  L.   1.  Sueidaall,  Registeret:  Suenn- 
dall  (som  i  Opskr,  C;  jfr.  K). 
V.  4,  L,  3.  lesl,  Hdskr.:  lest. 
y.  5,  L.  4.  boffmend,  Hdskr,:  hoffmand. 
y.   11,    L.  3.    wiee    (»;    yc/e),    Hdskr,: 
wieee. 

y.  12.  i  yaar  her  Rim  ved  i  L,  ^  at 
læse  enng  (e/.  lannd)  y*.  iurd;  mett  da  dette 
Bytte  ikke  i  Realiteten  er  nogen  For- 
bedring 9  og  da  endvidere  sallUenn  fiord, 
som  A  har  i  samme  Vers ,  synes  ældre 
end  Ws  vilden  haff,  saa  antager  jeg  Ws 
Rim  for  at  være  vilkaarlig  bragt  tilvej e, 
og  A*s  Mangel  paa  Rim  for  ogsaa  at  have 
været  tilstede  i  %^s  Gimndskrift.  Det 
gamle  Rim  turde  snarest  ligge  i  fiord  oj 
iord. 

y.  20.  Atter  her  skaffer  1  enslags  Rim, 
ved  f  (ill  i  L.  2  at  læse  forst;  men  til 
dette  Rim  nærer  jeg  den  samerne  Mistro, 
som  til  det  i  V.  12.  B  har  nemlig  her 
den  vistnok  yngre  og  vilkaarlig  indbragte 
Læsemaade  af  L.  3-4 : 

Huadt  da  beder  denn  unnger-suenndt? 
hanndt  er  y  bierthcll  Irest. 

Da  nu  A^s  Læsemaade  her  synes  den  ældre, 
og  navnlig  K*s  trøst  her  er  aldeles  upas- 
sende (hvad  saa  end  k'^s  therst,  som  vel 
alt  ikke  er  blevet  Jorstaaet  i  Ws  Grund- 
skrift, egl.  er  for,  et  Ord),  saa  ter  vi 
ikke  heller  antage  B'«  fersl  for  andet  end 
en  Afskrivers  egen  Gætning, 
y.  28,  L,  2.  faldt,  maaske:  fulde. 
y.  29,  L.  2.  der  axler,  Hdskr,:  der  axler 
der  axiler. 


er  ifølge  min  Opfattelse  egenlig  samme 
Opskrift  som  A,  det  er:  A,  Ba  og  Bb  {om 
Bc  skal  siden  tales)  ere  tre  Afskrifter, 
stammende  fra  en  fælles,  efter  mundtlig 
Tradition  opskreven,  Text  af  denne  Vise. 
Ba  og  Bb  staa  dog  i  et  nærmere  Forhold 
indbyrdes :  maaske  som  umiddelbare,  ial- 
fald  som  middelbare  Afskrifter  efter  en 
fælles  Forskrift,  i  hvilken  adskillige  For- 
andringer af  den  oprindelige  Opskrift 
vilkaarlig  ere  indbragte.  A  deHmod  synes 
at  gjengive  detme  antagne  fælles  Gr^md- 
text  nogenledes  uforandret,  ialfald  Ugesaa 


uforandret,  som  den  Text  har  været,  hn 
fra  B  er  udgaaet;  saa  at  %'s  Afviget 
fra  A  ifolge  denne  Betragtning  kun  bi 
at  betragte  som  Ugesaa  mange  vilkaar^i 
Ændringer,  Dette  fremgaar  forment 
af  f elgende  : 

De  hele  Vers,  som  B^  men  ikke  A,  kc 
ere  V.  7,  17b,  24,  27  og  37b.  ]} 
ferste  og  det  sidste  af  disse  Vers  ere  d* 
hentede  enten  umiddelbart  fra  Traditioiii 
eller  fra  en  anden  ægte  Opskrift,  thi  1 
gjen/indes  som  C,  6  og  31;  B,  5;  m 
de  tre  andre  bære  Præg  af  at  va 
nyere  (til  V,  27  er  Motivet  taget  af 
28).  De  vigtigste  af  de  andre  Afviget 
ville  ^ndes  ved  at  sammenligne  A^  4  in 
B,  4;  A,  8  m.  B,  9;  A,  13  m.  B,  14; 
14  nu  B,  15;  A,  16  m.  B,  17;  A,  25 
B,  28  (hvor  Løve  saa  gram  bliver^ 
Lind  saa  grøn;  —7-  baade  Løvem, 
Linden  nævnes  vel  ogsaa  i  II  i  det  Jtyt 
men  her  maa  Løven  være  det  rette. 
Talen  jo  er  om  trods  den  at  gaa  drist 
lig  frem);  A,  28  m.  B,  30;  A^  31  1 
B,  33-34;  A,  32-33  m,  B,  35;  A,  36-3 

m.  B,  38-39  (hvor  B  har  tilsat  Lokati 
sationen  Danmark);  A^  38  m.  I,  4( 
/  alle  disse  Tilfælde  ^nde  vi  i  k  da 
ældre  Læsemaade,  hvoraf  W^s  kan  vær< 
fremgaaet  ved  vilkaarlig  Forandring;  ne 
detis  det  omvendte  ikke  kan  tænkes.  End- 
videre  er  k's  Hyrde  og  Ridder  vittnoi 
ældre  enS  M^s  gamle  Mand  og  Grevi 
(tilsidst  slaas  Manden  dog  til  Ridder  oj 
gjøres  ikke  til  Greve  i  B;  hvilket  yder- 
mere taler  for,  at  Ridder  er  det  opa^ 
for  B  til  Grund  liggende.  Greve  det  til- 
satte, meti  ikke  gjennemførte  Udtryk)- 
B  fattes  endvidere  det  væsetJige  V.  40 
i  k  og  egenlig  ogsaa  dens  V,  23 ;  idei  I 
i  dette  sidstes  Plads  indsætter  sit  til  ii 
y.  26  svareyide  V,  25.  (A  har  her  atter 
kj endelig  Ret,  naar  den  lader  Svejdd 
bede  Hyrden  om  Underretning,  fsr  A» 
faar  den ,  og  siden ,  efter  at  have  faa^ 
den,  love  ham  Ridderslaget  derfor;  nedent 
han  i  B  slet  ikke  beder  om  Underretnin- 
gen, men  strax  lover  Manden  et  yj^^ 
ham  til  Greve,)  I  alle  disse  Tilfaldt^ 
ligesom  ogsaa  i  Henseende   til  V$  A<"  * 


Ungen  Svendal. 


254 


L.   1.  Sueydall,  b  overalt:   Sueidall. 

unn,  b:  hinnder. 

j.  3.  fer,  b:  ferend.     L,  4.  y  hier- 

ndt,  b:  bannd  i  bierlted. 

L  1.  ther,  b:  tbersL 

L,  3.  faar,  b:  fanger. 

L  3.    gaar,   b:   gannger  \ligesaa   i 

L.  1.   mennd,    b:   bofTmeDd.     L,   4. 
ttes  i  b. 

L,  3.  reffher,  b:  reffned. 
L.  1.  dett,  b:  den. 
L.  3.  villde . . . guodt,  b:  will ...  goede. 
L. .2.  qualie,  b:  moll.     L,  3.  dy... 
:  den  . . .  wei. 
L.  4.  enng,  b:  lannd. 
L.  3.  ynnsker,  b:  ensker  dig.    L.  4. 
ties  i  b. 

L.  1.    derins-huorne,    b:    dernis- 

L,  4.  banndt,  b:  hun. 


yg  21  (hvorom  her  ovenfor  i  TVo- 
r  A,  12  og  20),  Jinder  jeg  da  i  k 
tens  ægte  Text  (saa  ægte,  som  vi 
n\  i  i  frie  Variationer  over  det 
Thema. 

midlertid  B  alt  forekommer  i  et 
omtrent  samtidigt  med  det,  hvori 
r,  og  B  desuden  er  Kilden  til  Syvs 
saa  har  jeg  fundet  det  Hgtigst, 
Ile  paatvinge  Læseren  min  Mening 
ifte  Texts  Natur,  men  hellere  at 
m  selv  demme  og  derfor  optaget 
r  som  en  egen  fra  A  forskjellig 
't, 

o  I  det  mellem  Ba  og  Bb'  er  ikke 
Hem  Forskrift  og  Afskrift;  de  ere 
r  sig  udgaaede  fra  den  forandrede 
Verseiallene  folges  ad  i  de  17 
Vers;  tVs  y.  18  er  det  i  Text  en 
i  V.  17b;  ib,  19-38  svare  til  B  a, 
B  b'«  V.  39  er  det  i  Testen  ind- 
.  37b;  og  Bb,  40-45  svare  da  til 
•43.  Alle  Vs  Ordforandringer  ere 
:ede  i  Noterne. 

o :  Syvs  Text)  er  med  lidt  Omskriv- 
'bindet  paa  en  Afskr,  aft^  maaske 
or  Ba.      Den  aftrykkes  her  neden- 


\m     V.  16,  L.  3.  b:  i-buor  du  dragger  igiemmel 
skoffue. 

y.  17,  L.  2.  guode,  b:  guod.  JL.  3.  tbenn 
granne,  b:  wilden  (Skrivf)  L,  4.  floede, 
b:  floed. 

y.  18,   L.  1.   silcke,   b:   forgylden.     L.  2. 
bayt,  b:  saa  begdt     L.  4.  er,  b:  ware. 
y.  19,  L,  4.  lanndt,  b:  dett  lannd. 
y.  20,  L.  3.  detl  dennom,  b:  denem. 
y.  21,  L.  4.  trøst,  saaL  ogsaah  ("tbrest"). 
y.  22,  L.  2.  gangis  sadenn,  b:  ganger  sag- 
denn    (ligesaa   i    V,  34). 
y.  23,  L.  4.  mett  ayenn,  fattes  i  b. 
y.  24,  L.  1.  bender,  b:  bun. 
;y.  25,  I/.  2.   sanndenn  ...  mig,  b:  sandin- 
gen ...  for  mig.     L.  4.  saa ,  fattes  i  b. 
y.  27,  L.  3.  er,  fattes    i  b. 
y.  28,  L.  3.  er,  b:  esL 
y.  29,   L,  4.  lediige,  b:  tidige. 
y.  30,  L.   1.  falmer,   b  begge  Gange:  fal- 
medt.     L.  4.  Geldt,  b:  felde. 
y.  31,  L.  2.  axler,  b:  agxled.    L,  4.  inndt, 
b:  ocb  innd. 

y.  32,  I/.  1.  konngenn,  b:  konge.  L.  2. 
aitt,  fattes  i  b  {ligesaa  i  n.  V,,  L.  4). 
y.  35,  L.  2.  kiortbellenn,  b:  kiorleil. 
y.  36,  L,  2.  giele,  b:  gyldene.  L.  3.  boff- 
uenn  loffl,  b:  bailofl  (b  ellers  overalt  beie- 
lom  /.  n's  beSuelofllt).  L.  4.  skue,  b: 
skoue. 

y.  40,  L.  3.  dy  ...  bo,  b:  bun  ...  giarre. 
L.  4.  b:  di  leffuedt  tbil-sammen  med  giede 
ocb  rou. 

y.  41^  I/.  1.  y  dage,  b:  ocb  brallup.    L.  2. 
ocb  vell  y,  b :  wel  udi.     L.  3.  tbaa ,  fattes 
tb.     L.  4.  y,  b:  udi. 
y.  42,  L.  3.  rider,  b:  en  ridder. 
y.  43,  L.  2.  for-vondenn,  b;  a:  "forvon-". 
L,  4.  paa,  b:  aldt  paa. 


Bc  (d:  Syv,  Nr.  24):   ^ 
Kkteskab  er  besksret 

Conjugia  sunt  fatalia. 

1.    Det  var  ungen  Svegder, 
Hånd  skulde  bolden  lege: 
Bolden  drev  i  jomfiruens  skied 
Og  giorde  kinderne  blege. 
Hu  taler  dine  ord  vel. 


252 


Ungen  Svendal. 


2.  Bolden  drev  i  jomfraens  bur, 
Og  steden  [sic]  eftergik: 

fer  hånd  ad  af  buret  kom, 
Stor  sorg  i  hiertet  band  fik. 

3.  "Du  terst  ikke  kaste  med  bold. 
Og  kast  den  ikke  efter  mig: 

Der  sider  en  jomfru  i  fremmede  land. 
Hun  lider  fast  efter  dig. 

4.  Du  skalt  aldrig  sevnen  sove 
Og  aldrig  roen  fange: 

Fer  du  faar  lest  dend  skienne  jomfru. 
Som  ligger  for  dig  i  tvange.** 

5.  Det  var  ungen  Svegder, 
Hånd  sveber  sit  hoved  i  skind: 
Saa  gaar  band  i  hejeloft 

For  sine  hovmænd  ind. 

6.  ''Her  sidder  i,  alde  mine  gode  mænd, 
I  drikke  meed  af  skaale: 

Mens  jeg  gaar  i  bierget  ind. 
Alt  med  de  dede  at  tale. 

7.  Her  sidder  i,  alde  mine  gode  hovmænd, 
I  drikke  meed  og  viin: 

Mens  jeg  ganger  i  bierget  ind 
Og  taler  med  moder  min." 

8.  Det  var  ungen  Svegder, 
Hånd  tager  til  at  kalde: 

Der  revned  muur  og  marroorstcfen , 
Og  bierget  tager  til  at  falde. 

* 

9.  "Hvo  er  det,  mig  vekker 
Eller  bruger  slige  ord: 

Men  jeg  maa  ikke  nied  freden  ligge 
Her  under  dend  sorte  jord?" 

10.  "Det  er  ungen  Svegder, 
Og  kiere  sennen  din: 

Hånd  vilde  saa  gierne  have  godt  raad 
Af  kiere  moder  sin. 

11.  leg  haver  fanged  stivmoder. 
Hun  er  mig  saa  haard: 

Og  hun  haver  kast  mig  Runerne  paa 
For  dend,  jeg  aldrig  saae." 

12.  "leg  skal  give  dig  folen  god. 
Hånd  skal  bære  dig  frem: 

Saa  vel  kand  band  lebe  paa  haf. 
Som  paa  den  grønne  eng. 

13.  leg  skal  give  dig  dugen. 
Hånd  er  af  Ageruld: 

Aid  den  mad,  du  ynsker. 
Den  skal  dig  staa  paa  bord. 


14.*  leg  skal  give  dig  dyvre-horen. 
De  ere  belagde  med  guld: 
Aid  den  drik,  du  ynsker  dig. 
Den  skal  staa  for  dig  fuld. 

15.   leg  skal  give  dig  sværdet. 
Er  hærdet  i  drageblod: 
I  hvor  du  drager  igennem  skoven. 
Da  Huser  det  som  en  boel. 

liS.   leg  skal  give  dig  Snekken, 
Hun  skal  være  dig  goed: 
Hun  lebcr  saa  vel  paa  grennen  jord. 
Som  paa  hin  vilden  floed." 

17.  Die  vunde  op  deris  silke  segel 
hejt  i  forgylden  raa: 

Saa  seglede  de  til  samme  land. 
Som  dend  jomfru  var  paa. 

18.  Saa  kaste  de  deris  anker 
Paa  dend  hvide  sand: 
Det  var  ungen  Svegder, 
Hånd  trin  der  /erst  paa  land. 

19.  Det  var  ungen  Svegder, 

Hånd  styret  sin  Snekke  for  land: 
Det  ferste,  der  dennem  roette, 
Det  var  en  gammel  Mand. 

20.  Det  da  var  dend  gammel  mand, 
Hånd  loed  sperge  ferst: 

"Hvad  da  heder  dend  unge  svend? 
Hånd  er  i  hiertet  trest." 

21.  "Svenden  heder  ungen  Svegder, 
Saa  vide  ganger  sagn  der  af: 
Hånd  er  lagt  i  lang  attraa 

For  dend,  hånd  aldrig  saae." 

22.  "Her  er  en  jomfro  paa  det  land, 
^un  ligger /i  langen  attraa: 

For  en# svend,  heder  Svegder, 
Hun  hannem  aldrig  saa." 

23.  'X.enges  hun  efter  en  unger  sveod, 
Hun  haver  hannem  aldrig  seet: 
Heder  band  ungen  Svegder, 

Da  er  band  nu  koromen  hid." 

24.  "Hør  du  det,  du  gammel  mand. 
Er  det,  som  du  siger  mig: 
Bliver  jeg  Konge  paa  dette  land, 
Til  Greve  saa  gier  Jeg  dig." 

25.  "Mit  udi  dend  grenne  lund 

Der  stander  min  jomfrues  gaard: 
Huset  er  af  graa  marmorsteen. 
Og  gaarden  er  lagd  med  staal. 


Ungen  Svendal. 


253 


L  er  af  graa  marmorsteen , 
larden  er  lagd  med  siaal: 
o  er  af  det  rede  guld, 
bierne  staoder  der  for. 

idi  min  jomfraes  gaard 
tander  en  lind  saa  gren: 
lo  den  rette  Svcgder, 
ik  saa  dristeiig  frem.'' 

reed  ungen  Svegder 
id  ad  porten  band  saae: 
de  laase,  der  bengde, 
nge  ledige  fra. 

almer  lev,  der  falmer  lind 
esset  ander  linde-roed: 
yer  og  de  bierne 
ilde  dend  Herre  til  foed. 

land  kom  i  dend  borge-gaard, 
xler  band  sit  skind: 
anger  band  i  bejeloft 
e  denske  Kongen  ind. 

sidder  i,  bedenske  Konge, 
irer  eders  brede  bord: 
mig  eders  dotter  give? 
T  mig  ansvar  god!" 

laver  ikke  dotter, 
)tter  fomden  en: 
ligger  lagt  i  lang  attraa 
for  en  unger  svend. 

ligger  lagt  i  langen  attraa 
end,  ban  aldrig  saae: 
len  beder  Svegder, 
ide  ganger  sagn  der  fra." 

a  kom  dend  liden  smaadreng, 
lsd  i  kiortelen  bvid: 
es  eder  nu  efter  Svegder, 
band  kommen  bid." 

a  kom  dend  skienne  jomfra, 
læd  i  silke  bvid: 
velkommen,  ungen  Svegder, 
)  allerkieriste  min!" 

lade  eder  debe 
ge  ved  cbristelig  tro 
Ige  mig  til  Danmark, 
mgen  Svegder  at  boef 

le  vil  jeg  lade  mig  debe 
ved  dend  rhristelige  tro 
Ige  eder  saa  til  Danmark, 
»der,  ungen  Svegder,  at  boe.'' 


38.  Om  leverdagen  loed  ban  sig  debe. 
Tog  ved  dend  cbristelige  tro: 

,     Om  Sendagen  loed  de  deris  brellap  boe, 
De  levede  tilsammen  med  roe. 

39.  De  dmkke  brellup  i  dage, , 
Og  vel  i  dage  nj: 

Alt  da  sad  dend  gamle  mand 
Og  serged  i  alle  di. 

40.  Tak  bave  angen  Svegder, 
Saa  vel  bolt  band  sin  ord: 
Hånd  giorde  bannem  til  Ridder 
Og  sette  bannem  everst  til  bord. 

41.  Nu  baver  unge  Svegder 
Forvunden  ald  sin  ned: 

Hånd  blev  Konge  paa  det  land, 
Og  bun  Dronning  efter  faderens  ded. 
Du  taler  dine  ord  vel. 


C. 


Omkvæd  fattes  ganske  i  h» 

V.  1,  L.  4.  suenden,  b;  a:  Suendal.  {Lige- 

saa  i  n.    Y.) 

y.  2,  I/.  4.  stoer  sorrig  i,  b;  a:  band  sorg 

udi.  (//r.  1,  2.) 

V.  4,  JL.  2.    roen,    b;    a:  romen.     L.   4. 

i,  b;  fattes  i  a. 

y.  6,  L,  1.  Her,  b;  fattes  i  a. 

y  7,  L,  4.  neder,  b;  a:  "vnder". 

y  9,  I/.  1.  er,  b;  a:  var.     L.  4.  kiere  m. 

sio,  b;  a:  kier  m.  min. 

y  10,  I/.  3.    dog,   b;  fattes   i  a.     L.  4. 

graffue,  b;  a:  graff. 

y  12,  L,  3.  fer  ieg  fich,  b;  a:  fereod  du 

baffuer.     L,  4.  haffde,  b;  a:  hafluer. 

y  13,  JL.  1-2.    den   hest  som,   b;  a:  en 

hest  baod. 

y   15-16  staa  i  omvendt  Følge  i  a. 

y  16,  L.  4.  de,  b  ("di");  a:  den. 

y.  17,  L.  2.  merche,  b;  a:  grene.    L,  3. 

till,  b;  a:  paa. 

y   18,  I/.  3.  ber,   b;  a:  den.    (jAgesaa  i 

n.  y.) 

y  22,  L.  3,    b:    saa   tog  band  till  samme 

hus. 

y  24,  L.  4.   ned  for  hans,  b;  a  ogsaa 

her:  den  herre  till. 

y  26,  L,  2.  blade,  a:  blad;  b:  blaade. 

y  27,  L.  4.  pine,    b;    a:    qvide.      (7/r. 

y  31.) 

y  30,  L.  3.  da ,  b ;  fattes  i  a. 


254 


Ungen  Svendal. 


C«     y.  31,  L.  4.  baade  haffoer,  a:  bafifuer  baade; 
b:  baade  bar. 

D.  V.  6,  L.  2.  falde,  Hdskr,:  felde. 
y.  7,  L.  4.  iord,  Hdskr. :  iod. 

y.   13,  X/.  3.  for,  Læsemaaden  uvis. 

y.    16,  L.  4.  min^  siaar  to  Gange  i  Hdskr, 

y.  21,  L.  2.  atraa,  Hdskr,:  aalra  (liytsaa 

i    y.  24).     I/.  4.   hun,  Hdskr.:  ieg. 

y  28,  L,   1.  kongen,  Hdskr.:  kon  saa. 

E.  Omkvæd,     For:    Pu   taler    det   Ord    vel! 
synges  ogsaa:  Hold  det  Ord   vel! 

y.   1,  £/.  3.    JFbr  Bur  synge  andre:  Skjed. 
y.  2,  L.  3.   Hevensland.     Dette  Navn  er 


vel  det  samme,  som  gjen/indes  i  Nr,  11 
E:  Hejeniands  Berner  Rise,  og  i  Nr,  38: 
Agnete  hun  ganger  paa  Hejelands  [el,  He?e- 
lands]  Bro ;  det  k^n  ogsaa  sammenlignet  ned 
Heffdingse  i  Nr,  31,  C,  og  synes  at  være 
enslags  æventyrlig  eller  mythisk  Sted- 
betegnelse, 

y.  15,  L.  2.  Adelring.  Det  gamle  Sværds- 
navn,  der  som  s aadant forekommer  i  Opskrr. 
C  S,  synes  her  at  være  sammenblandet  med 
Alrunen,  der  jo  er  en  s  and  an  ^'TroldnsgeF. 
y  35,  L,  4.  Denne  lAnie  maa  være  helt 
forvatisket ,  men^  da  jeg  ikke  kan  se  det 
tilgrundliggende  rette,  saa  beholdes  Læse- 
maaden, 


71. 

Brudefærden  til  Hedenlaod. 


Æ, 


mnet  for  denne  hidtil  utrykte  Vise  er  tildels  beslægtet  med  det  i  den  foregaaende 
Vise  om  Ungen  Svendal,  saavel  som  med  Hr.  Tønnes  Vise.    Det  er  i  Grunden  det  samme  Ænuie^ 
som  ligger  til  Grund  for  den  forste  Del  af  det  tydske  Heltedigt  fra  13de  Aarh.  om  "Kiinec  Ort- 
ntdes  mervart  unde  tOf'  (udg.  af  Ludw.  Ettmiiller  1838;  forhen  af  F.  J.  Hone  1821,  under  Titel. 
''Otnit*';  jfr.  Grusse :   Die  gross.  Sagenkr.  des  Mittelalters ,  S.  87;  K.  Goedeke:  Das  Mittelalter, 
S.  430;  W.  Grimro's  Deut.  Heldensage,  S.  199-200).    Det  fortælles  der,  at  Ortnit  yar  Konge  i  Lom- 
bardiet.   Hans  Folk  vilde,  han  skulde  gifte  sig ;  men  der  var  Ingen  i  hans  eget  Land,  der  kunde 
være  hans  Lige.    Saa  gav  hans  Horbroder  (Kong  Ilias  af  Rusland)  ham  Anvisning  paa  en  viU 
Hedenkonges  Datter  hinsides  Havet  i  Syrien  (Kong  Marchorel  af  Montabure  o :  mons  Taber).    Hun 
var  saare  dejlig,  men  farlig  at  nærme  sig;  thi  hendes  Fader  lod  aUe  Bejlere  dræbe  og  prydede 
sine  Borgtinder  med  deres  afhugne  Hoveder.    Ortnit  fattede  dog  strax  sin  Beslutning:  at  den  Me 
vilde  han  vinde.     Efter  at  hans  Hoder  forgjæves  har  sogt  at  holde  ham  tilbage,  giver  hun  ham 
en  Tryllering  med  paa  Rejsen;  og  paa  denne  Ring  kjendes  han  for  Son  af  Dværgekongen  Alberich, 
som  da  giver  ham  Harnisk  og  Sværd  med  udmærkede  Egenskaber,  samt  lover  at  staa  ham  bi<, 
naar  han  kommer  i  Nod.    Hed  80,000  Hånd  drage  saa  Ortnit  og  hans  Horbroder  til  det  hellige 
Land,  Alberich  er  da  ogsaa  med,  og  ved  hans  Bistand  naar  Ortnit  sit  Haal:  efter  i  forskjellige 
Slag  at  have  tabt  ikke  mindre  end  14,000  Mand,  lykkes  det  ham  at  bortfore  Hedenkongens  Datter, 
som  da  bliver  debt  (Dværgekongen  staar  Fadder),  faar  Navnet  Sydrat  og  bliver  Ortnits  Dronning. 


Brudefærden  til  Hedenland.  255 

Hvad  Heltedigtet  fortæller  om  Ortnit,  det  henfører  Legenden  til  den  hellige  Osvald, 
>nge  af  England,  hvem  en  Pilgrim  bragte  Underretning  om  den  skjenne  Pange  eller  Spange, 
ttter  af  en  Hedenkonge,  der  var  lige  saa  farlig  at  komme  nær,  som  Sydrats  Fader.  En  Ravn, 
is  Fjædre  Osvald  lover  at  lade  beslaa  med  Guld,  paatager  sig  det  farlige  Ærinde  at  bringe 
ade  mundtligt  Bud  og  Rejlen  til  Hedenkongen  og  et  Kjærlighedsbrev  til  hans  Datter.  Skjondt 
D,  far  den  kommer  frem  med  sit  Ærinde,  lader  Hedenkongen  love  sig  Fred  og  Lejde,  saa  vil 
n  dog  lade  den  hænge,  da  den  vover  at  bejle  for  Osvald;  men  paa  Datterens  Bøn  slcjænker 
D  hende  dog  Fuglen,  som  da  giver  hende  Brevet  og  faar  sin  Frihed,  samt  baade  en  Ring  og 

Brev  tilbage  med  tU  sin  Herre.  Kongedatteren  underretter  heri  Osvald  om,  at  han  maa  komme 
sd  en  stor  Flaade  og  hente  hende.  Ankommen  til  Hedenland  lokker  Osvald  Kongen  og  hans 
end  ud  af  deres  Borg  paa  Jagt  efter  en  gylden  Hjort,  som  han  bar  ladet  smedde,  og  som 
rer  med  Vinden,  som  om  den  var  levende.    Imidlertid  slipper  Prindsessen  ud  til  ham;  og  efter 

Slag  mellem  de  Kristues  og  Hedningernes  Hær,  som  ender  med  de  sidstes  Nederlag,  Oraven- 
.Ise  og  Daab,  fører  han  den  skjønne  Kongedatter  hjem  med  som  sin  Dronning.  Den  ældste  af 
t  to  tydske  poetiske  Behandlinger  af  denne  Legende  er  fra  12te  Aarh.  (udg.  af  Ettmtiller: 
int  O^aldes  Leben,  1835;  den  yngre  Behandling  er  trykt  i  Haupt*s  Zeitschr.  f.  deut.  alterthum, 
,  S.  92;  jfr.  Goedeke's  Hittelalter,  S.  163).     Den   hellige  Osvald,   Konge  af  Northumberland 

642),  omtales  alt  hos  Beda,  men  der  findes  da  intet  om  hans  Kamp  i  det  hellige  Land,  hvad 

ogsaa  først  kan  være  opfundet  efter  det  første  Korstog.  (Jfr.  Acta  Sanctorum  og  Vitæ  Sanct- 
[UD,  ad  V.  Aug.)  Det  gamle  historiske  Sagn  har  dog  imidlertid  saamegen  Lighed  med  det 
lere  Digt,  at  Osvald  virkelig  ægtede  en  Hedenkonges  (den  vestsaxiske  Kong  Kynegils*)  Datter 
neburg,  og  at  baade  hun  og  hendes  Fader  forinden  maatte  lade  sig  døbe.    Derimod  indeholder 

islandsk  prosaisk  Helgensaga,  man  har  om  ham  (hvilken  af  Jdn  SigurSsson  vil  blive  jneddelt 
Løn.  f.  nord.  Oldkyndigh.) ,  en  Forbindelse  af  de  historiske  Sagn  og  det  omtalte  æventyrlige 
tt.    Foruden  med  denne  Ylse  kan  Legenden  ogsaa  tildels  sammenlignes  med  vore  Viser  Nr.  61, 

og  68. 

Vor  Vises  Æmne  findes  ogsaa  behandlet  i  et  utrykt  færøisk  Kvad  om  "Åsmundur  skeinkjari'*, 
i>r  denne  Asmunds  Brodersøn  Harald,  Søn  af  Kong  Torsten  i  Irland,  ved  sin  Farbroders  Bistand  og 
id  en  Armring  og  et  ''Runeguld*',  han  har  faaet  af  lugeborg,  Kong  Sigurd  af  Uplands  Datter, 
tvinger  de  Ulvehunde  og  Hvidebjørne,  som  paa  Vejen  til  Ingeborgs  Jomfrubur  slippes  løs  imod 
tn  af  hendes  Fader,  der  paa  denne  Maade  har  forud  skilt  alle  Rejlere  ved  Livet.*)  Endelig 
a  med  vor  Vise  sammenlignes  en  bretonsk  Folkevise  (Villemarqué's  Rarzaz-Rreiz^  I,  S.  104;  * 
Isk  hos  Keller  og  Seckendor£f,  Nr.  7),  hvor  en  Yngling  ved  sin  Redstemoders  Hjælp  udfører 
;  de  ham  af  Kongen  efterhaanden  givne  Paalæg:  at  skaffe  Herlins  Harpe,  hans  Ring  og 
elig  Herlin  selv,  og  derved  naar  sit  Haal:  at  faa  Kongens  Datter  til  Ægte. 


^)  Samme  Æmne  som  dette  f»reiske  Kvad  har  maaske  den  islandske  Saga  om  Asmand  Viking  fra  Irland, 
som  nævnes  i  Sagabibi.  III,  S.  481 ;  men  da  ingen  Afskrift  enten  af  Sagaen  eller  af  de  efter  den  digtede  Rimur 
har  været  at  erholde,  har  jeg  ikke  kunnet  overbevise  mig  om,  hvorvidt  denne  Formodning  er  graqdet. 


256 


Brudefærden  til  Hedenland. 


A. 


(Karen  Brahes  Foliobaandskrifl,  Nr.  54.) 


1.  Her  Niellus  haffiier  en  foster-moder 
vdj  sjnn  egenn  gaard: 

for  huerind  dag,  Ihe^^  esten  dauffues, 
da  lerer  hun  banom  guode  rad. 
Her  Nelus  med  sin  suene  thi  tbraad  well  aamurr. 

2.  "Her  thu  Ihett^  herre  Nielus, 
thu  est  en  rider  bold: 

Ihu  bed  om  hiensk  konings  dotte[r], 
saa  faar  du  mier  y  wold. 

3.  Her  thu,  bold  her  Nelus, 
thu  est  en  rider  wen: 

thu  bed  om  hie[n]ske  koning-dotter, 
saa  faaer  du  flerre  land." 

« 

4.  "Ther  leger  dy  huide  biernne 
y  hydener-kongens  gård: 
ther  kand  ingen  chreste-mand 
lefTuend  ind  for  dem  gaa." 

5.  "Ttha  skall  ieg  giffue  deg  en  lily-quest, 
er  sprungen  afT  lilly-rod: 

alle  tha  skall  thi  huide  byernn 
falde  neder  for  dyn  fuod." 

6.  "Saa  wuonde  dy  op  derris  silcke-seggell 
med  deris  forgyldene  flye: 

saa  seglitt  thi  til  hieden-kongens  land 
minder  ind  manitt  thre. 

7.  lumfruen  staar  y  hyfTue-lofft, 
och  sier  hun  vd  saa  wid: 
"leg  syer  skib  y  hafTiien  vd 
vnder  chrestenn  rider  skride 

8.  leg  sier  skib  y'  hafTuet  vd, 
er  Chresten  rider  paa: 

slaar  y  nu  less  thi  huide  biernn, 
saa  kand  wj  manden  faa." 

9.  Saa  sluo  thi  lesz  thi  huide  biernn, 
dy  leb  den  herre  imod: 

hånd  sluo  denom  med  den  lili-quest, 
dy  fald  neder  for  hans  fuod. 


10.  Miett  y  hieden-kongens  gaard 
ther  axller  band  skaarlagen-skind: 
saa  gaar  band  y  hyfiue-lofil 

for  hieden-kongen  ind. 

11.  Tihett  melltte  freckenn  Malfred, 
ihett  ferste  hun  rideren  suo: 
"Thef^  gifTue  Gud-fader  y  Hiemerig, 
thett  ieg  matte  deg  faa  I" 

12.  '^Her  seeder  y,  hiden-kongenn , 
med  prisz  och  megenn  eerre: 
vell  y  meg  eders  datter  giff 

alt  thil  min  hiarttens-kerr?" 

13.  "Skall  ieg  deg  myn  dalter  giffue 
och  wide  deg  ansuar-ord: 

ald  thi  dyrr,  y  skoffuen  er, 
och  dem  skalt  du  meg  faa. 

14.  Ald  thi  dyrr,  y  skuoffuen  er, 
och  denom  skalt  thu  meg  bied: 
och  ald  thi  fiesk,  y  baffuet  er, 
och  denom  skalt  thu  meg  miedde.^' 

15.  Tihett  wor  hiedensk  konings  datter, 
skreff  runer  vnder  synn  skiennd: 
alle  dy  dyrr,  y  skoffUen  er, 

dy  speller  for  kongen  ind. 

16.  Tihett  wor  freckenn  Malfred, 
skreff  roner  med  huiden  band: 
ald  thi  fesk,  y  haffuett  war, 
thi  lieger  paa  huiden  sand. 

17.  Tihett  wpr  hieden-kongenn, 
lader  skriffue  offiier  aldt  sin  land: 

"Y  beder  denom  alle  seg  cbrestenn  lad 
buode  quinde  och  mand. 

18.  I  hedder  thenom  alle  chrestén 
och  tage  wed  cbrestelig  thro: 
y-huem  ihett  icke  giere  well, 
daa  skall  dy  dedenn  faa." 

19.  Saa  mange  wor  dy  besper 
och  halefflerre  dy  klerke: 

saa  chrestnitt  dy  freckenn  Malfred 
vdj  hindis  silcke-serck.  « 


258 


Brudefærden  til  Hedenland. 


4.  De  till  stranden  bare 

bode  skioid  oc  staff  hin  rette: 
saa  finge  de  ber  hin  blide 
oc  seylet  dend  sneche  Tor  lette. 

5.  De  vunde  op  deris  silcbe-seill 
saa  bayt  i  for-gyldene  raa: 

de  var  icke  neder  under  buncben  lagt, 
ferend  de  hedenland  saa. 

6.  Dend'wegter   band  stander  paa  heyen  mur, 
oc  seer  band  ud  til  strande: 

"Hisset  seer  ieg  ep  cbrislen  mand, 
band  seyler  till  vore  lande." 

7.  Det  melte  beden-konning, 
oc  saa  tog  band  oppaa: 
"Lade  ui  ud  de  huide  bierne, 
saa  uille.  ui  manden  faa." 

8.  Det  da  melte  dend  stolte  iomfru, 
bun  stod  icbe  langt  der-fra: 
"Dett  ter  vere  en  christen  mand, 
som  kiender  os  gode  raad." 

9.  Saa  kaste  de  dcris  ancher  ud 
alt  paa  dend  buide  sand: 

det  war  bolde  ber  Nilaus, 
band  treen  der  ferst  paa  land. 

10.  Det  var  bolde  her  Nilaus, 
war  kled  i  sabell  oc  maar: 

^     saa  gicb  band  saa  drislelig  ind 
i  heden-kongens  gaard. 

11.  Midt  udi  dend  borgegaard 
der  axler  hånd  sin  skind: 
saa  gaar  band  i  beye-Iofft 
for  beden-kongen  ind. 

12.  "Heil  sider  i,  heden-konge, 
alt  ofTuer  eders  eget  bord: 
wiile  i  mig  eders  datler  giffue, 
da  wider  mig  snarlig  ord." 


13.  "Skall  ieg  dig  min  datter  giffue, 
bun  er  saa  wen  en  maar: 

alle  de  fiske,  i  floden  er, 
dem  skalt  du  mig  faa. 

14.  Skall  ieg  dig  min  datter  giffiié, 
hun  er  &aa  wen  en  wiff: 

alle  de  diur,  i  skouffuen  er, 
oc  dem  skalt  du  mig  fly." 

15.  Det  var  iomfru  Adeludtz, 

hun  skreff  de  roener  med  bandt: 
alle  de  fiske,  i  floden  war, 
de  pladret  der  alle  for  land. 

16.  Alle  de  fiske,  i  floden  var, 
de  pladret  alle  for  land: 

alle  de  diur,  i  skoffuen  war, 
de  kom  dend  herre  till  baand. 

17.  Der  var  giede  i  beyelofft 
at  lyde  der-paa: 

kongen  gaff  sin  datter  bort, 
ber  Nilaus  hende  tog. 

18.  Otte  vare  de  bisper, 

oc  saa  der-till  en  prest: 
christnede  de  den  stoltte  iomfru, 
her  Nilaus  hende  feste. 

19.  Det  var  om  en  onsdag, 

de  lode  dend  iomfru  debe: 
oc  det  var  om  en  sendag, 
de  lode  deris  bryllup  giere. 

20.  Nu  haffuer  her  Nilaus 
for-vunden  bode  angist  oc  barm: 
nu  soffuer  band  saa  gladelig 

udi  dend  iomfhiis  arm. 

21.  Nu  haffuer  ber  Nilaus 
for-wunden  bode  sorig  oc  quide: 
nu  soffuer  band  saa  gladelig 
bos  den  iomfruis  side. 

Her  Nilaus  oc  hans  suenne  de  traade  vell  aroor. 


BrudefærdeD  lil  Hedenland. 


259 


C 


rothea  Thotts  Hdskr.,  Nr.  18.    b.  Tegners  Hdskr., 
c     Reenbergs  Hdskr.,   Nr.  12.      i,    Thotts 
idskr.,  Nr.  12.     e.   Thotts  Kvarthdskr.,  Nr.  9.) 


ler  Nielus  bafuer  en  forstermoder,. 

lun  banDein  for  moder  staar: 

luer  den  dag  det  osten  dages« 

ned  bannem  lil  raads  bun  gaar. 

ielus  med  sine  suene  de  (reder  wel  ammor. 

'Her  du  det,  her  Nielus, 

lu  est  en  ridder  saa  bold: 

lu  bed  om  bienske  kongens  daater, 

laa  faar  du  mere  i  vold. 

ler  du,  herre  Nielus, 

lu  est  en  riddermands  mand: 

lu  bed  om  hienske  kongens  daaler, 

laa  faar  du  flere  land." 

"Herer  i,  min  kiere  forstermoder, 

i  kiender  mig  raaden  hin  beste: 

tiuor  skal  ieg  bienske  kongens  daater  faa, 

Dm  ieg  reyser  binde  at  feste?" 

'Lad  dine  klæder  hæderlig  skiere 
idi  forgyldene  fley: 
ir  saa  til  hienske  kongens  land 
•eb  fest  den  wenne  mee." 

'Der  ligger  for  de  huide  bierne, 
le  warer  den  lillie  paa: 
ler  kand  ingen  christenmand 
effiiendis  ind  for  dem  gaa." 

)a  skal  ieg  giffue  dig  en  lillie-quist, 
!r  spf ungen  af  lillie-rod: 
ille  da  skulde  de  huide  bierne 
alde  neder  for  din  foed." 

)e  vunde  op  diers  silche-seyl 
laa  beyt  i  forgyldene  raa: 
le  ware  iche  neder  i  bunchen  lagt, 
er  de  hienske  kongens  land  saa. 

)eD  weecbtere  stander  paa  heyen  mur, 
»eb  seer  hånd  ud  til  strande: 
'Hiset  seer  ieg  en  christen  mand, 
land  seyler  hid  til  vore  lande." 


10.    Dett  da  melte  den  hienske  konge, 
och  saa  tog  hånd  paa: 
"Slager  vi  lees  de  huide  bierne, 
saa  wille  vi  manden  faa." 

il.    De  kaste  diers  ancher 
ud  paa  den  huide  sand: 
det  war  bolde  her  Nielus, 
band  treen  der  forst  paa  land. 

12.  Dett  war  bolde  her  Nielus, 
var  klæd  i  sabel  och  maar: 
saa  gich  hånd  saa  dristelig 
udi  hienske  kongens  gaard. 

13.  Saa  sloge  de  lees  de  huide  bierne, 
de  lebe  den  herre  imod: 

band  slog  dennem  med  den  lillie-quist, 
de  fulde  neder  for  hans  fod. 

14.  Midt  udi  den  borgegaard 

der  axeler  hånd  skarlagen-skind: 
saa  gaar  band  i  heyelofil 
for  hienske  konge  ind. 

15.  Melte  det  iomfru  Malfred, 
det  forste  hun  ridcren  saae: 
"Gififue  mig  det  den  hienske  Gud, 
at  ieg  maate  hannem  faa!" 

16.  "Her  sidder  i,  hienske  konge, 
alt  ofTuer  eders  eget  bord: 
wille  i  mig  eders  daatter  gilTue, 
da  vider  mig  ansuars-ord." 

17.  "Skulde  ieg  dig  min  daater  giffue 
och  vide  dig  suar  der-paa: 

alle  de  diur,  i  skoffuen  er, 
och  dem  skalt  du  mig  faa. 

18.  Alle  de  diur,  *i  skoffuen  er, 
och  dem  skalt  du  mig  bede: 
alle  de  fiske,  i  haffuet  ere, 
och  dem  skalt  du  mig  miede." 

19.  Dett  war  iomfru  Malfred, 

0 

skreff  runer  under  skind: 
alle  de  diur,  i  skoffuen  vare, 
de  spiller  for  kongen  ind. 

17* 


;i 


260 


BrudefærdeD  til  Hedenland. 


20.  Delt  war  iomfru  Malfred, 
skreff  runer  med  huideo  baand: 
alle  de  fiske,  i  haffuet  varre, 
de  pladret  der  alle  for  land. 

21.  Dett  war  bienske  konge, 

lader  skrifTue  ofTuer  alt  sit  land: 
"I  beder  en-buer  sig  cbristne  lade, 
alt  baade  qvinde  ocb  mand. 

22.  Beder  dem  lade  sig '  debe 
ocb  tage  wed  cbristelige  troe: 
i-buo  som  det  icbe  giere  wil, 
i  landet  maa  band  icbe  boe." 

23.  Saa  mange  ware  de  bisper, 
balf  flerre  endaa  de  klercbe: 
saa  cbristnede  de  iomfru  Malfred 
udi  bindis  silcbe-sercb. 


24.  Saa  mange  ware  de  bisper, 
baIfT  flerre  vare  de  præster: 

saa  cbristnede  de  den  stolte  iomfru, 
b«r  Nielus  siden  feste. 

25.  Der  war  glæde  i  beyelofft 
for  alle  at  liude  der-paa: 
kongen  g^ff  sin  daatter  bort, 
iler  Nielus  monne  binde  faa. 

26.  Dett  war  om  en  onsdag, 

de  binde  til  daaben  mone  fere: 
saa  bellig  da  war  den  syndag, 
de  lod  diers  brellup  giere. 

27.  Her  Nielus  ocb  frecben  Malfred 
de  lefTuer  foruden  ald  waaende: 
saa  wel  raade  de  diers  eget  rige, 
der-tiil  alle  bienske  lande. 

Aer  Nielus  med  sine  suenne  de  treder  wel 


D. 


(Christence  Juels  Haandskrift,  Nr.  21.) 


1.  Her  Niellus  baffuer  en  foster-moder 
y  sin  egen  gaardt: 

buer  en  dagge,  der  esten  dags, 
da  kiender  bun  banom  raad. 
Her  Niellus  ocb  bans  suenne  dii   tre[der  amor]. 

I 

2.  Huer  en  dag,  der  esten  dags, 
daa  kiender  bun  banom  rad: 

''Ocb  lofT  du  dig  en  bedden-kongis  dater, 
saa  fanger  du  mier  at  rade." 

3.  Di  wonde  opdieris  sielcke-segell , 
ocb  bee  for-gylden  raa: 

saa  segled  di  till  beeden-kongis  land 
minder  end  maneder  to. 

4.  Det  war  frecken  Meregrett, 
bun  sier  sig  ud  saa  wide: 
"Hissit  sier  i«g  di  danske  skib, 
er  cbristen  rider  paa."      . 


5.  "Sier  wii  bissit  di  danske  skibe, 
er  cbristen  rider  oppaa: 

ocb  slaa  wii  less  di  wilde  biecren, 
lad  denom  emod  dem  gaa." 

6.  "Icke  slåer  wii  less  di  wilde  bieren 
ocb  lader  emod  denom  gaa:    , 

det  er  mig  for  lenge  spad, 
ieg  skall  en  cbristen  rider  faa." 

7.  Raste  di  dieris  ancker 
paa  den  buide  sand: 
delt  war  bere  Niilus, 

band  trien  der  ferst  paa  landt. 

8.  Mitt  alt  i  den  bore-gaardt 
der  axelet  band  sit  skiend: 
saa  ganger  band  sig  i  bieelofll 
for  beden -koning  ind. 

9.  "Hel  sider  i,  bedenkonge, 
alt  ofTuer  eders  brede  bordt: 
will  i  giflue  mig  eders  datter, 
i  giffuer  mig  snart  ansuar." 


Mt 


Brudefærdeo  til  Hedenland. 


261 


ieg  dig  min  datter  giffue, 
^ell  offuer  alle  quinde: 
id  her  Niellus, 
Kuer  dig  diur  att  winde. 

g  dig  min  datter  gifTue, 
)m  du  siger  nu  saa: 
fisk,  i  floden  er, 
skall  du  mig  fly. 

g  dig  min  datter  giffue, 

begierer  saa: 
diur,  i  skofi'uen  er, 
skall  du  mig  faa." 


13.  Dett  war  fryckenn  Meregrett,' 
skrefi"  roenen  paa  buiden  bandt: 
och  alle  di  diur,  i  skouffuen  er, 
dii  ganger  den  bere  till  bandt. 

14.  Ocb  alle  dii  diur,  i  skoufluen  war, 
dii  ganger  den  bere  tiil  bandt: 

ocb  alle  dii  fiesk,  i  floden  war, 
dii  spejler  paa  buiden  sand. 
Her  Niellus  ocb   bans  suenne  dii  treder  amor. 


E 


^Uflsbibliotheks  Haandskrift,  Mr.  59.) 


ilus  band  baffuer  en  spaaquinde 

n  sin  egen  gaard: 

r  den  dag  det  dagis, 

der  bun  bannem  goed  raad. 

eb  sine  suenne  ocb  de  tbræder  amor. 

er  i  det,  bolde  ber  Nielus, 
ridder  saa  bold: 
uer  i  eder  en  skien  iomfnie^ 
jer  i  miere  wold." 

id  slet  ingen  i  werden  till, 
r  ieg  monne  attraa): 
!n  beden-kongis  daatter, 
der  (kand  ieg  icbe  faa). 

r  der  ingen  i  werden  till, 

monne  attraa), 

beden-kongis  daatter: 
(der  kand  du  wel  faa).'^ 

at  di  op  deris  silckerseyell 

i  forgyldene)  raa: 

let  di  ind  till  beden-kong(is  land) 

ndre  end)  mnanneder  thoe. 


6.  Kongen  band  stander  paa  beyen  taare(n), 
(ocb  seer  band  ud  saa)  wide: 

"leg  seer  saa  mangen  berre-skib 
^    (under  cbristen  ridder  skride). 

7.  Ieg  seer  saa  mangen  berre-skib, 
di  ferer  (forgyldene  brande): 
det  vill  ieg  forsanden  sige: 

de  vill  iomf(ruen  til  bande). 

8.  Ieg  seer  saa  mangen  berre-skib, 
di  fe(rer  forgyldene  raa): 

slår  wi  ud  woris  buide  bierne, 
saa  vill  wi  m (anden  faa).'' 

9.  "1  betler  op,  min  kiere  fader, 
ocb  siger  icke  saa: 

(ieg  baffuer)  drembt  saa  underlig, 
alt  siden  ieg  var  it  baren. 

10.    Ieg  bafliier  drembt  saa  underlig, 
alt  siden  ieg  var  it  b(aren): 
ieg  drembte  om  en  cbristen  mand, 
band  laa  udi  min  arem." 


11.    "Du  tie  quer,  min  kiere  daatter, 
ocb  sig  du  icke  saa: 

ocb  du  skalt  ic(ke)  den  cbristen  mand  faa, 
den  stund  ieg  leflue  maa." 


262. 


Brudefærden  td  Hedenland. 


12.  Saa  slog  di  ud  di  hulde  bierne, 
de  war  som  heste  store: 

det  war  bolde  her  Nielus, 

hånd  kaste  dennem  ronner  imod. 

13.  (Det  war  bolde  he)r  Nielus, 
band  kaste  dennem  roner  imod: 
(neder  da  fulde  de  s)tore  bierne 
for  bolde  her  Nillusis  foed.' 

14.  (Midt  udi  den  borg)egaard 
der  axeler  band  sit  skind: 

och  saa  (gaar  band  i  heye-)lofR 
for  hedenske  konning  ind. 

15.  "(Her  sidder  i,  beden)ske  konning, 
alt  ofTuer  eders  brede  bord: 

och  (wil  i  mig  eders)  daatter  gifTue? 
i  wider  mig  ansuar  goed." 

16.  "(Du  est  dig)  en  christen  mand, 
och  hun  er  hedenske  quinde: 
(her  i  det),  bolde  her  Nieius, 
eders  wenskab  kand  icke  vinde." 


17.  "(Er  ieg  end) 'en  christen  mand, 
ikVLtk  en  hedenske  quinde: 

(her  i  det,  he)denske  konge, 
woris  venskab  kand  fuld  uel  vinde." 

18.  (Ind  kom)  saa  iomfru  Malfre, 
saa  small  som  en  lillie(-vaand) : 
(sa)a  gaff  hun  bolde  her  Nieius 
sin  tro  med  huiden  baaod. 

19.  (S)aa  want  di  op  deris  silcke-seyell, 
saa  heygt  i  forgyldene  raa,      ' 

saa  seilit  di  till  Dannemarck 
och  mindre  end  maannit  .thoe. 

20.  Dett  war  saa  fauffuert  i  Marie-kircke 
och  der  var  baade  glæde  och  roe: 
christnit  di  iomfru  Malfre, 

och  hun  gaff  her  Nieius  sin  throe. 
Her  Nieius  och  sine  suenne  och,  di  threde^  ^ 


A.     Omkvæd,    Aamurr,  ved  V.  1:    Aaamurr. 

y.  4,  L,  2.  hydener-kongens,  som  Hdskr. 

nu  har  paa  dette  Sted,  er  en  Rettelse  af 

Skriveren    selv  for:   vynner- kongens    (o: 

Vettder' Kong  ens), 

V.  8,  L.  3.  biernn,  Hdskr.  her:  biornn. 

y.  11,  L.  4.  matte,  gi.  Rettelse  for :  kund. 
-       y.  29,  L.  4.  datter,  Hdskr,:  datlt. 

€/•     Denne  Opskrift  er  vistnok  ikke  andet  end 

end    en  vilkaarlig  Bearbejdelse    af  de' to 

foregaaende   A    og    i.       Af  A    har    denne 

laant    y.    1.   2.   3.   6.  7.  13.  14.  15.  17. 

18.   19.  21.  22.  23    og  27;    Resten  af  i. 


Samme  Forhold  finder   Sted   med  Oj^t^ 
C  af  den  følgende    Yise  N[r,  72. 
ۥ     y.  25,  L,  4.  faa,  bede;  a:  fesle^. 


y.  13,  L,  2.  bandt,  SkHvf  f: 


De  mange  (her  af  Udg,  udfyldte)  HuUi 
i  denne  Opskrift  hidrøre  fra,  at  Bjtrm 
af  det  Blad  i  Hdskr ^^  hvorpaa  den  stfUi 
er  bortgnavet. 

y.  2,  L.  4.  miere,  Hdskr.:  min  (Skrivf^, 

V,  20,  L,  1.  Marie-kircke,  Hdskr.'  m 
kircke  {Skrivfejl), 


(T 


263 


72. 


Unge  Hn  Tor  og  Jomfru  Tore. 


T 


o  Texter  af  denne  Vise  findes  trykte  hos  Abr.,  Nr.  54  og  55.  Den  førsfe  af  dem  er 
f)pskr.  i,  den  anden  Yor  Op^kr.  €,  lidt  forkortet.  Begge  ere  de  hentede  fra  de  samme 
l^r,  som  her  ere  benyttede.   En  Bearbejdelse  af  Visen  staar  i  Øhlenschlægers  Folkeviser,  S.  1 1 1 . 

Opskrifterne  A  og  i  ere  de  eneste  af  dem  vi  have,  som  kunne  gjore  noget  Krav  paa 
tled:  kun  de  ere  hver  for  sig  udgaaede  af  Foftetraditionen  og  vise  intet  Spor  til  nogen  vil- 
rlig  Bearbejdelse.  Sagnet  er  i  disse  to  det  samme,  kun  at  A  har  Norge,  medens  i  har 
ølland,  som  Hr.  Tors  Hjem*),  og  at  A  har  Navnet  Solvermaar  for  i's  Tore;  dog  har 
»a  A  eet  Sted  (se  Anm.  t.  A,  V.  2)  dette  sidste  Navn,  som  derfor  ogsaa  er  beholdt  i 
årskriften. 

€  er  ikke  nogen  ægte  Opskrift,  men  en  ligefrem  Sammensætning  af  A  og  i  (ligesom 
fældet  var  med  Opskr.  €  af  den  foregaaende  Vise  Nr.  71 ,  hvilken  findes  netop  I  de  samme 
3krr.  som  denne).  Af  A  ere  tagne  V.  1.  2.  5.  9.  13.  2i— 23.  27—33.  36—42.  52—57.  60. 
63.  68.  71—75.  78.  79.  82—86.  88.  89.  Af  i  ere  tagne  V.  3.  4.  7.  10—12.  15—19. 
-26.  44—46.  48.  50.  59.  62.  64—67.  69.  70.  80.  87.  Fra  begge  to,  eller  uvist  fra  hvilken 
dem,  ere  tagne  V.  6.  8.  14.  20  34.  35.  43.  47.  49.  51.  58.  76.  77.  81.  Noget  nyt  er  ikke 
Ibragt,  men  Udtrykket  er  helt  igjennem  omarbejdet  og  moderniseret  (se  navnlig  V.  6.  8.  10. 
.  14.  32.  35.  36.  47.  52.  58.  88;  samt  25— 26  og  78—79,  hvor  C  begge  Steder  af  eet  Vers 
n*  to).  En  Felge  af  Uagtsomhed  i  denne  Sammensætning  er  det,  at  Sallemand  i  V.  21  (som 
taget  af  A)  er  Jomfniens  Broder,  men  i  V.  66  (som  er  taget  af  i)  hendes  Fader.  Af  i  har 
fa  optaget  baade  "Tore"  og  "Sjælland",  og  Ordet  "reis te"  i  dens  V.  69  og  70  vækker  For- 
dning  om,  at  det  netop  er  Afskriften  la,  som  her  er  benyttet,  da  det  nævnte  Ord  synes  én 
forstaaelse  af  dennes  Skrivemaade  "weiste"  for  "wexte",  som  ib  har  (1,  V.  44 — 45),  d: 
Iden  af  "wexer"  =  voxer,  som  A  og  i  b  have.  En  Skrivfejl,  som  findes  i  den  eneste  Afskrift, 
lave  af  A,  men  som  da  alt  kan  have  været  tilstede  i  dennes  Forskrift,  er  ogsaa  beholdt  i  €, 
ilig  Forbyttelsén  af  V.  56—57  (A's  V.  50—51). 

i  og  K  grunde  sig  paa  en  tredje,  fra  A  og  i  forskjellig,  ægte  Opskrift  af  Visen,  fra 
ken  de  dog  meget  betydelig  have  Qærnet  sig.  Selv  ere  de  nemlig  ikke  ægte  Opskrifter;  thi 
tedes  kan  Visen  aldrig  have  lydt  i  Folkemunde,  men  kun  være'  bleven  ved  en  vilkaarlig, 
fftlig  foretagen  Udvidelse  og  Tildannelse.  Det  er  her  ikke  længer  nogen  Folkevise,  men  en 
H  Boman,  vi  have  for  os.  At  begge  disse  Texter  ere  vilkaarlig  tildannede  ved  Pennens 
^ip.  det  fremgaar  med  tilstrækkelig  Klarhed  af  hele  den  for  dem  fælles  Begyndelse  (i,  1—40; 
1—44).  Af  denne,  saavel  som  af  den  øvrige  gjennemgaaende  Overensstemmelse  mellem  de 
rexter,  bevises  fremdeles,  at  de  ere  udgaaede  fra  en  og  samme  skrevne  Text,  der  alt  havde 
ergaaet  den  nævnte,  vilkaarlig  tilvejebragte  Forvandling.  Denne  for  i  og  R  fælles  Grundtext 
I  dog  naturligvis  have  hvilet  paa  og  være  udgaaet  af  et  ægte  traditionelt  Grundlag;  thi  at  det 
Folkevisen,  som  er  bleven  gjort  til  Boman,  og  ikke  omvendt:  Bomanen,  som  er  bleven  til 
kevise,  det  ligger  vel  alt  i  Sagens  Natur,  men  fremgaar  dog  ogsaa  med  uimodsigelig  Vished 


*)  A  bar  foruden  Norge  endnu  Stednavnet  Agersbus,  og  DE,  som  ere  udgaaede  af  et  fra  A  og  I  forsl^eUigt 
Grundlag,  have  ogsaa  Norge,  ledsaget  af  flere  betegnende  Træk;  saa  denne  Læsemaade  vist  er  den  oprindelige, 
og  IV  (i  C  optagne)  Sjclland  senere  indkommet  i  Traditionen,  eflerat  Visen,  som  da  vel  tilhorer  Norge,  var 
bleven  bekjendt  her  i  Landet. 

18 


264  Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 

af  selve  Texternes  (DR  — Al)  indbyrdes  Forhold.    Dette  ægte  Grundlag  for  den  for  B  og  B  fælles 
skrevne  Kilde  har  dog  hverken  været  A  eller  B  eller  dem  begge  tilsammen.     Det   forsle  (at  det 
skulde  været  en  af  dem)  modbevises  derved,  at  de  ægte  Dele  af  DK  snart  ligge  den  ene,  snart 
den  anden  af  hine  nærmesl;   det  andet  (at  det  kunde  have  været  dem  begge  lo,   hver  for  si^ 
eller  i  den  sammenarbejdede  Text  €)  modbevises   derved,    at  DR   endnu  have  ^adskillige  Ver^ 
(D,62— 64  [R,  75—78].  D,  93  [K,  118].  D,  101—02  [K,  128—29].  D,  104  [R,  131].  D,  107-1 
[R,  134—38]..  D,  121—24  [R,  148-51];  samt  D,  67—68;  R,   112  og  123),  der  ikke  gjp  -^ 
findes  i  nogen  af  de  to  bevarede  ægte  Opskrifter,  men  som  dog  utvivlsomt  ere  væseullg  ægl 
Saa  vidt  om  D  K's  Forhold  til  den  folkelige  Tradition  og  om  deres  fælles  Oprindelse.      Forbol 
mellem  D  og  R  Indbyrdes  lader  sig  ogsaa  nærmere  udrede.     Afset  fra,  at  D  forst  forekomme-^ 
Tryk  fra  1719,  og  ikke  vides  at  have  været  trykt  for,  medens  K  foreligger  i  Hdskr.  fra     y^^ 
1650,  saa  kan  D,  som  den  nu  haves,  ikke  ligge  tij  Grund  for  R,  fordi  R  i  flere  Tilfælde   X^;. 
dels  ægtere  Læsemaader  end  D  (som  i  V.  102  [D,  78]  og  IV.  142  [D,  115]),  dels  endog  t^ek 
ægte  Vers,  som  savnes  1  D,  men  som  enten  gjenfindes  i  A  B  eller  dog  maa  have  tilbert  den  tn 
Grund  liggende  ægte  Opskrift  af  Visen  (R,  V.  77.  112.  119.  123).     Men  at  ikke  heller  det  m- 
vendte  er  Tilfældet:  at  D  ikke  er  nogen  forkortet  Udskrift  af  R,  som  den  nu  foreligger,  det  ses  baaJe 
deraf,  at  det  samme  finder  Sted  med  Hensyn  til  nogle  af  dens  Læsemaader  (i  V.  42  [R,  46J  og 
i  V.  86  [R,  110]),  som  ere  ægtere  end  R's,  og  da  allerkjendeligst  deraf,  at  D  intet  Spor  har  til 
de  for  denne  Vise  afgjort  fremmede  Dele,  som  R  har  i  sine  V.  58—66,  81—86,  93— 96,  og 
hvis  Kilde  vi  for  saa  vidt  kunne  paavise,  som  de  utvivlsomt  ere  laante  fra  en  ganske  anden  Vise, 
der  handler  om  en  ganske  anden  'Vige  Hr.  Tdr'\  af  hvilken  Vise  en  Opskrift  er  trykt  som  Nr.  4 
i  Molbechs  ^'Hundrede  danske  Folkeviser''.     Disse  forskjellige  Mærker  tilstede  da  kun  een  For- 
klaring af  Forholdet  mellem  D  og  R:  at  nemlig  disse  to  vel  ere  udgaaede  af  eet  fælles  Grundlag, 
hvilket  alt  var  en  fra  den  folkelige  Tradition  vilkaarlig  afvegen  Text,  som  navnlig  havde  indbragt 
hele  den  uægte  Begyndelse  om  den  norske  Konge  og  den  romerske  Kejser;  —  men  at  det  For- 
hold, hvori  D  og  R  hver  fot  sig  staa  til  dette  Grundlag,  er  væsenlig  forskjelligt:  at  D  er  én  paa 
flere  Steder  forkortet  (den  udelader  R's  V.  6.  9.  13.  15.  17.  77.  112.  119.  123.  155)  og  belt- 
igjennem  i  Udtrykket  modificeret  Udskrift,  der  dog  ikke  har  optaget  yderligere  Tillæg;  medens 
R  vel  i  det  enkelte  har  holdt  sig  nærmere  (il  sin  Forskrift  og  navnlig  ikke  udeladt  noget  af  den, 
uden  nogle  Vers  (D,  67—68),  som  maatte  bort,  for  at  give  Plads  for  Indskuddet,  som  R  laante 
fra  den  omtalte  anden  Vise  om  "rige  Hr.  Tor",  samt  (formodenlig  uforsætlig)  D's  V.  29;  men  it 
forst  den  hai*  optaget  Indskuddet  fra  den  fremmede  Vise  (samt  V.  89—90,  der  ere  tildigtede  i 
R,  som  Bidrag  til  at  forbinde  de  forskjellige  Elementer),   da   dette  Indskud,  om  det  alt  havde 
været  indbragt  i  det  for  D  og  R  fælles  Grundlag,  ikke  atter  vilkaarlig  kunde  være  blevet  saa 
fuldstændig  udsondret  af  D,  der,  som  sagl,  ikke  har  mindste  Spor  af  det. 

Denne  Undersegelses  Resultat  er  da  i  Korlhed  dette:  Kun  A  og  i  ere  ægte  Opskrifter; 
C  er  en  vilkaarlig  Sammensætning  af  disse  to;  D  og  R  ere  hver  for  sig  udgaaede  af  eo  belOoH 
skrivning  af  Visen,  hvis  Grundlag  dog  har  været  en  tredje,  fra  A  og  i  forskjellig,  ægte  Opslirift. 


Dnge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


266 


A. 


(Karen  Brahes  Fuliohaandskrift,  Nr.  12.) 


1.  Hind  vnnge  her  Tiior  och  Selfluermord 
dy  legtte  giitd-thanuelle  y  deris  burre. 

2.  Och  Saimiermord 

dy  legtle  guld-thafTuell  y  deris  burre. 

Y-desz  leriger  der  dy  leglle, 

desz  beddere  guod-willig  dy  sameli  feeck. 

3.  Der  dy  legtle, 

desz  beddere  guod-wiillig   dy  samen  fie(ck). 
^'Stalll  SéllTuermuor  op  vndcr  ee! 
huor  lenge  vel  y  meg  byde  me(e)  ? 

4.  Op  vnder  e, 

huor  lenge  \«'eli  y  meg  bide  mee?'' 
''Wanr  iUett  for-vdeii  min  Trenders  wrede: 
ieg  wilde  eder  bide  y  wienthter  ix. 

5.  M[in]  ([renders]   w[rede]. 

ieg  wilde  eder  bide  y  wenlhter  ix.^' 
'leg  well  eder  icke  bede  saa  lenge: 
bidder  meg  i  otte  irienlhler! 

* 

6.  S[aa]  I  [enge].. 

bider  meg  y  otte  wienthter.'' 
Dy  otte  aar  forgangen  waar: 
iumfruens  frender  gick  samell  y  raad. 

7.  F[or]g[angcn]  v[aar], 

iumfruenns  breder  gaar  saamell  y  raad: 

"Wy  well  giflrtte  wor  sester  y  aar: 

och  hun  skall  icke  hafTue  vngenn  Thuor. 

8.  I  a[ar], 

och  hun  skaall  icke  hatTue  vngen  Thuor. 
Hindir  beddis  bielle  aff  westen: 
dy  rigist  och  dy .  beste. 

9.  A[fr|  w[esten], 

dy  rigist  och  dy  beste. 
Hindes  biedis  beell  aff  osten: 
di  rigist  och  dy  threste. 


10.  A[fr]  e[sten], 

'  dy  rigist  och  dy  (hresle. 
Hinder  beddis  denn  rige  grefTue: 
och  ham  well  wy  hind  giffue. 

11.  r.[rclTnc], 

och  ham  well  wy   hind  gifTiie." 

Hindis  faader  war  en  mnnd  saa  brnad : 

hånd  gaff  hinder  borll  denn   same  dag. 

12.  M[nnd]  saa  b[raad], 

hånd  galT  hinder  bortl  denn  same  dag. 
The//  wor  om  enn  hellig  sencldag: 
til  kicrcke  kled  seg  den  speedell  klaar. 

13.  H[ellig]  s[en]d[ag], 

til  kicrcke  kled  seg  den  spedell  klaar. 
lumfrwenn  slaar  paa  hyfTue-lofns-brofT: 
Ihær  sier  hun  segell  y  sundenn  raae. 

14.  H[yflfue].|[oms]-b[rofr], 

Iher  sier  hun  segell  y  sundden  raae.  > 
Hun  suo  seg  offue(r)  haare: 
saa  mange  skibbe  y  fiordde. 

15.  0[fluer]  h[aare] 

saa  mange  skibbe  y  fiordde. 

Hun  suo  seg  vnder  lidde: 

saa  m(an)ge  giult  snecke  skridde. 

16.  V[nder]  l[idde] 

.    saa  mange  giult  snecke  skryde. 
"Nu  korner  well  alle  hiem  till  synn: 
men  aldrig  ther  ieg  wienthte  mynn. 

17."  H[iem]  l[ill]  s[ynn], 

men  alldrig  therr  ieg  wenthte'myn. 
Her  du,  Salman(d),  broder  royn: 
du  rid  till  straand  for  sester  dynn! 

0 

18.  Broder  myn,  • 
du  riidd  tiell  strand  for  sester  dynn." 
Sallmand  rider  sinn  ganger  paa  saand: 
her  Tuor  styrrer  synn  skib  till  land. 

19.  P[aa]  s[aand], 

her  Tor  styrer  sinn  sneke  tiell  lannd. 
"Her  du,  suend  y  kiortell  red: 
huor  lidder  dy  meer  paa  denne  e? 

18* 


1 


266 


Unge  Hr.  Tor  og 'Jomfru  Tore. 


20.  K[iorlell]  r[ed], 

huor  lider  dy  mer  paa  denne  e?'' 
"Denn  mee  y  olie  wenler  haffuer  byd: 
y  dag  da  dreker  hun  brelup  synn. 

21.  V[enler]  h[affuer]  b[yd], 

y  dag  daa  drecker  hun  brehip  synn. 

Hun  wridcr  hindis  heender  y-saa  saare:    . 

hun  fellder  aff  hiarlhe//   saa    muodig    (harre. 

22.  I-8[aa]  8[aare], 

hun  felder  aff  hiarihett  saa  modig  Ihaare.'' 
Allll  sluod  den  suend,  hånd  linder  dcr-paa: 
hanom  Iheglle,  hans  syend  willd  hanom  forgaa. 

23.  L[iuder]  d[er]-p[aa], 

hånd  Iheglle,  hans  send  willde  hanom  forgaa. 

Vnge  Thuor  gaar  till  kiste: 

hånd  thager  IhafTuell  och  harpe  med  lesle. 

24.  T[ill]  k[isle], 

band  (hager  IhafTuel!  och  harpe  med  lesle. 
^  Hånd  thog  guld-harpe  y  hende: 

band  gaar  for  brude-saallen  al  staande. 

25.  I  b[ende], 

band  gaar  for  brude-sallcnn  all  slaande. 
Fersle  leglle  band  enn  leeg,  saa  leeglte  band 

thuo: 
all  sad  bruden  och  liude  der-paa. 

26.  L[eegte]  h[and]  l[huo], 

al(t  saad  bruden  och  liude  der-paa. 
Den  vnge  brud  Ihencker  wedd  seg  enne: 
'leg  her  ham,  Thuor,  alerkeresle  mynn." 


571 


27.  S[eg]  e[nne]: 

"leg  her  ham,  Thuor,  allkeresle  myn." 
Her  Thuor  handd  sueber  seg  hoffuel  i  skiend: 
hannd.gaar  y  saallenn  for  brudcnn  ind. 

28.  I  s[kiend], 

band  gaar  y  saallenn  for  bruden  ind: 

"Er  her  nu  nogenn  inde, 

som  skauff-lhafls-lieeg  kand  wiende? 

29.  [Nogenn]  i[nde], 

som  skaff-lhaffuels-lieg  kand  wiende: 
Der  skaufrulhafruels[-lieg]  kannd  wiende 
4>ch  guld  aff  frcraede  suenc? 


30.  R[and]  ?[iende] 

och  guld  aff  fremede  suene." 
Alle  saad  thi  rider  och  laffued, 
for-?denn  hindis  fader,  hånd  suarilt. 

31.  0[ch]  l[affued], 

for-vden  hyndis  fader,  hånd  suaril: 

"Her  er  ingenn  indde, 

der  skaufltbaoffuels-lieeg  kand  wiende. 

32.  I[ngenn]  i[ndde], 

der  skauff-lhaffuelsz-lieg  kand  wiende: 

For-vden   iumfrw  SellfTuermuor : 

och  hun  seeder  brud  offuer  breden  bord. 

33.  S[eIlffaer]-m[uor] , 

och  hun  seedder  brud  ofTuer  breden n  bordl^H 
Thett  suaretl  frw  Thorfred,  hyndis  models-, 
hun  suarilt  denom  bonde  til  guode. 

34.  H[yndis]  m[oder], 

hun  suaril  denom  buode  till  guode: 
"Denn  medtsomcrs-dag  hun  er  [saa]  lang: 
saa  well  maa  bruden  till  Ihaufluelbord  gang. 

35.  E[r]  s[aa]   l[ang], 

saa  well  maa  brudenn  lill  lauffuelbord  gang. 
Slaar  op,  iumfru  Selfltiermor,  vnder  e: 
om  y  welJ  liege  guld-tbafTuell  saa  red! 

36.  V[nder]  e, 

om  y  well  liege  guld-lbauffuel  saa  red/' 
Thett  suarilt  brudenn  med  tbuogt  och  syend: 
hunn  smyler  saa  lesllig  vnder  skiend. 

37.  T[huogt]  o[ch]  s[yend], 

hun  smyller  saa  lestelig  vnder  skiend : 
"Fersl  well  ieg  y  lofltten  gaa: 
sperge  well  ieg  myn  fader  til  rad. 

38.  I  l[omten]  g[aa], 

sperge  well  ieg  mynn  faader  till  rad.'' 
SellfTuermuor  axeller  skaarlagenn-skiennd: 
hun  gaar  y  lofftenn  for  faader  synn. 

39.  S[kaarlagenn]-s[kiennd] , 

hun  gaar  y  lofll  for  fader  synn: 

"Myn  kerre  faader,  maa  ieg  \heti  bieede: 

enn  skauflthaufluelsz-lieg  iUeti  ieg  maa  licgg? 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


267 


40.    [Delt  bieede], 

enn  skauffthatifFuels-lieeg  ihett  ieg  maa  lieeg? 

■ 

Loflii(er)  y  ineg  lill  thafiuelbord  alt  gaa: 
denn  laisge  dag  maa  me(g)  for-gaa! 

>1.    A[U]  g[aa], 

denn  lange  dag  moU  meg  for-gaa." 
Denn  rider  lerrde  si(n)  datter 
den  lannge  dag  till  afften. 


2.    S[in]  d[atler] 

denn  lange  dag  till  afTtlcnn: 

''Enn  lidenn  stund,  dog  icke  lenge: 

du  viende  icke  guld  aff  fremiedt  suene!    < 

•      I[cke]  l[enge], 

du  wiende  icke  guld  afT  fremidl  suene. 
Du  wogtte  deg  well  for  Tliuor  hind  rige: 
ieg  fregter  saa  west,  hånd  well  deg  suig. 

—     [Hind  rige, 

ieg    fragter]    8[aa]    v[est],    hånd    well    deg 

suige. 
Brudenn  axeller  skaarlagen-skien(d): 
hun  garr  y  loffl  for  vnge  Thuor  ind. 


1? 


S[kaarlagen]-s[kiend] , 
hun  gar  y  lofll  for  vnge  Thuor  ind. 
lumfroen  ind  afT  derenn  threend: 
vnge  Thuor  staar  hind  op  igenn. 

D[6renn]  t[hreend], 

vnge  Thuor  staar  hind  op  igen. 

Thend  ferste  thafiuell,  paa  thaufluelbordit  rand 

hind  vnge  Thuorr  liegen  wand. 

B[ordit]  r[and], 

hind  vnge  Thuor  liegenn  wand: 
"VIfluen  band  lebber  y  skuolTuen: 
band  acter  seeg  wilde-braade. 


r8.    I  8[kuofruen], 

band  acter  seg  wylde-braade. 
Hånd  ryffuer  och  band  kaster 
saa  mangett  dyr  band  lasler. 


9.    H[and]  k[aster], 

saa  mangett  dyr  hånd  laster. 
Fuld  vndt  er  guld  att  winde: 
saa  er  och  tbroo-lesz  quinde. 


50.  A[tt]  w[inde], 

saa  er  och  thruo-lesz  quinde." 

Thend   anden    thaufTuell,    paa    tbaufTuelbordit 

rand: 
ihett  worr  iumfrw  SelfTuermord,  lieegen  wanud. 

51.  B[ordit]  r[and], 

ihett  wor  iumfru  SellfTuermerdt,  liegen  waand. 
Iumfrw  Sellfiuermordt  thog  ihett  suerdd  saa 

bratt: 
hun  war  serrind  och  icke  glad. 

52.  S[aa]  b[ratt], 

hun  war  serrind  och  ycke  glad: 

"Ørnen  leger  paa  hiedde: 

ham  bleser  paa  wieeren  bind  wrede. 

53.  P[aa]  h[iedde}, 

ham  bleser  paa  wieren  hind  wredde. 
Hånd  thaabcr  och  band  thyner: 
miesl  afT  Gedder  synne. 

54.  Hånd   thyner 

miest  afT  Gedder  syne. 

Saa  mange   dy  willd  deris  tbro  well  boldde: 

dy  hafTuer  ickind  ale  dieris  skiebind  y  wooldde. 

55.  W[ell]  h[oldde], 

dy  haffucr  ickind  alle  dieris  skiebind  y  wolde." 
"Well  y,  skenn  iumfru,  eders  tbro  da  bolde: 
her  er  den  suend,  eder  well  beholde. 

56.  D[a]  h[olde], 

her  er  denn  suend.  eder  well  behollde. 
Well  y,  skenn  iunnfru,  meg  nu  felge: 
ieg  bryder  for  eder  dy  stercke  hylle. 

57.  Nu  felge* 

ieg  bryder  for  eder  dy  stercke  hylle. 

Hesten  standerr  till  redde, 

och  skybbenn  leeger  paa  skredde. 

58.  T[ill]  r[edde], 

och  skybbenn  legger  paa  skredde." 

"Her  Tuor,  y  ganger  til  straandenn  forst: 

ieg  skall  der  korne  til  eder  for  west 

59.  S[traandenn]  f[erst], 

ieg  skall  der  kome  till  edder  for  west." 
Den  herre  gieck  vd  for  esten: 
denn  brud  kaam  vd  for  westenn. 


268 


-  ^  Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


60.  V[d]  f[or]  e[8len], 

dcnn  brud  kaam  vd  for  westenn. 

Der  hun  kaam  paa  buidenn  saånd, 

ber  Tbuor  band  recker  bind  buiden  baand. 

61.  H[uiden]  s[aand], 

ber  Tbuor  band  recker  hind  buiden  band. 
Her  Tbuor  band  Ibuog  hynder  y  synn  arum, 
band  leflte'  binder  y  forgyldene  stauffuen. 

62.  I  s[ynn]  a[rum], 

band  lefRe  hynder  y  forgiuldene  stauflen. 
Thi'  wand  op  sege(l)  saa  beflit  y  raa , 
saa  luod  thi  at  hafTuett  staa. 

63.  1  r[aa], 

saa  luod  thi  att  hafluet  staa. 

Braatt  kaam  buod  for  hindis  fader  ind : 

"Her  Thuord  band  remer  med  datter  dynn." 

64.  F[ader]  i[nd]: 

^  "Her  Tuord  band  remer  med  datter  dynn." 

Jhett  saa  suaritl  bindi(s)  moder: 
"Daa  s)(aall  dj  sencke  buode." 

65.  H[indi8]  m[oder]: 

"Daa  skaall  dy  senncke  buode: 

leg  well  nu  iheit  giere  saa, 

att  thi  skall  buode  til!  grundenn  gaa. 

66.  G[iere]  s[aa], 

att  thi  skaall  buode  till  grundenn  gaa." 
Thi  war  icke  komilt  vdenn  liditt  fraa  land, 
da  wexer  der  wieer  aff  wreden  strand. 

67.  F[raa]  l[and], 

daa  wexer  der  wieer  afl  wredenn  straand. 
Ther  gick  stafluen  fraa  styre: 
alc  blegnet  dy  hellde  saa  dyre. 

68.  F[raa]  st[yre], 

alle  blegnett  dy  hellde  saa  dyre. 

Skibenn  thager  att  skum(ble)  saa, 

att  der  kund  ingcnn  weed  styrrcnn  staa. 

69.  S[kumble]  s[aa], 

alt  der  kund  ingenn  wed  styrrenn  staa. 
Der  kund  inge(n)  wed  styrenn  staa, 
for-vdenn    iumfru    Selfluermord   med   fenger 

smaa. 


70.  St[yrenn]  st[aa], 

for-vdenn   iumfrw   Selffuermord    med   fen 

smaa. 
Hun  stuod  selleff  wed  styre 
med  syn  guldkronne  saa  dyrre. 

71.  V[ed]  st[yre] 

med  synn  guldkronne  saa  dyrrc. 
Med  synn  guldkro(nne)  saa  dyrrc: 
saa  thitt  suo  hun  paa  flyfl'ue. 

72.  S[aa]  d[yrre], 

saa  tiitt  suo  hun  paa  fleflue. 

Selifl  war  hun  derris  styrris-mand: 

for  hun  lost  efter,  som  hindis  moder  lest  fraa 


73.  S[tyrris]-m[and], 

for  hun  lest  efter,  som  hindis  moder  lest  frai 
"Smaa-drenng,  lieb  op  y  raa: 
sie,  om  wy  kand  landit  naa! 

74.  0[p]  i  r[aa], 

sie,  om  wy  kand  landit  naa. 

Huad  bellder  du  gaar  agter  eller  frem, 

daa  thred  icke  paa  Thuord,  min  feste-ma 

75.  Agtter  eller  frem, 

da  thred  icke  paa  Thuord,   min  feste-mai 
Du  thred  saa  lestelig  ofl^ier  dy  thylle: 
threed^icke  Thuord,  der  sligtt  lider  for  gu< 

-willig! 


76.  D[y]  l[bylle],       . 
thred  icke  Thuord,  der  sligtt  lydder  fur  gu 

-  willig." 
"Nu  sier  ieg  Norig-lande: 
Gud  skyll  osz  wed  denn  waande!. 

77.  N[orig]-i[ande],    ' 

Gud  skeell  osz  wed  denn  waande!" 
"Er  ihett  nu  sannt,  du  siger  meg: 
saa  well  daa  skall  ieg  lenne  deg. 

78.  S[iger]  m[eg], 

saa  well  daa  skall  ieg  lenne  deg. 

leg  skall  sette  deeg  bfluer  mitt  buordt: 

huer  dag  skall  ieg  widde  theg  ordd. 

79.  M[itt]  b[uordt], 

buer  dag  skall  ieg  widde  tbieg  ord. 
leg-«kall  giffue  deg  skiorltenn   alT  ihett  guode 
och  ftioUenn  aff  ihett  wilde  stuod* 


i 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfrii  Tore. 


269 


tt  guode 

lellenn  afl*  ihett  willde  stuod.^' 

nellUc  her  Thuor,  y  bunckenn  luo:       ji 

langen  sier  land,  dy  lofTiier  icke  saa.^'    | 

i 
I 

enn]  l[uo]:  j 

langenn  sier  land,  dy  lofTuer  icke  saa."    ! 
it  acker  paa  huidenn  sand: 
uord  band  thriend  seleff  ferst  y  land. 

in]  8[and], 

uord  band  Ibrend  sellefT  forst  y  land. 
ide  mand,  y  Nurig-land  war, 
inid  saa  well  hind  rig  her  Tuordt. 


'83.    L[and]  w[ar], 

thi  hetsnid  saa  well  hind  rig  her  Tuord. 
Thi  belsnid  saa  vell  hind  rig  her  Thuord, 
saa  giordde  dy  och-saa  hans  wene  brud. 

84.    H[er]  T[huord], 

saa  giordde  dy  och-saa  hans  wenne  brud. 
Till  Ager-huss  luod    hånd  lumfru  SelfTuerlad 

ferre , 
med  sluor  erre  luod  band  sylt  brelup  gierre. 


B. 


indbergs  Hdskr.,  Nr.  76.     b.  Anna  Basses 
Hdskr.,  Kr.  7  b.) 


'ord  oc  iomfru  Thori 
e  skautafTel  paa  borde, 
lis  mere  di  legte, 
ler  wilge  de  sammen  fick. 

re  de  legle, 

er  wilge  de  sammen   fick. 

dett,  sloltl  iomfru Thore-lild,  unnderee: 

inge  will  y  mig  bide  mee? 

ee, 
nnge  will  y  mig  bide  mee?" 

wille  ieg,  om  ieg  skulle, 
winntcr  fulde. 

;  skulle, 
Winter  ftille." 
T  mig  halffhe  skiemmer: 
mig  enn  iammeling! 

ninder, 

ler  y  mig  en  iammell." 

r  for-ganngen  wor: 

Thore-lild  tager  tbill  att  lanng  saa  saare. 


6.  Forganngen  war, 

iomfru  Thore -lild    tager   thill   att   langis  saa 

saare. 
lomfru  Thore -lildz    frennder  di  gaar  y  rad: 
"Wy  vill  staltt  iomfru  Thori-hid  gifUe  i  iaar." 

7.  Thi  gaar  y  rad: 

-'[Wy]  will  iomfru  Thbri-lild  giflfte  y  iaar. 
Hinde  beder  saa  mannge: 
rider  och  grefilier  bude. 

8.  Saa  mange, 

greffuer  aff  fremmed  land[e]. 
Hinder  beder  rige  greffuer  fem: 
enn  will  vi  hinder  giffue  aff  dem. 

9.  Greffuer  fem, 

enn  vill  wy  hinder  giffne  aff  dem. 
Hinder  rider  beill  bude  thill  och  fraa, 
och  ingen  kand  ansuar  aff  hinnder  faa. 

10.  Thill  oeh  fraa, 

ingen  kannd  ansuar  aff  hinder  faa." 
TUett  da  var  enn  hellig  senndag: 
thill  kircke  da  vilde  thenn  spedell  klar. 

11.  En  hellig  senndag, 

thill  kirckenn  da  vilde  thenn  spedell  klar. 
Der  hun  kom  paa  hyfflofilz-broo , 
saa  hun  segell  y  sunden  gaa. 


270 


Tinge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


12.  Paa  hyfTue-lofltz-brou, 

da  saa  hun  segell  paa  sunden  gaa. 
Hud  soe  sig  unndcr  lide: 
saa  mange  skibe  ud-skride. 

13.  Unnder  lide 

saa  mannge  skib  ud-skride. 
Hun  soe  sig  ofTuer  herde: 
saa  mannge  skibe  udferde. 

14.  OfTuer  herder 

saa  mange  skibe  y  ferde. 

"Nu  bleser  (her  ber  hind  blide; 

nu  ser  mannd  skibe  ud-skride. 

15.  B^r  hind  blide, 

och  seer  mannd  skibenn  ud-skride. 
Och  nu  seiler  rider  unnder ^e': 
och  huer  hiem  Ihill  sinn  fesle-meo. 

16.  Unnder  ee, 

och  huer  hiem  thill  sin  feste-mee. 
Och  i  da  rider  der  huer  thill  sin : 
relt  aldrig  ther  ieg  vennle  min. 

17.  Huer  Ihill  sin, 

aldrig  ter  ieg  wennte  min." 

Dy  styrde  dieris  snecke  thill  lannd: 

unnge  Thord  trenn  der  ferst  paa  sannd. 

18.  Sinn  skib -paa  lannd, 

unnge  Thord  threnn  der  ferst  paa  sannd. 

"Huor  lider  folck  paa  dette  lannd? 

huor  lider  iomfru  Tbori,    thenn   lilie-vannd? 

19.  Paa  dett  lannd, 

huor  lider  iomfru  Thori.  then  lilie-wannd?" 

4 

"Thenn  iomfru  haffuer  saa  lennge  efUer  unnge 

Thord  bid : 
i  dag  lader  hun  sig  mand  giffue. 

20.  Emer  unnge  Thord  bid, 

y  dag  lader  hun  sig  mannd  giffue." 
Unnge  Thord  tog  skafT-tafTuell  i  hannde: 
hånd  ganger  i  stuen   att  stande. 

21.  I  hannde, 

hannd  ganger  y  stuen  att  stande. 

"Er  her  nogen  innde, 

ther  skau-taffls  -  leg  will  winnde? 


22.  Innde, 

der  skau-tauls-leg  will  winde: 
Der  skautauls-leg  will  winnde 
och  guld  aff  fremede  suenne?  > 

23.  Will  winnde 

och  guld  aff  fremmede  suenne." 

Alle  sode  dy  och  tagde^ 

foruden  iomfru  Thori,  hun  suarde. 

24.  Och  tagde, 

forudenn  iomfru  Thori,  hun  suarde: 

"leg  will  mig  y  lofHcd  gaa, 

och  spere  will  ieg  min  fader  thill  rad. 

25.  I  lofiled  gaa, 

och  spere  will  ieg  min  fader  thill  rad." 
Iomfru  Thori  tager  offuer  sig  kaabenn  b=]| 
saa  mon  hun  y  lofiled  gaa. 


26.    Kaabenn  blaa, 

saa  mon  hun  y  loflted  gaa. 

"Her  y,  kiere  fader,  huad  ieg  beder 

en  skau-tauls-leg  denn  lofiuer  i  mig! 


27.  Huad  ieg  beder  eder, 

enn  skau-tauls-leg  thenn  lofiuer  y  mig. 
Blaa  ieg  skau-taul  lege  saa, 
then  lange  dag  mon  mig  forgaa? 

28.  Lege  saa, 

thenn  lonnge  dag  mon  mig  for-gaa?" 
Her  Salemannd  lerde  sin   datter 
thenn  lannge  dag  thill  afiten. 

29.  Sin  datter 

thenn  lonnge  dag  thill  afiten: 
"Du  skakt  icke  skau^tafill  winnde, 
icke  guld  afi  fremed  suenne. 

30.  Winnde, 

icke  guld  aff  fremmed  suenne. 

Du  wogtte  dig  well  for  Thord  hind  rige: 

ieg  frecter,  att  hannd  skall  dig  suige. 

31.  For  Thord  hinnd  rige, 

ieg  frecter,  hannd  skall  dig  suige." 
Icke  lyde  hun  sin  faders  rad: 
saa  mon  hun  thill  tafill-bord  gaa. 


k 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


3L71 


aders  rad, 

non«  hun  til  ta|Tuil-bord  ga.i. 

n  fersle  tafliiil,  paa  bordenn  rand: 

I    unge   her  Thord  hannd  legen  wannd. 

)ordenn  rannd, 

unnge  her  Thord  hannd  legenn  wannd: 

len  leber  y  skouen : ' 

1  acter  sig  slig  y  neffue. 

uenn, 

1  acter  sig  slig  y  nefTuc. 
d  acter  sig  slig  alt  winnde: 
:er  och  enn  troløss  quinnde. 

irinnd, 

;ier  och  enn  tro-less  qiimnd." 
enn  hannd  byger  paa  hede: 
blesser  paa  veir  hin  wrede. 

hede, 

blesser  paa  veir  hin  wrede.] 
d  laber  och  hannd  thiender: 
aff  fieder  sine. 

thinnder , 

nest  aff  fieder  sin[e]. 

e  wJII  dieris  tro  gierne  holde: 

affuer  dennom   icke   sielfTuer   alt  wolde. 

e  holde, 

ifluer  thennom  icke  sielfTuer  att  wolde." 

lannder  op,  iomfru  Thori: 

iger  thill  skibs-borde! 

• 

u  Thordi, 

inger  thill  skibs-borde. 

er  stander  sadelet  paa  sannde, 

inecke  ligger  rede  for  lannde. 

lannde, 

(neeke  ligger  rede  for  lannde." 
e  Thord  ifcn  inden  skibs-borde, 
;iorde  och  iomfru  Thori. 

nn  skibs-borde, 

;iorde  och  iomfru  Thorde. 

»ratt  kom  bud  for  her  Salicmannd  innd: 

e  Thord  er  bortt  med  datter  din." 


42.  Her  Sallemennd  innd: 

"Unge  Thord  er  bortt  med  datler  din." 

Theil  suarde  hinndis  moder: 

hun  wisfe  flere  unde  rad  ennd  gode. 

43.  Hhindis  moder, 

hun  wiste  flere  onnde  rad  ennd  gode: 
"Tha  skall  ieg  ihett  gere  saa, 
att  dy  skall  bode  thill  bunden  gaa. 

44.  Thett  gere  saa, 

all  dy  skall  bude  Ihill   bunde  gaa." 

Di  war  icke  kommen   bolle  langtt  fra  lannd, 

fere  der  weiste  weir  paa  breden  strannd. 

45.  Holde  lanngtt  fra  lannd, 

fer  der  weistt  weir  paa  wolmer-slrannd. 
Der  weiste  weir  paa  wolmer-skye, 
saa  di  saae  huercken  land  eller  lye. 

46.  Paa  bredenn  skye, 

saa  di  saae  huercken  lannd  eller  lye. 
Udi  ni  natter  och  ni  dage 
saae  dy  icke  uden  wilde  haffue. 

47.  Ni  dage 

saae  dy  icke  uden  wilde  haffue. 
Da  wor  der  inngen  inde, 
der  skibett  styre  kunde. 

48.  [Inde, 

der  skibett  styre  kunde.] 

Foruden  iomfru  Thuri: 

hun  wor  styris-mannd  hind  gode. 

49.  Iomfru  Thori, 

hun  wor  styris-mannd  hind  gode. 

"Liden  sdiaa-dreng,  leb  op  y  raa: 

och  see,  om  wy  kannd  icke  lannden  naa! 

50.  Leb  op  y  raa 

och  see,  om  vi  kannd  icke  lannden  naa!" 
"leg  seer  lannd  op-skride: 
Gud  unnd  oss  ber  hinnd  blide! 

51.  Op-skride, 

Gud  unnde  oss  ber  hin  blide! 
Nu  seer  ieg  mig  thill  lannd: 
Gud  sennde  oss  well  y  hafTn! 


272 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


t 


52.  Tbill  lannd, 

Gud  sennde  oss  well  y  hafTn!'' 

"Huad  heller  du  ganngcr  aflter  eller  frem: 

(bred  icke  paa  Thord,  min  fesle-mannd! 

53.  Aflter  eller  frem, 

(red  icke  paa  Thord,  min  festc-mand!^' 
lomfru  Tliorde  styrdc  sin  skib  for  land: 
unge  Thord  Ifen  der  fersl  paa  iiannd. 

54.  Thett  skib  for  lannd, 

ber  Thord  hannd   Iren   der  ferst  paa  sannd. 

Alle  dy  folck,  y  Sellannd  bode, 

saa  well  fauned  de  hin  unnge  her  Thorde. 


55.  I  Sellannd  bode, 

saa  well  fauned  de  hin  unnge  her  Tti 
[Saa  woll  loge  de  wed  hin  unnge  her ' 
och  balle  beder  wed  iomfru  Tbori. 

56.  Hin  unnge  her  Thord 

och  halffue  beder  wed  iomfru  Tbori. 
Tack  baflue  her  Thord,  band  hoUt  sin 
med  ere  lod  hånd  sin  brelop  boe. 


c. 


(a.  Dorolhea  Tholts  Hdskr.,  Nr.  16.  b.  Tegners  Hdskr., 
Nr.  MM.  c.  Reenbergs  Hdskr.,  Nr.  106.  i,  ThoUs 
Foliuhdskr.,  Nr.  1()8.      r.    Tholts  Kvorlhdskr.,  Nr.  94.) 


1.  Min  unge  her  Turd  oc  iomfru  Thuri 
de  leegie  guldtafuel  i  diers  bure. 

« 

2.  Och  iomfru  Thuri 

de  leegle  gnidtaffuel  i  diers  bure. 
Dis  mere  de  unge  till  lecgen  gich, 
dis  bedre  willie  de  sammen  fich. 

3.  Thil  leegen  gich,  dis  bederc  drc. 
"Hor  i,  sloll  Thure-lille  under  ee: 
huor  Icnge  wilde  i  bide  mig  mee? 

4.  Under  ee  — " 

"Det  wil  ieg,  om  ieg  skulde, 
i  otie  winttre  fulde. 

5.  Om  ieg  skulde  — 

Var  del  foruden  mine  frenders  wrede, 
i  winitere  ni  wilde  ieg  eder  bide. 

6.  Frenders  wrede  — " 

*le^  wil  iche  bede  eder  halffl  saa  lenge: 
i  bider  mig  en  iammeling  om  til  ende! 

7.  Halin  saa  lenge  — " 

Del  samme  aar  forgangen  war: 
Thure-lille  (ager  til  al  lengis  saa  siarre. 

8.  Forgangen  war  — 

lomfru  Thure-lilles  bredere  de  tager  paa  haand 
"Vi  witle  giflTue  wor  sester  en  mand." 


9.   Tager  paa  haand  — 

"Wi  wille  giffie  wor  sester  i  aar, 

hun  skal  iche  liaflTuc  hin  unge  her  Thord. 

10.  Sester  i  aar  — 

Hinde  bedis  saa  mangen  gieffuer  suend: 
saa  mangen  grefue  aff  fremmede  laod. 

11.  Gieffuer  suend  — 

Hinde  bedes  de  rige  greffuer  femb: 
en  ville  vi  hinde  giffue  af  dem. 

12.  Greffuer  femb  — 

Hinde  ride  beyler  til  och  fra, 

och  ingen  kand  ansuar  aff  hinde  faa. 

13.  Til  och  fra  — " 

De  gaffue  hinde  bort  den  samme  dag, 
det  var  den  iumrrucs  mcslc  klag. 

14.  Den  samme  dag  — 

•      Det  var  om  en  sendag,  saa  hellige  lide: 
til  kierchen  saa  vilde  den  spedel  ride. 

15.  Hellige  tide  — 

Der  de  komme  til  heyeloffis-brou , 
der  saae  hun  scyl  i  sunde  gaa. 

16.  Till  heyeloffls-brou  — 
Hun  saae  sig  under  lide: 
saa  mangen  skib  udskride.  ^ 

17.  Under  lide  — 

Hun  saae  sig  oinier  herde: 
saa  mangen  skib  udferde. 

18.  Offuer  herde  — 

"Nu  blæser  der  ber  hin  blide: 
nu  seer  mand  skibe  udskride. 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


273 


dere  under  ee: 
n  til  sin  feslemee. 


'  rtdere  hiem  til  sin 
ieg  forvenie  min. 


;mand,  broder  min: 
inde  Tor  sasier  din! 


d  rider  sin  ganger  paa  sand 
d  styrer  sin  sneche  til  land. 

and  — 

nden  i  kiortel  reed: 

meer  paa  denne  ee? 


Icbet  i  dete  land? 

nfru  Thure,  den  lillievand? 


i  bafuer  aaa  lenge  bid: 

her  Thord  skulle  kommet  hid. 

I  — 

un  sig  til  mand  gillkie: 

her  Thord  var  iche  i  liffue. 

Uc  -— 

iine  hender  alt  i-saa  saare: 

liertet  saa  modige  laare. 


suend  och  lyede  der-paa: 
lis,  hans  sind  vilde  haenem  forgaa. 


Tord  gaar  sig  til  kiste: 
I  taffuel  och  harpe  med  liste. 


uldharpen  i  hende: 
brudesallen  at  stande. 


land  en  leeg,  saa  leegte  haod  loe 
n  och  lyede  der-paa. 

hoe  — 

kJ  tenchte  ved  sig  saa: 

n  kiereste  harpen  slaa.** 


d  siMber  sit  hoffuld  i  skind: 
alleo  for  bruden  iod. 


34.    Homiftd  i  skind  — 

""Kr  her  nogen  mee  eller  ridder  inde, 
der  skachtafvels-leeg  vel  achler  at  vinde? 

36.    Ridder  inde  — 

Kr  her  no^en  ridder  eller  meer  saa  wenne, 
der  «il  linde  guld  af  fremmede  suenne? 

36.  Meer  saa  \ivenne  — ** 

Alle  sade  de  ridere  och  lagde  stille: 
ingen  uden  hindis  fader  suare  wilde. 

37.  Tagde  stille  — 

"Her  er  huerchen  mee  eller  ungersuend  inde, 
der  skachtafvels-leeg  achter  al  trinde. 

38.  Ungersuend  inde  — 
Foruden  hfnde  iomfra  Thuri: 
och  hun  sider  brud  offuer  borde. 

39.  lomfru  Thuri  — " 

Det  suarede  fru  Tordfard,  hindis  moder: 
hun  suarede  dennem  begge  til  gode. 

40.  Hindis  moder  — 

''Den  midsommers-dag  den  er  saa  Ring: 
saa  vel  maa  bruden  til  Ulfflcbord  (lange. 

41.  Den  er  saa  lang  ^ 

Siaar  op,  iomfru  Thuri,  under  ee: 
om  i  wil  leege  guldlaffuel  reedl 

42.  Under  ee  — " 

Det  suarede  bruden  med  tucht  och  sind: 
hun  smilede  saa  listelig  under  skind. 

43.  Med  tucht  ocb  sind  — 

"leg  wil  mig  i  heyeloflft  gaa: 
sperge  wil  ieg  min  fader  til  raad« 

44.  Hoyeloin  gaa  — " 

lomfru  Thuri  lager  offuer  sig  skarlagen  smaa: 
saa  mone  hun  i  heyelofft  gaa. 

45.  Skarlagen  smaa  — 

''Her  sidder  i,  kier  fader,  en  ridder  rig: 
en  skachtafuels-leeg  saa  loffuer  i  mig  I 

46.  En  ridder  rig  — 

Maa  ieg  skachtafuels-leeg  leege  saa : 
den  lange  dag  maate  mig  forgaa? 

47.  Leege  saa  — " 

Her  Sallemand  skulde  sin  daater  lare 
och  iallc%med  hinde  om  tuchl  och  øre. 

48.  Sin  daater  lære  — 

"Du  skalt  iche  skachlafuel  winde 
eller  guld  fra  fremmede  svenne. 


274 


Ungo  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


49.  Skachtafftael  wiDde  — 

Du  woGhie  dig  wel  for  her  Tord  hin  rige: 
ieg  frycter,  band  achier  dig  al  suige. 

50.  Tord  hin  rige  — " 

Iche  lyede  ban  sin  faders  raad: 
saa  mone  han  til  lafle-bord  gaa. 

51.  Sin  faders  raad  — 

Den  ferste  lafel,  paa  bordet  rand: 
hin  unge  her  Tbord  hånd  leegen  vand. 

52.  Paa  bordel  rand  — 

"UlflTaen  band  leber  i  skofTkie:  ,     • 
en  wildbrad  wil  band  sig  loinie. 

53.  I  skoflTue  — 

Hånd  riflfuer,  ocb  band  kaster: 
saa  mangt  el  diur  band  lasler. 

54.  ,Hand  kaster  — 

Fuld  ont  er  guld  al  winide: 
saa  er  ocb  en  trolees  quinde. 

55.  Guld  at  winde  — " 

lomfru  Tburi  log  det  suar  saa  brad: 
hun  war  sergende  ocb  iche  glad. 

56.  Detl  suar  saa  brad  — 

Den  anden  tafl,  paa  taflebord  rant: 
det  war  iomfru  Tburi,  leegen  wandt 

57.  Paa  laffle-bord  rant  — 
'"Ornen  leeger  paa  hæde: 

bannem  bisser  paa  wcrei  hin  wrede. 

58.  Paa  bede  —  • 
Ornen  bygger  paa  belde: 

sfne  feder  mone  band  felde. 

59.  Paa  belde  — 

Saa  mange  de  wilde  diers  tro  wel  holde: 
de  baftier  den  iche  sielø  at  wolde. 

eo.    Tro  wel  bolde  — " 

"Wil  i,  skien  iomfru,  eders  tro  da  holde: 
her  er  den  suend,  eder  wil  beholde. 

61.  Tro  da  bolde  — 

Wil  i,  skien  iomfiru,  mig  nu  felge: 
ieg  bryder  for  eder  de  siercbe  belger. 

62.  Mig  nu  felge  — 

I  stander  op,  iomfru  Tburi: 
i  ganger  til  skibs-bordel 

68.    Iomfru  Tburi  — 

Hesten  stander  til  rede, 
ocb  skiben  ligger  paa  skrede. 


64.  Til  rede  — 

.  Hesten  stander  sadlet  paa  sande , 
ocb  skiben  liger  for  lande. 

65.  Paa  sande  — " 

Hin  unge  her  Tbord  treen  inden  skib 
saa  giorde  ocb-saa  ioroflru  Tburi. 

6(>.   Inden  skibs-borde  — 

Saa  brat  kom  bud  for  her  Sallemand 
IJngen  Tord  er  borte  med  daatter  dii 

67.  Sallemand  ind  — 

Det  suarede  hindis  moder: 

hun  wiste  flere  onde  raad  end  gode. 

68.  Hindis  moder  — 

"Da  skal  ieg  del  giere  saa, 

at  de  skulle  begge  til  grande  gaa. 

69.  Dell  giere  saa  — "  ^ 

De  ware  iche  komne  ret  langt  fra  Ian 
fer  der  reisle  weyr  paa  breden  stram 

70.  Rell  langt  fira  land  — 

Der  reyste  w»r  paa  wolmer-skye, 
saa  de  saae  huercben  land  eller  by. 

71.  Paa  wolmer  skye  — 

Der  gich  staffb  fra  styrre: 
alle  blegnede  de  helleder  dyre. 

72.  Slaffta  fra  slyrre  — 

Skibel  tager  til  at  skrumble  saa, 
at  der  kunde  ingen  ved  roeren  staa. 

73.  At  skramble  saa  — 

Uden  iomfra  Tburi  med  fingere  smia, 
kunde  der  ingen  ved  roeren  staa« 

74.  Wed  roeren  staa,  uden  dTc. 
Hun  stod  sielff  wed  styrre 
med  hindis  guldkrone  dyre. 

75.  Wed  styre  — 

Seif  war  hun  diers  styris-roand: 
for  hun  leste  elTler,  som  hindis  mode 

76.  Diers  styrismand  — 

"Liden  smaadreng,  leb  op  i  raa: 
och  see,  om  vi  kunde  landet  naa! 

77.  Leb  op  i  raa  — 

Huad  beller  du  gaar  acter  eller  ftam: 
da  træd  iche  paa  min  festemand! 

78.  Achter  eller  fram  — 

Du  trsd  saa  listelig  offber  de  titie: 
Ired  iche  her  Tord,  det  er  min  willle 


Ulige  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


275 


de  tillie  — 

i  banoein  icbe,  da  wocbte  dig  wel: 

l-willie  lider  band  denne  skiel. 

:hie  dig  wel  — " 

er  ieg  land  opskride: 

ide  os  ber  bin  blide! 

pskride  — 

id  ieg  see  til  lande: 

ielle  os  Yed  denne  Vaaende! 

lande  — * 

.  nu  sanden,  du  siger  for  mig: 
I  da  skal  ieg  leniie  dig. 

er  for  mig  — 

il  sete  dig  offuer  mit  bord: 

er  dag  skal  ieg  wide  dig  ord. 

mit  bord  — 

il  giffoe  dig  skiorten  god 

en  alf  den  vilde  stod. 


85.  Skiorten  god  — 

Det  melte  her  Tord,  i  bunchen  laa: 

''Saa  mange  seer  land,  de  lofuer  icbe  saa.** 

86.  I  boncben  laa  — • 

De  kaste  diers  ancher  paa  huiden  sand: 
her  Tord  band  ireen  der  forst  paa  land. 

87.  Paa  huiden  sand  — 

Alle  de  folch,  i  Sæland  waare, 
saa  vél  de  faffnede  unge  her  Thord. 

88.  I  Sæland  ware  — 

De  gienge  alle  her  Thord  imod, 

saa  giorde  de  ochsaa  hans  unge  brud. 

89.  Her«Thord  imod, 

saa  giorde  de  och-saa  hans  unge  brud. 
Hånd  lod  den  iomfru  til  sit  hiemfore, 
med  stær  ære  lod  hånd  sit  brellup  giere. 


». 


de  gamles  Viser  ...  til  Trykken  befordrede 
Aar  J719,  Nr.  2.) 


ordt  band  var  en  Ridder  kion, 
ar  band  en  Konge  Sen. 
le  sin  lomfrue. 

ar  en  Ridder  mandig  og  sierck, 
revet  i  Landet  stor  Hofverck. 

ar  en  Bidder  dydig  og  firom, 
edde  sin  Manddom  og  til  Rom. 

iente  den  Keyser  til  Haand  og  Foed, 
hans  Fiender  var  band  imod. 

'ader  var  Konge  i  Norgis  Land, 
e  ganger  deraf  Savn. 

ar  en  Konge  baade  gammel  og  graa, 
lod  band  hente  sin  Sen  derfra. 

od  sin  Sen  da  bente  derfra, 

I  med  hannem  kunde  Landet  forestaa. 

d  Her  Tordt  de  Tiender  monne  faae, 
rai  til  Rommerske  Keyser  mun  gaa. 


9.   "Her  sidder  I,  Keyser  Ludvig,  en  Herre  saa  fiin 
giver  mig  Forlov  at  reyse  hiem  til  Fader  min!** 

10.   **Gierne  skalt  du  Qrlof  faa: 

din  Tieniste  dig  altid  aaben  skal  slaa." 

n.    Hånd  helset  de  Herrer  hver  og  en: 
De  bad  hannem  komme  snarlig  iglen. 

12.  Den  Tid  Her  Tordt  kom  hiem  (rå  Rom, 
hans  Fader  faunet  saa  vel  hans  Komme. 

13.  Hånd  vilde  gierne  sin  Sen  da  gifte 
og  vilde  Landet  med  hannem  skifte. 

14.  Derfor  sendte  band  sine  Gesandter  af  Land, 
at  leede  bannem  op  en  Lilievand. 

15.  De  Gesandter  fære  omkring  saa  vide, 
fer  de  kunde  finde  hans  Lige. 

16.  De  fore  saa  vide  over  Land  og  Vand, 
fer  de  kunde  komme  til  Sverigis  Land. 

17.  Der  de  komme  til  Sverigis  Rige, 

der  fandt  de  en  lomfrue,  kunde  være  hans  Lige. 

18.  lomfrue  Torre  var  den  lomfmls  Navn: 
den  skiennisleMee  i  Sverigis  Land. 


976 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


19.  Den  skienniste  Mae  i  all  del  Land: 

hendis  Fader,  en  Hefding,  hedder  Sadelmand. 

20.  Hånd  var  en  Hovding  mcgiig  og  rig: 
udi  Sverigis  Rige  var  ey  mange  hans  Hig. 

21.  De  droge  lil  Norge,  de  vare  saa  glade, 
al  de  vare  kommen  saa  vel  til  Maade. 

2*2.    De  sagde  den  Herre  Tiender  saa: 

al  de  havde  funden  saa  skien  en  lomfrue. 

23.  Ddi  Sverrig  var  ieke  en  vennerc  Mee, 
«                ickc  heller  i  de  omliggendis  Oer. 

24.  Her  Tordl  hånd  blev  i  Hicriet  saa  froe,   ' 
der  hånd  herde  nævne  den  stolte  lomfrue. 

25.  Hånd  lalel  lih  sine  gode  Mænd, 
som  hannem  skulde  felge  der  hen. 

26.  "I  gierer  eder  reede,  vi  ville  afsled: 
jeg  haver  svoret  saa  dyr  en  Ked. 

27.  Al  jeg  kand  snart  lil  Sverrig  komme: 
om  jeg  kand  finde  den  Rosen-Rlomme." 

28.  I)e  vand  op  Seyl  i  forgyldene  Raa, 
saa  lodc  de  af  Hafnen  8taa. 

29.  De  seiglel  af  Havnen,  de  vare  saa  froe: 
de  kom  til  Sverrig  mindre  Maaneder  to. 

30.  Den  Herre  hånd  styret  sin  Sneckf  til  Land: 
Herre  Tordl  hånd  ireen  den  fersie  paa  Sand. 

31.  Den  Herre  sprang  lil  Ganger  red: 
''Gud  hielp  os  snarlig  lil  denne  MeeT 

32.  De  reed  igiennem  Sveriges  Land: 

de  faufncl  deris  Komme,  Qvinde  og  Mand. 

33.  Her  Tordl  reed  i  Her  Sallemands  Gaard: 
*                ude  stod  den  Hevding,  var  svobt  i  Maar. 

34.  "Her  stander  1,  Her  Sallemand,  i  Silke-vat: 
ville  I  laane  mig  Huus  i  NalT 

35.  "I  skal  mig  Gud  velkommen  være: 
vi  gier  eder  all  Hæder  og  Ære."* 

36.  De  fuldle  hannem  i  den  Fruerstue: 
hans  Oyen  stod  lil  den  stolte  lomfrue. 

37.  De  log  Vand,  de  gick  lil  Rords: 

de  snackei  saa  mangl  et  gammel  Ord. 

38.  Der  de  nu  havde  fanget  dem  Mad, 

da  \ilde  de  leogc  og  giere  dennem  glad. 


39.  "Her  1,  Herre  Sallemand,  en  Hevding  fiin: 
maa  jeg  leege  SkaflafVel  med  Da  I  ter  din?* 

40.  *"!  maa  leege  med  Patter  min,, 
hvad  eller  jeg  er  ude  eller  inde.** 

41.  Unge  Herre  Tordl  og  lomfrue  Thorre 
de  leegle  SkaflaflTel  over  Rorde. 

42.  Des  længer  de  leegle,  des  bedre  del  gik: 
god  Villie  de  tilsammen  fick. 

43.  "^Her  I,  lomfrue  Thorre,  en  Liltevand: 
Vil  1  give  mig  eders  Træ  med  hviden  Han< 

44.  "Her  I,  Herre  Tordl,  jeg  siger  eder  saa: 
udi  Æren  kand  I  min  Villie  faa. 

45.  1  Æren  vil  jeg  trolove  dig: 
vidsie  jeg,  du  vilde  icke  svige  mig." 

m 

46.  "Svige  hannem  Christ  hin  rige, 
hver  andre  agier  al  svige!" 

47.  Hun  gav  hannem  Troe  med  hviden  Haand: 
det  kunde  icke  roere ke  Qvinde  eller  Mand. 

48.  Hånd  tog  el  Guldbaand  af  sin  Haand: 
hånd  salte  den  om  den  lomfrues  Arm. 

49.  "Her  1,  lomfrue  Thorre,  under  Oe: 
hvor  lange  vil  i  bide  mig  Mee?* 

50.  "Det  vil  jeg,  om  jeg  skulde, 
i  alten  Vinter  fulde." 

51.  "I  bider  mig  meget  mindre: 
I  bider  mig  otte  Vintre!" 

52.  De  Olle  Vintre  forgangen  vare: 
iomfrue  Thorre  tager  til  al  længis  saare. 

53.  Den  Iomfrue  taper  til  at  længis  saare: 
der  lil  fældt  hun  de  modige  Taare. 

54.  Hende  bad  lil  en  Hertug  god: 
band  var  en  Heidi  til  Haand  og  Foed. 

55.  Den  Hertug  taler  lil  den  Fader  rig: 
"maa  jeg  være  eders  Datters  lig*? 

56.  Da  vil  jeg  hende  elske  og  ære 
og  have  hende  til  min  Hieriens  kiere." 

57.  Her  Sallemand  var  saa  brat  en  Mand: 
hånd  gav  hender  den  Hertug  udi  Haand. 

58.  "leg  giver  eder  min  Daatter  udi  haand: 
hun  kommer  aldrig  udi  Norgis  Land. 


Pnge  Hr.  Tor  og  Jomfru  -Tore. 


277 


Phordi  skal  aldrig  den  lomfhie  faae, 
I  infd  hannem  skal  Norge  forestaa.* 

ue  Thorre  længes  saa  saarc: 
fældte  hun  de  modige  Taare. 

ranger  hun  paa  Heyelofls  Broe: 
eer  hun  Skibe  i  Sundet  roe. 

saae  Seyl  baade  bruun  og  blaa: 
syde  hun  med  sine  Fingre  smaa. 

syede  dem  med  mine  Fingre  smaa: 
mker,  Hr.  Thordt  hånd  er  derpaa." 

klaget  sig  saare: 
ngen  det  kunde  here. 

Ridder  kommer  hiem  til  sin: 
jeg  icke  og  skulle  vente  min? 

t  give.  Jeg  havde  saa  troe  en  Ven: 
lud  vilde  bære  til  Stranden  hen! 

il  give  hannem  baade  Len  og  ben, 
and  vil  bære  mit  Bud  udi  Len.** 

la  svaret  den  liden  Sinaadreng: 
Mer  eders  Bud  til  Stranden  hen." 

Dreng  hånd  rende  paa  hviden  Sand: 
Tordt  band  styret  sin  Snecke  til  Land. 

Fhordt  band  treen  der  ferst  paa  Land: 
Oreng  han(k  gick  paa  hviden  Sand. 

r  lider  Folket  paa  denne  Oe? 

lider  lomfrue  Thorre,  min  Fæstemeer 

da  lider  eders  Hlertens  Kiære: 
rgen  da  skal  hendes  Bryllup  være. 

lertug  god  haver  fæst  den  Mee: 
vil  med  hende  baade  leve  og  dee.*" 

hånd  skal  min  Fæstemee  faae, 
ieg  i  Kampen  med  hannem  gaae." 

tog  over  sig  Sabel  og  Maar, 
Iragec  band  III  Her  Sallemands  Gaard. 

tager  Gnldtaffel-Bord  under  sit  Skind, 
anger  band  sig  i  Salen  ind. 

ler  nogen  inde, 

Ikacktaffels  Leeg  kand  vinde? 

Skacktaffels  Leeg  kand  leege  saa 

uld  fra  fremmede  Svenne  kand  faae?** 


79.  Alle  sadde  de  og  lavgde  der  inde, 

foruden  lomfrue  Thorre,  hun   vilde   Leegen  vinde. 

80.  Foruden  lomfrue  Thorre,  hun  svarede  dertil: 
"jeg  gierne  Skacktavel  leege  vil.*' 

81.  lumfrue  Tborre  lager  over  sig  Kaaben  blaa, 
saa  monne  hun  ind  for  hendes  Fader  gaa. 

82.  "Her  sidder  I,  Hr.  Sallemand,  og  drikker  Viin  af  Hurn : 
og  maa  jeg  gaa  til  Taflebord? 

83.  Rn  Skaftklafvels  Leeg  at  leege  saa: 
den  lange  Dag  hun  maatte  forgaa." 

84.  "la  saa  men,  min  Datter  Ven: 

det  maa  du  gieré  den  Dag  til  Knd. 

85.  Det  maa  du  giere,  kiere  Daller  min, 
hvad  heller  jeg  er  ude  eller  ind." 

86.  pet  da  svared  hendis  Moder: 
Kunde  fleere  ond  Raad  end  gode. 

87.  "Du  vogte  dig  for  Her  Thordt  den  Rige: 
at  band  di^  icke  paa  Tafvelbord  sviger. 

88.  Du  skalt  sidde  i  Bure  hos  dine  Meer: 
og  icke  leege  Guldiavel  red." 

89.  lomfrue  Thore  lyde  icke  hendis  Moders  Raad: 
men  hun  monne  strai  til  Tavelbord  gaae. 

90.  Den  ferste  Leeg,  paa  Tafvelbord  rand: 
da  vand  lomfrue  Thore,  den  Lilievand. 

91.  "Ornen  band  flyver  over  Heden: 
Hånd  agter  icke  Veyret  hin  vrede. 

92.  Hånd  sluger  alt,  hvad  hånd  finder: 
saa  gier  alle  troelese  Qvinder." 

93.  "Intet  kandst  du  skylde  mig: 

I  otte  Aar  haver  jeg  bied  efter  dig." 

94.  "Her  I,  lomfrue  Thorre,  en  Lilievand: 
vil  I  felge  mig  til  Norges  LandT 

95.  "Gierne,  felger  jeg  eder  til  Norges  Land: 
kunde  jeg  komme  med  eder  til  Strand." 

9C\   "Snecken  ligger  for  Lande, 

og  Gangeren  staar  ferdig  paa  Sande.*' 

97.  lomfrue  Tborre  hun  var  en  Lillievand: 
hun  felgde  Hr.  Thordt  til  vilden  Strand. 

98.  Hånd  tog  hende  lystelig  i  sin  Favn: 
band  lefte  hende  i  forgyldte  Stavn. 


279 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore.^ 


1 


99.    Her  Thordi  viiider  sine  Seigl  i  Raae, 
saa  lader  hånd  udaf  Havel  staae. 

100.  De  fick  Beren  hin  blide, 

og  Snecken  begyndte  at  skride. 

101.  Her  Tordl  hånd  viflTter  med  sin  Hat: 

"1  siger  Her  Sallemand  tusind  god  Nat! 

102.  I  siger  den  Hertug  under  Oe: 

Her  Tordt  hånd  hente  sin  Festemee!" 

103.  Brat  kom  9ud  for  Her  Sallemand  ind: 
"Her  Tordt  seigler  bort  med  Datter  din.** 

104.  Det  svaret  Her  Sallemand  under  6e: 
"det  var  hans  egen  Psstemee.** 

106.    Det  da  svared  hendis  Moder  saa  ond: 
"da  skal  de  seygle  til  Havsens  Hond. 

106.  Da  skal  jeg  Veyret  reyse  saa: 

at  de  skal  begge  til  Grunden  gaa." 

107.  Stolt  Mette  og  hendis  Troldqvinder  ni: 
til  Stranden  ginge  alle  di. 

106.    Hun  vagte  op  Veyret  i  Sunde 
og  Sand  fra  Havsens  Bonde. 

109.  Udi  ni  Natter  og  ni  Dag' 

da  stod  tilsammen  Himmel  og  Hav. 

110.  Alt  det,  hendis  Moder  kunde  send«, 
det  kunde  den  lomfrue  vel  vende. 

111.  "O  vee  og  vock!  jeg  var  saa  brad: 

jeg  lærde  hende  af  mine  hemmelige  Raad!" 

11*2.   Og  der  var  ingen  inde, 
der  Skibet  raade  kunde. 

113.  Foruden  lomfrue  Torre  ene 

og  toe  af  hendis  liden  smaa  Svenne. 

114.  "lAåen  smaa  Svend,  stat  vel  med  mig: 
fuld  vel  skal  jeg  da  lenne  dig. 

115.  Du  skal  slide  det  Skarlagen  best, 
og  ride  skal  du  saa  god  en  Hest." 

116.  "leg  skal  eder  trolig  bistaa, 

saa  lange  til  vi  kand  Landet  naae." 


117.  Det  svaret  Her  Tordl,  i  Banken  laae: 
"mangen  lider  Ned  og  lover  irke  saa. 

118.  Mangen  lover  del  i  sin  Ned 

og  holder  det  icke  ved  sin  Ded." 

119.  "Liden  smaa  Dreng,  leb  op  i  Raae: 
og  see,  om  vi  kand  Landet  naae! 

120.  Hvad  heller  du  triner  tilbage  eller  frem: 
Trin  icke  paa  Tordt,  min  Fastemand T 

121.  "leg  seer  icke  meere  af  Lande: 
end  Toppen  åt  de  Granne. 

122.  leg  seer  icke  meere  af  Verdens  Priis: 
end  Toppen  af  de  Eege-Riis." 

123.  "Seer  du  enten  Træ  eller  Top: 

da  skal  jeg  vecke  min  Fastemand  op. 

124.  Kom  op.  Her  Tordt,  og  sid  i  Stavn: 
den  rige  Christ  skal  sende  os  til  Havn." 

125.  Saa  styret  hun  det  Skib  til  Land: 

Her  Tordt  hånd  triin  der  fersl  paa  Sand. 

126.  Alle  de  Folk,  i  Norge  var, 

de  favnet  saa  vel  deris  Konge,  Her  Tordl. 

127.  De  fafnet  saa  vel  deris. Konge,  Hr.  Tordl: 
og  bedre  favnet  de  lomfrue  Torre. 

128.  Hånd  tog  den  lomfrue,  som  band  kande  b* 
og  leflTle  hende  til  heye  Hest 

129.  Hånd  ferde  hende  til  sin  egen  Borrig: 
der  skulle  hun  leve  foruden  Sorrig. 

130.  Med  Ære  lod  band  sil  Bryllup  boe: 
hender  lil  Glade,  sig  selv  lil  Roo. 

181.   Hånd  tog  lomfrue  Torre  i  sin  Arm: 

band  gav  hende  Guldkrone  og  Dronnings  N 

132.  Nu  ganger  hun  i  Kong  Tordt  hans  Gaard: 
hun  slider  red  skarlagen  og  drager  Maar. 

133.  Hun  slider  red  Skarlagen  og  selvspend  sko< 
saa  skulde  hver  Ridder  bolde  sin  Troe. 

134.  Tack  have  Her  Tordt,  band  holdl  sin  Tro: 
saa  gier  ogsaa  deii  skienne  lomfrue. 

Hånd  hente  sin  lomfrue. 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


279 


B. 


len  Basses  Håandskrift,  Nr.  SO.) 


var  en  rider  skien, 
ir  hånd  en  konge-sen. 
;r  sin  iomfru. 

en  rider  mandelig  och  sterek, 
OTued  i  tanden  saa  stær  hoffuerck. 

en  rider  mandelig  och  from, 
le  sin  mandom  och  red  til  Rom. 

Jte  sin  herre  med  hånd  och  foed, 
sin  fiender  var  hånd  imoed. 

Jer  var  konge  inden  Norgeians  haffn, 
land  en  rider,  gaar  vide  aff  saffn. 

*r  begendte  att  tencke  sig  om: 
3  daa  hendte  sin  sen  fra  Rom. 

;r  var  baade  gamel  och  graae, 
^ndte  hånd  sin  sen  der-fraae. 

1  sin  sen  der  hendte  fra: 
de  med  for  rigett  staa. 

de  hamb  breff  och  bud  uden  mien: 
1  dig  snariig  til  os  hiero!*' 

Toer  di  tidin  mon  faae, 

I  strax  ind  for  keiseren  gaae. 

r  i,  keiser  Lodvig,  en  herre  fin: 
g  aarloff  hiem  til  fader  min  T 

;  gierne  orloff  af  mig  faae: 
te  dig  altid  oben  skal!  staae." 

(ett  sin  herre  for  orloff  goed, 
dit  ey  verre  sig  imoed. 

sett  di  herrer  huer  och  en: 
nem  alle  komme  igien. 

gaf  sig  paa  reisen  med  hast, 
}  strax  hiem  saa  fast. 

er  Toer  hånd  kom  flra  Rom, 
r  fadnett  saa  vell  hans  kom. 

je  her  Toer  sin  hulde  haand: 
regiere  med  mig  milt  land. 

mde  min  gesandter  af  land: 
op-leede  en  lilie-vand. 


19.  Saa  vell  ieg  dig,  min  sen,  giffte, 

i  lige  maader  landett  med  dig  skifTte.**' 

20.  Di  gesantter  foer  dem  saa  vide, 

fer  di  kunde  finde  her  Toer  sin  lige. 

21.  T)i  foer  saa  vide  til  land  och  \and, 
ind-lil  di  kom  lill  Suerigs  land. 

22.  Der  di  kom  til  Suerigs  rige, 

-di  fandt  daa  en  att  verre  hans  lige. 

« 

23.  Iomfru  Toerde  var  den  iomflrnes  naffn: 
hun  kom  till  ^uerig  dem  til  gaffn. 

24.  Den  skeneste  mee  i  Suerigs  land: 
hindis  fader  heede  her  Salemand. 

25.  Hånd  var  sig  en  heffdlng  rig: 
i  Suerig  var  iche  hans  lige. 

26.  Di  drog  til  Norge  och  var  saa  glade, 
att  di  var  kommen  saa  vell  til  maade. 


•    I 


27.  Di  sagde  den  herre  tidine  nu: 
att  di  haffde  fonden  den  staltte  iomfru. 

28.  Udi  Suerig  var  iche  en  vener  mee, 
ey  helder  paa  omlegendis  ee. 

29.  Her  Toer  hånd  blef  i  bierttet  saa  froe,   ' 
der  band  herde  nelhie  den  stoltte  iomflru. 

ao.   Hånd  taler  til  sin  goede  hofnfnend, 
som  hanem  skulle  felge  veien  hend. 

31.  "I  gierer  eder  rede,  ieg  vel  i^f-sied: 
ieg  haffuer  sorett  saa  dyr  en  eed. 

32.  Att  ieg  vill  snarlig  UF  Suerig  kome: 
ieg  kunde  der  find  den  rosens-blome." 

33.  Di  vonde  op  segel  i  forgyltte  raae, 
saa  mon  di  aff  haflUed  staae. 

34.  Den  herre  styrett  sin  snecke  for  land: 
band  triner  der  sielff  ferst  paa  sand. 

35.  Den  herre  spruig  till  ganger  red: 
"Gud  send  os  snariig  til  den  meeT 

36.  Di  red  i-giemell  Suerigs  land: 

di  fafftiett  dem  vell,  baade  quinde  och  mand. 

37.  Her  Toer  red  op  i  her  Sallemans  gaard: 
ud  stoed  den  haffding,  var  suebtt  i  maar. 

38.  "Her  stander  i,  her  Salemand,  i  selke  bratt: 
vell  i  låne  os  hus  i  nattr 

19 


980 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


39.  1  skall  mig  Gud  velkomen  vsre: 

i  gier  eder  alle  baade  heder  och  ære." 

40.  Di  fulde  dem  i  fruerslue: 

hans  eyen  var  lill  den  skiene  iomfru. 

41.  Di  toge  vand,  di  gik  til  bord: 

di  talde  saa  mangt  ett  skiemttsomt  ord. 

42.  Der  di  haflfde  faaelt  ell  och  mad, 

daa  vil  Ide  di  gier  dem  saa  meget  glad. 

43.  "Hér  du,  Salemand,  en  heffdig  Gn: 
maa  ieg  lege  taflfuell  med  datter  din?" 

44.  "Du  maa  vell  lege  med  datter  min, 
huad  helder  ieg  ehr  ud  eller  ind." 

45.  Unge  her  Toer  och  iomfru  Torde 

di  legte  bege  skaffiaffuell  paa  borde. 

46.  Di  legte  lenge,  for  di  vill  vinde: 
ioe  bedre  vilie  di  saknel  finde. 

47.  "Her  i,  iomfru  Torde,  en  lilie-vand: 

vil  i  gitrtie  mig  eders  vilie  med  huiden  haand?" 

48.  "Her  i,  her  Toer,  ieg  siger  eder  saa: 
i  eren  kand  i  mig  vell  faae. 

49.  I  æren  ville  ieg  troeloffue  dig: 
viste  ieg,  du  vilide  iche  suige  mig." 

50.  "Nei,  suige  bamb  Chrest  bind  rige, 
hin-anden  agter  att  suige!" 

51.  Hun  gaf  ham  troe  med  huiden  haand: 
dett  mercte  huercken  quinde  eller  mand. 

52.  Hånd  tog  it  guld-baand  af  sit  barm: 
band  seite  dit  paa  den  iomfrues  arm. 

53.  "Her  i,  iomfru  Torde,  under  ee: 
huor  lenge  vel  i  bide  mig  mee?" 

54.  "Dit  vill  ieg  giere,  om  ieg  skulde, 
i  aatte  ventter  fulde." 

55.  "I  bide  mig  hallffne  ringer: 

i  bider  mig  en  vintter!"  , 

56.  Bi  aatte  viintter  forgangen  var: 

den  iomfru  toges  ti  II  och  len  ges  saa  saar. 

57.  Den  iomfru  tager  til  alt  lengis  saa  saare: 
der-till  felder  hun  saa  moedige  taare. 

68.    Her  Salemand  sider  offtier  breden  bord: 

band  talde  med  sin  datter  om  hin  rige  her  Toer. 


59.  "Min  kierre  datter,  drik  vin  af  horen: 

du  tall  rett  aldrig  om  hin  rige  her  Toren!" 

60.  "Mig  lester  iche  att  drike  vin  af  horen: 

i  under  mig  att  talle  med  hin  rige  her  Tor 

61.  Ieg  ellsker  ham  rett  aff  hiertens  grund: 
for  huer  it  ord,  der  gaar  af  hans  mund. 

62.  Di  klinger  bedre  i  mitl  sind, 
ind  naar  ieg  slår  guldharpe  min. 

63.  Smal  i  midie  och  vell  til  maade  lang: 
hans  haar  som  sponden  guld,  o«  h  derhoes  ridei 

64.  Hans  hals  er  huid  och  kinder  roseos-rede: 
maa  ieg  iche  hoes  ham  ver,  ieg  serger  mig  ti 

65.  Hindis  kier  fader  vredis  ved  di  ord: 
band  slog  sin  datter,  hun  fait  nied  til  lord 

66.  "Ieg  hafluer  nu  i  sinde  dig  att  giffUe  bordL 
din  talle  af  mig  agtis  ey  lidett  eller  stordu' 

67.  Hinde  bad  till  en  rider  saa  goed: 
band  var  en  heitt  till  haand  och  foed. 

68.  Den  rider  talde  til  den  heffding  saa  rig: 
"Maa  ieg  være  eders  datters  lig? 

69.  Daa  vill  ieg  hinde  troloffue  med  ære, 
om  hun  maa  være  min  hiertens  kiere." 

70.  Her  Salemand  var  saa  bra  en  mand: 
band  gaff  hinde  strai  den  rider  i  haaod. 

71.  "Ieg  giffuer  eder  min  datter  i  band: 
hun  komer  rett  aldrig  til  Nqrgeland. 

72.  Her  Toer  skall  aldrig  den  ioroCru  faae, 
att  hun  kaod  med  ham  Norge  for  staae." 

73.  Iomfru  Torde  lengis  i-saa  saare 
alt  effler  hinn  unge  her  Tore. 

74.  Saa  gaar  hun  paa  heyeloffs-broe : 
der  sier  hun  seill  i  sundett  roe. 

75.  "Hesett  sier  ieg  seill  brune  och  blaae: 
ieg  syde  dem  med  min  finger  saa  smaae 

76.  Ieg  syde  dem  med  min  fioger  smaae: 
ieg  vintter,  her  Toer  ehr  der-paa. 

77.  Ieg  syde  dem  med  min  huide  haand: 
ieg  haabis,  her  Toer  komer  hid  til  land." 

78.  Hun  klagett  sig  aff  stær  ned: 
"Gid  ieg  var  blelAien  i  vogen  ded! 


282 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


119.    Saa  mangen  en  vill  troen  holde: 
haar  ditt  dog  ey  sielff  alt  volde." 


1S9.   Men  der  var  ingen  inde, 
der  skibett  styre  kunde. 


120.  "Her  i,  Torde,  min  lilie-vand: 
vill  i  felge  mig  til  Norge-landr 

121.  "Gierne  ieg  felger  eder  til  Norgeland: 
veste  ieg  att  komme  neder  til  strand." 

122.  "Sneker  leger  rede  for  land, 

och  ganger  stander  ferdig  paa  sand. 

123.  Guld-snecke  leger  alt  lill  rede, 
graa  ganger  staar  sadelett  i  strede. 

124.  Jomfru  Torde  var  en  lilie-vand: 

•    hun  felger  her  Toer  til  den  strand. 

125.  Hånd  tog  hinde  lestelig  i  sin  fauflTto: 
hånd  leffte  hinde  i  fremer-staffn. 

126.  Her  Toer  loed  syde  seil  til  raae: 
saa  loed  hånd  ad  haffUed  staae. 

127.  Di  finge  daa  ber  hin  blide: 
snecken  begondte  att  skride. 

128.  Her  Toer  veflTter  med  sin  hatt: 

"I  sige  her  Salemand  tusind  goede-natt! 

129.  I  siger  den  rider  under  ee: 

her  Toer  har  hendt  sin  festemeeP 

190.    Bratt  kom  bud  for  ber  Salemand  ind: 
"her  Toer  ehr  bordte  med  datler  din." 

131.   Delt  suarede  her  Saleroand  under  ee: 
"Daa  er  hun  hans  kier  festemee." 

1S2.   Dit  suarid  hindis  moeder  den  unde: 
"Daa  skall  di  siucke  til  haffs-bunde. 

133.  Daa  skall  ieg  veirett  reise  saa: 
att  di  skall  bege  til  grunde  gaa." 

134.  Staitt  Mette-lill  med  hindis  trol-quinder  ni: 
ud  lill  stranden  ginge  di. 

135.  Hun  reist  op  veir  i  sund 
och  sandeti  op  fra  hafs-bund. 

136.  Natter  ni  och  der- til  daue 
stoed  himell  och  ior  udi  haue. 

137.  Alt  ditt,  hindis  moeder  kunde  sende, 
ditt  kunde  hun  sielff  forueode. 


I     140.   Foruden  iomfru  Torde  alene, 
dertil  thoe  af  hindis  suene. 

141.  "Liden  smaa-dreng,  statt  vel  med  mig 
fuld  vel  daa  skall  ieg  lene  dig. 

142.  Du  skalt  slide  diu  heste 
och  ride  for-teckett  heste." 

143.  leg  skall  trolig  me^  ier  suae, 
ind-til  saa  lenge  vi  landett  naae." 

144.  Ditt  suarede  her  Toer,  i  buncken  laa: 
"Mangen  lider  need,  loffuer  iche  saa. 

145.  Mangen  loffUer  i  sin  need: 
hollder  diu  iche  ved  sin  ded." 

146.  "Liden  smaa-dreng,  leb  op  i  raa: 
och  sie,  onrvi  kand  kinden  naa! 

147.  Huad  helder  du  treder  til -bage  eller  fra 
daa  tred  iche  paa  min  festeroand!" 

148.  "leg  seer  ey  miere  af  land: 
ind  topen  aff  di  gran. 

149.  Ieg  seer  ey  miere  af  versens  pris: 
ind  topen  af  di  grane-ris." 

150.  "Seer  du  entten  tre  eller  top: 
daa  skall  ieg  vecke  min  festemand  op. 

151.  Korner  nu  op,  her  Toer,  i  staflta: 
den  rige  Chrest  styr  os  i  hafltar 

152.  Saa  styrde  hun  ditt  skib  til  land: 
her  Toer  tren  der  ferst  paa  sand. 

153.  Alle  di  folck,  i  Norge  boer, 
di  faftaett  saa  vel  hin  rige  her  Toer. 

154.  Di  fafnett  saa  vel  den  konge  prud: 
halff  bedre  daa  fafnett  di  hans  unge 

155.  Hånd  tog  den  iomfru  i  sin  faflta: 
band  leffte  hinde  paa  den  huide  sai 

156.  Hånd  tog  hinde,  som  hind  kunde 
*     och  leffte  hinde  paa  sin  huide  hest 

157.  Hånd  ferde  hin  til  sin  egen  borigj 
der  skullde  hun  leflbe  foruden  al 


138.    "O  vee  och  vock!   ieg  var  saa  bra: 
ieg  lerde  hinde  alle  min  hierolig  raaT 


158.  Med  ære  loed  hånd  siu  brelup 
sig  sielff  til  giede ,  dem  bege  til 


Doge  Hr.  Tor  og  Jomfru  Tore. 


283 


JM,    Hånd  tog  iomfÉ'u  Torde  i  sin  raflta 

ocb  gaff  hinde  rrone  och  dronige-naffnk 

tGO.     Nu  gaar  hun  i  her  Toers  gaard: 
slider  skarlagen  och  drager  maard. 


"    161.   Hun  slider  skarlagen  och  salff-spendi  skoe: 
saa  skulle  huer  unger-suend  holde  sin  troe. 

162.   Tack  baffue  den  rider,  som  holt  sin  tro: 
saa  her  och-saa  den  sk<fne  iomfru. 
Hånd  hendte  sin  iorofi'u. 


V.  2,  L.   1.    Hdnkr.  har  her:  Ocb  iumfrw 

Tuore.     Dette  Navn,  som  Visens  Heltinde 

écerer  i  I  (C)  DK,   forekommer  i  A,  hvor 

Awf»    ellers   kaldes   SolfTuermord,   ibm  paa 

deiie  ene  ^ted.    Det  maa  vel  tænkes  ind' 

tcommet    her    ved    en    Skrivfejl,    der   kun 

tf-iser ,     at     vedkommende    Afskriver     har 

åcjetidt     Visen    i    andre    Former.       L.    3. 

Y,   staar  to  Gange  i  Hdskr. 

\^,   4?   I^'  4.     Omsætrt iltyen   i  C,    V.  5    er 

snaaske  rigtig. 

V,  9,  L.  3.  Hindes,  jfr.  Ann^  t.  Nr.  13, 
A ,  2.  L,  3.  biedis  beell ,  Hdskr. :  biedis 
speell. 

V.^  16,  L.  4.    wienthte,  Hdskr.:  wientttbte. 
T^.   29,  L.    1.  Hdskr.:  "E  I"  (tkke:  N  I). 
V.   30,  L.  4.  fader,  turde  paa  dette    Sted 
Mjære  en  Fejl  for  broder  eller  snarere  for 
restemand. 
-  V.   40,  L.   1.   Istedenfor  D  B   har  Hdskr. 
-'M  W",  der  kan  læses  Meg  wide;  og  Fejl- 
skriften  kan  forklares  saal.,  at  SkHveren 
åiar    tænkt    sig  hinien    i  forr.    Vers  som: 
Jtf.  k.  f.  will  y  meg  wide. 
V.  50,  L.  3-4  +    V.  51,    L.   1-2    ere  i 
Bdskr.  ofkbyttede  med   V.  51,  L.  3-4  -|- 
V.  52,   L.  1-2.   (Samme  Fejl  i  C,  55-57.) 
V.  51,  L.  3.  suerdd  (o:  5t/ar),    er  Skri- 
verens  egen  Rettelse  fra:  suarit,  som  der 
Jørst  stod. 
V.  53,  L.  3.  band  thyner,  Hdskr.:  banom 
thymer.       L.   4.     fiedder    synne ,     Hdskr. : 
synne    Gedder.       (Med    Hensyn    til    begge 
disse  Ændringer  jfr.   I,  36.) 
V.  54,  L.  1.    Hdskr.:    "H    T    ocb    banom 
thymer".       L.    2.     Gedder    syne ,    Hdskr. : 
syne  Gedde. 

V.  58,  L.  1.    Hdskr. :  "fl  S  T  R." 
V.  62,  L.  4.  luod  (o:.lod)^  Hdskr.:  laud. 
V.    68,   L.    3.    skum(ble),    burde    maaske 
læses:  skum(pe),    men  jeg  har  holdt  mig 
saa  nær  som  muligt  til  C«  skrumble  (C,  72). 


A«  V.  71,  -L.  3  burde  nok  snarere  være  = 
L.  1  end  L.  2  af  forr.  Vers.  L.  4.  suo 
(p :  satie) ,  Hdskr.  her  og  i  n.  V. :  suod. 
V.  79,  L.  3.  guode,  Hdskr.  her  nok:  gouode. 

B«  /  begge  Afskrifters  Nummerering  af  Ver- 
sene  er  nogen  Uorden  >»  men  Vers  ef elg  en 
er  etis  og  rigtig:  a  giver  nemlig  Textens 
V.  35-36  som  eet  Versy  med  Nummeret 
35,  og  Textens  V.  47-48  som  eet,  med 
Nummeret  46;  hvorfor  dens  sidste  Vers 
(56)  faar  Nummeret  54 ;  b  udelader  Gjen- 
tageisen  i  V.  34  og  regner  dettes  h,  3-4 
n^ed  til  det  forr.  V.  {dens  33) ;  den  udelader 
atter  Gjetit  ag  eiserne  i  V.  36  og  37  og 
tager  da  de  to  sidste  Linier  af  hvert  af 
disse ,  samt  hele  V.  35 ,  som  eet  Vers 
(dens  34);  de  felgefide  V.  38-56  faa  da 
Nummeme  35-53. 

Afskr.  b  fattes  de  første   14    Vers,  da 
nogle  Blade  ere  borte  i  Hdskr. 

-  V.  7.  L.  3-4  og  V.  8,  L.  1-2  ere  i 
kjendelig  Uorden^  og  sagtens  ingen  af  de 
to  Læ&emaader  den  rette. 

-  y.  9,  L.  2.  dem,  a:  den. 

V.  15,  L.  1-2.     b:    Hinn    blide,    ocb    nu 

moene  skib  ud-skride. 

y.  16,  JL.  3.    i  da,  b;  a:  nu. 

y.   17,    L.   4.    sannd,    a    her:    lannd;    b: 

sanndenn  (oj  landen). 

y.  19,   L.'3.    b:    Den    iomfru   baffuer   saa 

effler  bin  unge  her  Tbord  bied. 

y  20,   L.  3.    skafT-taflfuell   i   bannde ,    b 

(^'hennde'');    a:    skaflue-tauel-leg   i    band. 

L.  4.  band  ganger  i  stuen,  b;  a:  saa  gaar 

hannd  y  biffue-lofHt. 

y  21,  L.  2.  stuen,  b;  a:  byffue-loffll. 

-  y  23,  L.  3.  tagde,  b  ("lagd";  i  n.  V.: 
tbagde);  a  begge  Steder:  taflue. 

y  24,  L.  3.  loffted,  b;  a:  bifTuen  loflflt  att 
L. '4.    will  ieg,    b;  fattes    i   a    (ligesaa    i 

n.  y.). 


L 


284 


Unge  Hr.  Tor  og  Jomrni  Tore. 


V.  25,  L,   1.     Saah    b;    a:   I    hyffue-lofft. 
L.  3.  kaabenh  blaa,   b;   a:   skorlagen'  smaa 
(liffesaa   i    n.    V.).      L.    4.    loflled,    b;  a: 
hyfiFue-lofllt  (i  n,    V.:  hiffuc-lofni). 
V.  26,  L.  3.  fader,  b;  a:  fader  min. 
V.  27,  L.  3-4.  b: 

Om  ieg  skafilaflfuel  lege  maa, 

saa  maa  di  lange  dagge  forgaa. 
(/  n.    y.  b  som  a,  kun  maa  f.  mon.) 
V.  28,  L.  3.  b:  Her  Sallomon  suared  [dat- 
ter sinn   [i  Gjentag.:  sinn  dalter].    {Næste 
Lin,   bliver  da  hans   Ord,) 
V,  32,  L,  3.  Thenn,  b:  Ded.     L,  3.  bor- 
denn,  a  her:  iordenn,  b:  borded. 
V.  33,  L.  3-4  og  V.  34,  L,  3-4  tyde  i  b: 

Ulden  lebber  i  skoffuenn: 

band  actter  sligdt  adt  nefTue. 

Hannd  actter  sig,  sligdt  ailt  vinde: 

saa  gier  ocb  enn  throu-løess  kuinnde. 
V,  35,  L.  2.  gier,  b;  a  her:  gider.    L,  4. 
paa,  fattes  i  b. 
V.  36,  L,  3-4.    b: 

Hannd  taber  ocb  band  finder 

Gedder  afT  sin  vinge. 
V.  37,  L,  3-4.    b: 
Vill  sinn  throu  [giernnc  høide:         ' 
de  bafTuer  dett  ey  sielffi  volde  [yjent.  in.  V,]. 
V^  40,  L.  3.  borde,  b;  a:  bord  {litjesaaim  V.) 
V,  44  ^  L,  3.    Ofjsaa    b    her   oy    i  n.    V.  •• 
bolde,  bolle,   mevå   t   V,  55:   balle.      L.  4. 
b:    ferend  der  wexer  weier  paa  strannde. 
V.  45,  L.  2.    b:    ferend    der   wexlc   weier 
paa  wrcden  strande.      L.  3.    b:   Der  bleste 
veier  [paa  wreden  sk  ve  [yjent,  i  n,    V,]. 
V.  46,  L.  3.  ni  dage,  a  her:  fire  dage;  b: 
dage   (men  b   bey.  n,    V,:    Ocb    nie  dagge). 
V,  47,  L.  3.  b:  Der  ware  ingen  inde. 
V.  49,  L,  3.  Liden  smaa-dreng,  a  har  her 
den    uriytiye    Læseinaade :     Hindis     liden 
smaa-dreng;    b:  Liden  dreng.     L,  4.   icke, 
fattes   i  b  {liyesaa  i  n,    V.). 
V.  50,  L,  4.  unnd,  b:  senåa  (^liyesaa  i  n,  V.). 
V.  51,  L.  4.  sennde,  a  Aer.*  unnde. 
V,  52,  L,  2.  well  y,  a  Aer;  will.  (b  beyye 
Ganye:  well   thill  h.)     L.  3.  afTler,    b;    a: 
efiler  {liyesaa  i  n.   V.). 
V.  53,  L,  4.  sannd,  b;  a:  lannd  (t  n.   V, 
er  lannd  af  Skriveren  rettet  til:  sannd). 
V.  54,  L.  3.   Alle  dy,   b:   Al   deL      L.  3. 
Sellannd,   b   b,  Ganye:  Siellannd. 


H«  y.  55,  L.  3  fattes  i  beyye  Afskrr,;  U 
de  wed,  er  indsat  her,  fordi  a  (men  ti 
b)  beyye  Ganye  i  dett  folyende  Ltn,  Ai 
wed,  hvilket  forudsætter  et  andet  Gj 
ninysord  end  det  foreyaaende  f  au  ned. 
y.  56,  L.  3.  ber,  b:  a:  bin  unge  her. 

C«     y.   13,  L.  3.    klag,    saal.    bc.Aer,  oy 
Gjentayelsen;  a  Aer;  klage. 
y.  15,  L.  2.  Der,  bf;  a:  De. 
y.  25,  L.  3.    skulle,    «aa/.    a    i   Gjent^ 
abc  Aer;  skullet. 

y.  31,  L.  3.    ly  ede,    «</a/.    a    i    Gjen 
abc  Aer;  berde. 

-  y.  52,  L.  3.  wildbrad,  a  b.  G, ;  "wldbra 
b  c:  wild-braad. 

y.  55-57   ere  her  beholdte  som   de  sta^ 

Hdskrr.j     skjendt     de     kjendeliy      ert 

Uorden;  se  Anm.  til  A,    V.  50-52. 

y.  58   er  en  vellykket  Omskriv niny  af 

yamle   Yers:  A,  53;  I,  36. 

y.  69,  L.  3.  reiste,  saal,  oysaa  b   i  < 

o^  n.    y.;    at  Gjentay,:    reyste,    og    i 

C  t  beyye    V,    (Jfr,   Indledn,) 

y.  72,  L.  2.  skrumble,  saal.   ogsaa  I 

skrumle.    (T/r.  Anm.  t,  A,  68.) 

y.  77,  L,  3.  paa,  a  i  Gjentag.:  lil. 

y.  82,  L.  3.  saa  wel,  «oa/.  a  t  Cr;e«i 

Aer;  sa^uel. 

y.  83,  L.  3.    wide,    saal.   a    »    ^'en 

Aer;  vilde  (bc:  vide). 

y.  85,  L.  3.  land,  «<ia/.  b  c ,  samt  a  t  < 

<a^.;  a  Aer;  lande. 

D«  Pjecens  fulde  Titel  er:  "Trende  2 
Gamles  Viiser  £ller 'Heldle- Sange,  T 
Preve  for  dem  Som  deraf  ere  Elskere 
nyligen  til  Trycken  befordrede.  Aar  17 
(2  Ark  %vo.  Det  benyttede  Ejemplar 
Universitetsbibl,)  "Den  Anden*'  er  de* 
bogstavelig  afttykte  Visetezt, 
Omkvæd,  For  hente  staar  nogle  G.: hd 
y.  61,  i.  2.  roe,   Orig.:  rer, 

-  y.  63,  L.  2.  tænker.   O* iy. ; tænkte. 

-  y.  87,  L.  2.  dig,   Orig.:  did. 

-  y.  131,  Z>.  1.  Hånd,   Orig.:  Hang. 

-  y.   133,  L.  1.  Hun,   Ortg,:  Hno. 

E«     y.  2,  JL.  2.  landen,  Hdskr.:  luden. 

-  y.  66,  L.  2.  agtis,  Jffrf*Ar.;  aglid. 

-  '    y.  71,  L.  2.  Norgeland,  Hdskr.:  Norgd 

y.  151,  L.  2.  styr,  Rett,  i  Hdskr.  fra: 


286 


Ridderens  Runeslag. 


16.  Om  dw  bafTuer  meg  eod  y  biartet  kieer: 
her  Oluff  er  oss  alltt  for  neerr." 

17.  "Sttatt  op^   her  Peeder,   och  lad  meg  ind: 
her  drifluer   daag   ofiuer    mynn    skaarlagenn 

-skieennd.'' 

18.  "DrifTuer   der   nu   dag   offuer  dynn    skaarla- 

genn-skiend : 
daa  wend  ihett  vd,  som  ferre  wend  inndd." 

19.  '1-menn  du  weltt  icke  lade  meg  ind: 

daa   laad    nogen   aff  dyn   suenne   felgc    meg 

hieem." 

20.  ''Denn  maanne  hun  skiener  buode  chiaar  och 

rieenn: 
y  affUenn  maatt  du  nu  ienne  gaa  hieem. 

21.  Denn   maane   hun   skiener  saa   klaar    ofiuer 

loffl: 
thu  gack  ind  iienne  hiem  till  dynn  lofSlL" 

22.  Lyddenn  Kierstenn  och  hynndis  lyddenn  hund: 
saa  ieene  gyck  dy  hieem  igemell  rosens-lund. 

23.  Lydenn  Kierstenn  hun  gick  denn  allfaar-wie: 
her  OlufT  hånd  gyck  denn  lanlig  slid. 

24.  Der  hun  kaam  till  borige-lieed, 

der  stuod  her  OlufT,  band  huiller  seeg  weed. 

25.  "Weell - komen ,    liddenn    Kierstenn,    alder- 

kiereste  mynn! 
huor  bafTuer  du  weritt  om  natter-tidd  ?" 

26.  "leg  waar  meg  gangendis  vde  till  aa: 
ieg  skuode  dy  blomster  brune  och  blaa. 

27.  leg  skuode  dy  blomster  brune  och  blaa: 
ihett  fieerste  agter  ieg  meg  att  faa. 


28.  Ieg  skuode